Sider

søndag den 21. februar 2021

Anmeldereksemplar: Mit hemmelige liv.

Moa. 

Titel: Mit hemmelige liv.

Original titel: Mitt Hemliga liv. 

Forfatter: Jenny Fagerlund.

Udgivet på dansk ved: Palatium books.

Udgivet på dansk den: 01/02-2021.

Antal sider: 277.

Antal stjerner: 3/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem. 


Mit hemmelige liv.

Hvor godt kender man sine nærmeste?
Da Moas elskede farmor dør, arver hun overraskende lejligheden på det mondæne Södermalm i Stockholm. Og det er ikke det eneste, hun får, hun får også ansvaret for farmorens storpuddel, Iris.

Lejligheden er slidt og overfyldt med gamle møbler, og den sørgende hund vil ikke tage mad til sig. Moas første reaktion er at sælge lejligheden og finde et nyt hjem til Iris. Men hvad der i begyndelsen først lignede bøvl og besvær, ender med at give Moa en følelse af hjemme og godt selskab, noget hun har savnet uden rigtig at være klar over det. Lidt efter lidt går det op for Moa, at hendes liv indtil nu har drejet sig om at tilpasse sig kæresten og leve op til andres forventninger. I farmorens lejlighed begynder hun lige så stille at opbygge sit eget liv. Det liv, hun egentlig gerne vil leve.

Men som tiden går, dukker der mystiske breve og andre afsløringer op. Moa må indse, at hendes billede af farmoren ikke rigtig passer med virkeligheden, og at Moa ikke er den eneste, der har levet med hemmeligheder.



Så har jeg fået læst "Mit hemmelige liv" Af Jenny Fagerlund. 
Bogen her var okay, men bestemt ikke den bedste jeg har læst af Fagerlund, der var lidt for meget ved den jeg ikke helt brød mig om, dog er jeg glad for at have læst den alligevel. 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg sådan set ret hurtigt fanget af handlingen. Jeg var også ret hurtigt gennem den trods jeg sloges en del med vores hovedperson, og nogle af alle dem vi møder i løbet af bogen. 
Moa brød jeg mig slet ikke om. Hun virkede ikke rigtigt til at have karakter eller rygrad, hun var lidt en medløber og sagde aldrig fra over for Ruben, altså hendes kæreste. Hun lod lidt ham styre alt og gjorde bare som han sagde. Og sådan var det gennem største delen af bogen, dog vil jeg nu alligevel sige hun gik gennem lidt af en udvikling nær slutningen, og blev mere tålelig, dog stadig ikke min favorit person. 
Ruben kunne jeg ikke fordrage, jeg fik lidt lysten til at kaste med bogen hver gang han kom frem. Han var arrogant, selvoptaget og ligeglad, han lyttede aldrig til Moa og lagde konstant ord i munden på hende. 
De eneste personer jeg sådan rigtigt kunne lide i denne bog var farmoren, Arthur, Vandela og Moas veninde. De trak virkelig fortællingen op og gjorde det underholdende og interessant. 
Gennem bogen følger vi jo Moa og hendes fremskidt med at sætte lejligheden i stand efter hendes farmor er gået bort. Men løbende finder Moa ud af nogle forskellige og overraskende afsløringer fra farmorens tidligere liv i krigen. Og på en måde skubber det til Moa og gør hende mere selvstændig og moden. 
Det var den del der trak op i stjernerne, for selve handlingen var spændende, medrivende og godt skrevet, jeg kunne bare ikke rigtigt døje de fleste af karakterne, og det trak altså ned i stjernerne. 

Sproget i bogen er dejligt let, og det var nemt for mig bare at læne mig  tilbage og lade mig flyde med. 
Jenny er super god til at bruge massere af detaljer til at gøre det hele let at forestille sig, specielt elskede jeg hvor detaljeret den her lejlighed er, hvor nemt jeg havde ved at forestille mig farmorens hyggelige atmosfære i lejligheden. Det trak altså også virkelig op i stjernerne. 
Som sagt kunne jeg jo ikke lide mange af karakterne, dog virkede de ægte og trådte frem. De havde en fortælling og en baggrund. Jeg nød bestemt at høre mere om Arthur, en fantastisk behagelig mand. Og Vandela var virkelig også bare en vidunderlig kvinde! 
Men så er der en ting mere jeg ikke var helt tilfreds med, og det var slutningen. Jeg vil ikke spoile, så derfor går jeg ikke i detaljer her, men jeg var bare ikke helt tilfreds med hvordan det hele endte for Moa, jeg havde håbet på en lidt anderledes slutning. 
Bogen her kan jeg godt anbefale en chance trods den ikke faldt i helt god jord ved mig, for den er alligevel godt skrevet, og jeg tror mange ville elske den. 





Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar