Sider

torsdag den 28. april 2022

Anmeldelse: Lugnasad #2. - Tilbage til Lugnasad.

Lugnasad.

Titel: Lugnasad #2. - Tilbage til Lugnasad. 

Forfatter: K. L. Berger. 

Forlaget: Tellerup. 

Udgivet: 18/09-2021. 

Antal sider: 395. 

Antal stjerner: 5/5.  

Tilbage til Lugnasad. 

Det er fire år siden Lugnasad sank i grus og med den 28 unge liv.

Magnus er ædt op af sorg og vrede efter at have mistet Alex. Derfor indgår han en aftale med dødsguden Donn om at bringe Alex tilbage mod én enkelt tjeneste. Men først må Magnus opsøge den eneste anden der overlevede Lugnasads forbandelse.

Benjamin er fast besluttet på aldrig at vende tilbage til Lugnasad, så da Magnus beder om hjælp til netop dét, slår han hånden af sin engang bedste ven.

Til trods for Benjamins protester ender de med at drage mod Lugnasad for at sætte Magnus’ plan i værk, men Donn har sin egen dagsorden, og snart kan ingen vide sig sikker. For at redde ikke kun dem selv, men også resten af verden, må Magnus og Benjamin udforske helt ukendte sider af Lugnasad når de bogstaveligt talt går under jorden i en hæsblæsende jagt på Cernunnos, Donn og Dødens ild.
 




Tilbage til Lugnasad, er en bog jeg håbede på ville komme til live lige siden første bog i serien udkom, så da forfatteren offentliggjorde at der kom en fortsættelse, til den vilde etter, der ellers ikke var planlagt, var jeg helt oppe og køre. 
Nu har jeg læst den, og jeg kan fortælle at den skuffede bestemt ikke, og den var mindst lige så god som første bog i serien var. 
Jeg er stadig fan af K. L. Bergers bøger, og venter utålmodigt på endnu mere fra hende. 

Da jeg begyndte på bogen, var nogle af detaljerne fra første bog lidt svage, men jeg vil sige, at jeg ret hurtigt fangede de små detaljer igen, og endnu engang kunne leve mig ind i handlingen og bare blive revet med af spændingen. 
De eneste der overlevede massakren på Lugnasad i første bog var jo Benjamin og Magnus, og vi møder dem nu endnu engang 4 år senere efter hændelsen.
Begge er mærkede af den traumatiske oplevelse på øen, men Magnus hænger dog stadig mere fast i fortiden end Benjamin gør... Magnus har en plan, og beder Benjamin om hjælp, men det kræver bare at de skal tilbage til Lugnasad, og det har Benjamin ingen intentioner om. Trods sin stædighed og mange prostrationer, ender de dog alligevel på øen igen, og endnu engang går det fuldstædig galt... 
At møde dem begge igen var fantastisk. Man kunne tydeligt mærke at både Magnus og Benjamin er vokset og at de ikke de drenge samme som i første omgang betrådte øen. Hændelserne har ændret dem, hærdet dem og givet dem ar på sjælen. 
Benjamin er tydeligt mærket, men han er ligesom kommet lidt videre i sit liv. Han er flyttet ud, har fået job og studere. Han er stadig genert og man kan stadig se nogle af hans søde nørdede tendenser fra første bog, men man kan også mærke at han er vokset og blevet lidt mere moden. I løbet af bogen bliver han sat på en del prøvelser, og jeg må sige at det virkelig var med til at modne ham endnu mere. 
Magnus er dog meget anderledes fra den dreng vi mødte første gang. Han er hårdt ramt af sorgen over at miste Alex, og han kan ikke slippe tankerne om Lugnasad. Han er blevet mere mørk, indelukket og dyster. Det knuste virkelig mit hjerte at se hvordan han var endt, og jeg håbede virkelig bare gennem hele bogen, at han ville få en lykkelig slutning, og blive den glade og livlige knægt fra første bog. Som Benjamin, bliver han også sat på lidt af en prøve, og det bestemt også med til at udvikle ham, samt modne ham. 
Jeg nød virkelig at følge begge parternes udviklinger. 

Handlingen var vild, og jeg havde virkelig svært ved at slippe bogen da jeg først rigtigt kom i gang, for jeg måtte bare vide hvordan det hele ville ende.
Magnus’ plan om at få Alex tilbage gjorde mig virkelig nysgerrig. Jeg sad bare og ventede på at noget nok skulle gå galt, for sådan noget ville selvfølgelig ikke være nemt, slet ikke når det omhandler lugnasad og vrede guder. Men nu må jeg hellere lade vær med at spoile for meget, i skal selv have lov til at oplevet kaosset. 
Vi kommer jo endnu engang tilbage til øen, og jeg må sige det var virkelig interessant at genbesøge øen. Det at følge de unge rundt på øen, opleve hvor ødelagt og hærget den er blevet efter første hændelse, var virkelig interessant. Bergers detaljerede beskrivelser af øen, var virkelig med til at skabe lidt uhygge og spænding, og jeg mærkede flere gange gåsehuden komme frem, når man tænkte tilbage på hvad der skete i første bog. 
Generelt vil jeg sige at Berger bruger et fantastisk billedsprog, der endnu engang gjorde læseoplevelsen så ægte og medrivende, at man nærmest følte at man selv gik rundt på den uhyggelige ø i alt kaosset. 
Vi møder som sådan ikke vildt mange nye personer her i bogen, men der var da et par nye ansigter. De virkede ægte, og gjorde mig virkelig nysgerrig, specielt dødsguden Donn, hans baggrund fascinerede mig virkelig, og gjorde mig ivrig efter at læse mere i håb om at få flere informationer om ham. 
Alt i alt vil jeg sige at K. L. Berger har klaret sig fantastisk med sin fortsættelse af Lugnasad, og jeg kan kun varmt anbefale alle læsere der elsker noget fantasy og drama/uhygge, at give serien en chance. Og så håber jeg i vil elske den lige så meget som jeg gjorde! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar