Anmeldereksemplar: Kongestenen #4. - Prins af Okenos.

Kongestenen. 

Titel: Kongestenen #4. - Prins af Okenos. 

Forfatter: Hanne Lykke Rix. 

Forlaget: Dreamlitt. 

Udgivet: 11/10-2019. 

Antal sider: 448. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren og forlaget,

så tusind tak til dem! 

Prins af Okenos. 

Fioron har lovet dronning Nora at bringe Kongestenen til Sønderfæstning. Desuden har han svoret, at han vil lære at bruge kong Mitas’ sværd og kæmpe for et frit Okenos. Men det er ikke nogen nem opgave at slippe uskadt gennem landets besatte områder, når man er eftersøgt for mordforsøg og har en demurgier med på slæb. Og trods Konras’ ihærdige forsøg på at forvandle ham til en kriger, ser det temmelig håbløst ud med at lære at svinge sværdet.

Under den farefulde færd gennem Tvillingerigerne bliver Fiorons mod, og ikke mindst hans tålmodighed, testet til det yderste. Heldigvis er han ikke længere alene om at bære sin skæbne. Men selv kærlighed og venskab kan vise sig at være forhindringer på vejen mod målet. 

Så har jeg endelig fået læst videre på serien "Kongestenen" og hvor må jeg sige at denne fjerde bog overraskede mig positivt og var så meget mere spændende end jeg lige havde forventet. Faktisk var den så spændende at jeg slugte den på ingen tid, og higer efter at fortsætte på femte bog. 

Fjerde bog starter sådan set fra hvor vi slap i tredje bog at Fioron (Falk) sammen med Konras er flygtet fra kongsgården med kongestenen og nu skal begive sig ud på en rejse til det sydlige tvillingerige for at aflevere kongestenen til Kong Leos. 

Fioron og Konras møder ikke langt fra kongsgården Berts, en demurgier vi egentlig også mødte i tredje bog, som Fioron bliver gode venner med, og efter Berts gik imod en ordre, har han nu vendt sig imod demurgierne for at hjælpe Fioron med sin mission. 

Før jeg begyndte på denne fjerde bog, lyttede jeg til de tre første som lydbog for at genopfriske hukommelsen, hvilket jeg vil sige var en meget god ide, det gjorde nemlig jeg havde nemmere ved at leve mig ind i fortællingen igen, og bare flyde med handlingen. 

Igennem fjerde bog kommer vi ud på noget af en rejse igennem tvillingerigerne og det bestemt ikke en rolig en. 

Fioron var en karakter der prikkede til min nysgerrighed i tredje bog, dog synes jeg også han var barnlig og træls til tider. Men igennem denne fjerde bog lærte jeg ham endnu bedre at kende, og synes faktisk han kom igennem noget af en personlig udvikling. Langsomt som han begynder at hvile mere i sin nye person, sin nye krop og mission, følte jeg også at han blev mere voksen, tænkte mere modent, men så man stadig godt kunne mærke han var en teenager og kun 15 år gammel. Men jeg begyndte at synes mere om ham, og jeg blev mere nysgerrig på ham og hans person. Jeg nød at følge hans udvikling og er spændt på hvad der sker for ham personligt i næste bog. 

Igennem bogen her kommer vi vidt omkring i tvillingerigerne, og jeg vil sige at Hanne har været super god til at beskrive og har bestemt ikke været nærig med sine detaljer. Jeg havde let ved bare at nyde alt hvad der blev beskrevet og skete. 

Sproget i bogen har jeg tidligere omtalt som nemt, ment til tider tungt at komme igennem og det vil jeg også sige det er i denne her. Men sproget er ikke tungt som i kedeligt, men som at det passer godt til den tidsalder fortællingen foregår i. 

Igennem bogen her møder vi også en masse nye personer, og til tider kunne det godt være lidt rodet at holde styr på dem alle sammen, men jeg vil sige at Hanne har været god til at få dem til at træde frem og virke ægte. 

Jeg følte ikke på noget tidspunkt at de bipersoner vi mødte undervejs virkede flade eller uinteressante, men derimod spændende og fremtrædende. De virkede til at have en baggrund, og det var en fed følelse at have. 

En detalje jeg faktisk ikke rigtigt har tænkt over før nu igennem denne fjerde bog, er at jeg egentlig godt kan lide den her flirten med lidt magi som Hanne har gang i. Igennem bogen bliver vi nemlig også præsenteret for Marion, en ældre klog kvinde, helbreder men egentlig også lidt heks, ingen store hekserier, men der er faktisk lidt. Og jeg kunne godt lide den måde Hanne får flettet lidt magisk ind i det uden at det bliver fantasy med massere magi og trolddom, og stadig holder sig til at være low fantasy i den grad at det er et opdigtet univers. 

Alt i alt var dette altså bare en utroligt spændende fortsættelse på serien, og jeg vil fortsætte på femte bog med det samme i håb om endnu en spændende fortsættelse.

Dette er altså en serie jeg kun kan anbefale jer læsere der elsker fantasy bøger som ikke altid er fuld at magi, trolddom og magiske dyr, men mere er low fantasy. 

Bogen er tilsendt at forlaget og forfatteren til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.