Sider

søndag den 13. september 2020

Overraskelses bog / Anmeldelse: Øglejægerne #1 - Kloens klippe.

 Øglejægerne. 

Titel: Øglejægerne #1 - Kloens klippe. 

Forfatter: Camilla Wandahl. 

Forlaget: Gyldendal. 

Udgivet: 29/05-2020.

Antal sider: 242. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget som overraskelse af forlaget,
så tusind tak til dem. 

Kloens klippe. 

Bogen følger den unge mandlige hovedkarakter Ærild på planeten Nærv, hvor befolkningen er hybrider mellem øgler og mennesker. 
Planeten er truet af parasitter - en intelligent organisme, der har brug for menneskelignende værtskroppe for at kunne formere og udvikle sig.
Ærilds lillesøster bliver taget af parasitterne, og han sværger hævn og hvirvles ind i en kamp for frihed. Det er en kamp på liv og død, og undervejs sendes Ærild og andre unge ud for at tæmme flyveøgler og bestå den afgørende prøve, der kvalificerer jægerne til Astrovåbnet.  
De unge drager til Kloens Klippe. 
Undervejs må de kæmpe mod både vilde dyr og barsk natur. Ærild opdager, at han ikke kan stole på nogen - ikke engang sig selv, og han må finde ud af, hvem han er, og hvad han står for, hvis han skal redde sit folk fra udslettelse. 



Så har jeg også fået læst den første bog i Camilla Wandahl's nye serie - Kloens klippe. - Og sikke en start! Jeg blev rigtig hurtigt fanget af universet hun har bygget op, og jeg kan bestemt sige jeg venter spændt på en fortsættelse! 

Da jeg begyndte på bogen her, gik der ikke lang tid før jeg var fanget af bogens karakterer og univers, det var bestemt spændende, men også ret unikt. 
Handlingen i bogen er utroligt spændende, jeg elskede virkelig at man blev overrasket gang på gang, og at man faktisk begynder at tvivle på om menneskerne er gode, og om oprørerne nu er så slemme som menneskerne får det til at lyde. Men der var også ret meget mystik omkring Ærild's lillesøster, er hun død eller ej? Alle andre end Ærlild mener hun er død eftersom hun blev taget af parasitterne, nogle intelligente aliens, men Ærild er overbevist om det ikke er sådan, og han arbejder hårdt på at blive øglejæger så han en dag kan redde hende. 
Jeg vil sige jeg synes virkelig det var spændende at læse om det her unikke univers med en masse anderledes racer, fx øglefolket som Ærild stammer fra, halvt menneske, halvt øgle. Men der var også en masse spændende dyre racer, som vi støder på sammen med Ærild under hans tur til Kloens klippe hvor flyveøglerne holder til. 
Ærild var en skøn karakter at følge, sød og omsorgsfuld fyr, jeg syntes faktisk om ham fra start af, og jeg elskede hvor ihærdig og stædig han er trods han selvfølgelig laver sine fejl undervejs, men det gjorde ham bare så meget mere menneskelig, hvis man kan kalde ham det når han er af øgleracen. 

Universet her i bogen er jeg virkelig imponeret over, jeg er simpelhen så imponeret over at Camilla har kunnet skabe det og beskrive det så godt som hun gør, for jeg havde på intet tidspunkt besvær ved at forstille mig omgivelserne hun beskriver, eller personerne vi møder undervejs, hvilket jeg virkelig elsker. 
Og jeg vil heller ikke sige det et kompliceret univers man ikke kan holde styr på, eller har forfærdeligt mange detaljer hvor man bare føler man skal holde tungen lige i munden for at være med, det var rart, og jeg tænker faktisk at bogen ville være fantastisk til de yngre læsere. 
Sproget i bogen er også dejligt let og forståeligt, samtidig levende spændende, og det tog mig bestemt ikke lang tid at komme igennem bogen. 
Alt i alt vil jeg sige at dette var virkelig en spændende Sci-Fi/Fantasy bog og jeg glæder mig til flere rejser med Ærild, bestemt efter den spændende slutning bogen havde! 




Bogen er modtaget som overraskelse af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar