Anmeldereksemplar: Du Var Min.

Du Var Min.

Titel: Du Var Min. 

Forfatter: L. Sherman. 

Forlaget: Augusta Publishing  

Udgivet: 15/11-2019. 

Antal sider: 424. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren,

så tusind tak til hende! 

Fortid, Nutid og fremtid. 

”Den første gang jeg så dig, hviskede mit hjerte:
Du Var Min.”

Min nysgerrighed tog dog over, da jeg fik øje på en gammeldags pladespiller i vindueskarmen ved siden af læsehjørnet.
Det var ikke tit, man mødte folk, der hørte musik på en grammofon.
Hvor gammel var Alma?
Jeg havde forestillet mig hende yngre end jeg, men nu var jeg ikke længere så sikker. Med fingrene bladrede jeg igennem pladesamlingen, der var alt fra Nat King Cole til Bob Dylan, Van Morrison, Simon and Garfunkel, Led Zeppelin, The Beatles, Elvis Presley, Neil Young, og mange andre klassiske kunstnere, som jeg selv var stor fan af.
Hvis ikke det havde været for den moderne MacBook, der stak op af tasken og mobiltelefonen, der skødesløst var landet næsten ude på kanten af skrivebordet, skulle man tro, at man var trådt direkte ind i en tidslomme fra 70erne.
Den duft, hvad var det, der duftede af?
Så velkendt og alligevel fremmed. De kriblede i mine fingre for at få lov til at glide en sort skive ud af sit cover, lægge den på og se picup’en sænke sig ned i første nummer. Det var år siden, jeg havde haft en LP i hænderne, og jeg vippede Bob Dylans
”The Freewheelin’ Bob Dylan” ud. Rigtig nok var første sang Blowin’ in the Wind.

Så har jeg fået læst "Du Var Min" og hvor må jeg sige at jeg har endnu engang nydt at læse noget af L. Sherman, hun skriver simpelhent fantastisk og medrivende. Jeg glæder mig meget til at læse endnu mere af hende, heldigvis har hun en masse andet udgivet jeg kan give mig i kast med nu. 

Da jeg begyndte på bogen her blev jeg ret hurtigt fanget af handlingen og vores hovedpersoner, der var dog bare en detalje jeg blev lidt overrasket over, og det var at hovedpersonerne faktisk ikke var så unge igen. Alma er 32 år, og Victor 45 år, jeg tror nok bare lidt jeg havde forventet at begge parter ville være i midt tyverne, men det gjorde mig egentlig ikke så meget, det var anderledes end hvad jeg er vant til, men jeg nød faktisk at det ikke var helt unge personer vi fulgte. 

Igennem bogen skifter vi mellem Alma og Victor, men vi får også en par kapitler fra Karl som er fra 1807-1808, men ikke mange. Alma og Victors fortælling er den domminerende, men der er da et par små røde tråde mellem de to kærlighedsfortællinger. 

Victor er en bestemt mand, han er gift, har børn og en god karriere, men alt bliver skubbet lidt til da han møder Alma. Tanker begynder, og han føler sig utroligt tiltrukket af hende, men har ingen planer om at gøre noget ved det. Jeg både synes om Victor og var lidt irriteret over ham. Der var bare noget ved hans personlighed der irriterede mig lidt. Men det var også med til at gøre ham det mere ægte, og det var nu fedt nok. 

Alma var en behagelig person, og jeg nød virkelig at følge hende, og jeg syntes om hende fra start af. Dog var der tider hvor jeg følte hun overeagerede en smule, og det var træls, men med til at gøre hende det mere menneskelig. Alma er forlovet og bor sammen med sin kæreste, men de har endnu ingen børn, dog ønsker hun sig dem meget. 

I starten havde jeg meget svært ved den her kemi der er mellem Victor og Alma, men nok mest fordi jeg var bange for at de ville være deres partner utro for at være sammen. Og der sker også en smutter for dem et kort øjeblik, og jeg følte de fejede det lidt bort som om det var okay, og det var jeg ikke helt vild med, for utroskab er aldrig okay, heller ikke bare et kys. 

Men undervejs i fortællingen sker der ting og sager, som drager dem sammen, dog med sine udfordringer undervejs, og jeg nød at se hvordan det hele endte, og vejen der til. 

Handlingen var super interessant, og jeg slugte da også bogen i et hug. Jeg kunne rigtig godt lide den her del med vi får små dele fra Karl i 1807 gennem Victors drømme, uden at det bliver til en fantasy bog, og så samtidig se de her små røde tråde blive tydeligere, men uden helt at give nogle konkrete svar. Det var spændende, og gjorde også jeg læste hurtigere af nysgerrighed. 

Der var dog en ting der irriterede mig og gjorde jeg ikke kunne give den sidste stjerne. Karl har en familie i 1807, han er gift med Sofie og har en datter, men den her datter bliver ikke omtalt med navn før til allersidst, hun blev omtalt som "barnet" eller "pigen" og det gjorde bare jeg synes det blev upersonligt og fjernt. Der var dog en grund til det, og uden at spoile noget, vil jeg sige jeg kunne godt have undværet den del. Jeg ville stadig kunne have følt den samme chok effekt eller overraskelse, hvis pigen var blevet omtalt med navn fra start af. 

Men ellers vil jeg sige handlingen var meget god. 

Sproget er dejligt let, og nemt at følge med i. Samtidig er Sherman stadig super god til at bruge masser detaljer til at beskrive alt i bogen med, som gjorde det lettere bare at flyde med fortællingen og blive opslugt at handlingen. 

Vi møder også lidt forskellige folk i bogen her, men egentlig ikke vildt mange. Men dem vi mødte var fremtrædende og virkede ægte. Så jeg vil sige at Sherman også fortsat har været god til at gøre alle sine karakterer spændende og medrivende. 

Altså vil jeg sige at denne bog var en super god læseoplevelse, og jeg kan kun varmt anbefale jer læsere der elsker en god romance at give denne bog en chance. Jeg nød den hvert fald! 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.