Sider

▼

tirsdag den 10. november 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Lucius Wing #1 - Jagten på Rubinringen.

Lucius Wing

Titel: Lucius Wing #1. - Jagten på Rubinringen. 

Forfatter: Juliana Alicja Zink. 

Forlag: Krabat. 

Udgivet den: 20/09-2025

Antal sider: 424. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 



Jagten på Rubinringen. 

”Det er uhyre vigtigt, lille herre, at din far aldrig finder ud af, at det nu er dig, der har den. Aldrig! Hvis han får fat i den …” 

På sin 14-års fødselsdag forsvinder Lucius’ mor sporløst – og efterlader kun én ting: Rubinringen. Et arvestykke, der dirrer af magi. Et løfte. Et faresignal.

Men Lucius mister ringen, og med ét vælter hans verden. Mørke kræfter vågner. En ældgammel krig trækker tråde ind i nutiden. Og mens hemmelighederne hober sig op, opdager Lucius, at hans forældre måske har løjet for ham hele livet. Og at han selv gemmer på kræfter, han aldrig har bedt om.

På Pennala Akademi lærer han at bruge magi. Men hvem kan han stole på? Og hvad gemmer der sig i de mystiske spejle?

Rubinringen er nøglen. Men til hvad?





Jeg modtog denne bog for et lille årstid siden da den udkom, men bare ikke haft tid til den før nu. Dog har jeg op til læsningen set en masse fine anmeldelser af bogen, som bestemt var med til at skabe nogle forventninger og spænding. 
Nu har jeg endelig fået læst den, og sikke en fantastisk debut fantasybog. Det helt sikkert en serie jeg gerne vil læse videre på når der forhåbentligt snart kommer en toer. 

Da jeg begyndte på bogen var jeg spændt. Den lød spændende, men jeg vidste ikke 100% hvilken form for fantasy det var jeg gik i gang med.
Den starter interessant ud på Lucius 14-års fødselsdag. Vi møder hans forældre som ærligtalt er et specielt par. Moren virkede sky og stille, mens faren virkede som en rigtigt skurk. Det en anspændt stemning under fødselsdagen, og pludselig forsvinder Lucius' mor. Hans mor efterlader dog en Rubinring, som han får besked på han skal passe rigtig godt på og ikke lade andre få fingrene i den. 
Dog sker der pludselig mange ting. Lucius vågner op til en anden og magisk verden, og realisere ringen er væk. Dog går han ikke helt i panik, for han ved ikke hvorfor ringen er så speciel. 

Da vi først lander i den magiske verden, og wourldbuildingen for alvor går i gang, kunne jeg godt fornemme der måske er lidt inspiration fra nogle ret store populære fantasybøger, men med det i mente er det også tydeligt forfatteren har gjort det til sit eget unikke univers. 
Vi bliver præsenteret for Pennala Akedemi, hvor fjervingerne undervises i de forskellige elementer inden for vand, ild og jord. Her bliver Lucius optaget, hvor en masse hemmeligheder om hans forældre og herkomst åbenbarer sig langsomt. 
Lucius er nemlig helt speciel for deres magiske univers. 
Jeg nød virkelig at læse denne første bog. Man kan godt mærke det meget opbygning, men der er også handling og karakterudvikling, som gør det svært at lægge bogen fra sig. Faktisk formåede jeg også at læse den henover 2 dage, fordi jeg var så grebet af fortællingen.

Det en rigtig fin fortælling som tager fat i emner som familie, venskaber, magi og det at finde et sted at passe ind. Lucius starter ud som en der bliver set ilde på og hold ude for fællesskabet, men så småt begynder han at finde venner, som gør det hele lidt mere tåleligt, hvilket varmede mit læsehjerte at se. 
Sproget er let og jeg følte at som læser fløj jeg gennem den ene side efter den anden, da det let, detaljeret og nemt at forestille sig. Det gjorde jeg nemt kunne forestille mig alt der skete som en lille film.
Generelt er det her en bog som er spækket med magi, mysterier, og magtkampe mellem to folk. Så hvis det er noget du nyder i en god fantasy bog, så kan jeg helt klart anbefale jer at give den her en chance! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

fredag den 6. november 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Skyggedetektiverne sag #2. - Skyggekartellet.

Skyggedetektiverne

Titel: Skyggedetektiverne sag #2 - Skyggekartellet. 

Forfatter: Andreas Boeskov. 

Forlag: Politikens forlag. 

Udgivet den: 10/06-2025

Antal sider: 174. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget og forfatteren,
så mange tak til dem! 

Skyggekartellet.

Skal man lade fortiden ligge, hvis sandheden om den kan ødelægge hele din familie? Ja, det skal man nok. Men det kommer ikke til at ske - gør det vel? 
Skyggedetektiverne er klar til at løse store forbrydelser, men må erkende, at hverdagen som detektiv ikke altid er lige så spændende, som den var under deres første sag. Og der er jo også helt almindelige skoleproblemer, som kan gøre det svært at gå på mellemtrinnet – uanset hvor meget man er detektiv, når klokken ringer ud. 
Da Skyggedetektivernes anden store sag dukker op, er det en sag, som hverken Conrad, Sofia eller Asmus har lyst til at grave i. Men Billie storkeder sig og synes, det lyder fantastisk. 
De tre søskende og deres far har ellers knoklet hårdt for at lægge fortiden bag sig, men nu ryger de lige tilbage til den hændelse, som fik deres far fyret fra Politiet og som kastede deres familie ud i kaos. En sag, der viser sig at række langt ind i skyggerne i både Politiets og magtens rækker. 
Skal man lade fortiden ligge eller grave det hele frem – og hvor mange skal nå at dø, før Skyggedetektiverne har opklaret, hvem der egentlig trækker i trådene?


"Skyggedetektiverne" er en serie jeg begyndte på i 2024, og jeg har faktisk haft den anden bog liggende i lidt over et år ulæst, trods det var en bog som virkelig underholdte mig i første omgang. 

Nu har jeg endelig fået tid til at læse den anden bog og endnu engang følge de unge mennesker og deres spændende sager og detektivarbejde! 


Trods det er lang tid siden jeg læste den første bog, så husker jeg tydeligt alle vores unge mennesker som var det i går jeg afsluttede den første bog. Så det var utroligt nemt for mig endnu engang at fordybe mig i dem og deres liv. 

Det går så småt bedre for farens detektivarbejde og han får flere og flere sager ind, ikke altid de mest spændende. 

Men en dag dukker en ny sag op, en som river op i fortiden og historien om hvordan faren blev fyret fra politiet. Det river op i gamle sår, som hverken Conrad, Sofia eller Asmus har lyst til skal frem igen. Dog virker det ikke til faren vil slippe sagen, så nu må ungerne endnu engang i spil. 


Første bog kommer man da ind på at faren har mistet sit job og sit ægteskab efter en konflikt på arbejdspladsen, men jeg mindes ikke man hørte særlig meget om hvad der mere specifikt var sket, så da fortiden begyndte at komme op blev jeg bestemt nysgerrig. 

Samtidig kunne man også godt fornemme det var en lidt farligere situation, og der var magtfulde mennesker som prøvede at dække over noget. 

Igen er det ikke fordi der er sygt meget spændingsopbygning, da det er en kort bog, og vi kommer derfor hurtigt ind i detaljerne og hemmelighederne. Men med det sagt nød jeg hvert et øjeblik. 

Bogen rækker ud mod den yngre læser med et let og aktionpræget sprog, hvor det hele går hurtigt. Man kan ikke andet end at blive grebet af spændingen og de unge mennesker. Bogen skifter vinkel fra kapitel til kapitel, hvilket gør vi følger alle de unge, og får flere vinkler på sagen, hvilket bestemt var med til at gøre den føltes lidt mere fyldig. 

Jeg vil sige, at samtidig med vi får en spændende sag i denne toer, så binder den også lidt løse knuder om farens fortid, hvilket var en fin detalje. Jeg nød hvert fald alle 174 sider, og håber bestemt der kommer flere bøger til serien! 


Så hvis i mangler en letlæselig bog, men som også er spændende og underholdende, så kan jeg varmt anbefale bogen her! Så håber jeg i vil nyde den ligeså meget som jeg gjorde! 







Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen.