Sider

torsdag den 26. august 2021

Anmeldelse: Heartstopper #2.

Heartstopper.

Titel: Heartstopper #2. 

Originalt sprog: Engelsk. 

Forfatter: Alice Oseman. 

Udgivet på dansk ved: Politikens forlag. 

Udgivet på dansk den: 10/06-2021.

Antal sider: 320. 

Antal stjerner: 5/5. 


Nick & Charlie. 

Dreng møder dreng – og følelserne af utilstrækkelighed, tvivl, forvirring og forelskelse er jo universelle.

Nick og Charlie går på samme skole, men de møder først hinanden, da en lærer placerer dem ved samme bord. 
De bliver hurtigt venner, og Charlie falder for Nick, selvom han ikke tror, at han har en chance. Men kærligheden har det med selv at finde vej, og Nick er mere interesseret i Charlie, end nogen af dem havde troet …




Så er "heartstopper #2" også blevet læst! 
Okay jeg slugte bog 2 lige efter jeg havde afsluttet første bog, for jeg måtte bare vide hvordan det fortsat ville gå for Charlie og Nick... 
Jeg har altså forelsket mig i den her serie, dens karakterer og illustrationer! 

Bog 2 her starter sådan set fra hvor vi slap Charlie og Nick i den første bog. 
Endelig har både Nick og Charlie indset at der er lidt mere end bare et godt venskab mellem dem, og de nåede faktisk også at handle lidt på det i bog 1. 
Efter at de kyssede stak Nick dog desværre af, hvilket gjorde at Charlie selvfølgelig panikkede og troede at han havde presset Nick lidt for meget... 
Jeg slugte de 320 sider på ingen tid, for jeg måtte bare vide hvor de ville ende henne i denne del af deres kærlighedsfortælling. 
Nick og Charlie begynder langsomt at udforske hvad der sker mellem dem. Men Nick er endnu ikke helt klart til at gøre det offentligt, da han stadig ikke helt ved hvad hans seksualitet er. 
Jeg elskede hvor støttende og forstående Charlie virkelig er i denne del. Han presser aldrig på for at få deres forhold offentligt, og han presser aldrig på for at få Nick til at beslutte sig for en bestemt label til hans seksualitet. 
Det lige som det burde være for alle, men som det desværre ikke er. 
Jeg synes egentlig også det var lidt sødt, hvor opmærksom Nick er på ikke at såre Charlie, ved ikke at ville gøre det offentligt med det samme. For på trods af at han altså selv står i en situation der kan være svær at håndtere, tænker han endnu engang bare på hvordan Charlie har det. 
Men jeg vil også sige at jeg så en mere kærlig og opmærksom side fra Charlie i denne fortsættelse, i forbindelse med netop hele tiden at fortælle Nick at han ikke skal være bekymret, og at han forstår at de tager det stille og roligt. 

Endnu engang vil jeg sige sproget fortsat er let og i en genkendelig tone. 
Samtidig er forfatteren stadig utroligt god til at fortælle en vigtig og medrivende romance med meget få ord. 
Igen møder vi lidt forskellige personer i løbet af bogen, men det er også stadig overskueligt at holde styr på dem. Samtidig træder de også alle stadig frem og virker ægte og relevante for fortællingen. 
Forfatteren Alice formår også stadig at håndtere emnerne som ung kærlighed, LGBTQ+ og generelt det at finde den seksualitet der passer til en selv, rigtig godt. 
Der er 2 bøger mere i serien "Heartstopper" og jeg overvejer helt klart at skaffe dem på engelsk da jeg kan forestille mig de er lette og nemme at komme igennem på trods af jeg ikke er den største fan af at læse på engelsk. 
Men altså endnu engang vil jeg runde anmeldelsen af med at anbefale jer læsere denne fantastiske grafiske roman. Og så håber jeg i vil elske den lige så meget som jeg gjorde!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar