Sider

tirsdag den 20. oktober 2020

Anmeldereksemplar: Sydens forbandelse.

South Bane. 

Titel: Sydens forbandelse.

Serie: 14 dage i Austin.

Forfatter: Henriette Vesterbak. 

Forlaget: Twenty-One.

Udgivet: 10/10-2020.

Antal sider: 556. 

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er modtaget af forfatteren, 
så tusind tak til hende! 

Sydens forbandelse. 

Hvad skal man med international succes, millioner på kontoen og et gudsbenådet musisk talent, når nætterne er søvnløse, og dagene er en evig søgen efter glemsel?

Rockbandet South Banes forsanger John Monro har det hele. På overfladen. Indeni er det hele ved at krakelere. Han drikker dagene i studiet væk, har sex med tilfældige kvinder, der accepterer hans regelsæt, og skændes og slås med de andre bandmedlemmer.

Da danske Heidi tager til Austin, Texas, for at blive personlig assistent for bandet, bliver det også starten på en rejse for John. For hun vækker noget i ham. Hun bliver hans livline midt i kaosset. Men en hændelse fra Johns fortid truer med at indhente ham og ødelægge alt.




Så har jeg endelig fået John's historie. Sydens forbandelse er sådan set samme historie som 14 dage i Austin, dog er det denne gang John's synsvinkel vi får, og ikke Haidi's, hvilket jeg var meget spændt på.
For John var på intet tidspunkt en mand jeg brød mig om, så jeg var ret spændt på om denne bog kunne ændre på det. 

Jeg må indrømme at da jeg begyndte på bogen her, gik der lige lidt før jeg sådan så småt begyndte at fange alle detaljerne, for jeg kender jo egentlig godt selve historien, det bare meget længe side jeg læste 14 dage i Austin, så mange detaljer var gået tabt. Så på en måde var det faktisk lidt som at læse historien på ny, hvilket var lidt fedt. 
Jeg nød Sydens forbandelse, men jeg kom bestemt ikke til at synes bedre om John. 
John er en dominerende, lukket og en mystisk mand. Han har en meget voldsom og trist barndom, og har været igennem meget. Og efter at have fået hans historie, forstår jeg bedre hans personlighed, og hvorfor han behandler kvinder som han gør. Men det gjorde ikke jeg kom til at synes om ham, eller syntes det var okay at han behandlede Haidi som han gjorde. 
Faktisk vil jeg sige han mindede mig lidt om en hulemand til tider, specielt med den der opførsel og holdning han har. At Haidi bare skal gøre som han vil have, at hun skal overgive sig 100% og ikke må sige nej. Jeg følte desværre bare han manglede forståelse og respekt. 
Og så forstår manden virkelig bare ikke grænser. Fx da Haidi siger nej til at have sex mens hun har menstruation, han presser sig konstant på, og tvinger hende nærmest. Det sådan nogle ting der pissede mig en smule af. Han manglede virkelig den der respekt for grænser, og et nej. 
Men jeg vil dog sige, jeg alligevel nød at lærer ham bedre at kende, og at få en bedre forståelse for hvem han er. Så trods han er en mand jeg konstant har lyst til at ruske i og give et drag over nakken, så ville jeg ikke undvære at have læst hans historie. 

Som sagt er det ret lang tid siden jeg læste 14 dage i Austin, og det derfor også lidt svært for mig at sige om det hele stemmede overens med den første fortælling fra Haidi's synsvinkel, men af hvad jeg husker, så vil jeg sige denne bog og 14 dage i Austin, passede med hinanden, altså at deres samtaler, oplevelser og handlinger passede over ens. Så det var rigtig fint. Jeg var lidt spændt på om Henriette ville få det hele til at passe sammen, for jeg kan lige forstille mig hvor svært det egentlig kan være at huske alt fra en bog, og så skrive det igen, men fra en andens synsvinkel. Så det vil jeg sige Henriette har klaret rigtig godt. 
Bipersonerne i denne bog er lige som jeg husker dem i den første bog, fyldige og fremtrædende, hvilket er dejligt, jeg nød virkelig at få et gensyn med dem alle. Og faktisk har jeg næsten lyst til snart at genlæse 14 dage, for endnu engang at få gensyn med dem. 
Så jeg vil sige at dette var altså en ret vellykket og god bog, som virkelig holdt mig fanget og underholdt. Og jeg kan simpelhen kun anbefale den, samtidig vil jeg lige anbefale også at læse 14 dage i Austin, og Uofficielt din, som er dem der er udkommet før Sydens forbandelse, men den kan sagtens læses uden at have læst de to andre.
Og så håber jeg i vil nyde den lige så meget som jeg gjorde! 



Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar