Sider

lørdag den 30. december 2023

Anmeldereksemplar: STØRRE END OS #3 - Større end os tre.

STØRRE END OS.

Titel: STØRRE END OS #3. - Større end os tre. 

Forfatter: Christina Bonde. 

Forlaget: Tellerup. 

Udgivet: 05/11-2023. 

Antal sider: 249. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren,
så mange tak til Christina Bonde! 

 Større end os tre. 

Endnu to år er gået, og tilværelsen på Wilson’s Inn er blevet hverdag. Caroline har travlt med juleforberedelser og presser sig selv. Alt skal være perfekt. For denne jul er speciel. Kroen har 60-års-jubilæum, og både Jonathans bedsteforældre og Carolines forældre kommer for at fejre det.
Men julestress påvirker Caroline, forholdet til Jonathan bliver anspændt, og da hun læser kroens gamle gæstebøger, gør hun en chokerende opdagelse.
Mens lavineulykkens tiende årsdag nærmer sig og sandheden stadig holdes skjult og nager samvittigheden, vender en uventet hændelse op og ned på fremtiden, og Caroline og Jonathan må skjule endnu en hemmelighed.
December trues af kaos, men Caroline nægter at opgive tanken om at julen er hjerternes fest ...




I 2020 udkom den første bog i serien om Caroline og Jonathan, som egentlig var meningen skulle være en selvstændig bog, nu er tredje og sidste bog udkommet, og jeg har endelig fået læst den. 
Det her er ikke bare en sød juleromance, men også en bog som tager relevante emner op som sorg og tab, så hvor mange juleromance bøger bliver lidt overfladiske og hygge, så vil jeg sige denne her har lidt mere dybde og det elskede jeg. 

Da jeg begyndte på bogen skulle jeg lige huske nogle af de små detaljer fra anden bog i serien, da det alligevel er et lille års tid siden jeg sidst læste den, men som jeg kom i gang med bogen, kom de små detaljer også så småt til mig igen. 
Da jeg så småt kunne huske de vigtige detaljer fra tidligere bøger, blev jeg altså også virkelig fanget igen, og som med de to første, stoppede jeg altså heller ikke før sidste side var vendt, for jeg måtte bare vide hvordan Caroline og Jonathans fortælling sluttede. 

Der er gået 2 år og tilværelsen på Wilson's Inn er blevet en normal hverdag for Caroline. Julen er lige om hjørnet, og hun kæmper for at nå alle juleforberedelserne. Denne jul skal nemlig være perfekt, for kroen har 60-års jubilæum, og Jonathans bedsteforældre og Carolines forældre kommer og holder jul. 
Julestressen gør dog forholdet mellem Caroline og Jonathan bliver anspændt, og ikke nok med det nærmer årsdagen for lavineulykken sig også. 
Sandheden om lavineulykken lurer stadig i baggrunden, og gør det hele mere anspændt for dem på Wilson's Inn. 
Julen trues på Wilson's Inn, men Caroline nægter at opgive tanken om en god jul. 

Jeg må sige at den her del med hemmeligheden om lavineulykken gjorde mig virkelig nysgerrig. Det har jo været en central del af handlingen i de første to bøger, og specielt i anden bog vil jeg sige den pressede. Specielt var jeg spændt på om den ville blive delt med Carolines forældre, da de jo også fortjente at få en slutning på ulykken og en forklaring, trods dette selvfølgelig ikke ændrede noget.
Samtidig vil jeg også sige jeg da sad spændt på at se hvordan forholdet mellem Caroline og Jonathan ville udvikle sig, noget i titlen vil jeg jo sige også lagde op til en seriøs udfoldelse der. 
Siden vi mødte Caroline i første bog, så vil jeg sige hun virkelig har gennemgået en stor personlig udvikling, og i denne del fortsætter hun virkelig med at udvikle sig. 
Vi ser hende i pressede situationer, hvor hun virkelig bare gerne vil leve op til alles forventninger og dem hun selv har sat sig, men jeg vil også sige hun formår at lære sig selv bedre at kende, og finde sig selv midt i alt det kaotiske julestress. 
Dette er altså efter min mening endnu en fin julefortælling som indeholder dybde og karakterudvikling. Jeg vil hvert fald sige, at dette var en fin afslutning på Caroline og Jonathans rejse, og jeg glæder mig til at genlæse den en dag! 
Så står i læsere og mangler en hjertevarm, men også dyb julefortælling, fuld af kærlighed og karakterudvikling, så kan jeg helt klart anbefale denne serie her! 










Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

mandag den 18. december 2023

Anmeldereksemplar: Vølvens vej #3. - Ulvegabet.

Vølvens vej. 

Titel: Vølvens Vej #3. - Ulvegabet. 

Forfatter: Anne-Mette Vedsø Olesen. 

Forlaget: Lindhardt & Ringhof. 

Udgivet: 25/08-2023.

Antal sider: 442. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget og forfatteren, 
så mange tak til dem! 


Ulvegabet. 

Fenrisulven har sprængt sin lænke og udrydder i raseri hele landsbyer. 

Vølven Snehild må drage til dværgenes storslåede underjordiske rige og bede om hjælp. For kun de ypperste mestre behersker kunsten at smede en ny lænke. Her forelsker hun sig i den smukke, kraftfulde dværgekonge Fafner, men det viser sig at være en farlig kærlighed. 

I kongebyen Himlinge forsøger den nye hersker Roald at samle til kamp mod Fenris. Han er dog ved at miste grebet på grund af de magiske urter, som ypperstepræstinden Ragnfrid har gjort ham afhængig af. Magtkampen blusser op i et forsøg på at rive ham ud af præstindens kløer.






Tilbage i sommeren af 2022 gav jeg mig i kast med "Vølvens vej #1" starten på en serie, som sidenhen virkelig har fanget min opmærksomhed, og som næsten ikke er til at slippe når man først kommer i gang. 
Nu tilbage i august måned udkom den tredje bog i serien, og jeg må sige den var mindst lige så medrivende som de første to, hvis ikke mere endda. 
Jeg er meget spændt på hvor det hele leder hen i næste bog, for jeg må sige der virkelig er begyndt at gå gang i den intense del af handlingen nu. 

Fenrisulven har sprængt sine lænker og raserer hele landsbyer i Midgård. Snehild påtager sig opgaven med at finde en måde at lænke den farlige ulv igen.
For at kunne dette må hun drage til dværgenes underjordiske rige og bede dem smede en mægtig lænke som vil kunne holde på Fenris. 
I riget bliver hun dog betaget af den mægtige dværgekonge Fafner. Dette bliver til en farlig kærlighed.
I Himlinge prøver Roald at holde kontrol og samle modet til at stå op mod Fenris. Dette er dog ikke nemt da han så småt mister grebet om sin forstand og bevidsthed. 
Ragnfrid har stadig sine planer, og fodre kongen med magiske urter som sløver ham og gør ham afhængig af hendes tilstedeværelse. 
Intriger og magtkampene blusser så småt op både i Midgård og de nordiske guders verdener. 

Som vi kommer længere ind i bogen, må jeg sige jeg bliver mere og mere fanget. I de første to bøger er der en tydelig opdeling mellem gudernes verden og Midgård, men i denne del af serien begynder de to verdner så småt at flyde lidt mere sammen. 
Fenris er jo brudt fri af sine lænker, og hærger nu Midgård, og selvom Snehild er på opgaven med at skaffe en lænke der kan holde ham igen, så kommer guderne også mere i spil denne gang. Udviklingen kunne jeg godt lide, det gav serien lidt ny energi, og gjorde det for os læsere mere interessant, og svære at slippe bogen igen. 
Samtidig begynder intrigerne mellem de forskellige karakterer også bare at blusse mere og mere op. Hvor Snehild har forladt Himlinge og nu går sine egne vegne i håb om at finde en lænke der kan stoppe Fenris, har Ragnfrid stadig gang i sine intriger og planer i Himlinge, og selvom hun har godt kontrol over Roald i starten, så begynder det også i denne del at smuldre for hende. Jeg er virkelig spændt på hvor det hele lige leder hen for hende i den næste bog, for det virker til hun graver sin grav dybere og dybere. 
Generelt sker der en del i denne fortsættelse, og som i de første to bøger, springer vi meget mellem de forskellige synsvinkler - Snehild, Ragnfrid, Roald og flere - hvilket gør man egentlig hele tiden er på. Med det sagt, synes jeg virkelig at forfatteren formår at holde på den røde tråd, og guide godt godt gennem handlingen, så vi aldrig mister overblik. 
Handlingen og de mange synsvinkler, samt omgivelser vi kommer gennem er overraskende nemme at fange og følge. 
Jeg må sige jeg er virkelig fan af forfatterens måde at fremvise den nordiske mytologi for os læsere, hvor den gøres spændende, detaljeret og medrivende. I følge mig keder man sig aldrig når man dykker ned i "Vølvens vej" og man sidder nærmest med følelsen af ikke, at have fået nok når man vender den sidste side. 
Så står du og mangler en god bog om den nordiske mytologi, som samtidig er medrivende og har et fyldigt plot, så kan jeg virkelig kun anbefale denne fantastiske serie her. 











Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen. 

lørdag den 9. december 2023

Tbr December. - 2023.

 Tbr for December måned. 

Så har vi simpelhent ramt årets sidste måned.. Gud hvor er tiden gået stærkt.
Det sidste halve år har for mig været meget travlt. Jeg er i gang med sidste år på min HF, og der er en del opgaver at se til, så jeg har heller ikke haft sindsygt meget tid til min læsning.
Jeg kan hvert fald sige, jeg når ikke mit læsemål for dette år, har jeg simpelhent haft for travlt til på det seneste. 
Men nu hvor vi har ramt December måned, er det også tid til en ny tbr. 
Vi er godt nok allerede en del dage inde i måneden nu mens jeg laver den her Tbr, men jeg startede så også måneden ud med en uges sygdom, så der har ikke været tid. 
Frem til den 21 december, har jeg ret travlt med at skrive på min større skriftlige opgave, men jeg tager alligevel chancen og smider 5 bøger på min tbr, og ser om jeg ikke kan nå dem alligevel! 

Så nu til min tbr! 
  1. Legenden om Agrat #3, Krigeren fra Rogatan. Skrevet af Anne Mette Asp. - Anmeldereksemplar. - Jeg er gået i gang med denne tredje og sidste bog i serien, og er indtil videre små 100 sider inde, og ret så fanget! Jeg er meget spændt på at se hvordan Agrats rejse slutter, og om vi får lidt mere afklaring på hvad det er for noget som plager ham. - Jeg måtte ud. Jeg var nødt til at se himlen, når jeg skulle forsøge at ryste mareridtet af mig, og så var det sikkert ikke engang nok. Intet var nok. Men ud måtte jeg, inden den dunkle hule kvalte mig … 
    Krigen har kastet sin mørke skygge ind over bjerglandet, og alt bliver igen usikkert for Agrat og hans lille familie. I Lindmark er han stadig jaget vildt, og i Angal møder han fjendskab, hvor han mindst venter det. Desuden plages han af tilbagevendende mareridt, og han får brug for al sin styrke i kampen for fred.
  2. Sneet inde. Skrevet af Sarah Morgan. - Anmeldereksemplar. - Nu er det jo december måned, og det betyder også det tid til lidt julelæsning! Sidste år læste jeg en af Morgans andre julebøger, og elskede den virkelig, så jeg glæder mig meget til at give denne her en chance! - Lucy Clarke står over for at tilbringe julen alene og udsigten til at miste sit job. Medmindre hun kan få en større forretningsaftale i hus med Ross Miller, tegner julen til at blive alt andet end festlig.
    De tre Miller-søskende har ét fælles mål denne jul – at undgå deres families strøm af nysgerrige spørgsmål. Ross, Alice og Clemmie har alle hemmeligheder, og de er afhængige af hinanden for at aflede opmærksomheden.
    Da Lucy dukker op på familiens snedækkede dørtrin, forveksles hun med Ross' kæreste. Da forvirringen endelig er løst, er de alle sneet inde. Mens hemmeligheder vælter ud som gaver fra en overfyldt strømpe, og kemien mellem hende og Ross tændes, bliver dette enten Lucys værste jul nogensinde eller hendes livs bedste fejltagelse.

  3. Større end os tre. Skrevet af Christina Bonde. - Anmeldereksemplar. - Jeg har været så heldig at modtage et eksemplar af den tredje og sidste bog om Caroline og Jonathan, og jeg må sige jeg er virkelig spændt på hvordan deres rejse sammen ender. De har været gennem en del allerede, så jeg er spændt på hvad forfatteren har til os denne gang. - Endnu to år er gået, og tilværelsen på Wilson’s Inn er blevet hverdag. Caroline har travlt med juleforberedelser og presser sig selv. Alt skal være perfekt. For denne jul er speciel. Kroen har 60-års-jubilæum, og både Jonathans bedsteforældre og Carolines forældre kommer for at fejre det.
    Men julestress påvirker Caroline, forholdet til Jonathan bliver anspændt, og da hun læser kroens gamle gæstebøger, gør hun en chokerende opdagelse.
    Mens lavineulykkens tiende årsdag nærmer sig og sandheden stadig holdes skjult og nager samvittigheden, vender en uventet hændelse op og ned på fremtiden, og Caroline og Jonathan må skjule endnu en hemmelighed.
    December trues af kaos, men Caroline nægter at opgive tanken om at julen er hjerternes fest ...

  4. Imellem os. Skrevet af Mhairi McFarlane. - Anmeldereksemplar. - Jeg har haft denne her liggende lidt tid, og tænker det er tid til lidt komisk romance igen, og den slår aldrig fejl med McFarlanes bøger, så jeg glæder mig meget til denne her. - Nogle hemmeligheder bør holdes imellem os …
    Da Joe og Roisin slutter sig til deres venner en weekend i et sommerhus, er det for at fejre tre ting – en fødselsdag, en forlovelse og premieren på Joes spritnye krimidrama på TV.
    Mens weekenden skrider frem, afsløres spændinger mellem gruppens medlemmer, og Roisins bange anelser for sit eget forhold vokser. Situationen spidser yderligere til, da vennerne ser den første episode af Joes drama, og Roisin opdager, at de hemmeligheder hun betroede ham, er lige der på skærmen.
    Er det alt, hvad han har brugt fra deres forhold? Hvad nu, hvis den fiktive helts utroskab heller ikke er så fiktivt, når det kommer til stykket?
  5. Verdensherrerne #4, Afslutningen. Skrevet af Pernille Neergård. - Anmeldereksemplar. - Så har jeg endelig modtaget den fjerde og sidste bog om Anna. Jeg husker at tredje bog var ret så hektisk og havde en ret vild slutning, så jeg er meget spændt på denne her, men også nervøs for om den nu kan leve op til mine forventninger. Samtidig er jeg også lidt vemodig over det allerede er slut. Jeg må sige serien her virkelig har fanget mig, så det trist det slut efter denne bog. - Verdenskrigen er brudt ud. Alexander og Anna tvinges til at begrave stridsøksen, da truslen fra Killian rykker tættere på. Nye venskaber og alliancer opstår på tværs af verdensgrænserne, men da et uventet forræderi slår dybe skår i alliancen, bringes ny viden om, præcis hvad der skete med Annas familie, frem i lyset.
    Vil det endelig lykkes Alexander, Anna og deres venner at samle verdnerne og vinde Verdenskrigen?
    Eller må de bøje sig i støvet for en Verdensherre fra Alamantia?

Dette er så de 5 valgte bøger for måneden, jeg håber dog selvfølgelig jeg kan nå, at få læst lidt mere, for jeg har en god bunke som bare kalder på min opmærksomhed. 
Men nu kommer eksamensopgaverne lige i første omgang, så må bøgerne få opmærksomhed bagefter! 










Mange tak til forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne! 

Forlaget Facet: https://forlaget-facet.dk
HarperCollins Nordic: https://harpercollins.dk
Christina Bonde: Forfatterens Facebook side
Pernille Neergård: Forfatterens Facebook side. 

lørdag den 25. november 2023

Anmeldereksemplar: Jægernes løfte.

Jægernes Løfte. 

Titel: Jægernes løfte. 

Forfatter: Mads Lund. 

Forlaget: Leitura. 

Udgivet: 16/09-2023. 

Antal sider: 320.

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren og forlaget,
så mange tak til dem! 

Jægernes løfte. 

I hovedstaden Nattrargaard kæmper mennesker en bitter kamp for overlevelse mod blodtørstige bæster kaldet Wurdulac Mora. Kirken har etableret et elitekorps, der består af jægere og søgere, som skal bekæmpe truslen.

Alanna de Cazimir har altid levet i skyggen af sin far, en berømt historiker. Men da hun opdager, at han er ved at gifte hende bort, tager hun skæbnen i egen hånd. Hun smider sine adelige privilegier væk og melder sig til kirken. Sammen med en sørgmodig veteran, en arrogant mesterskytte og en genert gadedreng, drager hun ud på en livsfarlig mission for at gøre en forskel - og for at få hævn over de væsner, som slog hendes mor ihjel.

Men er alt, som det står skrevet i bøgerne?

Wurdulac Mora – det blodtørstige dyr – er kravlet frem fra det dybeste sted i natten, for at jage mennesket som bytte. Tåler ikke solens lys og går til grunde i ilden. Det næres af månen og bør derfor kun jages om dagen. Dyret har ingen sjæl – og derfor intet spejlbillede.― Varujan de Cazimir, Wurdulac Mora




"Jægernes løfte" er en bog jeg har haft liggende et par måneder ulæst på hylden, og har faktisk bare hørt en del godt om den op til jeg selv begyndte på den.
Nu har jeg endelig fået læst den, og jeg må sige den var meget mere spændende end jeg lige havde regnet med. Det er dog også en bog jeg er meget spændt på om hvorvidt der kommer en fortsættelse til, hvilket jeg bestemt håber på, da den slutter ret åbent. 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg egentlig ret hurtigt fanget af vores hovedperson Alanna. Hun er en interessant kvinde med en stædig personlighed, som virkelig fangede min interesse. 
Samtidig må jeg sige universet virkelig også gjorde mig nysgerrig. Wurdulac Mora er nogle modbydelige bæster som kommer frem om natten for at jage mennesket som dets bytte. De tåler ikke sol, og går til grunde i ild. På mange måder vil jeg sige, at jeg oplevede dette som genkendeligt fra mange andre bøger, med det sagt, må jeg også sige at forfatteren har formået at sætte sit eget præg på universets opbygning når det gælder jægerne og søgerne, samt det bånd de får til hinanden. 

Alanna de Casimir har altid levet i skyggen af sin berømte far. Hun vil egentlig gerne leve som han har gjort, ved at rejse rundt i landet og lære mere om de farlige Wurdulac Mora. Da hun dog finder ud af, at hendes far er ved at gifte hende bort, tager hun sin skæbne i egen hånd. Hun vælger at smide sine adelige privilegier væk og melder sig ved kirken som søger. 
Udlært bliver hun sendt på en livsfarlig mission sammen med en sørgmodig veteran, en arrogant mesterskytte og en genert gadedreng. Sammen skal de gøre en forskel og Alanna håber også at få hævn over de væsner som dræbte hendes mor. 

Den del af bogen, hvor Alanna og de andre bliver sendt ud på deres mission er helt klart den del af bogen der fangede min interesse mest. Det er her, hvor Alanna's personlige udvikling virkelig kommer i spil, og hun udfolder sig til at være den hun virkelig er. 
I løbet af bogen vil jeg nu også sige jeg oplevede en del overraskelser, og små plot twist som gjorde den helt umulig at slippe når man først var kommet i gang. 
Selvom vi i løbet af bogen kun følger Alanna's synsvinkel, så må jeg sige at vi kom egentlig ret tæt på de 3 andre som hun følges med på missionen. Jeg oplevede at trods vi ikke kom helt tæt på, så lærte man dem stadig godt at kende, fik et godt indblik i hvad de havde været gennem og hvordan de var blevet formet til dem de nu var. 
Sproget i vil jeg sige var til den lidt mere komplicerede side, men med det sagt oplevede jeg det nemt at følge med og forstå hvad der skete. Det kan dog godt betyde at den for nogle vil være lidt tungere at komme igennem. Den spændende handling vejer dog meget op for den del, og gør man nærmest føler man flyver gennem siderne på ingen tid. 
Jeg må sige jeg er meget imponeret over forfatterens brug at detaljer, til at beskrive alt man oplevede undervejs i bogen, som gjorde det let at forestille sig alt der skete livagtigt. Hvilket for mig altid er et stort plus. 
En anden detalje var, at forfatteren har været dygtig til at beskrive og forme sine karakterer, så de virkede ægte og fyldige. Ikke en eneste virkede flad eller til at falde i et med tapetet. 
Alt talt vil jeg sige dette var en fantastisk læseoplevelse, og jeg kan varmt anbefale den til alle jer som elsker en god fantasy! 










Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen. 

onsdag den 15. november 2023

Anmeldereksemplar: Will Trent #11. - Siden den aften.

Will Trent. 

Titel: Will Trent #11. - Siden den aften. 

Original titel: Will Trent #11. - After that night. 

Forfatter: Karin Slaughter. 

Udgivet på dansk ved: Forlaget HarperCollins Nordic. 

Udgivet på dansk den: 22/08-2023.

Antal sider: 438. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Siden den aften. 


Siden den aften var intet nogensinde det samme igen. For femten år siden ændrede Sara Lintons liv sig for altid, da en festlig aften endte med et voldsomt overgreb, der rev hendes verden fra hinanden. Siden den gang har Sara genskabt sit liv. Som succesfuld læge og forlovet med den mand hun elsker, er det endelig lykkedes hende at efterlade fortiden bag sig. 

Indtil en aftenvagt på akutmodtagelsen, hvor alting ændrer sig. Sara kæmper for at rede en ødelagt ung kvinde, der har været udsat for et brutalt overgreb. I løbet af efterforskningen, der ledes af agent Will Trent, viser det sig, at der er en uhyggelig forbindelse mellem overgrebet på Dani Cooper og det, som Sara blev udsat for dengang. Og det lader til, at fortiden ikke vil forblive begravet for evigt.




Tilbage i 2020 læste jeg min første bog af forfatteren her - Karin Slaughter, - som tilfældigvis også var bog nr. 10 i Will Trent serien, og siden da har jeg elsket alt jeg har læst af forfatteren, så da jeg så, at bog nr. 11 endelig udkom, vidste jeg med det samme at den bare skulle læses! 
Nu har jeg så også endelig læst den, og hold da helt op en læseoplevelse som var brutal og medrivende! Karin Slaugther har endnu engang skrevet et brutalt mesterværk som bare næsten ikke kan slippes når man først begynder. 
Jeg kan næsten ikke vente til der udkommer flere denne serie, men indtil da må jeg læse fra starten af, jeg har trods alt endnu ikke læst bog 1-8 endnu, så jeg har lidt til gode, da det heldigvis er en serie der godt kan læses uafhængigt af hinanden. 

Bogen her starter intenst ud med vi møder Sara, en aften på akutmodtagelsen, her modtager hun en ung kvinde som er rede tilredt, udsat for et brutalt overgreb. Gennem undersøgelsen af kvindens sag, dukker der uhyggelige forbindelser op mellem Dani Coopers voldtægt og den voldtægt som Sara blev udsat for 15 år tidligere. 
Den starter altså hektisk ud, på en måde hvor vi som læsere bare ikke kan andet end at blive grebet trods det brutalt og ubehageligt. 
Med det sagt vil jeg ikke sige det er fordi der sker en masse dramatisk ting som der er sket i nogle af forfatterens andre bøger, denne her fokuserer mere på Sarahs fortid og den her efterforskning som Sara, Will og Faith starter op, da Dani Coopers sag ender dårligt. 
Dog vil jeg ikke sige det på noget tidspunkt bliver kedeligt, for gennem hele bogen bliver der grebet fat i den ene overraskelse efter den anden, som bare holder på os som læsere. 
I forhold til Sara's fortid og det overgreb hun var udsat for 15 år tidligere, det har vi så vidst jeg husker hørt lidt om i de tidligere bøger, men meget vagt, så jeg må sige det gjorde mig virkelig nysgerrig.
I denne del følger vi Sara meget tæt på, mere end jeg oplevede i de andre bøger, hvilket også virkelig gav mig et andet billede af hende. Jeg synes altid hun har virket stærk og måske lidt utilnærmelig til tider, men her så man virkelig mange sider af hende, som vi kom tættere og tættere på hende og hendes fortid. 
Selve handlingen var meget fangende, men den var også ret hård. Det ikke noget behageligt der bliver beskrevet, og der bliver gået ret meget i dybden med nogle af de her overgreb, så jeg skulle bestemt også nogle gange lige lægge bogen og trække vejret. 
Men efterforskningsdelen, og det med at flette alle de røde tråde sammen, finde ud af hvem der er gerningsmanden og om der var flere i det, fangede mig virkelig. Her må jeg virkelig også rose Slaughter for endnu engang at gøre det hele uforudsigeligt, for trods man gættede med undervejs, må jeg sige at jeg mange gange tog fejl, og blev overrasket. Virkelig et stort plus! 

I denne del vil jeg helt klart sige at Sara var den primær hovedperson, hende som strålede mest igennem, hvilket giver ret god mening eftersom det meget er hendes fortid det hele handler om. 
Dog kommer vi også tættere på både Will og Faith og lære dem lidt bedre at kende. Bl.a. kommer vi tættere på Wills barndom og "familie" hvilket jeg må sige var en hård del af læse om, men også ret spændende. 
Faith bliver jeg virkelig også bare mere og mere fanget af. Hun er en interessant kvinde med mange sider, og jeg glæder mig til at lære dem endnu bedre at kende.
Dette var altså efter min mening endnu en fantastisk spændende bog fra Slaughter som tager os læsere med på en intens efterforskning med Sara, Will og Trent for at fange gerningsmanden og opklare sagerne. 









Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

fredag den 3. november 2023

Wrap-up September & Oktober. - 2023.

 Wrap-up for September & Oktober. 

Denne wrap-up kommer til at være lidt anderledes end normalt. De sidste to måneder har min læsning nemlig ærligtalt været ret lav. Jeg har ikke haft meget tid eller overskud til at læse, hvilket har gjort jeg også bare generelt har været stille på bloggen og min instagram konto. 
I oktober fik jeg eller aldrig delt en wrap-up for september måned med jer, da tiden ærligtalt bare fløj. 
De første 2-3 uger lå jeg nemlig syg on and off, så læsningen var næsten ikke eksisterende, energien lav og hovedet var der bare ikke til at klare blogarbejdet. 
Samtidig kom jeg også bare sindsygt bagud i mine opgaver på fjernundervisning, og måtte bruge rigtig meget af min fritid på at indhente det forsømte. 
Derfor blev der stort set ikke læst i oktober. 
Derfor tænkte jeg det var fint lige at slå de to måneders opsamling sammen i et indlæg, da det ikke vil fylde frygteligt meget.

Men nu til bøgerne! 


September:
  1. The Black Dagger Brotherhood #36, Dødens livtag. Skrevet af J. R. Ward. - 4 stjerner. 
  2. The Black Dagger Brotherhood #37, Livets dans. Skrevet af J. R. Ward. - 4 Stjerner. 
  3. Villaen. Skrevet af Rachel Hawkins. - 3 Stjerner. 
  4. Stort måne #3, Blodvalg. Skrevet af Haidi W. Klaris. - 5 Stjerner. 
  5. Will Trent #11, Siden den aften. Skrevet af Karin Slaughter. - 5 Stjerner. 
  6. Påbegyndte - Vølvens vej #3, Ulvegabet. - de første 186 sider. 
Oktober:
  1. Vølvens vej #3, Ulvegabet. Skrevet af Anne-Mette Vedsø Olesen. - 5 Stjerner. 
  2. Ildfødt #2, Phoenix og Ispaladset. Skrevet af Ainsling Fowler. - 5 Stjerner. 
  3. Påbegyndt - Flammen og Bølgen #3, De sidste drager. - Læst ca 270 sider. 

Som i kan se blev det ikke til meget læsning i løbet af de sidste to måneder. 
8 bøger plus en påbegyndt, det ca. 2750 sider, som jeg ellers normalt læser over en måned. 
Sådan er det nogle gange, jeg håber hvert fald bare på at november bliver en lidt bedre læsemåned for mit vedkommende! 
I løbet af de to måneder vil jeg dog sige, at den bog som fangede mig mest og virkelig vækkede læselysten en smule mere i travlheden denne gang var "Siden den nat" af Karin Slaughter. 
Endnu engang formåede Slaughter simpelhent bare at fange mig og gøre det umuligt at slippe bogen. Kan ikke vente til der forhåbentligt kommer mere af denne vidunderlige forfatter. 







Mange tak til forlag og forfattere for anmeldereksemplarerne! 

HarperCollins Nordic: https://harpercollins.dk
Haidi W. Klaris: Forfatterens Facebook side.
Lindhardt & Ringhof: https://www.lindhardtogringhof.dk
Anne-Mette Vedsø Olesen: Forfatterens Facebook Side.
Straarup & Co: https://straarupogco.dk
Forlaget Facet: https://forlaget-facet.dk
Sidsel Sander Mittet: Forfatterens Facebook side.

torsdag den 2. november 2023

Anmeldereksemplar: Sort måne #3, Blodvalg.

Sort måne. 

Titel: Sort måne #3, Blodvalg. 

Forfatter: Haidi W. Klaris. 

Forlaget: Tellerup. 

Udgivet: 16/09-2023. 

Antal sider: 278. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren, 
så mange tak til Haidi! 

Blodvalg. 

Connors venner er overbevist om at han er involveret i det der foregår i byen, og i takt med at deres venskab smuldrer, fokuserer han i stedet på klanens levemåde og sin nyfundne begejstring for smagen af blod.

I løbet af klanens årlige sommermøde opstår nye venskaber, men netop som Connor overvejer at blive i Mossy Creek når han fylder atten, sker der noget den sidste aften som går imod hans principper og som han nægter at være en del af ... ikke engang for Amelias skyld.




Tilbage i 2020 startede jeg på denne her serie, og nu har jeg lige læst tredje og næstsidste bind i den, og sikke en fortsættelse! 
Endnu engang kunne jeg simpelhent ikke slippe bogen før sidste side var vendt, for jeg måtte bare vide hvad der ville ske for Conner denne gang, og om han måske ville blive mere interesseret i at blive i Mossy Creek og interessere sig mere for det at være jæger.
Næste bog er den sidste, og jeg har nu høje forventninger til hvordan det hele ender, og ikke mindst, er jeg også bare vildt spændt! Bliver han? Forlader han flokken? Hvad skal der ske... 


Da jeg begyndte på denne del, gik der lige lidt før jeg helt fangede hvad det var der foregik, for det er trods alt lidt tid siden jeg sidst læste anden bog og sidst fulgte Conner gennem Mossy Creek. Men som jeg kom lidt længere ind, begyndte de små detaljer så småt at komme til mig, og jeg kunne dermed nemt læne mig tilbage og nyde fortællingen igen. 

Conner har så småt fået smag for det at jage ved stort måne, problemet er bare at hans venner på den anden side af byen, så småt er begyndt at mistænke ham for at være en del af det mystiske der sker ved sort måne. 
I takt med deres venskab smuldre, og han bliver en større del af jægernes samfund, ramler det for ham. For han vil stadig heller ikke blive boende i Mossy Creek. Derfor er presset på hans forhold med Amelia også presset. Vil de kunne holde hvis han forlader byen? Samtidig er forholdet også presset af, at Conner ikke lever sig helt ind i deres traditioner og forstår deres behov og lyster. 
Ved klanens årlige sommermøde møder Conner nogle som heller ikke er voldsomt vilde med hvor meget klanens ledere bestemmer over de unge. Sammen med de andre unge overvejer de at starte deres eget råd, som kan gøre det nemmere og behageligt for dem at blive i klanerne. 
Men er Conner overhovedet interesseret i at være en del af en klan? ¨

Jeg må sige at den del som virkelig fangede mig ved denne fortsættelse var, at vi så småt bliver sat mere og mere ind i, hvordan det fungerer ved klanerne og jægerne. Man får mere viden om deres levevis og instinkter, som jeg må sige virkelig fangede min interesse en del. 
Men i løbet af denne del af serien, ser vi jo også hvordan Conners forhold til de alm. drenge smuldre eftersom han bliver en større del af jægernes fællesskab. Den del gjorde mig virkelig nysgerrig, for hvad vil der ske hvis hans venner finder ud af hvad han er? Fortælles det videre? Og vil de kunne acceptere ham? Det alle spørsmål som dukkede op under læsningen, der gjorde mig ivrig efter mere. Der er bestemt også ubesvarede spørgsmål ift. den del af bogen, og jeg håber vi får flere svar i fjerde og sidste bog! 
Generelt er jeg meget spændt på hvor Conner ender henne. For trods han virkelig har rykket sig siden første bog, og hans personlighed er ved at blande sig med jægerdelen af ham, så er han stadig ret besluttet på at flytte. 
Men en helt anden ting jeg også er spændt på, er om hvorvidt jægernes hemmelighed bliver afsløret! Nu er der jo nogle ihærdige fyre på sagen, så vil nogle tro på dem? det jeg meget spændt på at finde ud af mere om i næste bog! 

Sproget er endnu let, forståeligt og nemt at leve sig ind i, og med det detaljerede billedsprog, havde jeg som læser virkelig nemt ved at leve og ind i handlingen og universet uden problemer. Det var en helt fantastisk fortsættelse, som virkelig har sagt gang i tankerne, og jeg må bare snart vide mere om hvordan det slutter! 
Har du endnu ikke læst nogle bøger i serien her, så kan jeg altså varmt anbefale serien! Har du bare ikke læst denne tredje bog, så synes jeg du skulle komme igang! Og så nyder jeg i enten nyder gensynet eller førstegangsoplevelsen af Conner og Mossy Creek! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

søndag den 22. oktober 2023

Anmeldereksemplar: Huset i Chelsea.

Huset i Chelsea. 

Titel: Huset i Chelsea. 

Original titel: The Family Upstairs. 

Forfatter: Lisa Jewell. 

Udgivet på dansk ved: Gads. 

Udgivet på dansk den: 10/07-2023. 

Antal sider: 344. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er tilsendt af forlaget, 
så mange tak til dem! 

Et hus. To familier. Tre døde. 

På sin 25-års fødselsdag får Libby Jones det brev, hun som adoptivbarn har ventet på hele sit liv. Endelig skal hun få at vide, hvor hun kommer fra. 
Brevet giver ikke alene svar på, hvem hendes biologiske forældre var. Det fortæller også, at Libby har arvet et gammelt hus i millionklassen i den fashionable London-bydel Chelsea. Men huset gemmer på en mørk hemmelighed. 25 år tidligere blev politiet kaldt ud til et hus. Her fandt de en baby, der lå og kiggede i sin vugge. Og tre sortklædte lig, der havde ligget i køkkenet i flere dage. To af dem var Libbys forældre. 
Mysteriet om huset i Chelsea er aldrig blevet opklaret. Hvor forsvandt husets fire andre børn hen? Og hvem var det, der tog sig af den lille Libby i vuggen, i dagene efter forældrenes død? 
Libby vil kende hele sandheden om sin familie. Den ligger begravet i huset i Chelsea. 



"Huset i Chelsea" var en bog der virkelig fangede min opmærksomhed ud fra bagsideteksten. Den lød ret så nervepirrende, og til at have et endnu mørkere tema end nogle af Jewell's andre spændingsromaner. 
Nu har jeg læst den, og jeg må sige at trods et par små detaljer som ikke fangede mig, så var det bestemt en medrivende roman, og en der var en smule mørkere end de andre jeg har læst af forfatteren. 

Da Libby Jones fylder 25 år, får hun det brev hun har ventet på hele sit liv. Sin del af arven fra sine biologiske forældres død. 
Endelig kan hun finde ud af mere om hvem hun er, og hvor hun kommer fra. 
Brevet giver hende ikke kun svaret på hvem de biologiske forældre var, men overrækker hende også et gammelt hus i millionklassen. I den fashionable London-bydel Chelsea har hun svaret et stort gammelt hus, som gemmer på en mørk hemmelighed.
25 år tidligere blev politiet nemlig kaldt ud, hvor de fandt en baby og 3 sortklædte liv som havde ligget i køkkenet i flere dage. 
Mysteriet blev aldrig opklaret. Hvem var den tredje i køkkenet, og hvor blev de fire andre børn i huset af? 
For at finde sandheden, må hemmelighederne i huset graves op... 

Da jeg begyndte på bogen var jeg virkelig fuld af forventninger til handlingen, for bare bagsideteksten leder op til en mystisk og medrivende fortælling, hvilket jeg må sige den bestemt også gjorde! 
Handlingen var sygt spændende. Hele mystikken om de 3 lig som dukkede op, og lille Libby som tydeligvis er blevet passet, de dage forældrene var døde, satte virkelig gang i tankerne. Hvem var den tredje mand? Hvor blev børnene af? Hvad var der generelt sket i huset? 
Der var rigtig mange spørgsmål som pressede sig på, og jeg må sige at jeg læste også bare hurtigere og hurtigere for at finde ud af mere. 
I løbet af bogen følger vi meget Libby da hun er vores primær hovedperson, men vi følger også en anden mystisk kvinde, og får vores karakteristiske fortidskapitler, som fortæller hvad der er foregået i huset dengang. 
Libby var faktisk en karakter jeg ikke brød mig om i starten, generelt havde jeg svært ved at følge hende gennem det meste af bogen. Hun virkede ærligtalt en smule snobbet og stiv i sin personlighed, hvilket gjorde jeg aldrig rigtigt blev helt grebet af hende, det var kun hendes baggrundshistorie med mysteriet i huset der fangede mig med hende. Med det sagt vil jeg da sige der skete lidt af en personudvikling gennem bogen, som mysterierne blev afsløret, og hun blev lidt mere tålelig i nær slutningen af bogen. 
Derimod fangede kapitlerne fra den mystiske kvinde mig meget. Hvem var hun? Hvad havde hun med huset at gøre? Hvad var hendes del i Libbys liv? Endnu flere spørgsmål. Samtidig virkede hun også hårdt presset og plaget, som gjorde mig endnu mere nysgerrig på at finde ud af hvad der var sket hende. 
Hende og kapitlerne fra fortiden, var hvert fald de kapitler som gjorde bogen fangende for mig, og som gjorde jeg bare ikke kunne stoppe med at læse før sidste side var vendt! 

Ser vi bort fra jeg ikke lige var Libbys største fan, så vil jeg sige dette var en virkelig spændende bog, som fangede på en anden måde end forfatteren andre bøger har gjort! 
Bogen har et let sprog, som gør læsningen flydende og hurtig. 
Billedsproget er også stadig fyldigt og gjorde det nemt at forestille sig alt fra omgivelserne til de intense følelser de mange karakterer gennemgår i løbet af bogen. 
Som sådan vil jeg sige at alle andre end Libbys personligheder var fyldige og umulige ikke at blive nysgerrige på. Jeg ved ikke hvorfor det lige er Libby jeg ikke brød mig om, men resten fangede mig virkelig. 
Så alt i alt vil jeg sige det var en rigtig spændende læseoplevelse igen! Og jeg kan kun varmt anbefale alle at give den en chance. 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

mandag den 16. oktober 2023

Anmeldereksemplar: Villaen.

Villaen. 

Titel: Villaen. 

Orignial titel: The Villa. 

Forfatter: Rachel Hawkins. 

Udgivet på dansk ved: Forlaget Falco. 

Udgivet på dansk den: 17/08-2023. 

Antal sider: 300. 

Antal stjerner: 3/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 


Villaen. 

Som børn var Emily og Chess uadskillelige, men deres forhold er blevet belastet af de krav, som stilles af voksenlivet. Da Chess foreslår en tur til Italien, takker Emily ja for at genoprette forbindelsen til sin bedste veninde. De skal bo i Villa Aestas i Orvieto, som i 1974 blev lejet af den berygtede rockstjerne Noel Gordon. Han havde inviteret den kommende musiker Pierce Sheldon, Pierces kæreste Mari og hendes stedsøster Lara med og under deres besøg blev der sat gang i en kæde af begivenheder, som fører til et brutalt mord på Pierce. 

Emily graver i villaens komplicerede historie, og hun begynder at tro, at mordet på Pierce er mere end en fortælling om sex, stoffer og rock’n’roll, som endte galt. Jo tættere Emily kommer på sandheden, jo større spænding udvikler der sig mellem hende og Chess. 

Efterhånden som hemmelighederne fra fortiden dukker op kommer flere af nutidens hemmeligheder op til overfladen. Alt tyder på, at villaen kræver endnu et offer, inden sommeren er ovre.



For nogle år siden læste jeg en anden thriller af denne forfatter, og var egentlig ikke voldsomt imponeret over den, så da jeg fik denne bog hjem, var det ikke uden bekymring for om den nu ville falde i god smag. 
Nu har jeg så læst den, og jeg må sige jeg virkelig har blande følelser omkring den! 
På visse punkter var det en virkelig spændende bog, men på andre måder skuffede den også lidt. 

Da jeg begyndte på bogen, havde jeg visse forventninger til bogen, både fordi den lød super spændende, men også fordi det skulle være en thriller, og er der en genre jeg virkelig nyder fortiden, så det thriller. Så allerede der havde jeg forventninger til den. 
Den startede egentlig også helt fint ud, jeg blev fanget af vores hovedperson Emily og hendes lidt anspændte og specielle forhold til veninden Chess, og som de ankommer til Italien, og Emily begynder at dykke ned i mysteriet om Villa Aestas og mordet tilbage i 70'erne, blev jeg virkelig fanget! Det lovede godt og virkede virkelig intenst. 
Dog som jeg kom længere ind og handlingen udviklede, tabte den mig også lidt, for det begyndte mere at virke som en drama spicet med lidt krimi, jeg følte hvert fald på intet tidspunkt jeg sad med en thriller som den ellers bliver reklameret som. 
Der døde den altså lidt for mig og trak ned i min bedømmelse. Dog var jeg jo stadig fanget af det der skete dengang i 74, med Mari, Lara, Pierce og de andre, for hvad var det virkelig der skete dengang? 
Samtidig må jeg også sige, at jeg følte mig ret fanget af dramaet mellem Emily og Chess, de lød på mange punkter tætte, men noget virkede også helt forkert, så jeg var da nysgerrig på hvad der ville ske der. 
Den sidste del der gjorde, at jeg blev lidt skuffet over bogen var dens slutning. Her fik jeg desværre følelsen af at den var forhastet, og at den var lavet som om den skulle virke dramatisk og overraskende, desværre havde den bare ikke den virkning efter min mening, derimod virkede den lidt tam, og ødelagde den del som jeg virkelig elskede ved bogen. Dog vil jeg ikke gå meget mere ind på det, for så spoiler jeg hele bogen. 
Med det sagt, vil jeg stadig sige at den var spændende. Jeg kunne godt lide måden som forfatteren har bygget bogen op med kapitler fra Emily i nutiden, men også fra Mari i 74, som fortæller hvad der skete dengang. Det gjorde bogen det mere intens og svær at slippe, for man måtte jo lige vide mere om hvad der skete dengang i villaen, og hvad Emily fandt ud af. Så selve plottet vil jeg sige virkelig var fangende, der var desværre bare detaljer undervejs som tabte mig. 

I løbet af bogen får vi kun Emily og Maris synsvinkler, hvilket egentlig er helt fint, for jeg følte stadig jeg kom tæt nok på de andre til, at lære dem ordenligt at kende. 
I løbet af bogen må jeg sige, at begge karakterne kom ud for lidt af en personlighedsudvikling, begge lærte mere om sig selv, og fandt deres veje. Jeg nød at se den her udvikling i dem, og var meget fanget af, at finde ud af hvor de endte henne. 
Jeg ville dog næsten have ønsket et par kapitler fra Chess også, for hun virkede også som en der virkelig sloges med noget, om kunne have gjort fortællingen det mere interessant! 
Sproget var dejlig let, og når man først var fanget, fløj man ellers også bare gennem bogen på ingen tid. Det spækket med mysterier og intensitet mellem karakterne så man nemlig bare må vide mere. 
Alt i alt vil jeg sige, at hvis man ser bort fra slutningen og det faktum jeg følte den var lidt fejl anslået ift. genere, så vil jeg sige at det var en super god bog, og jeg kan varmt anbefale den en chance! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

tirsdag den 10. oktober 2023

Anmeldereksemplar: Og så var hun væk.

Og så var hun væk.

Titel: Og så var hun væk. 

Original titel: Then she was gone. 

Forfatter: Lisa Jewell. 

Udgivet på dansk ved: Gads. 

Udgivet på dansk den: 26/11-2029.

Antal sider: 340. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 


Og så var hun væk.

Der er gået ti år, siden 15-årige Ellie forsvandt sporløst. Ellie var sin mor Laurels øjesten, hendes dygtige, strålende og smukke yndlingsbarn, og da hun forsvandt, gik Laurels liv fuldstændig i stå. Siden er hun gået gennem tilværelsen som en zombie … indtil hun møder en karismatisk og charmerende fremmed mand og lader sig forføre af ham. 
Men da hun møder hans ni-årige datter, får hun et chok - for pigen ligner Ellie på en prik … Hvem er han egentlig – og hvad skete der med Ellie den skæbnesvangre dag for ti år siden? 
Fortiden og de ubesvarede spørgsmål vælter op igen, og snart går det op for Laurel, at intet er, som det ser ud til at være …





Så har jeg fået læst endnu en medrivende og utroligt velskrevet spændingsroman fra Lisa Jewell! 
"Og så var hun væk" var fangende fra start af, og mindede mig egentlig lidt om forfatterens anden bog "Den nat hun forsvandt" som jeg virkelig var fan af. 
Jeg kan slet ikke vente til jeg får mulighed for at læse mere af forfatteren! 

Det 10 år siden, at unge Ellie forsvandt. Ellie var Laurels øjesten, hendes utroligt dygtige og smukke yndlingsbarn, så da Ellie forsvandt sporløst, gik Laurels liv i stykker. Siden da har hun levet i en tilværelse som en zombier. 
Hvert fald lige indtil hun møder den charmerende fremmede mand, som forfører og vækker hende igen. 
Laurel får sig dog lidt af et chok, da hun møder hans 9-årige datter, som ligner Ellie på en prik... Hvem er han, har han noget med Ellies forsvinden? Hvad skete der egentlig for 10 år siden. 
Spørgsmål dukker op, og fortiden bliver revet op i... 

Jeg må sige, at da jeg synes den egentlig mindede mig lidt om en af forfatterens andre bøger, så var jeg både spændt på om den ville skuffe, eller om den ville kunne leve op til de forventninger jeg havde. Da jeg så rent faktisk kom i gang, og kom lidt ind i bogen, begyndte jeg dog tydeligt at kunne se forskellene på bøgerne, hvilket var en lettelse. 
Jeg begyndte at se den egne små unikke træk og medrivende plot, og blev virkelig også bare fanget af handlingen. Havde jeg haft mere fritid da jeg gik i gang med bogen, så havde jeg højst sandsynligt også læst den i et hug for at finde ud af hvad der var sket med Ellie. 
Bogen starter sådan set spændende ud med at vi møder Ellie, og den bygger dermed op til at hun forsvinder sporløst, for så at springe 10 år frem. 
I løbet af bogen følger vi primært Laurel, hvilket egentlig er fint nok, for det var med til at bygge spændingen og intensiteten op omkring den mystiske mand og datteren der ligner Ellie. 
Dog har Jewell også sit karakteristiske træk med, hvor vi springer tilbage i tiden og ser gerningen ske. Så undervejs får vi små kapitler, der følger handlingen 10 år tidligere, men det vil jeg ikke gå for meget i dybden med, der skal trods alt være noget overraskelse til jer læsere. 
Laurel begynder at falde mere og mere for den mystiske mand, men som forholdet udvikler sig dukker der også spor op, som kan kobles til Ellies sag. 
Der blev jeg virkelig fanget. For jeg som læser begyndte jo at bygge videre på de små hints vi fik, og byggede videre på egne teorier om, hvilken forbindelse der måske var mellem Ellie og den mystiske mand. Endnu engang må jeg dog sige, at Jewell virkelig har fået gjort handlingen uforudsigelig! På intet tidspunkt havde jeg forestillet mig det der rent faktisk skete med Ellie. Det var et ret vildt twist, i forhold til det jeg havde forestillet mig under læsningen. 
Så alt i alt vil jeg sige, at forfatteren virkelig har skabt endnu en intens spændingsroman, som jeg kun varmt kan anbefale og håber i vil nyde lige så meget som jeg gjorde. 

Sproget var endnu engang let, og med springene fra fortid til nutid, og den intense handling, føltes det nærmest som om siderne konstant vendte sig selv, og læsningen gik for hurtigt. 
Forfatteren bruger endnu engang et gavmildt billedsprog, som gjorde det let at leve sig ind i handlingen og forestille sig det hele som en lille film. 
I løbet af bogen møder vi lidt forskellige personer, og her vil jeg også rose forfatteren for sin evne til at høre karaktererne spændende, fyldige og livagtige. Jeg havde ikke en eneste dårlig ting at sige til den del af bogen, og nød virkelig at følge dem alle og lære dem at kende!
Så ja alt i alt fantastisk bog, som jeg varm kan anbefale hvis i er til intense spændingsromaner. 












Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen. 

fredag den 6. oktober 2023

Tbr Oktober. - 2023.

 Tbr for Oktober måned. 

Så er det blevet tid til endnu en tbr! 
September var ikke lige min læsemåned, jeg havde travlt og fik ikke læst de bøger jeg havde sat på min tbr, så nogle af dem vil være på denne her også! 
I oktober håber jeg dog på at få læst lidt mere, har trods alt en hel uges ferie her i uge 42. 
Med det sagt har jeg stadig kun sat 5 bøger på min liste, det er dog 5 ret tykke bøger, så der er lidt at tage fat i der. 
Måneden står på at få afsluttet et par serier, hvilket jeg er meget spændt på, men også lidt trist over. 
Man er vel altid lidt vemodig over at afslutte serier som man virkelig har nydt. 

Men nu til min tbr! 
  1. Vølvens Vej #3, Ulvegabet. Skrevet af Anne-Mette Vedsø Olesen. - Anmeldereksemplar. - Bogen her begyndte jeg sådan set på i slutningen af september måned, men fik ikke læst den færdig. Nu er vi også et par dage inde i oktober mens jeg skriver dette indlæg og har dermed fået læst den færdig! Men sikke en bog, virkelig spændende og jeg elsker hvordan forfatteren bygger videre på det nordiske og gør det hele det mere overnaturligt. Er virkelig spændt på fjerde bind nu! - Fenrisulven har sprængt sin lænke og udrydder i raseri hele landsbyer. 
    Vølven Snehild må drage til dværgenes storslåede underjordiske rige og bede om hjælp. For kun de ypperste mestre behersker kunsten at smede en ny lænke. Her forelsker hun sig i den smukke, kraftfulde dværgekonge Fafner, men det viser sig at være en farlig kærlighed. 
    I kongebyen Himlinge forsøger den nye hersker Roald at samle til kamp mod Fenris. Han er dog ved at miste grebet på grund af de magiske urter, som ypperstepræstinden Ragnfrid har gjort ham afhængig af. Magtkampen blusser op i et forsøg på at rive ham ud af præstindens kløer.
  2. Ildfødt #2, Phoenix og Ispaladset. Skrevet af Ainsling Fowler. - Anmeldereksemplar. - Tidligere på året læste jeg den første bog i serien her og jeg elskede den! Nu har jeg endelig modtaget anden bog i serien, og de få sider jeg allerede har fået læst har virkelig fanget mig! Jeg glæder mig meget til at se hvilke missioner som Phoenix kommer på denne gang! - Phoenix’ ben værkede, mens hun bevægede sig højere og højere op ad den stejle trappe, der var hugget ind i klippesiden. Trods anstrengelserne var hun i strålende humør. 
    Twelve er blevet jæger og har valgt sit jægernavn: Phoenix.
    Tre måneder efter jægerlejrens ødelæggelser opsøger en heks fra Ildpaladset Phoenix for at bede om hjælp. Ildpaladset bliver truet af en ond kraft kaldet skyggesømmen, og Phoenix’ ildkræfter er det eneste, der kan besejre den. Sammen med sine venner drager hun mod det kolde, ubarmhjertige nord, hvor nye monstre og farer lurer. Snart må hun kæmpe, alt hvad hun kan, for at redde Ildpaladset og hele Ember, men er hun villig til at betale prisen?
  3. Flammen og Bølgen #3, De sidste drager. Skrevet af Sidsel Sander Mittet. - Anmeldereksemplar. - Endelig har jeg modtaget den tredje og desværre også sidste bog i serien om ildgøgleren Ignis og aspiranten Mashal. Jeg er virkelig spændt på hvordan serien slutter, for det så ikke helt godt ud i anden bog. Jeg er dog også lidt vemodig over at slippe disse to allerede, for det har virkelig været en fantastisk læseoplevelse med dem. God dette er lidt af en mobbedreng, så den er da ikke lige så hurtigt læst som de første to bøger i serien var! - Indlandsisens kollaps, undersøiske jordskred og en flodbølge, der udslettede den gamle verden.
    For de fleste i Øhavet er dette kun historie, men ikke for Mashal og Ignis. 
    Efter at have reddet Sunniva, broens sagnomspundne dronning, har de begge fået adgang til kaosnettet og de traumatiske erindringer, der gemmer sig i dets dybder.
    Fanget i en ørkesløs venteposition i flygtningelejren på Hvide Pynt kæmper de med fordomme, forventninger og forræderi. Alt er tilsyneladende til salg og meget lidt er, hvad det giver sig ud for.
    Men der er håb. Måske vil Bølgen atter engang oversvømme Øhavet - spørgsmålet er blot, om det er en god ting?
  4. Legenden om Agrat #3, Krigeren fra Rogatan. Skrevet af Anne Mette Asp. - Anmeldereksemplar. - Dette er den sidste bog om Agrat, og jeg må sige efter den spændende toer i serien, er jeg virkelig spændt på hvad forfatteren har til os denne gang! - Jeg måtte ud. Jeg var nødt til at se himlen, når jeg skulle forsøge at ryste mareridtet af mig, og så var det sikkert ikke engang nok. Intet var nok. Men ud måtte jeg, inden den dunkle hule kvalte mig … 

    Krigen har kastet sin mørke skygge ind over bjerglandet, og alt bliver igen usikkert for Agrat og hans lille familie. I Lindmark er han stadig jaget vildt, og i Angal møder han fjendskab, hvor han mindst venter det. Desuden plages han af tilbagevendende mareridt, og han får brug for al sin styrke i kampen for fred.
  5. De sidste mennesker. Skrevet af Silja Bødker. - Anmeldereksemplar. - Denne bog er faktisk en jeg er lidt i tvivl om hvorvidt vil fange mig eller ej, dog lød den interessant, så jeg synes den fortjente en chance! Dette er også min førstegangs oplevelse af Silja Bødkers skrivestil, så jeg er meget spændt på hvordan den er. Jeg har dog hørt meget godt om forfatterens tidligere bøger, så jeg har da lidt forventninger til den! - Mobilen glider ud af hans pludselig kraftesløse hånd og lander med et hårdt dunk på det nøgne plankegulv. Måbende stirrer han på den blå lysende genstand, der hænger frit svævende oppe under loftet i hans værelse, blinkende, roterende … noget, han aldrig før har set. Han vil væk, springer op og har retning mod døren, da en skikkelse pludselig træder frem, som ud af intet, og spærrer ham vejen. “Hvem fanden er du?” udbryder Daniel forskrækket og vil sno sig forbi skikkelsen. Men han bliver standset, da han mærker to hænder på sine skuldre, store, stærke hænder, tunge som sten. Tynger ham ned at sidde på sengen igen. 
    En genmanipuleret mutant fra år 2367 rejser via en tidsforskydning tilbage til år 2018 for få fat i en udvalgt dreng ved navn Daniel, som for flere hundrede år siden levede et liv som profet og drømmetyder. Mutantens hensigt er, at Daniel skal genleve en del af dette liv for at få viden om, hvor Pagtens Ark befinder sig, da indholdet kan redde de sidste mennesker i fremtiden.


Dette er så bøgerne jeg har planlagt at læse i oktober måned. 
Dog satser jeg på at få læst en del mere end bare disse 5 bøger, har jo trods alt afsluttet den ene af dem allerede. 
Har i nogle bestemte bøger i tankerne til oktober måned? 








Mange tak til forfattere og forlagene for anmeldereksemplarerne! 

Straarup & Co: https://straarupogco.dk
Lindhardt & Ringhof: https://www.lindhardtogringhof.dk
Anne-Mette Vedsø Olesen: Forfatterens Facebook side.
Sidsel Sander Mittet: Forfatterens Facebook side.

tirsdag den 3. oktober 2023

Anmeldereksemplar: Nøglen til fortiden #3. - Arternes kamp.

Nøglen til fortiden. 

Titel: Nøglen til fortiden #3. - Artenres kamp. 

Forfatter: Pernille Van Dijk. 

Forlag: Krabat. 

Udgivet: 17/08-2023. 

Antal sider: 267. 

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 


Arternes kamp. 

Dyrene er på vej til jorden for at hævne sig på mennesket én gang for alle. 
Freja og Elias får brug for al deres mod og kræfter, hvis det skal lykkes dem at forhindre invasionen og redde menneskeheden. 
Men vil det være nok mod de sidste og stærkeste af nøglevogterne?




"Arternes kamp" er den tredje og sidste bog i serien om de uddøde dyr, som ihærdigt ønsker hævn over menneskerne, som er skyld i deres død, og Freja og Elias rejse til de uddødes verden, hvor de kæmper for at finde nøglerne, og sikre sig at dyrene ikke kan føre krig mod menneskeheden. 
Jeg må sige at denne tredje bog nok var den der fangede mig mest, hvilket nok er fordi det er den, hvor der sker flest dramatiske ting, som gør bogen umulig at slippe.

Da jeg begyndte på denne tredje bog i serien, havde jeg faktisk lige afsluttet bog nr. 2 så jeg var stadig inde i universet og havde alle de små vigtige detaljer fra bog 2 frisk i hukommelsen. 
Endnu engang blev jeg også så fanget at jeg slet ikke kunne slippe bogen før sidste side var vendt, for jeg måtte bare vide om de nåede at stoppe dyrenes invasion og redde menneskerne. 
Selvom Freja og Elias nåede at få fat i en del af nøglerne, er dyrene stadig ved at gøre sig klar til at invadere jorden og få hævn over menneskerne. 
Freja og Elias må samle al deres mod og alle deres kræfter, hvis det skal lykkedes dem og stoppe dyrene i af invadere jorden. Samtidig har de dog også stadig problemer med professoren i deres egen verden, som åbenbart ikke er så interesseret i dyrenes bedste velfærd... 
Kan de to unge stoppe de mange farlige dyr? Eller er det en tabt kamp og dyrene vinder? 

I denne afsluttende bog sker der lidt mere, og man kan godt fornemme at intensiteten er steget. Selvom de formåede at få fat i en del af nøglerne i anden bog, så har Mazan, den farlige tiger, stadig sin egen nøgle, som han har planer om at bruge til at fragte de mange vilddyr til de dødeliges verden, og få sin hævn. Men de står nu også over for en anden fare, for i slutningen af anden bog, opdagede de jo, at professoren var en fjende, som ville bruge de uddøde dyr til at eksperimentere på, og han vil bestemt gå langt for at udføre sine planer. 
Så nu står de over for to udfordringer, og et tidspres. Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre meget mere af handlingen, for det er jo en kort bog og derfor begrænset for meget der sker, men med det sagt så det alligevel en intens og hekstisk læsning, hvor man næsten sidder på kanten af stolen og helt spændt efter at finde ud af hvem der vinder krigen. 
I denne sidste bog må man også sige, at brutaliteten stiger lidt, og uden at spoile for meget så er der også død med i denne del, både blandt dyrene og menneskerne. 
I denne del vil jeg også sige at alle vores synsvinkler virkelig udvikler sig personlighedsmæssigt. Freja og Elias udvikler sig begge, og lærer virkelig at den her kamp de kommer gennem for at redde menneskeheden. 
Samtidig lærer de mange dyr vi følger også lidt af konsekvenserne som kommer med deres handlinger. De lærer at hævn nok ikke altid er det rigtige, og at det ikke nytter noget at synke ned på modstanderens niveau. Det var hvert fald skønt at følge dem alle, og se alle deres skønne udviklinger.
Generelt vil jeg sige at dette var en rigtig fin slutning på serien, som samler op på alt det der er sket i løbet af de første to bøger, og giver os læsere en intens og medrivende slutning på det hele. 
Så søger i læsere en unik fantasy med et univers man ikke lige nødvendigvis har hørt om før, hvor vi møder en masse uddøde dyrearter og en speciel videnskabsmand som skaber en masse forunderlige ting, så er det her bestemt en serie i skal give en chance! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

lørdag den 30. september 2023

Anmeldereksemplar: Den fremmede gæst.

Gæsten. 

Titel: Den fremmede gæst. 

Original titel: I Found You. 

Forfatter: Lisa Jewell. 

Udgivet på dansk ved: Gads. 

Udgivet på dansk den: 24/05-2018. 

Antal sider: 363. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Den fremmede gæst. 

Da Alice finder en mand med hukommelsestab på stranden uden for sit hus i East Yorkshire, inviterer hun ham indenfor, så han kan komme i ly for regnen. Selv om hun måske burde vide bedre …
Samtidig, i London, sidder lykkeligt nygifte, ukrainske Lili alene og desperat og venter. Hendes mand er ikke kommet hjem fra arbejde … 
De to tilsyneladende uafhængige begivenheder viser sig at hænge sammen på en måde, ingen nogensinde havde kunnet forudse …





I 2022 læste jeg min første bog af Lisa Jewell og faldt med det samme for hendes mystiske og medrivende skrivestil. 
Fornyeligt modtog jeg så en stak bøger af forfatterens igen, hvor "Den fremmede gæst" var en af dem, og hold da helt op hvor lød dem mystisk og som en bog lige for mig! 
Nu er den læst, og sikke en læseoplevelse! Jeg må sige at Jewell formår virkelig at få skrevet medrivende spændingsromaner. 
Søger du en roman som er mystisk, fangende og velopbygget i tempoet, så er dette lige en bog for dig! 

Da jeg begyndte på bogen, var den ukendt for mig, jeg vidste ikke andet end at den lød spændende ud fra bagsideteksten. Hurtigt blev jeg dog fanget, og jeg må sige, at da jeg først kom rigtigt i gang følte jeg nærmest jeg var en del af bogen, og fulgte vores hovedpersoner på sidelinjen.

Alice finder en dag en mand på stranden, han sidder der bare og kigger. Manden viser sig at have hukommelsesstab, og af godhed inviterer hun ham ind i ly for regnen, trods hun måske burde vide mere som enlig kvinde med børn i hjemmet. 
I London sidder en lykkelig nygift kvinde ved navn Lili alene og desperat. Hendes man er nemlig ikke kommet hjem fra arbejde som han ellers plejer. 
To uafhængige begivenheder viser sig at hænge sammen, men ingen havde set det komme. 

En mand med hukommelsestab og en nygift kvinde hvis man aldrig kom hjem fra arbejde en aften? Allerede her sad jeg jo som læser og begyndte at spinde alle mine små teorier om hvem manden var, og hvad forbindelsen til den gifte kvinde var. Dog må jeg sige, at alle mine teorier tog fejl, og sammenhængen viste sig at være en helt anden end jeg lige havde regnet med! Så allerede her må jeg sige at Jewell virkelig har formået at skabe en mystisk og uforudsigelig handling, med masser af små plottwist undervejs, som sætter gang i læserens egne teorier. 
Det må jeg da sige også var en af detaljerne som gjorde jeg blev så fanget. Hele tiden fik vi små hints under læsningen, som gjorde man prøvede at koble det hele sammen, for så at blive overrasket over at tage fejl. 
I løbet af bogen skifter vi meget vinkel mellem Alice, Lili og manden med hukommelsestab, så det bliver heller aldrig kedeligt at følge nogen af dem, og deres kapitler sluttede typisk med små cliffhangers som gjorde at man bare måtte læse videre for at finde ud af mere! 
Jeg må sige at kapitlerne fra ham den mystiske mand var nok dem der fangede mig mest, men det var fordi der kom små hints undervejes til, hvem han kunne være og hvad hans historie var. Jeg havde en meget stærk overbevisning om jeg tidligt vidste hvem han var, men må erkende jeg tog fejl! Det gjorde også læsningen det mere spændene. Får man ret eller ej, det var lidt det der også drev en til at læse videre! 
Samtidig springer vi også lidt i tiden, for nogle kapitler går mange år tilbage, hvor vi får nogle informationer om noget der skete i den lille by mange år tidligere. Det var bestemt også en detalje, som gjorde jeg blev lidt ekstra grebet, for hvad havde det med de tre personer at gøre? Ja det må i jo læse bogen for at finde ud af! 

Alt i alt vil jeg sige det var en super spændende bog. Sproget var let og når man først kom rigtigt i gang med handlingen, føltes det nærmest som om man fløj gennem bogen på ingen tid. 
Jewell er også super gavmild med sine detaljer, som gjorde billedsproget levende og nemt at leve sig ind i. Alt fra omgivelserne til personerne og handlingerne var nemme at forestille sig som en film! 
Dette er helt klart en anbefalingsværdig bog! 












Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

tirsdag den 26. september 2023

Anmeldereksemplar: Den vigtigste rolle.

Den vigtigste rolle. 

Titel: Den vigtigste rolle. 

Forfatter: Sinus Reus. 

Forlaget: Klippe. 

Udgivet: 01/06-2023.

Antal sider: 490. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget og forfatteren, 
så mange tak til dem! 


Den vigtigste rolle. 

William har alt og får alt. Selvfølgelig skal han også have hovedrollen som prins i niendeklassernes årlige teaterstykke. 
Men så dukker Michael op, skolens værste bølle, og han spiller, så verden går i stå og stjæler Williams rolle. I raseri melder William sig til stykkets eneste anden hovedrolle prinsessen. 
Der er bare lige det, at prinsessen skal kysse prinsen til sidst. William er tvunget til at arbejde tæt sammen med Michael for at gøre stykket til skolens bedste nogensinde, og han opdager, at Michael slet ikke er, som han troede. 
Men han opdager også, at Michael slæber rundt på en rystende hemmelighed.




"Den vigtigste rolle" Var faktisk en bog jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt ville fange mig eller ej da jeg åbnede den. 
I starten fangede den faktisk heller ikke helt, og jeg brød mig egentlig ikke om vores hovedperson, William. Alt dette ændrede sig dog som jeg kom længere ind i bogen, og faktisk formåede jeg også at sluge over halvdelen af bogen på ganske kort tid, fordi jeg virkelig bare måtte vide mere om hvordan den ville ende. 
Så jeg kan nu sige, at jeg var meget glad for jeg besluttede mig for at læse den! Og er du typen som elsker bøger der indeholder realistiske og vigtige emner såsom - identitet, seksualitet og venskaber -, så kan jeg virkelig anbefale bogen her en chance! 

Som sagt var jeg ikke helt fan i starten. Tonen virkede en smule monoton, og jeg brød mig ikke om William. Han virkede utroligt selvglad, og som en der virkelig mente han var meget bedre end alle andre, samt så behandlede han alle fra sine forældre til venner og kærester utroligt dårligt. Det pissede mig faktisk ret meget af i starten. 
Jeg må dog sige at med tiden, så skete der virkelig en vidunderlig karakterudvikling i William, som gjorde at han ligesom indså, at en stor del af hans opførsel var uacceptabel og ude i en tone som ikke var helt god. Jeg må sige, at trods handlingen virkelig var fangende, så var det faktisk hans karakterudvikling, som fangede mig mest. Den del talte virkelig til mig, og gjorde læseoplevelsen så meget bedre. 

William har og får alt. Derfor er det jo en selvfølge at han skal være prinsen i det årlige teaterstykke. Her dukker Michael dog op og ødelægger hans realitet. Skolens største bølle stjæler nemlig prinserollen lige for næsen af ham, og i vrede melder William derfor ud at han derfor spiller prinsessen, for han skal selvfølgelig ikke nøjes med en birolle. 
Det er jo bare lige det, at i slutningen af stykket, skal prinsessen kysse prinsen... Derfor er William, skolens top, tvunget til at arbejde samme med Michael, skolen bund og bølle.. Pludselig ses tingene i andre lys, og bøllen er måske en anden under facaden. 

Handlingen var bestemt fangende. Det ikke fordi der sker voldsomt meget, og går vi i små sko kunne bogen nok også være kortet lidt ned, da der er mange ensformige scener når det gælder teaterstykket. 
Med det sagt nød jeg virkelig handlingen, og jeg nød virkelig den her "dans" mellem William og Michael, hvor de irritere og udfordre hinanden undervejs. 
Men handlingen tager også nogle ret vigtige emner og budskaber op. Den handler nemlig bl.a. også om identitet, seksualitet, kærlighed, familie og venskaber. 
William og Michael er i to forskellige miljøklasser. William er den "rige" og fine knægt med alle vennerne og den populære status, hvor Michael er den fattige outsider, som ikke er noget værd, og da han er en bølle, er han også virkelig en taber. og her kommer delen med venskaber og familie ind i billedet. Venskaberne i forbindelse med omgangskredserne på skolen, hvilket betyder meget for William, og så der familien. William kommer nemlig også fra en meget fordømmende familie, som også påvirker William meget på den lange bane. De to dele påvirker virkelig William når det gælder Michael, og sætter gang i en masse tanker og frustrationer for ham.
De to faktorer spiller dog også meget ind når det gælder Williams seksualitet og kærlighed, da Michael kommer ind i billedet. 
Jeg vil selvfølgelig ikke spoile handlingen, men jeg kan sige forfatteren virkelig har gennemarbejdet bogen godt, og gjordt emnerne forståelige, og tankevækkende. 
Generelt vil jeg sige det var en rigtig fin bog, som sætter gang i følelserne og tankerne ved læseren, og derfor læste jeg pludselig også bare hurtigere og hurtigere. 

Sproget er let, og virkede egentlig også meget relaterbart til det sprog som de unge bruger i dag. Det gjorde det også nemt at leve sig ind i handlingen, og rent faktisk føle, at man fulgte en gruppe af 15-16-årige. 
I løbet af bogen er forfatteren også super god til at bruge et detaljeret billedsprog, som gjorde det endnu lettere at leve sig ind i teksten og forestille sig alt fra miljø til karakterne og handlingen det mere levende. Endnu et stort plus ifølge mig! 
Vi møder også en okay pæn mængde bipersoner undervejs i bogen, og her haltede det lidt. Nogle af dem, f.eks. nogle af de mange piger William konstant dater, virkede til tider lidt flade og ens. Jeg havde lidt svært ved at sortere i dem, så det trak lidt ned i min bedømmelse. Derimod synes jeg at både William og Michael virkede ægte og livagtige, hvilket jo egentlig er det vigtigste da de er hovedpersonerne. 
Så alt i alt vil jeg sige det var en super fin læseoplevelse, og jeg kan meget varmt anbefale bogen til andre! 










Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.