Anmeldereksemplar: Eventyrhuset.

Eventyrhuset.

Titel: Eventyrhuset.

Original titel: The House in the Cerulean Sea. 

Forfatter: T. J. Klune.

Udgivet på dansk ved: Memoris.

Udgivet på dansk den: 17/06-2021.

Antal sider: 413.

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem! 

Linus & Eventyrhuset.

Bureaukraten Linus er systemets mand. 

Slavisk følger han reglerne til punkt og prikke, når han inspicerer børnehjem for børn med magiske evner. 

Hans grå personlighed og loyalitet over for systemet gør ham til det oplagte valg til en hemmelig opgave: På en lille ø i havet ligger et børnehjem for særligt farlige børn.

Her venter der Linus en række overraskelser, ikke mindst da han opdager, at et af de seks usædvanlige børn kan forårsage Jordens undergang.

"Eventyrhuset" Var en bog jeg var utroligt spændt på at læse. 

Det er en bog som allerede inden udgivelsen på dansk havde fået meget ros og omtale fra nogle af de anmeldere jeg følger. Men samtidig var jeg faktisk også i tvivl om den overhovedet var noget for mig, men en chance skulle den have. 

Nu kan jeg så fortælle, at denne bog helt klart er den bedste bog jeg har læst i år! 

Da jeg begyndte på bogen, var jeg lidt spændt på om den ville fange mig, men allerede få sider inde i bogen blev jeg fanget af Linus og det univers vi befinder os i. Jeg slugte bogen på ingen tid, og det er en bog jeg kommer til at genlæse mange gange og elske lige meget hver gang. 

Linus arbejder Bureaukratiet for magiske unge, hvor han tjekker op på om børnehjemmene nu tager sig godt af børnene. En dag bliver han fra de øverste sendt ud på en meget vigtig opgave, en opgave som er hemmeligstemplet. Han skal tjekke op på et børnehjem for nogle meget specielle magiske unge, og det måske ikke helt ufarligt... 

Jeg elskede Linus lige fra starten af. Linus er en meget ordentlig mand. Han følger reglerne fra punkt til prikke. Han er lidt af en perfektionist, intet går forbi hans næse. Men samtidig er han også en usikker mand, som ikke helt hviler i sig selv. I starten vil jeg sige han virkede lidt utilnærmelig, meget fraværende, men der var noget ved ham der prikkede til min nysgerrighed. 

Jo længere tid han bruger på øen og lærer de her børn at kende, jo mere bløder han op og bliver mere tilgængelig. Han bliver nærmest en helt ny mand, og han begynder at hvile mere i sig selv. Jeg elskede virkelig at være vidne til hans personlige udvikling, og jeg glæder mig til at opleve den i fremtidige genlæsninger. 

Igennem bogen kommer vi rigtig tæt på de her 6 børn som bor på øen, og jeg kan kun sige at de virkelig har formået at stjæle mit hjerte. 

I starten frygtede jeg virkelig de ville være nogle forfærdelige ballademagere der slet ikke var styr på. Men de var fantastiske. Hver især formåede de at gøre fortællingen så meget bedre, og jeg tror slet ikke den ville have været så god hvis en af dem ikke var der. 

I løbet af bogen sker der lidt af hvert, men alligevel sker der faktisk ikke vildt meget. 

Vi følger Linus på sin opgave med at tjekke op på børnene over en månedstid, og det var egentlig lidt det. Men alligevel følte jeg der konstant skete noget nyt, noget spændende og medrivende. 

Jeg tror at det er fordi bogen indeholder så mange forskellige elementer som - LGBTQ+, accept, venskaber, kærlighed, karakterudviklinger, familiebånd. - og så mange andre gode ting. Men den indeholder også - Had, udelukkelse, manglende forståelse fra menneskerne. - og andet mindre godt. Bogen bygger på rigtig mange elementer der gør fortællingen fyldig og medrivende. 

Og jeg vil sige at selvom dette er en opdigtet fantasy fortælling, fortæller den også noget vigtigt om at lærer at acceptere det vi ikke kender, det der er anderledes end os selv, og tro på det bedste i hinanden og være der for hinanden. 

Sproget i bogen er let og genkendeligt fra det vi kender. Men alligevel er det også en smule mere formelt og høfligt end i dag. Linus er specielt meget formel i sin tone, og tiltaler faktisk alle med efternavn, og med "Dem eller De" når han tiltaler andre. Det var forfriskende. 

Det genkendelige er fra børnene. De taler lige så frit som børn nu gør i dag. 

Forfatter Klune bruger et fantastisk billedsprog. Hans skrivestil er så livlig, og det er nemt at forstille sig alt han beskriver som en lille film. Omgivelser, personer, handlinger og følelserne er så godt beskrevet med masser detaljer, og var med til at gøre bogen så meget bedre. 

I løbet af bogen bliver vi også præsenteret for en hel del personer, men jeg vil sige at det var overraskende nemt at holde styr på dem alle. Samtidig vil jeg også sige at jeg er imponeret over hvordan forfatteren har formået at få alle personerne til at træde frem og virke ægte, vigtige og relevante for fortællingen. 

Der var ikke en eneste person der trådte i et med tapetet og blev kedelige. Der var folk jeg elskede med det samme, og så var der også bare folk jeg ikke kunne klare. 

Der var et par stykker på Linus arbejdsplads jeg med det samme konstaterede at jeg ikke brød mig om, specielt ms. Jenkins gav mig myrekryb. Og en anden person jeg specielt godt kunne lide, var bl.a. borgmesteren i den by der ligger ved øen som Linus skal til. I starten var jeg skeptisk omkring hende, men hun overvandt mig hurtigt. 

Men nu vil jeg runde af inden min anmeldelse bliver for lang. Dette var en fantastisk og velskrevet fantasy roman, som indeholdt lidt af alt. Jeg kan kun anbefale bogen her, lige meget om du er til fantasy eller ej synes jeg den fortjener en chance, og så håber jeg i vil elske den lige så meget som jeg gør! 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.