Sider

torsdag den 8. oktober 2020

Anmeldereksemplar: En landsbyaffære.

Landsbyaffære. 

Titel: En landsbyaffære.

Original titel: A Village affair. 

Forfatter: Julie Houston. 

Udgivet på dansk ved: Palatium Books.

Udgivet på dansk den: 31/08-2020.

Antal sider: 339.

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Cassie.

Cassie Beresford har netop landet sit drømmejob som viceinspektør på den lokale, idylliske skole, Little Acorns. 
Så det eneste hun sådan set ikke har brug for, er at det til landsbyens velgørenhedsarrangement bliver afsløret, at hendes mand gennem 20 år har været hende utro. 
Han har haft en affære med en af Cassies allerbedste veninder, og som om det ikke var nok, må Cassie forholde sig til at blive udnævnt til inspektør for skolen. 
Det betyder blandt andet, at hun står forrest i kampen for at bevare skolen over for et hold aggressive investorer, der har planer om at jævne den traditionsrige skole og det smukke landskab omkring landsbyen med jorden til fordel for en ny superskole og lukrative boliger.

På trods af udfordringerne i Cassies liv er der også plads til hendes elevers smittende glæde, hendes store børns udvikling på godt og ondt, og hendes uimodståelige familie og venner. 
Og da støvet har lagt sig, opstår der en mulighed for, at kærligheden kan blomstre igen. 
Men det kræver, at Cassie kan give slip på den kontrol, som hun ellers har mødt livet med.



En landsbyaffære tog mig virkelig med storm, og gav mig så meget bedre en læseoplevelse end jeg havde troet var muligt. Da jeg første gang læste om bogen var jeg lidt skeptisk, den lød spændende, men jeg tvivlede på den var noget for mig. Dog besluttede jeg mig for at læse den, og det er jeg utroligt glad for nu. 
Dette var virkelig en fantastisk, varm og humoristisk bog. 

Der gik ikke lang tid før jeg bare var opslugt da jeg begyndte på bogen her, og jeg læste halvdelen af bogen første dag, og afsluttede den dagen efter, for jeg måtte bare vide hvordan det hele ville ende. 
Cassie var en fantastisk person at følge, og hun imponerede mig virkelig. 
Igennem de her 339 sider bliver hun godt nok smidt ud i meget, nyt job, afsløret affære mellem hendes mand og bedste veninde, ny kærlighed.... Og meget mere, det virkelig utroligt hvor meget hun egentlig kom ud for, men hun klarede den virkelig godt, hun tog et skridt af gangen, og håndterede det så godt hun kunne. 
Cassie's personlighed mindede mig på en måde lidt om mig selv, hun kan godt lide at have orden i tingene, hun er et rigtigt ordensmenneske, hvilket jeg også selv er. Jeg tror nok også det var lidt med til jeg syntes så meget bedre om hende. Men generelt vil jeg sige at hun er en man har let ved at synes om, dog skal det siges jeg virkelig flere gange havde lyst til at ruske i hende når hun overvejede at tage sin mand tilbage. 
Hendes mand Mark brød jeg mig virkelig ikke om, ikke bare fordi han havde været hende utro med hendes bedste veninde, men også bare fordi han virkede selvoptaget og egoistisk, og til tider lidt som et barn. Så jeg vil sige jeg er glad for han ikke var vildt meget inde i billedet. 

Men igennem denne bog, følger vi faktisk ikke kun Cassie i hendes kampe om at finde sig selv i sit privatliv, kærlighedsliv og arbejdsliv, vi følger faktisk også hendes mor i et par kapitler. 
I starten var jeg lidt forvirret da vi ligepludselig var tilbage i 1979, men der er en mening med det, og jeg vil ikke afsløre den helt, da det ville spoile for meget af bogen, men det var spændende! Og jeg nød virkelig at lærer hendes mor lidt bedre at kende, for hun har også en stor del i Cassie's liv. 
Jeg har grædt, grint, og vrisset meget i løbet af denne bog, men det har bestemt også været en fantastisk læseoplevelse. 
Sproget i bogen er fantastisk let at følge med i, og rummer utroligt meget humor. Men hvert kapitel starter også med en titel, og hvor har jeg bare grint en del af nogle af titlerne, og de var bestemt også med til at gøre det mere tiltrækkende at læse videre.  
Men alle karakter var også fyldige og levende, jeg nød at møde hver og en, også selv om jeg ikke var lige stor fan af dem alle, så vil jeg dog alligevel rose forfatteren for hendes talent til at gøre alle levende og spændende at læse om, samt er hun rigtig dygtig til at bruge massere at detaljer, så alt fra omgivelser til følelserne var lette at fornemme og forstille sig. 
Dette var altså en fantastisk læseoplevelse, og jeg kan kun varm anbefale jer læsere der elsker en god, varm og humoristisk bog, at give denne en chance. 




Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar