Sider

tirsdag den 20. juli 2021

Anmeldereksemplar: Duftapoteket #5. - I den tabte tids by.

Duftapoteket.

Titel: Duftapoteket #5. - I den tabte tids by.

Original titel: Die Dufapotheke #5. - Die Stadt der verlorenen Zeit. 

Forfatter: Anna Ruhe. 

Udgivet på dansk ved: Straarup & Co. 

Udgivet på dansk den: 17/05-2021.

Antal sider: 245. 

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem! 


I den tabte tids by. 

“Jeg vil føre os ind i en ny tidsalder.”
Det var Edgar de Richemonts sidste ord til Luzie og hendes venner, inden han forsvandt efter den store duftturnering i London. 
Siden har ingen set ham, og ingen ved, hvad han pønser på. 
Vil Edgar endegyldigt tilintetgøre det hemmelige forbund af Evige? 
Eller planlægger han at blive deres leder?
  
Jagten på sandheden fører Luzie, Mats og de andre til Venedig som gæster til et overdådigt maskebal, men knap er festen begyndt, før Luzie bliver klar over, at dette ikke er et almindeligt bal. 
Edgar har ondskabsfulde planer med dem på tværs af tidsaldre. Planer, der bringer ubærlige hemmeligheder frem i lyset, og som måske vil holde Luzie og hendes venner fanget for evigt … 



"I den tabte tids by" er femte og næst sidste bog i den spændende serie "Duftapoteket" og jeg har nu endelig fået læst den. 
Jeg var meget spændt på denne fortsættelse, specielt efter den vilde fjerde bog. Derfor havde jeg alligevel også ret høje forventninger til den. 
Heldigvis kan jeg med det samme sige at den levede op til dem alle sammen! 

Da jeg begyndte på bogen her, havde jeg intet problem med at falde ind i fortællingen igen og bare flyde med handlingen. Jeg kunne slet ikke mærke at det er noget tid siden jeg sidst slap Luzie og de andre. 
Jeg blev faktisk også så fanget af handlingen i denne femte bog at jeg bare ikke stoppede før jeg var helt færdig. Jeg måtte bare vide hvordan det endte for dem denne gang. 
Da bogen starter, er der gået et par uger siden vi sidst så Luzie og de andre, men det er ikke fordi der er sket noget som vi er gået glip af. De har bare ryddet op i duftapoteket og ledt efter Edgar. 
I fjerde bog fandt man jo ud af at Edgar i virkeligheden havde forrådt Luzie og hendes venner, samtidig kidnappede han også to andre børn som har de samme evner som Luzie. 
Sidst de så ham lovede han dem også at han ville føre dem ind i en ny tidsalder, så vi ved jo godt det bestemt ikke var sidste gang vi fik ham at se. 

I de andre bøger har vi været med Luzie og de andre ude på lidt af nogle rejser rundt i landet, og det ændrer sig bestemt ikke i denne femte bog. 
Denne gang bliver vi taget med på en farefuld og magisk rejse til Venedig. 
Jeg vil sige at forfatteren har været superdygtig med at beskrive Venedigs skønhed, og læsningen gav mig virkelig lysten til at rejse der til en dag og opleve det i virkeligheden. 
Men altså, jeg elsker hvordan vi skifter sted fra hver bog af, det gør læsningen det mere spændende og medrivende. 
Men deres tur til Venedig bliver jo alt andet end fredeligt. 
I Venedig finder de Edgar til det her maskebal han holder, men det holdes ikke i deres normale tidsalder.. Der er altså noget tidsskifte med i denne fortsættelse. 
Jeg blev virkelig overrasket, og havde virkelig ikke set den komme. Så jeg vil sige at forfatteren virkelig har formået at gøre handlingen her uforudsigelig og overraskende, hvilket jeg virkelig elskede. 
Men nu vil jeg heller ikke spoile for meget af handlingen, i skal jo selv have lov til at opleve alle de spændende ting selv.

Sproget er stadig let og forståeligt. 
Forfatteren er også stadig god til at bruge masser detaljer til at beskrive omgivelserne og de følelser vores karakterer har undervejs. 
En ting jeg fx elskede ved denne del var faktisk at kærlighed er begyndt at blive en større del af fortællingen. En sød og ung kærlighed spire og jeg er virkelig spændt på at se hvordan den ender i sjette og sidste bog. 
Dette var altså en velskrevet og medrivende fortsættelse, og jeg kan stadig kun anbefale alle læsere at give denne serie en chance. Måske familier kunne bruge den som højtlæsning for de lidt yngre læsere. 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar