Sider

søndag den 23. februar 2020

Anmeldereksemplar: Fyrtårn.

Fyrtårn.

Titel: Fyrtårn.

Forfatter: Alex Mangor Grave.

Forlaget: Mellemgaard.

Udgivet: 18/11-2019.

Antal sider: 430.

Antal stjerner: Ingen.

Bogen er modtaget af forlaget og forfattere,
så mange tak til dem. 

Malik og lysets kræfter.

Da Malik en dag farer vild i Evighedsskoven, viser lyset fra et fyrtårn ham vejen tilbage i tryghed. Her møder han Hans, den gamle fyrpasser, der skænker ham den ene halvdel af lysets hjerte, et magisk artefakt, der giver ham uanede kræfter, som han skal lære at beherske til den dag, han vil komme til at stå i spidsen for den endegyldige krig mellem lys og mørke. For at kunne opnå sit fulde potentiale og blive den helt, han er bestemt til at være, drager han derfor ud sammen med fyrpasserens barnebarn, Sophia, for at samle hjertet igen, men dets tidligere ejer, der har sine egne planer med verden, er fast besluttet på at stå i vejen for dem og tage det tilbage.    Fyrtårn er en fantastisk fortælling om magi, venskab, kærlighed og en evig konflikt, der måske ikke altid er så sort og hvid, som den ser ud.         


Dette var en bog jeg var meget spændt og nervøs på at begyndte på da jeg gik igang, og desværre vidste sig dette var en bog jeg bare slet ikke kunne læse færdig. Der var så mange ting ved de 100 sider jeg læste der gjorde bogen på ingen måder faldt i min smag.
Og derfor vil jeg huske jer på der læser med her, at dette jo er 100% min egen mening og min holdning til bogen, hvis i vil give bogen en chance, så gør det endelig. 

Første kapitel var for mig lidt malplaceret, jeg havde bedre set det som en prolog end et kapitel et. For efter det så vi 10 år fremme og vi møder nu Malik som voksen. Men jeg følte ikke at vi som læsere får noget info om hvem Malik egentlig er, ingen alder, ingen dagligdag, ikke noget med om han arbejder eller går i skole, faktisk får vi kun at vide han bor med sin far, at hans mor forsvandt da han var 10 år, og ellers ikke mere. 
Og igennem de her 100 sider, får vi faktisk ikke mere info overhovedet, og det havde jeg det meget svært ved. 
Men ikke nok med det, så er der også stor mangel på detaljer omkring verdenen, omgivelserne og generelt handlinger. Forfatteren havde dog advaret mig om mangel på detaljer om omgivelser, dog først efter jeg havdet sagt ja tak til den. Og for mig er detaljer bare utroligt vigtig for at kunne nyde en bog fuldt ud. 

Sproget i bogen var for mig ikke spændende, og forfatteren har det også med at bruge unødvendigt gamle ord, jeg skulle flere gange slå op hvad de betød, og stadig virkede de malplaceret og forkert brugt i mine øjne, og det gjorde også bare det sværere for mig at læse videre. 
Handling kan jeg bestemt ikke sige der mangelede noget af, der skete bukstaveligtalt noget hele tiden, og nu læste jeg kun 100 sider, og jeg synes at på de 100 sider var der alt for meget handling, der var næsten ingen pause for hovedpersonen, og så var det lidt som om der intet skulle til, så mesterede hovedpersonen sine kræfter, og det synes jeg var lidt trist. Der var ingen spænding i det. 
Og så der bipersonerne, jeg synes lidt de faldt i et med tapetet, jeg følte ingen forbindelse til dem, for dem var der også utroligt mangel på info omkring, jeg kunne slet ikke sætte mig ind i hvem de var som personer. 

Dette var desværre bare en bog der på ingen måder faldt i min smag, den havde for mange fejl i mine øjne. Men nu kan vi jo heller ikke alle sammen elske det samme, så synes du bogen lyder spændende, så læs den endelig, den faldt bare ikke i min smag. 
Dog vil jeg give forfatteren et plus, for hvis bare den her fortælling var gennemtænkt lidt mere, kunne det havde været en fed bog, for han har fat i nogle fede ting.


Bogen er modtaget til anmeldelse af forfatteren, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar