Sider

onsdag den 15. april 2020

Anmeldereksemplar: Hvis jeg skal være helt ærlig.

Ærlighed.

Titel: Hvis jeg skal være helt ærlig.

Original titel: If i'm Being Honest. 

Forfattere: Emily Wibberley & Austin Siegemund-Broka. 

Udgivet på dansk ved: Palatium books.

Udgivet på dansk den: 23/03-2020.

Antal sider: 320.

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er modtaget af forlaget,
så tusind tak til dem! 

Cameron Bright.

Cameron Bright går på Beaumont Prep, den dyreste og bedste privatskole på hele vestkysten. Hun er smuk, populær og den bedste på løbeholdet. Men hun er også berygtet for sin brutale ærlighed og arrogante stil.

Udefra ser Cams liv perfekt ud, men sandheden er en anden. Hendes rige og berømte far mener, at hans opgave som far er klaret med en check til Cams skole, men alligevel ønsker hun sig brændende hans anerkendelse. Hjemme hos Cam er situationen heller ikke for god. Cams mor er en ikke længere helt ung skuespiller, som aldrig er slået igennem, og til morens udtalte frustration er der efterhånden langt mellem rollerne.

Til en fest ydmyger Cam outsideren Paige. Det ser Andrew, som Cam er forelsket i, uheldigvis, og hans interesse for hende kølnes hurtigt. For at vinde ham tilbage beslutter Cam at ‘tæmme’ sig selv, ligesom Katherine i Trold kan tæmmes. Det kræver godt nok undskyldninger til dem, hun har trådt på gennem årene – mange undskyldninger – men det betyder ikke så meget, for Cam mener dem ikke. Ikke rigtigt, i hvert fald. De er bare et led i en plan.

Den første på hendes undskyldnings-liste er Brendan, som hun hensynsløst har mobbet. Men han har andre problemer og tilgiver ikke så let. Cam indser, at hun må tage opgaven mere alvorligt, og da hun fatter interesse for Brendans computerspil, bliver hun langsomt inddraget i hans omgangskreds. Med Paige i spidsen har gruppen helt andre interesser end Cam, men alligevel møder Cam et fællesskab og en rummelighed, hun slet ikke vidste eksisterede.

Cam begynder at tvivle på, om hun nødvendigvis skal gå på kompromis med sig selv for at få den kærlighed, hun fortjener.




Dette var en bog jeg virkelig glædet mig til at læse, for jeg synes jeg havde hørt meget godt omtale om den, og så lød den bare virkelig god, og hvor må jeg sige den levede op til forventningerne, jeg kunne hvert fald godt tænke mig at læse mere af disse to forfattere en dag.

Cameron Bright er populær, smuk og klog, men hun er også arrogant og brutalt ærlig over for alle.
Hun er ikke kendt for at date, men i hemmelighed er hun ret vild med Andrew.
Men da han en dag uheldigvis overvæger hende være grov over for outsideren Paige, mister han alt for hende og trækker sig tilbage.
Men det kan Cam ikke acceptere, og hun gør det til sit mål at "tæmme" sig selv efter inspiration fra "Trold kan tæmmes"
Det betyder dog at hun skal sige undskyld til en masse folk hun har såret igennem årene, hvilket ikke bliver helt let for Cam, og det ender heller ikke helt som hun havde regnet med.

Cam var en karakter jeg havde det ret svært ved i starten, hun virkede stiv og ulidelig. Jeg brød mig ikke om hendes kolde personlighed.
Men jeg var imponeret over hendes viljestyrke, og hvordan hun virkelig kæmpede for at nå sine mål.
Dog var jeg i starten lidt skeptisk omkring hendes forsøg, for jeg syntes det virkede trist at hun kun kunne sige undskyld til dem hun havde såret for at vinde Andrew tilbage, og ikke fordi hun rent faktisk mente at hun burde sige undskyld.
Men jo længere vi kom ind i bogen, ændrede det hele sig, hendes mål blev anderledes, men nu vil jeg jo heller ikke spoile alt.
Men det er ikke kun Cam's forsøg vi læser om, vi møder hende også på hjemmebanen, et sted hvor hun måske ikke altid føler sig helt tilpas.
Cam prøver virkelig hårdt at få sin fars opmærksomhed, men uden held. Han er ikke interesseret i hende, og mener det nok at han betaler hendes skole.
Hendes mor er sløset, og opgiver rigtig hurtigt på alt, men higer efter at få Cam's fars opmærksomhed, hvilket driver Cam til vanvid.
Alt i alt følte jeg lidt Cam havde en del at slås med, men jeg fandt det hele meget interessant, og jeg nød virkelig at følge Cam på hendes mål og se hendes resultater, for selv om jeg ikke brød mig om hende i starten, endte det nu ret godt, og jeg nød virkelig bogen.

Sproget i bogen er let og forståeligt, jeg flød simpelhen bare igennem bogen, og nød hver en side. Bogen her er skrevet af to forfattere, og jeg har ikke læst noget af nogle af dem før, så jeg kender ikke hver deres skrivestil, men jeg vil sige at jeg kunne slet ikke mærke den var skrevet af to forskellige personer, så det et stort plus.
Jeg er altid lidt imponeret når to forfattere formår at flette så god en fortælling sammen uden at hver deres skrivestiler skiller sig ud.
Alt i alt kan jeg altså kun anbefale denne fantastiske bog til jer læsere der elsker en god Y/A bog.


Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar