Sider

lørdag den 25. april 2020

Anmeldereksemplar: Svømmer mod lyset.

Lyset.  

Titel: Svømmer mod lyset.

Original titel: Swimming for sunlight 

Forfatter: Allie Larkin.

Udgivet på dansk ved: Palatium Books.

Udgivet på dansk den: 06/03-2020.

Antal sider: 350. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Svømmer mod lyset.

Katie Ellis har opgivet alt i sin skilsmisse for at få lov til at beholde sin ængstelige internathund, Bark. Katie har ufrivilligt aborteret to gange i løbet af sit mislykkede ægteskab, hvilket bærer en del af skylden for skilsmissen. Engang var hun en fremadstormende designer med ambitioner om at arbejde ved teatret, men nu er hendes liv i opbrud, så hun tager tilbage til Florida, hvor hun kan bo hos sin bedstemor, Nan.

Katie finder ud af, at der er meget, hun ikke ved om sin bedstemor. For eksempel at Nan i sin ungdom var havfrueartist i et mindre show, hvor hun svømmede og optrådte under vand sammen med et sammentømret hold af talentfulde kvinder. Katie hjælper Nan med at finde sine gamle venner på Facebook, og det tænder et håb hos Nan om et genforeningsshow. Katie er voldsomt bange for vand, men indvilger alligevel modstræbende i at lave kostumer til arrangementet.

Den socialt engagerede filmdokumentarist Luca, der også er Katies gamle kæreste fra college, kommer på besøg, og det tvinger Katie til at se tilbage på, om der nu også var en god grund til at de gik fra hinanden. Han hoppede i vandet, selvom de havde drukket sammen med en flok venner, hvilket hun opfattede som et uopretteligt svigt mod hendes frygt for vand. Luca fik aldrig at vide hvorfor hun gik, og pludselig var hun bare sammen med den mand, hun blev gift med. Det bliver en balancegang mellem håb og angst. Samtidig prøver hun at lindre Barks angst. Hendes egne problemer smitter af i deres relation, men hun får hjælp fra uventet side.



Så har jeg fået læst - Svømmer mod lyset. - En bog jeg var ret spændt på at gå igang med, for var ærligtalt lidt i tvivl om hvor vidt den var noget for mig eller ej, men jeg må sige den var faktisk ret god, en smule langtrukken til tider, men den fangede mig, og jeg vil helt sikkert gerne læse mere af denne forfatter af en dag.

Katie har været ude for lidt af hvert da vi først møder hende. To ufrivillige  aborter, en utro ægtemand og nu en skilsmisse, men det eneste hun virkelig gik op i under skilsmissen, var at få lov til at beholde deres hund, Bark. En ængstelig internathund.
Hun er flytter hjem til sin bedstemord efter skilsmissen, og skal nu til at finde sig selv igen, hvilket ikke er helt let.
Der er meget angst, og man kan tydeligt fornemme angsten fra Katie, og meget af det stammer fra hendes barndom, en meget trist historie.
Bark og Katie passer utroligt godt sammen, de har hver især noget at slås med, men de støtter hinanden, derfor er hunden Bark altså også bare en stor del af fortællingen.
Men igennem bogen møder vi jo også en del af Bedstemor Nan's veninder, og sikke nogle livlige kvinder, de var virkelig med til at gøre bogen hyggelig, og trække den lidt op på de triste dele. Jeg tror at hvis ikke der havde været de livlige kvinder med, så ville bogen have været meget mere trist, den ville have været svær at komme igennem, men de kvinder gjorde bare bogen så meget bedre.
Katie følte jeg virkelig med, man kunne virkelig tydeligt fornemme hvor langt nede hun er, og hvor meget hun slås med, både i nutiden og fra fortiden. Hun plager sig selv meget med at facebook stalke sin eksmand og hans nye kæreste, og det er bestemt ikke med til at hjælpe hende videre i starten, men det er med til at få hende til at indse nogle ting.

Sproget i bogen er okay let, jeg følte ikke de store problemer med at følge med i hvad der skete. Og så vil jeg sige at forfatteren er rigtig dygtig til at forklare og gøre det let at forstille sig omgivelserne, følelserne og handlingerne, det var let bare at læne sig tilbage og nyde fortællingen.
Dog synes jeg desværre til tider at det trak en smule ud, og blev lidt tørt et par steder, og det er derfor den manglende stjerne.
Men igennem bogen møder vi en del forskellige personer i Katie's liv, og der må jeg sige jeg er imponeret over at forfatteren har kunnet holde styr på alle karakterne, og deres baggrunds historier, for der vil jeg sige der var rigeligt fylde i dem alle, og jeg følte jeg virkelig kom til at kende alle dem i Katie's liv, hvilket var fantastisk.
Det her er virkelig en hjertevarm og spændende fortælling, og jeg kan virkelig kun anbefale jer bogen her. Jeg var hvert fald ret imponeret over den.



Bogen er tilsendt af forlaget til en anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar