Sider

tirsdag den 11. juni 2024

Anmeldereksemplar: Den forsvundne gudinde #1 - Brændt jord.

Den forsvundne gudinde.

Titel: Den forsvundne gudinde #1 - Brændt jord. 

Forfatter: Karen Ravn.

Forlaget: Tellerup. 

Udgivet: 16/09-2023. 

Antal sider: 564.

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren,
så mange tak til Karen Ravn. 


Brændt Jord.

Pigen gik som om hun så noget i horisonten der var usynligt for andre. Vaklende som en genganger.

Højelverbonden Panthell Saphi har netop fået høsten i hus da et skæbnesvangert møde vender op og ned på hans verden. Hjemlandet Ki’heertas - der ikke har oplevet andet end fred i årtusinder – er truet af angribende mennesker. Sammen med sin bedste ven, Jilaan, og storebroren, Lethan, drager Panthell ud i en krig som hverken Ki’heertas eller han er klar til.

Højelverne venter på gudinden Halanishs indgriben, men efterhånden som krigen skrider frem, står det klart for Panthell at højelverne er overladt til at kæmpe for sig selv – og de bliver hårdt trængt af to forsmåede brødre fra nord.





"Den forsvundne gudinde" er en bog jeg har været spændt på at læse siden udgivelsen, og havde jeg ikke pludselig fået så travlt som jeg gjorde, da jeg modtog bogen, havde jeg bestemt også læst den lige da den udkom! 
Jeg har efterhånden siden udgivelsen hørt en del godt om bogen, og dens opbygning samt interessante karakterer, så da jeg selv begyndte på bogen, må jeg sige jeg alligevel havde en del forventninger til den. 

Nu har jeg så endelig fået læst bogen, og hvor må jeg sige det var en spændende og medrivende bog! Når jeg først satte mig med den, glemte jeg helt tid og sted, og inden jeg så mig om havde jeg læst en god del af bogen på ingen tid. 
Dette er forfatterens debut bog, og her må jeg sige forfatteren virkelig har formået at overraske mig, for man kan egentlig ikke mærke at det er en førstegangsudgivelse. 
Bogen er velskrevet, detaljeret og har en rigtig fin world building samt karakterer med interessante karakterudviklinger. 
Bogens centrale emne er egentlig den her krig som hjemlandet Ki’heerts lider under, men undervejs oplever vi også meget andet. Vi oplever spirrende kærlighed, venskaber der opbygges, karakterudvikling og spænding. 
Jeg må sige at jeg flere gange under læsningen blev overrasket over nogle af de plottwists som forfatteren har proppet ind, hvilket jeg også må sige var med til at gøre læsningen så meget mere spændende. Dette var bestemt også en faktor som spillede ind i min læsehastighed. For ofte sluttede kapitlerne med små cliffhangers eller twist, som gjorde jeg bare måtte vide mere. 

Jeg må sige forfatteren virkelig har været gavmild med sine detaljer i forbindelse med world building. Som læser oplevede jeg et let og detaljeret sprog, som gjorde det let at leve sig ind i handlingen, samt forestille sig alt fra omgivelser til de karakterer vi stødte på og deres handlinger. Nogle gange føltes det også som om man fulgte hovedpersonerne på sidelinjen under læsningen. Det er en vigtig ting for mig under min læsning, så stor ros til forfatteren for det.
Jeg må også sige karakterene imponerede mig. Fra start af var de fyldige, men med plads til karakterudvikling, og den var der masser af under læsningen. Generelt blev jeg faktisk bare fanget af dem alle, og jeg kan næsten ikke vente til der kommer en fortsættelse. Jeg er meget spændt på hvor forfatteren har planer om at tage os hen næste gang. 
Generelt vil jeg sige denne bog var super spændende. Den er fuld af fantasy, magi, elvere, kærlighed, karakterudvikling og et fyldigt plot, og jeg kan kun varmt anbefale jer at give den en chance! 






Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.