Sider

torsdag den 30. september 2021

Anmeldereksemplar: Mæsker #2. - Trubaduren.

Mæsker.

Titel: Mæsker #2. - Trubaduren. 

Forfatter: Majbrit Ravnholt Cramer.

Forlaget: Facet.

Udgivet: 27/08-2021. 

Antal sider: 379. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Trubaduren. 

Med en ny konge på den katavanske trone er Johanne og Byriel omsider frie. 
Men friheden varer kort, for kongen fortryder, han lod dem gå, og sætter en dusør på deres hoveder. 
Mens Hjarner samler en oprørshær, flygter Johanne og Byriel til Lenta.

Så længe ingen ved, om kongen vil indføre den urikanske lov om rent blod i hele riget, må Johanne og Byriel advare blandingsbørnene mod at vove sig frem af deres skjul. 
På Lenta møder de en trubadur, der kan hjælpe dem med at sprede advarslen. Men intet bliver, som de havde forestillet sig, og snart falder alle deres planer fra hinanden.




Denne fortsættelse er en jeg har ventet længe og spændt på, og nu har jeg endelig fået læst den! Nu sidder jeg dog med en trist følelse over det hele er slut, jeg var slet ikke klar til at slippe Johanne, Byriel eller universet. 
Dog kan jeg med det samme sige at forfatteren har klaret den fantastisk med sin fortsættelse og afslutning på serien. Denne serie er helt klart blevet en af mine yndlings fantasy serier, og jeg glæder mig virkelig til at genlæse den en dag.

Da jeg begyndte på bogen, havde jeg ingen problemer med at leve mig ind i universet og følge vores karakterer igen. Faktisk kunne jeg slet ikke mærke at det var lidt over et år siden jeg sidst slap universet, alle de små detaljer kom til mig med det samme. 
I denne fortsættelse følger vi igen kun Johannes synsvinkel, og det synes jeg sådan set også passede helt fint ind. Jeg kunne måske godt have brugt et enkelt eller to fra Byriel i løbet af bogen, bare for at få hans følelser og tanker, omkring alt det der skete. 
Johanne er lige så skøn som i første bog. Hun er stadig stædig, modig og omsorgsfuld, samtidig har hun det også stadig med at tale før hun tænker, og rode sig ud i problemer. 
Men i denne fortsættelse kommer hun også ud for lidt af en karakterudvikling. Hun bliver mere overvejende, og tænker altså mere over sine handlinger. Men med det sagt, så er hun stadig utroligt god til at rode sig ud i problemer når stædigheden træder frem. 
Som sagt får vi ingen kapitler fra Byriel, men jeg følte nu stadig at vi som læsere kom tæt på ham, og lærte ham endnu bedre at kende. Han var dog bare ikke lige så stor en del af handlingen i denne fortsættelse, dog var han kilden til flere spørgsmål, som fx, om han var okay? og hvor blev han af da de blev adskilt? Så trods han ikke altid fysisk var inde over fortællingen, var han der alligevel i tankerne. 
Men en anden person som blev en stor del af handlingen, var trubaduren.
Jeg vil ikke nævne for meget om ham, da jeg selv synes i skal have lov til at opleve hvem han er.
Men jeg kan fortælle at han irriterede mig noget så voldsomt i starten, jeg følte han var lidt for kæphøj. Men der skete lidt jo længere vi kom ind, og jeg begyndte at bløde lidt mere op over for ham. I sidste ende kom jeg til at synes ret godt om ham. 

Handlingen i denne fortsættelse vil jeg sige var noget mere spændende end i etteren, så på nogle punkter vil jeg faktisk sige at den har overgået sin forgænger. 
Men handlingen bliver også noget mere barsk i denne fortsættelse. Efter den nye konge indtager den katavanske trone, bliver der indført strenge og hårde regler. Blandingsbørn er stadig ikke acceptable, og straffes stadig med døden... Johanne og Byriel beslutter sig altså for at advare alle blandingsbørnene om at forblive i skjul, men det er ikke helt nemt når de selv har en dusør på hovedet og derfor er nød til at holde sig skjulte... 
Efter at den nye konge også overtager tronen, bliver det ret barsk, der bliver fx oprettet lejre for gravide, så han kan sikre sig at der ikke kommer flere blandingsbørn til. Det gav virkelig en knude i maven. Men alle de her barske regler der kom til, var også med til at højne spændingen en smule, og gøre læsningen det mere intenst. For jeg måtte bare vide hvordan Johanne, Byriel og de andre ville klare den, og om det i sidste ende ville ende godt.
I første bog var der meget fokus på racediskrimination, had og frygt, det er der sådan set også i denne her, og jeg vil sige at forfatteren formår fortsat at tage godt hånd om emnet og gøre det realistisk. 
Men bogen her er også meget mere handling end etteren var. Første bog var meget opbygning og præsentation af universet, i denne fortsættelse folder den sig meget mere ud, og bruger meget mere tid på den intense handling, og det elskede jeg. 
Generelt vil jeg sige der skete en del i løbet af den afsluttende bog, noget var hårdt og sørgeligt, men der var også små tider med lykke og glæde som vejede op for alt det triste. 

Sproget i bogen er fortsat dejligt let, og endnu engang følte jeg nærmest at bogen bare læste sig selv. Jeg er helt vild med forfatter Majbrits skrivestil, den er let og medrivende, og jeg glæder mig virkelig til at få noget nyt i hænderne fra hende en dag. 
Samtidig vil jeg også sige at Majbrit fortsat er fantastisk til at bruge en masse detaljer omkring sit univers, og sine karakterer. Jeg havde på intet tidspunkt svært ved at forestille mig karaktererne, deres følelser, eller omgivelser. 
I løbet af bogen møder vi lidt nye karakterer, men heldigvis var de nemme at holde styr på, og føltes alle levende og ægte. Majbrit er altså fortsat dygtig til at give liv til sine karakterer, og gøre dem relevante for fortællingen, og spændende for læseren. 
Alt i alt vil jeg sige at denne fortsættelse, samt slutning på serien var fantastisk, og jeg kan ikke andet end at anbefale bogen til alle fantasyelskere, faktisk bør alle læsere, bare give den en chance, og så håber jeg i vil elske den lige så meget som jeg gjorde. 











Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar