Sider

mandag den 12. juli 2021

Anmeldereksemplar: Dicte var her.

Dicte var her.

Titel: Dicte var her.

Forfatter: Eva Munk. 

Forlaget: Byens forlag.

Udgivet: 21/06-2021.

Antal sider: 268.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er tilsendt af forfatter & Forlag,
så mange tak til dem! 

Dicte.

"Jeg vågner med et chok af en høj lyd, der skærer igennem musikkens toner. Ser mig omkring. Værelset er bælgravende mørkt. 
Min nakke er øm efter at have lænet sig op ad vindueskarmen. 
Jeg får hurtigt tændt lommelygte-funktionen på min telefon. 
Rødvinsglasset ligger på gulvet. Splintret i tusind stykker. 
Ligesom illusionen af gymnasietiden, der langsomt brister.”

Dicte og Line har været bedste veninder i ti år, og de kender hinanden bedre end nogen andre. De starter begge på gymnasiet, og fra den ene dag til den anden ændrer alt sig. 
Line opfører sig anderledes end hun plejer. 
Dicte føler sig svigtet, samtidig med at hun føler sig afskåret fra det sociale i klassen.
Ved et tilfælde finder Dicte frem til Crash, hvor en helt ny verden åbner sig for hende. 
For på Crash er alle ligesom hende. 
Anderledes. Stedløse. Outsiders.
Dicte indser, at det måske er muligt at starte forfra. 
Omskrive sin egen historie. Sørge for, at hun efterlader sit spor i verden …



"Dicte var her" Var en bog jeg var meget spændt på at gå i gang med. Både fordi jeg tidligere har været ret vild med forfatterens andre værker, men også fordi den lød interessant og til at virke ret realistisk og relevant for ungdommen, generelt for alle aldre. 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg med det samme fanget af handlingen og vores hovedperson Dicte. Jeg måtte bare vide hvordan det ville ende for Dicte og Line, så jeg læste bogen forholdsvis hurtigt. 
Dicte og Line skal til at starte på gymnasiet, og samtidig har de været bedste veninder i 10 år, og kender hinanden bedre end nogen andre. 
Men ret hurtigt begynder Dicte og Line at glide fra hinanden. Line ændrer sig, hvor Dicte ligner sig selv og opføre sig som altid. 
Jeg kom ret hurtigt til at synes godt om Dicte. Jeg kunne se lidt af mig selv i hende. Ret indelukket, stille og indadvendt. Men hun var også en sårbar person som let bliver såret og ked af det. 
Det var ikke en let fortælling Dicte kom med, men jeg synes det har været en ære at få lov til at følge hende på sidelinjen. 
Jeg vil sige at forfatteren Eva har været vildt god til at beskrive ungdommen, hvor let det er at glide fra hinanden, skuffe sine venner og familie. Hvor hårdt det kan være at starte på noget nyt og bare ikke føle man passer ind nogle steder. 
Jeg kunne helt klart godt relatere til nogle af de her emner, og det tror jeg faktisk at der er rigtig mange der kan, både de unge og de ældre. Jeg tror på at vi alle på et tidspunkt i vores liv har følt vi ikke passede ind et sted. 
Men Eva har også beskrevet ret godt hvor hurtigt man kan glide fra hinanden, og hvor hurtigt man kan ændre personlighed i hinandens øjne. Dicte og Lines venskab virkede så ægte og realistisk, både på det gode og det dårlige. 

Generelt vil jeg sige at Eva har været utroligt god til at gøre bogen realistisk og til noget man kan relatere til. En bog man måske godt kan nikke genkendende til, og det synes jeg er fedt, og vildt godt gået af hende. 
Sproget i bogen er også dejligt let, forståeligt og holder sig i en genkendelig tone. Jeg følte også bare at siderne nærmest læste sig selv når jeg først kom i gang. 
Eva har også været god til at bruge masser detaljer til at beskrive og forklare alt der sker. Jeg havde altså på intet tidspunkt svært ved at forestille mig det hele som en lille film oppe i hovedet. 
Vi møder jo også lidt forskellige personer undervejs i læsningen, men jeg vil sige at det var overskueligt og let at holde styr på dem alle. 
Samtidig vil jeg også sige at de trådte alle frem og virkede levende og ægte. Jeg elskede at møde dem alle. Line, den bedste ven som hun gled langsomt fra. Den mystiske fyr fra Crash. Den irriterende mor der aldrig helt er tilfreds med hvad man gør. De gjorde mig alle nysgerrige. 

Så alt i alt vil jeg sige at dette virkelig var en velskrevet realistisk og medrivende fortælling, og jeg kan kun anbefale alle at give den en chance.









Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar