Sider

fredag den 29. oktober 2021

Anmeldereksemplar: Et manipuleret liv.

Manipuleret.

Titel: Et Manipuleret liv.

Forfatter: Pernille L. Stenby. 

Forlaget: Ulven & Uglen.

Udgivet: 18/09-2021. 

Antal sider: 472.

Antal stjerner: 

Bogen er modtaget af forlaget,
så tak til dem! 



Et manipuleret liv.

Rache tilhørte Kastellet fra det øjeblik, hun fik sansen. Hun bærer halsbåndet med deres mærke, og efter de valgte en mand til at befrugte hende, fødte hun dem et barn.

I Kastellets korps kan Rache gøre en forskel. Hun kan redde liv, ligesom hun selv blev reddet fra omverdenens had og dens frygt for sansen.

Men da hun forelskede sig i den smilende og rapkæftede Trea, begyndte alt at ramle.

Nu skal Rache bevise, at Kastellet kan stole på hende. Hvis ikke, mister hun alt. Også den i forvejen begrænsede kontakt til sin lille pige.




"Et manipuleret liv" Er en bog jeg har været nysgerrig på siden jeg hørte forfatteren, skrev på den. Det at den så også foregår i samme univers som forfatterens anden serie "Mestenes-serien" gjorde mig bare endnu mere nysgerrig, men det satte også forventningerne til bogen ret højt. 
Jeg kan nu afsløre at den levede op til dem og var meget bedre end først forventet.

Da jeg begyndte på bogen, havde jeg lidt en forestilling om hvad den gik ud på, men det blev hurtigt modbevist. Den var noget anderledes end først forventet, men den var også meget bedre. 
Jeg blev hurtigt fanget, og jeg havde svært ved at løsrive mig den da jeg først begyndte læsningen. 
Rache er en kvinde der hurtigt fangede min opmærksomhed. Hun gjorde mig nysgerrig, og jeg måtte bare vide hvad der gemte sig under alle hendes lag. 
Udvendigt virkede hun kølig, professionel og stærk, men da jeg kom ind under alle de ydre lag på hende, så jeg en helt anden side af hende. Der oplevede jeg en kærlig og omsorgsfuld mor, der bare ønsker at gøre det rigtige for at kunne være der for sin datter. Men jeg så også en sårbar og forvirret kvinde. En der havde svært ved at navigere i regler og behov, i den "rigtige" og "forkerte" seksualitet i forhold til hvad kastellet forventer af hende. 
Hun havde mange lag, og jeg kunne ikke få nok af at se dem alle, og lære hende at kende. 
Rache kommer på noget af en rejse i den her bog, som virkelig giver hende noget af en karakter udvikling, som jeg er glad for at have fået lov til at følge. 
Rache er sådan set den eneste synsvinkel vi får her i bogen, men vi kommer også lidt tæt på en anden person. Nemlig Heneum, en misbruger der bliver sat sammen med Rache under rehabilitering.
Heneum gjorde mig sådan set også lidt nysgerrig fra start af, jeg ville rigtig gerne vide hvad der lå under misbruget, hvem han var og hvad der havde gjort ham til den han er i dag. 
Trods vi ikke får direkte kapitler fra hans synsvinkel, følte jeg nu alligevel vi kom tæt på ham, lærte ham at kende og fik et godt indblik i hans fortid. 
Han kom helt sikkert til at betyde lige så meget for mig som Rache gjorde. 

Handlingen i bogen var spændende, men det var skrivestilen der fangede min opmærksomhed mest. 
Bogen er skrevet på sådan en medrivende måde, at man nærmest føler sig inddraget i universet, jeg sad med følelsen af at der blev talt til mig. 
Rache tænker meget på Trea, hende der fik hende i rehabilitering i første omgang. Og Trea bliver altid omtalt som "Du" når Rache tænkte på hende, og det gjorde at man som læser, nærmest føler at det er en selv der bliver snakket til. 
Det var vildt, og det var helt klart med til at gøre læsningen så meget federe. Jeg vil også sige at jeg er imponeret over at Pernille har kunne holde det kørende igennem hele bogen, og gøre det så medrivende som jeg oplevede. 
Aldrig har jeg følt mig så inddraget i en bog, som på den her måde. Pernille L. Stenby har taget mig med storm, men også sat mine forventninger til fremtidige værker højt. 
I bogen sker der som sådan ikke overdrevet meget, men det blev aldrig kedeligt. Vi følger en sag som Rache og Heneum bliver sat på, men det er mere Trea jeg oplevede var bogens store omdrejningspunkt, men igen på en måde så det aldrig blev tørt, det var konstant spændende. 

Slutningen på bogen var dog noget der interesserede mig en del. Jeg sad lidt med følelsen af at ville have mere, men også at have ubesvarede spørgsmål. 
Hvad sker der med Trea? 
Hvad sker der med Heneum?
Og vigtigst af alt, hvad skal der ske med Rache? 
Der var en del spørgsmål, som jeg ikke ved om jeg nogensinde får svar på. Jeg håber det, jeg ville hvert fald ikke klage over hvis der kom en fortsættelse... 

Sproget i bogen er let, medrivende og forståeligt. Jeg følte mig fanget af skrivestilen, hvilket var med til at siderne nærmest læste sig selv. 
Forfatteren er dygtig til at bruge masser af detaljer til at beskrive alt fra handlingerne til omgivelserne til de personer vi møder. Aldrig havde jeg svært ved at forestille mig alt der skete som en lille film. 
I løbet af bogen møder vi en del personer, men jeg følte de alle var nemme at holde styr på. Dog er der en lille guide over ord og personer bagerst i bogen som man kan slå op i hvis man er i tvivl.
Forfatteren er dygtig til at give alle vi møder liv og energi. De virkede ægte, og ikke bare som personer i en tekst. 
Jeg er vild med hvordan forfatteren fletter en masse forskellige elementer som LGBTQ+, en form for racisme og frygte for det anderledes, kærlighed, venskaber og meget mere sammen, så det giver mening, og på nogle punkter spejler bogens emner sig i problemer vi stadig oplever i vores virkeligheds hverdag. 
Alt i alt vil jeg sige at dette er en velskrevet fantasy bog, som jeg kun kan anbefale alle at give en chance, og så håber jeg i vil kunne nyde den lige så meget som jeg gjorde! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

mandag den 25. oktober 2021

Anmeldereksemplar: An Ember in the Ashes #4. - En himmel bag stormen.

Stormen.

Titel: An Ember in the Ashes #4. - En Himmel bag stormen.

Original titel: An Ember in the Ashes #4. - A Sky Beyond the Storm.

Forfatter: Sabaa Tahir. 

Udgivet på dansk ved: Alvilda.

Udgivet på dansk den: 09/09-2021. 

Antal sider: 568.

Antal stjerner: 

Bogen er modtaget af forlaget,
så tak til dem! 


En himmel bag stormen. 

Hvem overlever stormen?
De nyligt løsladte djinn skaber rædsel og kaos omkring sig. Men for Nattemageren er hævnen over hans menneskelige fjender kun begyndelsen. Ved hans side udnævner kommandant Keris Venturia sig selv til kejserindeog kræver død over alle, der vover at gå imod hende. Øverst på dødslisten er blodtornskaden og det sidste af hendes familie.

Laia af Serra har allieret sig med blodtornskaden, men sørger stadig over tabet af de to vigtigste personer i sit liv. Laia kaster sig ind i kampen for at stoppe Nattemageren og forhindre undergangen. Undervejs får hun vækket en urkraft, som kan føre hende til sejr – eller til et afgrundsdybt nederlag.

I Ventestedet forsøger Sjælefangeren Elias at glemme sit tidligere liv. Men hvis han gør det, må han også lukke øjnene for den død og ødelæggelse, som Nattemageren og hans djinn spreder omkring sig. For at holde sit løfte om at beskytte menneskenes verden må Sjælefangeren drage på en mission, der kan redde – eller ødelægge – alt, hvad han kender.
 



Så har jeg endelig fået læst det fjerde og sidste bind i "An Ember in the Ashes" og sikke en slutning! 
Jeg kan sige med det samme at den bestemt levede op til alle mine forventninger, og rundede serien tilfredsstillende af. 
Dog sidder jeg nu, mens jeg skriver anmeldelsen og længes efter universet og vores karakterer igen. Denne serie er en jeg kommer til at genlæse igen og igen, og stadig elske lige så meget som første gang. 

Da jeg begyndte på denne afsluttende del, havde jeg de tre forrige bøger frisk i hukommelsen efter genlæsningen. Det kan jeg nu sige, at jeg var meget glad for. For efter at have genlæst de første tre, måtte jeg erkende at jeg havde glemt meget, og tror at jeg ville have haft svært ved at følge med i starten af denne del. 
Jeg havde dog altså nemt ved at leve mig ind i fortællingen, og endnu engang følge Laia, Elias, Helene og alle de andre på sidelinjen i det sidste slag. 
Der er efterhånden gået lidt tid siden vi slap vores karakterer i tredje bog, men vi er ikke gået glip af noget vigtigt, så det gjorde mig intet. 
Laia kæmper for de lærde, sit folks frihed. Dog har hun slået sig sammen med Helene, blodtornskaden. Sammen kæmper de for hver deres folks frihed. 
I tredje bog blev en del af hærførerne også underlagt slaveri af et helt tredje folk. Så samtidig med at Helene skal kæmpe for at holde Kejseren, sin nevø i live, skal hun også finde en måde at befri sit folk på, men hun kan ikke gøre det alene. 
Elias er underlagt sjælehentereden, og han kan ikke længere huske sin fortid. Mauth har fjernet hans minder så han kan blive en god sjælehenter, som føre sjælene videre og holder kaosset under kontrol. 
Jeg var ret spændt på at se hvordan det ville være at følge Elias denne gang. 
Jeg må nu også indrømme at jeg trak mig lidt fra ham, han var bare ikke den samme at følge. Dog gjorde han mig stadig nysgerrig, for jeg var nu alligevel ret spændt på at se om han ville få sine minder tilbage. 
Jeg var også spændt på at finde ud af om han eller Laia ville finde en måde at bryde sjælehentereden, så de kunne ende sammen. 
I løbet af bogen her må jeg også sige at jeg følte jeg kom tættere på Helene, og så nogle andre sider af hende. Og jeg må sige at jeg kunne virkelig godt lide de sider jeg så. Jeg begyndte hvert fald at se mere frem til hendes kapitler, end jeg gjorde i de tidligere bøger. Hendes personlige udvikling igennem den her serie har været en fornøjelse at følge. 
Laia er dog stadig min favorit i hele serien. Jeg elskede hendes stædige personlighed, men også det at hun virkede så menneskelig. For hun havde fejl, som gjorde at hun ikke var perfekt, og det var så fedt at følge en kvindelig hovedperson der ikke var perfekt med det samme. 
Hendes personlige udvikling fra start til slut, har helt klart været den der har fanget mig mest.

Handlingen i denne del centrerer meget om det her sidste slag om imperiet, og friheden for de lærde slaver, samt de tilfangetagede hærførere, men også om Elias kamp for sjælene, og djinns frihed og historie. 
Generelt centrere denne del om mange emner, så der sker også en stor del i løbet af bogen. Dog vil jeg sige at forfatter Tahir, har spredt sin handling godt ud, og skabt små pusterum undervejs, så det aldrig virkede overvældende. Hun har virkelig formået at bygge sin handling stabilt op, så man aldrig kedede sig, eller blev forvirret, det er hvert fald den følelse jeg har fået efter at have læst serien. 
Den del ved handlingen der faktisk fangede mig mest i denne bog, var djinns historie. De fascinerede mig, og gjorde mig nysgerrig på at finde ud af mere om dem. 
En detalje jeg specielt elskede ved denne del, var at vi får flere kapitler fra Nattemageren. Vi får hans historie og fortid, og vi kommer tættere på ham, og får en bedre forståelse for hvorfor han handler så voldsomt. 
Jeg fik et helt andet billede af Nattemageren i denne del, end jeg gjorde i de tre første bøger, og det synes jeg nu var ret fedt, og et stort plus i min bedømmelse af bogen. 

Alt i alt vil jeg sige at denne rejse jeg har været på med Laia, Elias, Helene, og resten af banden, har været vild, medrivende, underholdende, hjerteskærende, romantisk og overraskende. 
Dette er efter min mening en velskrevet serie, som kun fortjener ros. 
Min anbefaling er at hvis du elsker fantasy, med et lidt unikt univers, samt handling, så giv den en chance, og elsk den forhåbentligt lige så meget som jeg gjorde.










Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

torsdag den 21. oktober 2021

Anmeldereksemplar: Sofias portræt.

Sofia & Adam. 

Titel: Sofias portræt.

Forfatter: Mette Frusengaard.

Forlaget: Palatium Books. 

Udgivet: 03/09-2021. 

Antal sider: 313.

Antal stjerner: 2/5.

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Sofias portræt. 

Sofia Rogers har succes. Hun har skabt et galleri, som nyder absolut respekt i kunstverdenen. Men hun bærer på en hemmelighed. En mørk fortid i Paris gør, at hun aldrig afviger fra sine principper, og så er hun angst for at blive fotograferet. Eller værre: malet. Hun går aldrig ud med kunstnere og undgår faste forhold. I stedet fylder Sofia sin tilværelse ud med arbejdet, og hun elsker det, hun har opnået.

Adam Villadsens familie består af velhavende advokater og erhvervsledere. Mod sine forældres vilje er han droppet ud af sit jurastudie og forsøger at slå igennem som billedkunstner. At Adam har talent, er hævet over enhver tvivl, men han har svært ved at finde sin personlige udtryksform. Og det gør ikke sagen bedre, at Adam absolut ingen opbakning får fra sin familie. Adam er desillusioneret og på nippet til at opgive drømmen.

De to mødes ved en fernisering. Adam genkender ikke den sky galleriejer, men fascineres af den lidt ældre kvindes udstråling. Sofia har ingen anelse om Adams fremtidsdrømme, men tiltrækkes af den yngre mands ligefremme facon.
Inden længe har de indledt et on-off-forhold. Adams betagelse af Sofia vokser, men han slides op af at hemmeligholde sine ambitioner. I frustration begynder han at male Sofias portræt, der tegner til at blive hans absolutte mesterværk. Sofia vil også Adam, men han er for ung, og hendes fortid står i vejen for et etableret forhold.

Sofia må tage et opgør med sin fortid, og Adam må finde ud af, hvor vigtigt hans gennembrud er. Kan han tillade sig at bruge Sofia som trinbræt til berømmelsen, eller bliver han nødt til at give slip på kærligheden?



ANMELDELSEN KAN INDEHOLDE SMÅ SPOILERS!

Så har jeg fået læst "Sofias portræt." En bog jeg nok havde fået lidt for høje forventninger til, efter at have hørt en masse godt om bogen...
Desværre fald bogens hovedpersoner eller bipersoner ikke i min smag, hvilket var med til at ødelægge læseoplevelsen for mig. Dog havde bogen et interessant plot, som var med til at jeg kunne give den stjerne bedømmelse som den har fået.  
Husk dog når I læser anmeldelsen her, at dette er kun min oplevelse af bogen, og synes i den er god, eller at den fortjener en chance, så læs den endelig! 

Da jeg begyndte på bogen, sad jeg spændt og fuld af forventninger til bogens handling, samt hovedpersoner. 
Jeg havde hørt en masse godt om bogen, som helt klart var med til at jeg glædede mig endnu mere til at læse bogen. Desværre indså jeg meget hurtigt at jeg slet ikke kunne med hovedpersonerne, dog opgav jeg ikke på læsningen, måske ville det jo ændre sig under læsningen. 
Det gjorde det dog ikke...
Lad os starte med Sofia. Jeg havde forventet en sød og omsorgsfuld person, med en traumatisk oplevelse, men i stedet oplevede jeg en ret overfladisk person, som konstant gik op i sit mærketøj og gode smag i malerier. 
Jo, hun var da også lidt omsorgsfuld når det galt hendes veninde Linda, og hendes familie. 
Jeg kunne slet ikke med Sofias personlighed i starten, hun irriterede mig konstant, og gjorde det svært for mig at koncentrere mig om handlingen. Dog kommer hun ud for lidt af en personlig udvikling i løbet af bogen, det var med til at hun blev mere behagelig i mine øjne, men jeg kom aldrig til at synes rigtigt om hende. 
Så er der vores anden hovedperson Adam. Ham kunne jeg heller ikke med, han var utroligt stædig og blind for alt andet end sin kunst og Sofia. Ærligtalt forstod jeg ham aldrig rigtigt. Hans skiftende humør, gjorde at jeg havde svært ved at regne ham ud. Det var desværre bare med til jeg ikke brød mig om ham, og slet ikke kom til det i løbet af bogen. 

Handlingen i bogen var nok det der fangede mig mest under hele læsningen. Det her med kunstneren der hårdt prøver på at bryde igennem og blive succesfuld, og kunstkenderen som ikke ønsker at indlede sig noget med en kunstner, grundet traumatisk oplevelse i fortiden, var vildt spændende. Jeg sad konstant spændt og nysgerrig på at finde ud af hvad den her dybe hemmelighed som Sofia gemte på, var. 
Det var helt klart det der gjorde at jeg bare måtte læse videre i bogen, for jeg måtte bare vide det. 
Sofias omgangskreds i bogen irriterede mig lidt. Som sådan synes jeg det var interessant at se hende begå sig i de finere kredse og med sine veninder. Hun har de her to veninder Linda og Regitze. 
Linda var faktisk den eneste person i hele bogen som jeg kunne lide. Hun var sød, menneskelig og forståelig. Hun lyttede altid til Sofia, og gav hende gode råd, generelt var hun der bare som en god veninde. 
Regitze kunne jeg slet ikke håndtere. Hun var overfladisk og træls at høre på, og så var hun ærligtalt bare ikke en særlig god veninde. 
Nu kommer jeg til at spoile lidt af bogen. På et tidspunkt i bogen, indser Sofia hun bare ikke rigtigt passer ind i omgivelserne ved en middag hjemme ved Regitze, og derefter forsvinder Regitze bare ud af billedet. Det forvirrede mig ærligtalt. Det virkede ikke som om der var nogen afslutning på Sofia og Regitzes venskab, hun forsvandt bare. Det gjorde jeg manglede noget, og det trak også bare lidt ned i min bedømmelse. 

Sproget i bogen var sådan set let nok, men der står en del på siderne som godt kan gøre læsningen lidt langsommere. Men sproget er forståeligt, og jeg er sikker på at de fleste ville kunne følge med og forstå hvad der sker. 
Forfatteren er gavmild med sine detaljer, og er dygtig til at beskrive alt fra omgivelserne, til hvordan karaktererne ser ud, så det var let at forestille sig alt der skete. 
I løbet af bogen møder vi en del personer, og jeg vil sige at det var heldigvis nemt og overskueligt at holde styr på dem alle. Desværre følte jeg at stort set alle bipersonerne var flade, eller for ens. De gjorde mig ikke nysgerrig, eller ivrig efter at finde ud af mere om dem. Det synes jeg var ret trist. 
Så alt i alt vil jeg sige at dette var ikke den bedste læseoplevelse for mig. Jeg vil dog igen gøre jer opmærksomme på at dette er jo selvfølgelig kun min oplevelse af bogen, synes i den lyder spændende, så læs den! Giv den endelig en chance, vi kan jo ikke nødvendigvis alle lide de samme bøger. 









Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

fredag den 15. oktober 2021

Anmeldereksemplar: Verdensherrerne #3. - Genkendelsen.

Verdensherrerne. 

Titel: Verdensherrerne #3. - Genkendelsen. 

Forfatter: Pernille Neergård. 

Forlaget: Dreamlitt.

Udgivet: 18/09-2021.

Antal sider: 404. 

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 



Genkendelsen. 

Det er ti år siden, Anna ofrede sig for sine venner og det land, der lænkede hende. 
Ti år siden, Alexander traf et valg, hvis tyngde brænder ham op. 
Ti år siden, Ildets element blev slukket for altid og efterlod Elementa i forfald og kongen til at dø.
Dodekatheon ved, at noget altødelæggende er på vej – for Jörmungandr har forladt sin plads for første gang, siden verdnerne blev skabt.
Kan Alexander og hans venner stå overfor faren uden Befrieren?
Når Anna at finde hjem, inden det er for sent?



Denne fortsættelse har jeg haft ventet spændt og nervøst på i lidt over et år, og nu er den endelig læst. 
Sikke en fortsættelse, og nøj hvor jeg higer efter fjerde, og vidst nok sidste bog i serien lige nu. 
Denne fortsættelse tog mig med storm, og var på ingen måder som jeg havde forventet. 
Pernille Neergård formåede virkelig at overraske mig og gøre noget jeg ikke havde forudset, og jeg elskede det! 
Men det betyder også jeg har tårn høje forventninger til fjerde bog. 

Da jeg begyndte på bogen, skal jeg være ærlig og sige at jeg ikke kunne huske alt hvad der var sket i slutningen af anden bog, så det tog mig lige lidt tid at huske alle de små detaljer, og falde ind i fortællingen igen. 
Men, da det begyndte at komme til mig, begyndte jeg virkelig også bare at flyde med fortællingen, og blive medrevet af alt der skete. 
I starten var jeg ret forvirret, ikke bare over jeg ikke kunne huske alt, men også over den måde den starter på. 
Vi er 10 år fremme fra hvor vi slap bog 2. Anna har ofret sig selv for at redde landet som lænkede hende, og Alexander skal nu stå over for en masse fare uden befrieren til at hjælpe ham. 
Men, Anna er ikke død, hun er fanget i en anden verden hvor tiden går meget anderledes, og meget hurtigere, for Anna er der ikke kun gået 10 år i fangeskab og tortur, men meget længere...
Det i sig selv var en twist jeg ikke havde set komme, men jeg nød det alligevel. Det gjorde mig nysgerrig og var med til at jeg læste hurtigere, for jeg måtte bare vide hvad der ville ske for Anna, og om hun ville overleve alt det hun blev udsat for. 
Samtidig kæmper Alexander også sine egne kampe, og de gjorde mig bestemt også nysgerrig, for han bærer også rundt på noget mystisk... Der er hvert fald noget med ham, og det har noget med Anna at gøre. Jeg håber hvert fald der kommer flere svar i fjerde bind, som efter min mening godt må udkomme meget snart, gerne med det samme. 
Men, i denne bog får vi også en ny synsvinkel, en som var med til at sætte en masse spørgsmål i gang for mit vedkommende. Jeg forstod ikke helt pointen med hans vinkel i starten, jeg vidste ikke helt hvad han havde med Anna og de andre at gøre. Men han gjorde mig nysgerrig, og jeg begyndte også hurtigt at se frem til han kapitler for at finde ud af mere. 
Jeg vil ikke afsløre for meget om denne nye vinkel, den synes jeg selv i skal have oplevelsen af at udforske når i læser bogen. 

Generelt sker der en masse i denne fortsættelse. For selv om Anna ofrede sig selv og sin frihed i andet bind for landets sikkerhed, er der bestemt ikke sikkert. 
Farer lurer om hjørnet, og det har noget at gøre med det sted Anna er endt, og de folk der holder hende fanget. 
Generelt bliver det her koncept med "Verdensherrerne" en større del at handlingen i denne bog, og det var noget der fascinerede mig og gjorde læsningen så meget mere spændende. Jeg måtte bare vide mere, og hvad der ville ske hvis de slap fri af deres fangeskab. 
I løbet af denne bog sker der en masse overraskende ting, men slutningen var nok der hvor jeg blev mest overrasket. Der skete noget af et plot twist, og jeg sad helt mundlam og chokeret da jeg havde vendt sidste side. Samtidig var jeg også frustreret og sur over jeg ikke havde en fortsættelse, for jeg måtte bare vide mere, jeg måtte bare have svar på mine spørgsmål, for dem kom der mange af... 

Pernille er også fortsat super god til at bygge videre på det spændende tema med det nordiske tema, det bliver aldrig kedeligt, og der sker konstant noget nyt som gør det spændende. Samtidig kommer der flere og flere informationer på, som gør at jeg som læser følte jeg bare måtte læse videre for at finde ud af mere, at jeg ikke kunne lægge bogen fra mig før jeg var færdig. 

Som sagt så møder vi bl.a. en ny synsvinkel i bogen her, men vi møder også bare nye personer i det hele taget. Det er ikke mange nye vi møder, så det var stadig overskueligt og nemt at holde styr på dem, men hvis man skulle blive i tvivl, er der heldigvis stadig persongalleri bagerst i bogen, som man kan slå op i.
Men alle dem vi støder på undervejs, vil jeg sige virkede spændende, levende og ægte. De gjorde mig alle nysgerrige, så Pernille har endnu engang klaret den godt med alle sine karakterer. 
Sproget i bogen er også fortsat let og forståeligt, samt havde jeg endnu engang følelsen af at siderne læste sig selv. 
Der er stadig heller ikke sparet på detaljerne, så det var endnu engang nemt at forestille sig det hele som en lille film. 
Jeg håber dog stadig på en filmatisering af denne vilde serie en dag! 
Så men alt i alt har Pernille formået at skabe en velskrevet fortsættelse, som virkelig fejer benene væk under en, og sætter gang i tankerne. 
Jeg kan stadig kun varmt anbefale alle læsere at give denne bog en chance, specielt hvis man er til - Nordisk handling, fantasy, spænding og kærlighed. - 







Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

onsdag den 13. oktober 2021

Anmeldereksemplar: Kærlighedsgåder #2. - Hvorfor lyve?

Kærlighedsgåder.

Titel: Kærlighedsgåder #2. - Hvorfor lyve?

Original titel: Love Riddles #2. - Why Lie?

Forfatter: Carey Heywood.

Udgivet på dansk ved: Palatium Books. 

Udgivet på dansk den: 06/08-2021.

Antal sider: 376. 

Antal stjerner. 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Hvorfor Lyve?

Sydney arbejder på familiens café Lola’s, som hun en dag skal overtage. En aften bliver Heath hængende og hjælper hende med at lukke cafeen ... og for at følge med op i hendes lejlighed til en drink, og hvad der viser sig at være fantastisk sex. 
Faktisk er det så fantastisk med Heath, at han kommer forbi hver aften.
Sydney begynder så småt at tro, at hun har fået en kæreste. Og hun elsker det.
Men i lillebyen Ferncliff spredes nyheder hurtigt, og en dag hører Sydney, at Heath er blevet forlovet med Kacey. 
Heaths svigt er for meget for Sydney, og hun kører op i familiens hytte i bjergene for at få noget alenetid. Men det skulle hun aldrig have gjort. 
Et kraftigt regnskyl igangsætter et gigantisk mudderskred, som Sydney bliver fanget i.
Til alt held har Sydneys bedstemor set nyhederne, og hun ved, at bjergene er det sidste sted at opholde sig. 
Hun sender Heath derop for at hente Sydney hjem i en fart. 
Men Heath kommer for sent. Mudderskredet har allerede fanget Sydneys bil. Og Sydney sidder inde i den. 
De enorme kræfter slynger Sydney ned ad bjergsiden, mens Heath må se hjælpeløst til.
Sydney overlever, men hun er kommet voldsomt til skade. Det står klart, at hun får brug for hjælp med genoptræningen. 
Heath får arrangeret, at Sydney flytter ind hos ham, så han kan tage sig af hende. 
Sydney har ikke meget tilovers for Heath, men det er han fast besluttet på at ændre. 
Så Heath går i gang med at være der 100 procent for Sydney – og med at rette op på den fejl, han har begået.


Så er der endelig blevet læst lidt mere nyt fra en af mine yndlings romance forfattere, og jeg må sige at hun endnu engang har formået at fange mig. 
Men! Jeg var også skeptisk med denne bog, og jeg kan sige så meget at det bestemt ikke var min favorit af alle hendes bøger. 
Derfor har den heller ikke fået fuld plade i stjerner, som hendes bøger nu ellers plejer. Dog vil jeg lige pointere at den stadig var god, bare ikke så fantastisk som hendes tidligere bøger.

Da jeg begyndte på bogen, var jeg lidt spændt på at se hvad der ville ske. Vi kendte jo godt lidt Heath og Sydney fra den første bog "Hvorfor nu?" Hvor Heath faktisk forlovede sig med en anden, som dog ikke holdte. 
Sydney var jeg ret vild med i første bog, hun var ikke vildt meget med, men hun formåede at vække min nysgerrighed, så jeg var spændt på at høre hendes historie. 
Jeg blev ret hurtigt fanget af handlingen, allerede i prologen var jeg fanget. Vi ser Sydney og Heath være sammen, men det slutter brat da Sydney finder ud af han har friet til en anden..  Det var faktisk der jeg blev lidt nysgerrig, for jeg vidste jo godt det med forlovelsen, men jeg vidste ikke han havde haft et forhold til Sydney.. 
Nå, men jeg skyndte mig at læse videre, for jeg måtte bare vide mere, og jeg måtte vide om Sydney tog Heath tilbage efter hans forlovelse blev brudt. 
Som sagt var jeg vild med Sydney allerede inden jeg begyndte på bogen. Hun er spændende, mystisk, stædig og stærk. Hun virkede så menneskelig, ægte, og ikke bare som en karakter i en bog. Jeg nød virkelig at følge hende, og hun var helt klart min favorit i bogen. 
Heath var jeg slet ikke fan af, faktisk var jeg stor modstander af ham i det meste af bogen. 
Jeg synes han var træls, anmassende og ærligtalt ret egoistisk. Han sårede virkelig Sydney, da han valgte at fri til en anden, mens han gik i seng med hende. Og det var som om han slet ikke havde overvejet at det faktisk ville såre hende. 
Efter Sydneys ulykke tager han sig af hende, men selv da en stor del af hendes knogler er brækket og hun ikke kan klare sig selv helt, maser han sig på og presser sin kærlighed ned over hovedet på hende. Det hadet jeg, og det var med til jeg aldrig rigtigt blev fan af ham. 
Jeg blødte lidt op over for ham med tiden, men jeg synes stadig ikke rigtigt om ham, og det var desværre med til at jeg ikke kunne give bogen den sidste stjerne. 

Handlingen i bogen var vildt spændende. Der skete en del, men alligevel ikke så meget, men som altid formår Heywood at gøre det hele intenst og spændende, så man bare ikke kan slippe bogen før sidste side er vendt. 
Jeg elskede at følge Sydney, og se hvordan hun håndterede det hele, specielt efter ulykken.
Sydney kommer jo ud for en slem ulykke der kvæster hende ret voldsomt, og jeg var spændt på at se om hun ville falde helt sammen, eller kæmpe sig op igen. 
Mange ville have det med at falde hænd og få det svært ved at rejse sig efter så voldsom en ulykke, grundet smerter og traumer, men Sydney klarede den faktisk overraskende godt. 
Jeg var hvert fald fanget af hendes udvikling. 
Men jeg var selvfølgelig også fanget af kærlighedsdelen. For selvom jeg ikke brød mig om Heath, så var jeg da ret spændt på om det lykkedes ham at vinde hende over, og om de kunne få en lykkelig slutning. 

Sproget er som altid let og forståeligt, samt var det endnu en bog hvor teksten nærmest læste sig selv. Jeg bliver aldrig træt af Heywoods skrivestil, og higer allerede efter endnu en fortsættelse. 
Detaljer var der bestemt heller ikke sparet på denne gang, hverken af de tragiske eller de hede, så der vil jeg sige at bogen helt sikkert også fangede min opmærksomhed. 
Og så er der alle karakterne. Endnu engang møder vi en del, men nogle af dem kender vi også fra første bog i serien, så det var nemt at holde styr på de nye. Endnu engang har Heywood også formået at gøre alle sine bipersoner spændende og ægte. Der var både nogle jeg var vilde med, og nogle knapt så meget. Fx var jeg ikke særligt vild med Sydneys veninder i starten, der var noget ved dem jeg ikke brød mig om. 
Men jeg elskede hendes bedstemor, som er det mest varme og omsorgsfulde menneske i bogen. 

Men alt i alt vil jeg sige at trods bogen ikke er den bedste jeg har læst af forfatteren, så fangede den mig alligevel, og fortjener en varm anbefaling til alle der elsker - romance, spænding og drama - at give den en chance! 









Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

mandag den 11. oktober 2021

Anmeldereksemplar: Jeg er Leona.

Leona.

Titel: Jeg er Leona.

Original sprog: Norsk.

Forfatter: Line Baugstø.

Udgivet på dansk ved: Straarup & Co.

Udgivet på dansk den: 12/08-2021.

Antal sider: 181. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Jeg er Leona.

Du tror, du er så skide pæn,men alle ved, du er et monster. Hvorfor begår du ikke bare selvmord, så vi slipper for at glo på dit grimmefjæs hver eneste dag?

Leona er født i den forkerte krop. Hun bliver forelsket i Emil, som hendes bedste veninde, Malin, også er forelsket i. 
Hvad skal hun gøre? 
Og hvem er det, der sender ubehagelige billeder og hadbeskeder til Leona?



"Jeg er Leona" Er den første bog jeg læser af denne forfatter. Dog er det også anden bog i en serie, men jeg vil dog sige at man sagtens kan læse dem uafhængig af hinanden, da den skifter hovedperson fra bog til bog. 
Bogen her tager et ret alvorligt og vigtigt emne op, nemlig det at være transkønnet. Det ikke et emne jeg ved særlig meget om, men jeg følte at denne bog tog godt hånd om det, og behandlede det med respekt. 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg hurtigt fanget af vores hovedperson Leona, og handlingen i bogen. 
Jeg blev også forholdsvis hurtigt færdig med bogen, for jeg måtte bare vide om det endte godt for Leona. 
Leona er født i en drengekrop, men ved at hun er en pige inderst inde. Hun er ved at nå puberteten, hvor kroppen ændre sig, og det frygter hun virkelig meget. Det presser hende også i sin hverdag, og da de her beskeder begynder at komme, bliver det bare værre for hende. 
Jeg faldt hurtigt for Leona, og jeg må sige at mit hjerte blødte virkelig for hende.
Leona er en sød, omsorgsfuld og kærlig pige, som bare vil sine nærmeste det bedste.
Leona er utroligt opmærksom på sig selv, sin krop og det faktum at hun bare ikke må forelske sig, og specielt ikke i Emil... 
Leona er kun 13 år gammel, og det overraskede mig en smule, for hun virkede bare lidt ældre. Jeg ville nærmere have skudt hende til at være de 14-15 år gammel. 

Bogen er ikke særlig lang, og der sker en del i løbet af bogen. Derfor ville jeg rigtig gerne have haft at den måske havde været 100 sider længere, og der måske var blevet gået dybere i emnerne vi rammer. 
Leona gennemgår jo noget af en personlig udvikling. Da vi møder hende i starten, er hun på vej til et møde med en læge omkring at hun er ved at gå i puberteten, og måske skal have noget medicin der stopper kroppens udvikling. Generelt ville jeg gerne have set mere at den udvikling hun går igennem, da jeg også følte det var en stor del af handlingens omdrejningspunkt. 
Men vi følger jo også Leona sammen med sine venner og i skolen, hvor hun ikke altid har det lige nemt. Det ikke alle der forstår og har respekt for hvad hun gennemgår, men jeg vil sige at Leona klarede den virkelig godt med at håndtere det hun blev udsat for. Det slet ikke noget nogen burde skulle håndtere, og slet ikke i så tidlig en alder. 
Forelskelse er også ved at blive en større del af hendes liv, og det ville jeg også gerne have set mere til, det fyldte en del, og faktisk vil jeg også sige at lige den del og det der skete, virkede så realistisk. 
Men altså, handlingen var interessant, men den var også lidt hård og til tider ret trist. 

Sproget i bogen er let, samt vil jeg sige at den spændende handling gjorde at jeg følte jeg bare fløj igennem teksten. 
Med det lette sprog, vigtige og spændende handling, tror jeg den ville være fantastisk til læsetræning for de yngre læsere, eller bare den mindre trænede læser. 
Forfatteren er super god til at bruge masser detaljer undervejs i bogen, som bestemt var med til at gøre det nemmere at forestille sig alt det der skete undervejs i bogen. 
Vi møder også lidt forskellige karakterer i løbet af bogen, og jeg vil sige at de fleste virkede ægte og spændende. Men der var også enkle personer jeg følte trådte lidt i baggrunden og virkede tørre. 
Leona var helt klart min favoritperson i bogen, men jeg kunne helt bestemt også lide Amina, og jeg ville ønske hun havde været en lidt større del af fortællingen. Så var der fx også Sarah, hende var jeg ikke den største fan af, hun var ret modbydelig, men hun var godt beskrevet, og hendes karakter virkede ikke flad og kedelig på noget tidspunkt, så det var jo godt nok.
Men alt i alt vil jeg sige at dette var en vigtig og spændende fortælling om det at ture og være sig selv, også i en masse modgang fra folk der ikke altid forstår en. 
Det helt klart en bog jeg kan anbefale alle at give en chance. 







Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

lørdag den 9. oktober 2021

Anmeldereksemplar: Et split sekund.

Et split sekund.

Titel: Et split sekund. 

Original titel: Just Last Night. 

Forfatter: Mhairi McFarlane. 

Udgivet på dansk ved: HarperCollins Nordic.

Udgivet på dansk den: 17/08-2021.

Antal sider: 383.

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem!  



Eve, Suzie, Justin & Ed.

Eve, Justin, Susie og Ed har været venner lige siden teenageårene. Nu, hvor de er i 30’erne, er deres forhold tættere end nogensinde, de obligatoriske pub-aftener om torsdagen er hellige, og Eve er stadig hemmeligt forelsket i Ed. Hun burde måske være kommet videre med sit liv, men hun kan ikke lade være med at tænke på det, der kunne have været. Og hun ved, at Ed har det på samme måde.

Men så, på et spiltsekund, ændrer deres liv sig for altid.

Efterdønningerne vender op og ned på Eves tilværelse. Da nogle overraskende hemmeligheder kommer frem, begynder hun at spekulere på, om hun egentlig kendte sine venner så godt, som hun troede. Da en person fra fortiden dukker op i hendes liv igen, tager Eves fremtid en overraskende ny retning.



"Et split sekund" Var en bog jeg var ret spændt på at gå i gang med, mest fordi jeg har elsket alt andet jeg har læst af Mhairi McFarlane, men også fordi jeg egentlig syntes den lød lidt som en af hendes andre bøger.
Nu efter at have læst bogen, kan jeg tydeligt se forskellene, men jeg følte nu alligevel hun havde genbrugt lidt for mange detaljer. 
Men med det sagt, vil jeg sige at dette bestemt var en medrivende og spændende bog, samt er jeg stadig ret stor fan af McFarlanes bøger. 


Da jeg begyndte på bogen, blev jeg sådan set okay hurtigt fanget. Men jeg begyndte også ret hurtigt at sammenligne den her med forfatterens anden bog "I det øjeblik jeg var din" som også indeholder de her venner fra skoletiden, en forelskelse der aldrig rigtig dødede ud, heller ikke efter et helt årti. Det var ærligtalt noget der nagede mig lidt gennem hele bogen. 
Men jeg kunne også godt skelne, og se mange andre ting hvor bøgerne ikke lige mindede om hinanden, og det var sådan set de dele jeg syntes var bedst ved bogen. 
I løbet af bogen følger vi kun Eve, og det passede mig fint, det er hendes fortælling, hendes forelskelse og hendes tab der er fortællingens vigtige dele. 
Jeg kunne rigtig godt lide Eve, hun var lidt speciel, men ret fantastisk. Hun lignede ikke så mange andre kvindelige hovedpersoner, og det elskede jeg. 
På nogle punkter kunne hun godt være lidt mørk i det, men ellers var hun en livlig person, sød, sjov og omsorgsfuld. Og så var hun fuld af sarkasme, det elskede jeg. 
I løbet af bogen kommer vi jo også lidt tæt på de andre personer, Ed, Justin og Susie. 
Ed er nok den vi egentlig drejer mest omkring, da det er ham som Eve er dybt forelsket i. 
Jeg var aldrig helt vild med Ed, i starten accepterede jeg ham bare og syntes det måske var lidt sødt at de havde den her umulige forelskelse i hinanden. Men jo længere ind jeg kom i bogen, jo mere manipulerende synes jeg bare han virkede. Han holdt lidt på Eve, men gav hende aldrig noget tilbage. Samtidig holdt han jo så også sin kæreste Hester for nar, det pissede mig bare lidt af. 

Handlingen i bogen var både sørgelig og ret underholdende. Eve mister en tæt på sig, nogle dybe hemmeligheder bliver afsløret og Eves verden bliver vendt på hovedet. Men samtidig fører det også til at en gammel bekendt kommer ind i hendes liv igen, og en ny kærlighedsaffære begynder så småt at blusse op.
Jeg sad virkelig og heppede på at den her kærlighedsaffære blev til noget, og at hun ville droppe håbet til Ed.
Jeg vil ikke afsløre for meget om den her nye fyr der kommer ind i billedet. Men jeg kan fortælle at i starten irriterede han mig virkelig meget. Han var træls, arrogant og noget af et fjols, men det ændrede sig da jeg kom til at lære ham rigtigt at kende. Jeg så nogle andre sider af ham, og det gjorde at jeg forstod hans opførsel så meget bedre. 
Generelt sker der lidt forskelligt i denne bog, men alligevel aldrig så meget at det bare virkede uoverskueligt og for meget. Det var en bog jeg havde nemt ved at læne mig tilbage og bare nyde. 

Sproget i bogen er let, og jeg følte som altid jeg bare fløj igennem teksten. McFarlane skriver som altid i et underholdende tonefald, og formår at gøre teksten så levende, at man føler siderne bare, læser sig selv. 
Samtidig er hun også fortsat gavmild med sine detaljer, som gjorde at jeg havde nemt ved at forestille mig alt hvad der skete undervejs i bogen. Jeg vil stadig sige at hendes bøger ville egne sig perfekt til underholdende romance filmatiseringer. 
I løbet af bogen bliver vi også præsenteret for en del karakterer, men de var som altid også nemme at holde styr på, samt virkede de alle ægte og levende. 
Der var både nogle jeg elskede, og nogle knapt så meget. Jeg brød mig fx ikke særlig meget om Hester, men jeg elskede Justin. Justin fik slet ikke en stor nok rolle efter min mening. 
Så alt i alt vil jeg sige at hvis vi ser bort fra jeg havde svært ved ikke at sammenligne den med en af forfatterens tidligere bøger, så var den helt vildt god. 
Det hvert fald en bog jeg kan anbefale alle der elsker underholdning og romantik, at give en chance! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

mandag den 4. oktober 2021

Wrap-up September. - 2021.

 Wrap-up for September måned.

Så er endnu en måned gået, og det er derfor blevet tid til en opsamling,
på måneden og de læste bøger. 
September har bestemt ikke været min læsemåned, derimod er det for første gang sket i år, at jeg ikke har kunnet færdiglæse min tbr...
Jeg har siden skolestart kæmpet med læselyst, overskud og tid. 
Jeg har kæmpet med nogle rygter, hvilket har skabt frustrationer og diskussioner, 
samt en overflytning til andet hold. 
Det har gjort jeg ikke har kunnet sætte mig og koncentrere mig særligt meget om bøgerne, hvilket virkelig er øv, for det er noget af det bedste jeg ved. At åbne en bog og forsvinde i en anden verden. 
Men denne gang hjalp bøgerne bare ikke, virkeligheden pressede for hårdt på.
Men nu er der lagt lå på den trælse situation, og jeg kan få ro i min hverdag, og forhåbentligt mere overskud til mine bøger! 

Måneden bestod af de sidste sider i "Dengang vi troede på havfruer" 4 færdiglæste bøger, 1 påbegyndt, og 2 lydbøger. 
Ca 1700 fysisk læste sider, hvilket er noget mindre end de seneste par måneders resultater.. 

Nå, men nu til listen! 
 


  1. Dengang vi troede på havfruer. Skrevet af Barbara O´Neal. - 4 Stjerner.
  2. Mæsker #2, Trubaduren. Skrevet af Majbrit Ravnholt Cramer. - 5 Stjerner.
  3. Et split sekund. Skrevet af Mhairi McFarlane. - 4 Stjerner. 
  4. Jeg er Leona. Skrevet af Line Baugstø. - 4 Stjerner.
  5. Kærlighedsgåder #2, Hvorfor lyve? - 4 Stjerner. 
  6. Sprækken til Luscuro #2, Elementsygen. - 5 Stjerner, Lydbog.
  7. The Lone City #1, The Jewel. Skrevet af Amy Ewing. - 4 Stjerner, Lydbog.
  8. Verdensherrerne #3, Genkendelsen. Skrevet af Pernille Neergård. - De første 277 sider, mere nåede jeg ikke inden månedens sluttede. 

Det var så septembers læste og lyttede bøger. 
Det var langt fra så mange jeg gerne ville have nået, men når man tænker over det er det vel en okay stak jeg fik læst og lyttet. Lidt er jo også bedre end intet! 
Fik i læst nogle gode bøger i september? 



Tak til forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne! 

Majbrit Ravnholt Cramer: Forfatterens Facebook side.
Straarup & Co: https://straarupogco.dk/
HarperCollins Nordic: https://harpercollins.dk/

søndag den 3. oktober 2021

Tbr Oktober. - 2021.

 Tbr for Oktober.

Så er det blevet Oktober, og jeg begynder at mærke efteråret rigtigt. 
September var en ret dårlig læsemåned for mig, jeg nåede ikke engang at færdiggøre min tbr...
Jeg har haft meget kørende med skole, træning og lektier for tiden. Samtidig har der kørt en træls sag på min skole der har gjort jeg måtte bede om overflytning på et af mine hold. 
Det har gjort jeg ikke har haft synderligt meget overskud. 
Men det vender forhåbentligt for mig nu! Min overflytning er godkendt, og jeg kan nu få lidt ro i hovedet.
Det betyder forhåbentligt også at jeg får mere overskud. 
Det håber jeg, for jeg drukner lidt i bøger for tiden. 

På trods af at jeg ikke formåede at læse min Tbr færdig i September, holder jeg dog stadig på at få sat 5 bøger på min Tbr. 
Samtidig havde jeg også en bog jeg ikke fik færdiggjort i september, som jeg vil få læst færdig i første omgang. 
 Men! Jeg har jo også efterårsferie i denne måned, så mon ikke jeg nok skal få læst alle 5 bøger og måske lidt til? 

Nu må jeg hellere komme i gang med listen inden dette indlæg bliver for langt! 
Jeg vil som på det seneste tilføje lidt eller hele bagsideteksten, så i kan læse lidt mere om bogen! 




  1. Verdensherrerne #3, Genkendelsen. Skrevet af Pernille Neergaard. - Et anmeldereksemplar. - Dette er bogen jeg desværre ikke nåede at læse færdigt i september. Men jeg kan allerede nu fortælle at jeg er helt opslugt. Den er anderledes end jeg havde forventet, og jeg skal holde tungen lige i munden for at følge med, men den er vild, og godt opbygget!
  2. Sofias portræt. Skrevet af Mette Frusengaard. - Et anmeldereksemplar. - Bogen her har jeg haft liggende en lille måneds tid, og jeg er faktisk ved at gå til at nysgerrighed. Den lyder vildt spændende, og så hører jeg at det er den første bog som forlaget har udgivet som originalt er dansk. Jeg deler her en lille del af bagsideteksten - Sofia Rogers har succes. Hun har skabt et galleri, som nyder absolut respekt i kunstverdenen. Men hun bærer på en hemmelighed. En mørk fortid i Paris gør, at hun aldrig afviger fra sine principper, og så er hun angst for at blive fotograferet. Eller værre: malet. Hun går aldrig ud med kunstnere og undgår faste forhold. I stedet fylder Sofia sin tilværelse ud med arbejdet, og hun elsker det, hun har opnået. - 
  3. An Ember in the Ashes #4, En himmel bag portene. Skrevet af Sabaa Tahir. - Et anmeldereksemplar. - Denne fortsættelse har jeg ventet spændt på siden efteråret 2019, så det at jeg ikke allerede har slugt den er ret vildt. Måske er det fordi jeg er nervøs for hvordan det hele slutter for Laia, Elias og Helene, og så nok også fordi jeg ikke er klar til at slippe dem endnu... Jeg deler ikke lige bagsideteksten da den kan spoile tidligere bøger for læsere der måske endnu ikke har læst de første 3 bøger.
  4. Et manipuleret liv. Skrevet af Pernille L. Stenby. - Et anmeldereksemplar. - Denne bog har jeg været ret spændt på. Jeg er vild med forfatterens serie "mestenes-serien" og bogen her foregår i samme univers, så jeg har høje forventninger til den! - Rache tilhørte Kastellet fra det øjeblik, hun fik sansen. Hun bærer halsbåndet med deres mærke, og efter de valgte en mand til at befrugte hende, fødte hun dem et barn. I Kastellets korps kan Rache gøre en forskel. Hun kan redde liv, ligesom hun selv blev reddet fra omverdenens had og dens frygt for sansen. Men da hun forelskede sig i den smilende og rapkæftede Trea, begyndte alt at ramle. - Lidt af bagsideteksten. 
  5. Vaals Hær #2, Uteria. Skrevet af Eva Egeskjold. - Et anmeldereksemplar. - Denne fortsættelse er jeg ret spændt på. For så vidt jeg husker, sluttede første bog på en ret vild måde, men jeg kan ikke huske alt, kun at jeg higede efter en fortsættelse med det samme. Jeg har nu også ret høje forventninger til den, så det jo lige om den kan leve op til dem... - Et hårdt vindstød fik de fremmødtes kapper til at smælde i vinden, og den rodede, puklede sne føg hen over jorden. Vinden greb askebunken, hvirvlede den op i luften og ud over havet.
    Jack stirrede ned på sine hænder, tørrede blod væk fra munden med håndroden og trak sin pelshue længere ned i panden. Han knugede om en håndfuld sne og pressede den mod sit blødende øjenbryn.
  6. Det røde daggry #1, Den som hvisker. Skrevet af C. A. Walters. - Et anmeldereksemplar. - Denne bog lyder vildt spændende, samtidig er det forfatterens debut bog, så jeg er ret spændt på at se hvad hun har skabt. Ud fra de reaktioner bogen allerede har fået, så tror jeg den er vild, og ret godt skrevet, det har skabt en del forventninger, men kan de mon leves op til? - Siden hun var spæd, har Shiroin været hjemsøgt af en stemme der forlanger at blive hørt. Hun kalder den ’ormen’ fordi hun kan mærke hvordan den snor sig rundt i hendes krop. Hun ønsker sin fader, Storkejseren, død så hun kan kræve sin plads på imperiets trone, men først må hun overbevise de ti konger om at hendes køn ikke gør hende svag. Da ormen byder hende at flå kejserens strube ud, må hun dog sætte en alternativ plan i værk for at nå sin trone. - 



Det var så de 5 (6) bøger jeg har udvalgt til måneden som jeg bare  igennem! 
Det lyder alle som spændende bøger, så jeg er spændt! 
Hvad har i af planer for læsningen i Oktober, måske noget gys og halloween agtigt? 





Tak til alle forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne. 

Alvilda forlag: http://www.alvilda.dk/
Pernille L. Stenby: Forfatterens Facebook side.
Palatium Books: https://www.palatium.dk/