Anmeldelse: IZOLA #3. - Tilbage til Izola.

Izola.

Titel: IZOLA #3. - Tilbage til Izola.

Forfatter: Christina Bonde. 

Forlaget: Tellerup. 

Udgivet: 15/11-2019.

Antal sider: 336. 

Antal stjerner: 3,5/5. 

Tilbage til Izola.

Falkiens undergang er endelig, og hjemme får Izola mistanke om at Mais søster, Anne, skjuler en hemmelighed som involverer hende i eventyret. 

Med hjælp fra brandmanden Mathias kæmper Izola sig tilbage til øen for at finde Jorian og redde dem som har overlevet rigets udslettelse. 

Men hun er ikke forberedt på konsekvensen af søjlernes fald.
I den tilisede, døde verden venter skræmmende modstand som sender Izola ud på en farefuld færd. 

Hun må indgå en ny forening for at overleve, og samtidig lærer hun mere om sig selv og sine evner.
Helpi har givet Izola en værdifuld gave, og da morfar bekræfter skelsættende opdagelser som forbinder fortiden med hoppens magi, finder Izola endelig sit kald ...

Så er den tredje og sidste bog i fantasy serien "IZOLA" også endelig blevet læst. 

Jeg har også læst den tredje bog her i fællesskab med andre bogelskere på instagram, og hvor må jeg sige at det har været hyggeligt! Det helt bestemt ikke sidste gang jeg deltager i readalongs. 

Nå men da jeg begyndte på bogen her, havde jeg sådan set lige afsluttet anden bog i serien, så universet og handlingen var stadig frisk i hukommelsen da jeg gav mig i kast med tredje bog. 

Hvis ikke jeg havde læst bogen i fællesskab med andre, så ville jeg med sikkerhed have slugt bogen på ingen tid for at finde ud af hvordan hele universet ville ende, og hvordan det ville ende for Izola, Helpi og Jorian. 

Jeg var ikke helt fan af anden bog, jeg følte der skete lidt for meget på så få sider, og det følte jeg desværre også lidt til tider i denne tredje bog. 

Men her i tredje bog er stemningen virkelig også skiftet. Efter at Izola ødelagde den sidste magiske søjle i Falkien, er hele universet begyndt at brase sammen og er endt i en istid hvor sulten hæger. 

Izola blev jo endnu engang sendt tilbage til menneskernes verden i slutningen af bog 2, og denne gang er det nærmest umuligt for hende at komme tilbage. Lige indtil hun finder ud af at en gammel ven fra Falkien kan hjælpe hende med at rejse... 

Da Izola ender tilbage i hvad der engang hed Falkien men nu har skiftet navn til Izola er alt forandret. Det er mørkt og koldt, og alt er indkapslet i is. Der er ikke mange dyr tilbage, og folket er så svækket at de ikke kan jage. Nogle er døde, og nogle er bukket under for en sygdom som gør dem vanvittige. 

Jeg elskede lidt den her forandring, spændingen og hvor medrivende det hele var. Det var anderledes og ret uforudsigeligt, og det pirrede min nysgerrighed. 

Jeg måtte bare vide mere om hvad der ville ske. 

Jeg vil sige at det har været en fornøjelse at følge Izola på det her sidste eventyr, og jeg har nydt at se hendes udvikling fra start til slut. For jeg må virkelig sige at Izola har gennemgået noget af en personlig udvikling. 

Generelt sker der en del i denne tredje bog, og ja jeg synes lidt der skete for meget. Jeg kunne måske godt have brugt bare 50 sider mere til alt den handling. For så tror jeg ikke jeg ville have haft den der følelse af at det gik for stærkt, eller at der skete for meget. 

I løbet af denne tredje bog får vi også endnu mere info omkring hvad Izolas mor Mai, og hendes veninde Olivia/Zita havde gået og planlagt for så længe siden. Samtidig fik vi også endnu mere at vide om hestenes oprindelse og store del af Mai og Zitas plan. 

Jeg kunne godt lide at vi langsomt fik mere og mere information, det gjorde lige jeg følte lysten til at læse lidt hurtigere og lidt mere. Så det var helt klart fedt at vi ikke fik alt at vide med det samme, men kunne gætte os lidt frem til noget af det. 

Alt i alt vil jeg sige at på trods af at de sidste to bøger her ikke lige har været mine favoritter i serien, så er det en magiske og medrivende serie, som jeg kun kan anbefale alle læsere der elsker magi, fantasy, eventyr og spænding at give en chance!