Sider

søndag den 20. december 2020

Anmeldereksemplar: En sidste vilje.

En sidste vilje. 

Titel: En sidste vilje. 

Original titel: Where There's a will. 

Forfatter: Beth Corby. 

Udgivet på dansk ved: Palatium books. 

Udgivet på dansk den: 13/11-2020. 

Antal sider: 300. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er tilsendt af forlaget, 
så tusind tak til dem! 

Hanna & Chancen. 

Ville du tage chancen, hvis det kunne ændre alt?

Hannahs liv er fuldstændig planløst. Hun er 25 år gammel og har på sine forældres regning skiftet studieretning flere gange. Nu er hun godt nok endelig blevet færdig med universitetet, men hun har ikke den fjerneste idé om, hvad hun vil med sit liv. Altså lige bortset fra, at hun nok bliver nødt til at få sig et rigtigt arbejde, for hun kan ikke blive ved med at være tilkaldevikar.

Da Hannahs hovedrige granonkel Donald dør, er det til resten af familiens ærgrelse Hannah der arver. Men arven er ikke helt så ligetil. For at finde ud af hvad hun har arvet, skal hun nemlig løse en række hemmelige opgaver, sammen med Alec, der var Onkel Donalds personlige assistent.

Efterhånden som de løser opgaverne knyttes Hannah og Alec tættere til hinanden, og langsomt går det op for Hannah, at Donalds arv i virkeligheden handler om noget helt andet og langt mere interessant end penge.



En sidste vilje er simpelhent så humoristisk og medrivende bog, som virkelig overgik alle forventninger jeg havde til den, og gav mig en så meget bedre læseoplevelse end jeg havde troet muligt. 

Da jeg begyndte på denne bog, vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle forvente, udover at den lød sjov. Og jeg kan sige at allerede små 10 sider inde var jeg ved at gå til af grin, og jeg kunne slet ikke slippe bogen igen før jeg var færdig, for jeg måtte bare vide hvordan det hele ville ende for Hanna. 
Hanna er en skøn kvinde, stille og rolig. Og utroligt stædig. Men hun er også lidt en outsider i familien, alle andre har gode uddannelser og godt betalte job, hvor hun gentagende gange har skiftet uddannelse på forældrenes regning, og endnu ikke har et job. Og det ret tydeligt at fornemme at familien holder hende ude, men jeg vil sige hun klarer den godt, hun holder hovedet højt, og kæmper sig frem. 
Hanna er en karakter jeg mener man bare ikke kan andet end at synes om og holde af! Og jeg har virkelig nydt at lærer hende at kende, og være vidne til hendes personlige udvikling i løbet af bogen! 
Handlingen i bogen er utroligt underholdende, men også varm, hjerteskærende og trist, for selv om humoren stråler igennem, kommer der et par triste tider også. 
Hanna arver efter sin onkel Donald, som hun kun har mødt en gang, men for at få sin arv skal hun igennem nogle udfordringer, og dem skal hun løse sammen med Alec, Donals's personlige assistent. Og Hanna og Alec synes bestemt ikke om hinanden i starten, og der er mange spændinger mellem dem.
Alec brød jeg mig ikke helt om i starten, og så alligevel. Han virkede meget negativ, opmærksom og beskyttende, og jeg kunne ikke helt regne ham ud. Men det var tydeligt at han ikke var helt tilfreds med Donalds valg af arving. 
Men som jeg kom til at lærer Alec bedre at kende, få hans historie, og komme under huden på ham, kom jeg faktisk til at synes ret godt om ham, dog havde jeg virkelig mange gange lyst til bare at ruske voldsomt i ham for hans dumme valg. Men jeg kunne nu egentlig også godt lide den måde han styrkede og udfordrede Hanna på. Han er god for hende, og hende for ham. 

Sproget i bogen er fantastisk let, fuld af humor og massere af følelser og energi. Jeg fløj gennem teksten, og kunne slet ikke få nok af Beth's skrivestil, og håber virkelig hun snart udgiver mere. 
Beth har også været utroligt god til at bruge massere af detaljer til at beskrive og detaljere alt fra omgivelserne til de folk vi møder undervejs, og jeg havde utroligt let ved bare at læne mig tilbage og forstille mig det hele som en lille film i hovedet.
Beth har også været fantastisk til at give alle sine personer massere af liv, og give mig en følelse af at de var ægte og interessante. Igennem bogen følger vi kun Hanna's synsvinkel, og det gjorde mig som sådan ikke noget, for jeg vil sige jeg fik en rigtig god fornemmelse af hvem alle de andre var, og føle at jeg kom til at kende dem godt. Specielt bipersonerne har hun været gode til at få til at træde frem. Donald var helt klart en af mine ynglings personer, for trods vi kun møder ham i live en gang, følte jeg virkelig jeg kom til at lærer ham godt af kende gennem de her breve og udfordringer han giver Hanna, og jeg tror ikke bogen ville være blevet det samme uden ham. 
Men vi møder også mange andre, blandt andet en ond kvinde der kommer i vejen for Hanna, og hun var så godt beskrevet og fremvist, at jeg bare kunne fornemme hendes ubehagelige personlighed, og det var så fedt! 
Altså vil jeg sige dette var en virkelig god bog, og jeg kan kun varmt anbefale jer læsere der elsker en humoristisk bog, med spænding og lidt kærlighed, at give den en chance, for den er skøn! 



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar