Sider

mandag den 4. april 2022

Anmeldereksemplar: De blodgyldne #1. - Dødløs.

De blodgyldne. 

Titel: De blodgyldne #1. - Dødløs. 

Original titel: The Gilded Ones #1 - The Gilded Ones. 

Forfatter: Namina Forna. 

Udgivet på dansk ved: Gutkind. 

Udgivet på dansk den: 27/10-2021. 

Antal sider: 409.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 

Dødløs. 

Sekstenårige Deka finder ud af, at hun i virkeligheden er en alaki – en kvindelig dæmon med særlige evner. 
I et forsøg på at flygte fra sin skæbne, tilslutter hun sig kejserens hær af alaki-krigere. 
Undervejs opdager hun, at hun måske ikke er den dæmon, alle tror hun er, og langsomt må hun sande, at ingen og intet er, som det giver sig ud for at være. 
Heller ikke hende selv.



"De blodgyldne" Er en bog der ret hurtigt fangede min opmærksomhed, da jeg hørte om den danske udgivelse i 2021, og hurtigt begyndte den også at få en masse ros, hvilken gjorde mig endnu mere nysgerrig. 
Nu har jeg fået læst bogen, og jeg kan fortælle at jeg elskede den! Den overgik alle mine forventninger, og var så meget bedre end jeg først havde forventet. Jeg venter spændt og utålmodigt på, at anden bog i serien udkommer på dansk, så jeg endnu engang kan fordybe mig i dette velopbyggede univers.

Da jeg først begyndte på bogen, gik der ikke lang tid før jeg var helt opslugt, faktisk blev jeg så fanget af handlingen og bogen, at jeg ikke stoppede med at læse før sidste side var vendt. Jeg måtte bare vide hvordan det ville ende for Deka i denne første del af serien. 
Som sagt følger vi Deka, og det er den eneste synsvinkel vi får i bogen, hvilket jeg vil sige også passede rigtig fint, da dette jo er hendes fortælling. 
Deka er en ung pige, som ikke helt passer ind i den landsby hun er vokset op i, men nu skal hun gennemgå renhedsritualet, som forhåbentligt skal gøre at hun bliver accepteret af folkene i landsbyen. Desværre går det bare ikke helt som planlagt, da de finder ud af at hun er en af de blodgyldne, en alaki, en uønsket dæmon. For at overleve, slutter hun sig til kejserens hær af Alaki-krigere som skal bekæmpe de farlige dødsskrigere som hærger landet. 
Jeg kunne sådan set lide Deka allerede fra start af, hun er i starten meget stille og rolig, og gør sit bedste for at passe ind sammen med de andre, men hun er også ret nervøs, specielt er hun nervøs for om hun er ren. Det var specielt de detaljer hvor jeg følte hun virkede så meget mere ægte og genkendelig, en man nemt kunne se noget af sig selv i, nemlig i behovet for accept og det at passe ind. 
Men Deka kommer jo ud for lidt af hvert i den her bog, hun finder ud af, at hun er en Alaki, og skal dermed til at finde accepten over for sig selv nu. Hun kommer ud på lidt af en rejse, hvor hun skal finde sig selv på ny. Jeg nød hendes udvikling, og glæder mig virkelig til at se hvor meget mere hun udvikler sig i de næste 2 bøger. 

Handlingen i bogen var fantastisk, for selvom der ikke sker overdrevet meget, så sker der alligevel en del som holder på spændingen og læseren. 
Opbygningen af universet er fantastisk, der er både detaljer som er genkendelige, i form af kvindernes rettigheder og mangel på dem, religiøs indblanding samt styring, og stærke forhold blandt venner og familie, men der er også mere unikke træk, som det at de blodgyldne ikke nemt dør, at de bløder guld, dødsskrigerne som hærger landet, magiske væsner. Så generelt er universet bygget op på genkendelige træk fra vores egen verden, men også en masse fantasy detaljer, og forfatteren får virkelig det hele til at spille perfekt sammen, og gøre universet dragende og svært at slippe. 
Handlingen fangede mig med det samme, og jeg kunne slet ikke få nok af, at lære om Alaki'erne samt dødsskrigerne, hvor stammede de fra, hvad er deres historie, hvorfor bløder de guld, og hvorfor er de så frygtede. Så ikke nok med forfatteren har skabt et fascinerende univers, så har hun også skabt en medrivende handling, som man næsten bare ikke kan slippe når man først begynder at læse. 
Jeg kunne hvert fald ikke slippe Dekas rejse og udvikling, da jeg først begyndte. 

Sproget er let, og med den medrivende handling, føltes det nærmest som om, at siderne læste sig selv. Dette er bestemt en serie, som jeg tror ville være fed til en filmatisering, jeg ville bestemt se filmen hvis den blev lavet. 
Forfatteren bruger et rigt billedsprog, der gør det nemt at leve sig ind i handlingen og forestille sig hele handlingen som en lille film. Alt fra omgivelser, til personerne og deres handlinger samt følelser var nemt at forestille sig, hvilket som altid er et stort plus for mig. 
Vi møder også en pæn håndfuld personer i bogen, men det var aldrig svært at holde styr på dem. Samtidig virkede de også alle ægte og relevante for fortællingen. Min yndlingsperson ud over Deka, var helt klart Britta, sikke en skøn pige, som virkelig var en klippe for Deka i svære perioder! 
Alt i alt vil jeg sige at denne første bog i serien er velskrevet, medrivende og svær at slippe, og jeg kan kun varmt anbefale alle der elsker fantasy, at give den en chance! 










Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar