Sider

søndag den 15. december 2019

Anmeldereksemplar: Mestenes-serien. #2, Under huden. Del 1&2.

Mestenes.

Titel: Mestenes-serien. #2 - Under huden. Del 1&2. 

Forfatter: Pernille L. Stenby.

Forlaget: Ulven & Uglen.

Udgivet den: 14/09-2019.

Antal sider: 364 & 424. = 788 i alt.

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Under huden.

Pigen i spejlet ligner ikke en Desron.
Når jeg står lænet frem mod glasset, bliver plastikkortet i min brystlomme presset mod mine ar.
Hun ligner heller ikke en Mestenes.
Der står ‘Desron’ og en masse tal på plastikkortet. Det er det, der betyder, at jeg må være her. Det eneste, jeg skal sige, er, at pigen på billedet er mig.

Mestenes har fået et nyt liv på Roevel Akademi, langt væk fra tågen og langt væk fra Ham.
Axten hjælper Mestenes med at falde til, men der er ting, som det måske er bedst, at Axten ikke ved.
Det er svært at lægge fortiden bag sig, når minderne stadig sidder under huden, og nye kribler frem.

Under huden er anden bog i Mestenes-serien, en psykologisk fantasyfortælling med LGBTQ-elementer.
 


At være tilbage og følge Mestenes, Axten og Mite var en skøn og fed følelse, for hvor havde jeg egentlig savnet disser personer, deres drama og problemer en hel del. Og hvor må jeg sige at denne 
to´er virkelig levede op til mine forventninger.

Mestenes, også kaldt Mes, har fået en ny identitet som Desron, en pige, for at kunne få lov til at blive på Roevel Akademi, sammen med Axten som Mes er blevet meget tryk ved, og Mite som bliver ved med at presse på for at finde ud af mere om Mes. 
Som tiden går får Mestenes flere anfald/flashbacks fra sin fortid i kælderen, nogle slemme og uudholdelig, og nogle mindre dårlige. Men under minderne finder han også ud af ting som skræmmer Axten en smule. 
Men ud over minderne, begynder der at ske ting på akademiet, folk snakker, Mestenes bliver mistænkt, og nogle højre oppe kommer forbi skolen for at finde noget.

I den første bog fulgte vi meget Mestens forvirring over hvor han var, hvad det hele betød, hvem han egentlig var, hvad han er, og hvad han skulle gøre. Og Samme gør vi egentlig også stadig her i denne anden bog, men samtidig får vi også mere af skolen, undervisningen, omgivelserne og de andre elever, som vi ikke gjorde i den første bog. 
Så samtidig med vi stadig prøver at finde ud af hvad Mestenes er, og hvad de skal gøre, lærer vi også mere om hvad det indebære at gå på skolen, og de forskellige typer elever, hvilket jeg fandt fascinerende. 
Men der kommer også mere drama med nogle skoldkrebse som er forsvundet, og holder på nogle minder og hemmeligheder som Mestenes. 

Men i denne bog kommer der også lidt mere romantik mellem Axten og Mestenes, i første bog lå det sådan lidt i baggrunden og lurede, men her i anden bog træder det mere frem, der sker lidt mere, og vi finder også ud af lidt mere om hvorfor det er så forbrudt at forelske sig i en af eget køn, hvilke jeg må sige jeg også fandt ret interessant. 

Generelt var jeg bare slugt af alle de her ekstra og nye informationer vi får omkring skolen og det univers vi befinder os i, deres regler og væremåder, jeg fandt det så fascinerende at jeg slugte disse to dele ret hurtigt.
Frofatteren er også fortsat super god til at skrive i et forståeligt men livligt sprog, og til at bruge en masse detaljer der bare gjorde det hele så meget lettere at forstå og forstille under læsningen! 
Dette er en serie jeg helt klart venter spændt og utålmodigt på en fortsættelse til! 
Jeg kan kun anbefale at læse videre på serien hvis i allerede har læst den første, og hvis ikke i har gjort det, så kom endelig igang! Det ikke en serie jeg synes i skal snydes for! 



Bøgerne er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar