Sider

søndag den 26. januar 2020

Anmeldereksemplar: Sandrytteren #2 - Byzonens skæbne.

Byzonen.

Titel: Sandrytteren #2 - Byzonens skæbne. 

Forfatter: Tenna Vagner. 

Forlaget: Calibat.

Udgivet: 20/08-2019.

Antal sider: 168.

Antal stjerner: 3,5/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren,
så tak til hende! 


Byzonens skæbne..

”Råb gjaldede fra flere retninger, men langt væk. Et skrig flængede heden tæt på, men hun holdt blikket nede og fulgte Justus’ fødder og underben.
En lille arm kom til syne. En tynd og slap arm, der rakte håndfladen op mod hende. Sarans hoved ville dreje sig mod armens ejer, men hun måtte ikke. Kun gå videre.
Gå.
Og gå.
Sætte én fod foran den anden.
Hånden forsvandt med et hvæsende klynk.”

Sandenergien svigter med katastrofale følger. Byzonens styre afskærer adgangen til mad og vand, og kampe bryder ud over alt. Saran opdager, at hun er gjort til syndebuk. Nu må hun kæmpe for sit liv og samtidig finde ud af, hvad der foregår.


Så er anden bog i serien - Sandrytteren. - Også blevet læst. Og jeg vil bestemt sige det var en fornøjelse at følge Saren i sit nye liv som Sandrytter, dog oplevede jeg også en lidt forhastet handling i denne toer, dog vil jeg sige det var en rigtig spændende bog alligevel. 

Saren er nu begyndt sin lærlinge periode som sandrytter. Men ikke længe efter opdager de at sandenergien er begyndt at svigte, og det har alvorlige følger for byzonen. 
Men ikke nok med det bliver Saren også beskyldt og gjort til syndebuk, alle mener det er hendes skyld. At hun snød sig til sin lærlinge plads. 
Kan Saren finde ud af hvad der virkelig sker? Men kan hun også overleve at blive gjort til syndebuk?

Her i anden bog vil jeg sige starten er meget fin, flydende og rolig. Vi møder Saren i hendes nye periode som sandrytterlærling, ser hvordan hun bliver behandlet af sin lærer og med lærlinge, hvilket ikke er helt rart. Men Saren er stædig, og hun lader sig ikke nedgøre og kue af mændende, hun kæmper for at gøre sig fortjent til sin plads, dog plager billeder af hendes ven Teon hende, for hver gang hun høster, går det ud over ham. 
Men omkring halvvejs inde, tager de tilbage til byen og finder så ud af hvad der er sket, og så må Saren ellers kæmpe for ikke at blive genkendt og samtidig finde Justus som i første omgang hjalp hende tilbage i første bog. 
Alt i alt vil jeg faktisk sige det var en super spændende fortsættelse, jeg fløj hvert fald igennem det ene kapitel efter det andet. Dog synes jeg lidt at tiden fra hun kom tilbage til byzonen og slutningen var en smule forhastet, jeg ville godt have set måske bare 20-30 sider mere med lidt drama og flugt. 
Men jeg vil sige cliffhangeren som den sluttede med, var bestemt ikke skuffende, jeg glæder mig hvert fald til tredje bog nu. 

Sproget er i denne fortsættelse fortsat meget let at forstå og fordybe sig i. Og forfatteren er fortsat dygtig til at bruge en masse detaljer der gør det hele så meget lettere at forstille sig. Jeg nyder hvert fald stadig at følge Saren i hendes rejse og kampe som sandrytter, og er spændt på hvad der nu vil ske for hende i tredje bog! 
Jeg kan helt klart anbefale serien her, eventuel til lidt højtlæsning for de lidt yngre læsere (8-9 årige), eller de 12-13 årige som selv vil læse noget let forståeligt men spændende. 



Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar