Sider

mandag den 30. maj 2022

Anmeldereksemplar: Kærlighedsgåder #3. - Hvorfor ikke?

Kærlighedsgåder

Titel: Kærlighedsgåder #3. - Hvorfor ikke?

Original titel: Love riddles #3. - Why not?

Forfatter: Carey Heywood. 

Udgivet på dansk ved: Palatium Books. 

Udgivet på dansk den: 28/03-2022.

Antal sider: 260. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 


Hvorfor ikke? 

Reilly er hende, alle piger gerne vil være venner med, og hende, alle mænd vil date. 
Men sådan har det ikke altid været. 
Da Reilly gik i high school, var hun stormende – og hemmeligt – forelsket i den lidt ældre Trip. Trip anede knap, at Reilly eksisterede, og da han blev færdig med skolen, flyttede han fra byen. Mens Trip uddannede sig i politiet, blev Reilly Ferncliffs feterede tv-journalist og ikke så lidt af en berømthed i det lille samfund.
Reilly er single og fokuserer på sin karriere, og hun dater kun sjældent. 
Men da hun som nyuddannet blev ansat på Ferncliffs tv-station, kunne hun ikke undgå at blive fascineret af den karismatiske og erfarne studievært Tad. De havde en kort affære, som Reilly afsluttede. Men Tad har svært ved at forstå, at det er slut, og hans tilnærmelser går efterhånden over stregen.
Trip flytter tilbage til byen, da han får ansættelse ved Ferncliff Politi. Han er glad for sit arbejde som betjent i den rolige by og i det hele taget godt tilfreds med sit ungkarleliv.
Da Reilly og Trip tilfældigt mødes på skolens legeplads efter en begravelse, er den gensidige tiltrækning uomgængelig, og inden længe er de officielt et par. 
De to er uadskillelige, men forholdet sættes under pres, da Reilly opdager, at hun er uplanlagt gravid – for det ligger helt fast for Trip, at han under ingen omstændigheder skal være far.
Mens Reilly indstiller sig på at gennemføre graviditeten alene, indser Trip, at han ikke kan forestille sig et liv uden Reilly og deres kommende barn. De to flytter sammen, og de bliver fuldstændig opslugt af at forberede sig til deres nye rolle i livet.
Men en helt almindelig sommerdag, hvor alt er, som det plejer, indtræffer katastrofen. Noget går galt på Ferncliffs tv-station, og Trip må træde i karakter som betjent. Han affyrer sit våben flere gange, og bagefter er intet som før.



Så har jeg endelig fået den tredje og sidste bog i serien "Kærlighedsgåder" i hænderne, og den blev selvfølgelig hurtigt læst, sådan som det plejer at være med Heywoods bøger. 
Endnu engang har Heywood skrevet en romantisk, hed og ikke mindst medrivende fortælling, der virkelig er svær, at slippe før den sidste side er vendt. 
Jeg kan næsten ikke vente til der udkommer mere fra denne forfatter. 

Da jeg begyndte på bogen her, havde jeg ret mange forventninger til den, desværre levede den ikke 100% op til dem alle, men det var dog en ret fantastisk bog. 
Vi hørte jo om Reilly allerede i første og anden bog, og hun har altid gjort mig lidt nysgerrig, og nu har jeg endelig fået læst hendes fortælling, og jeg elskede den. 
I de første bøger har vi jo kun været tæt på hende lettere overfladisk, så det var fantastisk endelig, at få lov til at komme tættere på hende. 
Det at komme tættere på hende, har bestemt også gjort at jeg nu har set nogle lidt andre sider af hende, og har lært hende endnu bedre at kende. 
Reilly må jeg sige er lidt en af de her personer, jeg synes man næsten ikke kan andet end at holde af. Hun er sød, omsorgsfuld, sjov og opmærksom. Hun er på mange måder fantastisk, men hun har også sine fejl og mangler, som gør hende det mere menneskelig, en som man kan sætte sig ind i og som virker ægte. 
I denne del er vores mandlige hovedperson Trip. 
Trip mødte vi i anden bog, det var ham der var med til at redde Sydney dengang hun kom slemt til skade. Der kom vi ikke så tæt på ham, men han virkede nu venlig nok, en man hurtigt kunne komme til at synes om. Der blev jeg dog snydt. Jeg kunne slet ikke med Trip, og jeg havde flere gange lyst til bare at ruske i ham, indtil han kom til fornuft. I starten må jeg indrømme, at han bare virkede arrogant, irriterende og ret kontrollerende. Det var svært at komme tæt på ham, og jeg forstod ham ikke helt. I størstedelen af bogen kunne jeg faktisk bare ikke med ham, det var først omkring de sidste 50 sider, at jeg begyndte at synes om ham. Det er så også derfor jeg ikke kunne give denne bog den sidste stjerne. 

Handlingen var jeg nu ret vild med, men den virkede nu også lidt genkendelig. Det lidt som om forfatteren lige har lånt lidt af handlingen fra første bog, når det gælder forelskelsen. Reilly har jo været forelsket i Trip lige siden high school, præcis ligesom Kacey var forelsket i Jake over en meget lang periode. Det gjorde jeg sammenlignede lidt i starten, det endte dog lidt da Reilly ender med at blive gravid. 
Da Reilly finder ud af, at hun er gravid, frygter hun at stå alene med det hele, dog træder Trip i kraft og tager del i ansvaret. Alt virker idyllisk og lykkeligt, lige indtil en situation med affyret våben, gør at Trip må træde til som betjent. Efterfølgende er alt ikke så idyllisk mere, og ting ændre sig. 
Jeg er stadig vild med det, at det ikke altid er rosenrødt i Heywoods bøger, der er komplikationer, og op og nedture, lige præcis som der er i det virkelige liv. Det var også det der var med til at gøre bogen så meget mere interessant. 
Sproget er let, handlingen er medrivende og da jeg først rigtigt kom i gang, var det som om siderne bare læste sig selv, og tiden fløj. 
Som altid er Heywood også stadig fantastisk med sit billedsprog, og endnu engang følte jeg det var nemt at leve sig mig ind i handlingen, og føle at jeg fulgte vores hovedpersoner på sidelinjen. 
Vi møder ikke vildt mange nye personer i bogen her, men dem vi gjorde virkede fuldendte og ægte. Gavin var 100% min favorit i denne bog af bipersonerne, han var så sød og jeg faldt helt for ham. Så endnu engang har Heywood klaret sig godt med sine karakterer i bogen. 
Alt i alt vil jeg sådan set bare sige, at dette var endnu en skøn læseoplevelse, og jeg kan stadig kun varmt anbefale bøgerne hvis man elsker drama og kærlighed. 






Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.  

fredag den 27. maj 2022

Anmeldereksemplar: Grøn klode #3. - Nordlys.

Grøn klode. 

Titel: Grøn klode #3. - Nordlys. 

Forfatter: Eva Munk. 

Forlaget: Klippe. 

Udgivet: 22/04-2022. 

Antal sider: 306. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren og forlaget,
så mange tak til dem! 


Nordlys. 

 ”Det er vist først her på det sidste, jeg er begyndt at blive mere bevidst om det med klimaforandringerne, tror jeg.” Jeg føler mig lidt flov over at sige ordene højt. Det virker, som om mange har det i deres bevidsthed. Men jeg har bare brugt tiden på identitetskriser i stedet for.

A.K. har det fint i sin klasse, men kun fint, så derfor beslutter hun sig for at tage på efterskole efter sommerferien. Hun længes efter at finde et fællesskab, hvor ægte venskaber spirer som græsstrå i skoven.
En dag opdager hun gruppen @grønklode på Instagram, hvor hun møder Pelle, Tenna, Tobias, Mark og Robert, som alle kæmper for klimaet.

Tvivlen vokser i hende, for gør hun overhovedet sit for at hjælpe til? Vil det nogensinde være nok? Og hvad gør man egentlig, når den store drøm hele tiden har været lige foran én?




Så har jeg endelig fået læst tredje bog i den fantastiske serie "Grøn klode" og sikke en skøn fortsættelse. Så vidt jeg ved, er dette vidst også den sidste bog i serien, og det jeg helt trist over. Jeg føler slet ikke, at jeg er klar til at slippe gruppen endnu. 
Heldigvis kan jeg genlæse bøgerne, og nyde at følge vores skønne unge personer igen. 

Da jeg begyndte på bogen, havde jeg intet problem med endnu engang at leve mig ind i bogen, og følge vores unge personer igen. Denne gang har vi skiftet synsvinkel til A.K. som jeg allerede i de første to bøger, var meget nysgerrig på. 
A.K. har i de to første bøger virket som den her seje pige, der havde styr på det hele og vidste hvad hun ville, men i denne bog kommer vi tættere på hende, og ser helt andre sider af hende. Vi ser her en skrøbelig pige, der ikke helt føler sig tilpas i sine omgivelser. Hun er som sådan ikke upopulær i sin klasse, men hun føler bare heller ikke, at det er fordi hun passer ind blandt de andre. Derfor begynder hun også at undersøge muligheder for at komme på efterskole efter 9. klasse. 
En dag støder hun dog på instagram profilen @grønklode, hvor hun får kontakt med Pelle. Ikke længe efter starter gruppen for alvor op, og hun finder dermed endelig et sted, hvor hun føler sig tilpas. Dog begynder hun at tvivle på sig selv, og om hun egentlig gør nok i gruppen. 
Jeg er vild med A.K. Hun er nemt at forstå, hun virker ægte og realistisk. Hendes følelser er genkendelige og er nogle jeg tror alle vil kunne nikke genkendende til. 
Jeg tror faktisk at A.K.'s fortælling er den jeg synes bedst om ud af de 3 bøger, for A.K. fangede mig bare på en helt anden måde. 
I denne del fylder temaet med klima ikke helt så meget som i de første to bøger. Det selvfølgelig stadig en stor del af bogen, men der er også meget fokus på det at være ung og føle sig malplaceret i samfundet. Som med Tenna og Pelle, går A.K. også igennem det her med, at føle sig forkert placeret, og at vennerne i skolen ikke synes om det samme som hun gør, men i steder finder de deres plads i samfundet et andet sted, et fællesskab hvor de føler de passer ind, og det bliver aldrig kedeligt at læse om. 
Jeg vil sige, at forfatteren endnu engang har formået at skrive en vigtig bog, om klima og det at finde sin plads i livet. 

Handlingen er medrivende, og endnu engang kunne jeg bare ikke slippe bogen før sidste side var vendt. Her i denne del kommer vi dog også lidt væk fra grøn klode gruppen, og ind i andre omgivelser. A.K. begynder nemlig på efterskole, og vi kommer altså lidt væk fra de genkendelige omgivelser. Vi ser hende i andre omgivelser, samtidig med at hun prøver og holde kontakten til vennerne der hjemme. Oftest mister mange unge kontakten med hinanden, når de splitter op for at gå på efterskole, så jeg var spændt på hvordan det ville påvirke deres venskab. En del sider bliver altså også brugt på chat beskeder i løbet af de sidste 150 sider, derfor gik læsningen også det hurtigere trods længden. 
Sproget er stadig let, og siderne vender nærmest sig selv. 
Selvom der ikke står meget på siderne, formår forfatteren dog stadig alligevel at bruge et detaljeret billedsprog, som gjorde det let endnu engang at leve sig ind i handlingen, og følge vores hovedperson på sidelinjen. 
Vi er stadig i de samme omgangskredse som i de andre bøger, men vi møder da lidt nye bipersoner. Endnu engang vil jeg sige de virkede fyldige og ægte. Jeg faldt specielt for A.K.'s forældre, sikke et fantastisk par. Dem kunne jeg ikke få nok af. 
Så endnu engang vil jeg sige, at Eva Munk har formået at skabe en vigtig og fantastisk fortælling om det at være ung, og at gå op i miljøet. Dette er bestemt en serie jeg kan anbefale alle læsere, det er dog også bøger der kan læses selvstændigt. 







Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.  

mandag den 23. maj 2022

Anmeldereksemplar: Tre søstre #1. - Asketræet.

Tre søstre. 

Titel: Tre søstre #1. - Asketræet. 

Forfatter: Anne Thorogood. 

Forlaget: Zara. 

Udgivet: 14/10-2021. 

Antal sider: 546. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 



Asketræet. 

Mayas liv ligger i ruiner. Hun er knust over sin mors død, arbejdsmæssigt kæmper hun for sin overlevelse med sit nystartede webfirma, og et sted i kulissen spøger ekskæresten. Under sin bedste venindes polterabend fortsætter nedturen, da hun på pinlig vis kommer til at fornærme den flotte fotograf, Nicholas, som er hyret til lejligheden.
Værre bliver det dog, da hendes far pludselig står på hendes dørtrin med morens dagbog. 
En dagbog, der med afslørende ord helt tilbage fra morens ungdom, vender op og ned på Mayas liv




Da jeg blev tilbudt Asketræet til en anmeldelse, og jeg så at den var skrevet af Anne Thorogood, så var der ingen tvivl om, at jeg bare måtte læse bogen. Det er efterhånden noget tid siden jeg sidst læste noget af forfatteren, men jeg kan tydeligt huske at jeg havde gode læseoplevelser! 
Jeg kan nu også afsløre, at jeg bestemt havde en fantastisk læseoplevelse med Asketræet, og jeg glæder mig meget til de næste to bøger i serien udkommer! 

Da jeg begyndte på bogen var jeg meget spændt, og jeg havde også en del forventninger. Jeg skal dog være ærlig, i starten var jeg lidt skeptisk og bogen fangede mig først rigtigt omkring 100 sider inde, men da den så fangede mig fløj jeg også bare gennem siderne på ingen tid. 
Bogen handler om Maya, og de hemmeligheder hendes mor har holdt for hende gennem hele hendes liv, men vi får dog også kapitler fra Nicholas og en ekstra person, jeg dog ikke vil spoile for jer. Det passede mig faktisk fint med de ekstra synsvinkler, for det gjorde bogen mere fyldig og spændende. 
Det er dog ikke kun hemmelighederne bogen handler om, det er også den kemi der opstår mellem Maya og Nicholas da de begynder og arbejde sammen. 
Maya var jeg lidt skeptisk omkring, hun virkede lidt flad og havde svært ved at fange mig, men som vi kom længere ind i handlingen begyndte hun at live op og blive mere interessant. Med tiden må jeg nu også sige at jeg kom til at synes rigtig godt om hende, og hun blev faktisk min favorit person i bogen. Hendes liv bliver jo vendt op og ned, da der bliver afsløret nogle ret store hemmeligheder fra morens ungdom, og hun skal altså til at håndtere sorgen over tabet af sin mor, samt hemmelighederne og den umulige kærlighed mellem hende og Nicholas, og det hele bliver ret meget for hende. Dog vil jeg sige, at hun klarede sig ret så godt, og jeg nød virkelig at se hendes udvikling og håndtering af udfordringerne. 
Nicholas havde jeg op og nedture med gennem det meste af bogen, nogle gange elskede jeg ham og andre gange havde jeg lyst til at ruske i ham til han kom til fornuft. Han er opmærksom og omsorgsfuld, og han gør virkelig en del for at hjælpe Maya gennem de svære situationer hun kommer i. Ærligtalt var han bare en mand, der var ret svær ikke at synes om. 
Jeg heppede virkelig på at Maya og Nicholas ville finde sammen gennem hele bogen, og kunne faktisk aldrig helt finde ud af om det ville ske eller ej før til sidst. 

Selve handlingen var jeg vild med. I starten var det lidt sløvt, og jeg ventede bare på det hele rigtigt begyndte. Bogen er ret lang, og lige i starten kunne den godt virke lidt langtrukken, så for min skyld kunne den godt havde været 50-100 sider kortere. 
Da Mayas far dukker op med hendes mors dagbog, begynder handlingen rigtigt at gå i gang. Hun finder ud af at hendes nye chef, har haft noget at gøre med sin mor, og hun skal nu til at håndtere at alt måske ikke var som hun lige troede. 
Jeg elskede den her blanding af mysterier blandet op med kærlighed. For samtidig med jeg sad og heppede på, at hun endte sammen med Nicholas, elskede jeg også de små pauser der udelukkende handlede om hemmelighederne og de nye situationer. Forfatteren har virkelig formået at få det hele til at spille godt sammen, og har skabt en medrivende fortælling. 
Sproget er let, handlingen er nem, og når man først kommer i gangen er det jo nærmest som om, at bogen læser sig selv. 
Forfatteren har været fantastisk til at beskrive og detaljere alt, så man nemt kan læne sig tilbage og bare leve sig ind i handlingen. 
Vi møder lidt forskellige personer i bogen, og de var alle nemme at holde styr på, jeg var aldrig i tvivl om hvem der var hvem. Samtidig vil jeg sige at forfatteren har formået, at gøre alle bipersonerne spændende og livagtige. Jeg elskede Tyra, sådan en hjertevarm kvinde. Så det er endnu et plus for mig. 
Så alt i alt vil jeg sige at bogen her er fantastisk, så elsker du en romantisk, men også medrivende og mystisk handling, så kan jeg varmt anbefale at give bogen her en chance! 










Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

fredag den 20. maj 2022

Anmeldereksemplar: Asgårds Døtre #3. - Ísliljas Fortælling.

Asgårds Døtre. 

Titel: Asgårds Døtre #3. - Ísliljas Fortælling. 

Forfatter: Sidsel Katrine Slej. 

Forlaget: Tellerup. 

Udgivet: 07/04-2022. 

Antal sider: 356. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren, 
så tak til hende! 

Ísliljas fortælling. 

Íslilja Ásmundsdatter er en af Asgårds bedste krigere. Hun er modig, skarpsindig og mestrer sit sværd til perfektion. 
Viger ikke tilbage for selv den farligste mission. 
For som kriger gør hun hvad hun er bedst til. Hun kæmper. Hun lever. Er fri. 
Men forude venter et bur; et arrangeret ægteskab. En alliance der er tvingende nødvendig da hendes familie står på kanten af den blodigste fejde nogensinde imod den mægtige Vølsungeslægt. Íslilja ved godt hvad hun bør gøre; opgive sin frihed og sit kald for sin familie. 
Men det strider imod hele hendes væsen. Så i stedet gør hun det hun er bedst til. 
Hun kaster sig ud på mission. 
Den farligste og mest risikable nogensinde. Íslilja har alt at tabe. 
Sin familie, sit hjem, sit liv. Selv det hun mindst venter ... sit hjerte. 
Og så endda til den helt forkerte.



Endelig har jeg fået læst "Ísliljas Fortælling" som er den tredje bog i en af mine yndlings serier "Asgårds Døtre" og sikke en fortsættelse! Jeg må nok sige at forfatterens bøger bliver kun bedre og bedre, for endnu engang har hun formået at feje benene væk under mig, med sin romantik, nervepirrende handling og skønne personer. 
Jeg er stadig fan af Sidsel Katrine Slej, og jeg kan næsten ikke vente til fjerde bog i serien udkommer! 

Da jeg begyndte på bogen, gik der ingen tid før jeg var fanget, og siderne nærmest bare vendte sig selv. Faktisk havde jeg bare virkelig svært ved, at lægge bogen fra mig når det var nødvendigt, for jeg måtte bare vide mere om Íslilja og hendes fortælling. 
Íslilja kom jeg ret hurtig til at synes om. Hun er stædig, modig og omsorgsfuld, men hun er også god til, at sætte sig selv i fare og bekymre dem omkring sig. Vi har jo mødt hende en del gange i de to første bøger, men der var det jo lidt mere overfladisk, da det hun ikke var hendes fortællinger, så i denne del ser vi også mange andre sider af den vilde og krigeriske pige. De andre sider, var bestemt også med til, at jeg hurtigere kom til at synes om hende. Hun virkede så ægte, hun havde både gode og mindre gode sider, som gjorde, at hun virkede så meget mere ægte. Det er noget jeg virkelig elsker ved denne serie, ingen af dem er perfekte, de har hver især deres små mangler, som gør dem så menneskelige, og nemme at forstå. 
Íslilja er kriger, og hun elsker sit erhverv, så hun er dybt ulykkelig over det arrangerede ægteskab hun er endt i. For så snart hun skal giftes, regner hun også med at hendes ægtemand vil forlange hun lægger sværdet på hylden, og opføre sig som de andre hustruer gør. 
Grundet den arrangerede forlovelse, gør hun også hvad hun kan for at undgå at være for meget hjemme, derfor deltager hun i flere farefulde missioner end hun plejer. 
På en af disse missioner møder hun dog en, en som hun taber sit hjerte til, hvilket er helt forfærdeligt, da forlovelsen ikke bare kan brydes. 
Mit hjerte blødte virkelig for Íslilja, hendes sorg var overvældende, og jeg ønskede jo bare alt det bedste for hende, og jeg kunne ikke andet end at håbe på hun ville finde lykken. 

Selve handlingen kunne jeg ikke få nok af. Det var virkelig spændende at følge Íslilja på hendes missioner, og se hvordan hun ville klare den, det er jo helt anderledes end da vi fulgte Ingeborg, som også var kriger. Der fulgte vi hende jo ikke på missioner, som vi gør her med Íslilja, så det var virkelig spændende. Dog vil jeg sige at den her ulykkelige kærlighed fangede mig mest. Der skete også et par plot twist omkring kærligheden, undervejs som virkelig fangede mig og overraskede. Jeg må virkelig sige, at forfatteren har formået at skrive en masse overraskelser ind i handlingen, som jeg på ingen måder havde forestillet mig. Faktisk tror jeg også lidt, at denne fortsættelse er blevet min favorit i serien. 
Men nu vil jeg selvfølgelig ikke afsløre noget, i skal selv have oplevelsen af denne fantastiske bog når i læser den. 
Sproget i bogen er fortsat dejligt let, samt medrivende. Sammen med den spændende handlingen går læsningen hurtigt, fordi man næsten ikke kan slippe bogen igen. 
Forfatteren er også fortsat dygtig til at bruge et rigt billedsprog, der gør det let at forestille sig hele handlingen som en lille film. 
I løbet af bogen her møder vi endnu engang lidt nye personer, og der vil jeg også rose forfatteren, for fortsat at gøre sine bipersoner levende og ægte. Ikke en eneste virkede kedelig og uinteressant, og jeg glæder mig til forhåbentligt at møde nogle af dem igen i næste bog! 
Så alt i alt vil jeg sige at forfatteren virkelig har klaret sig fantastisk med denne fortsættelse, og dette er stadig en serie jeg kun varmt kan anbefale alle at give en chance! 










Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

tirsdag den 17. maj 2022

Anmeldereksemplar: The Poppy War #1. - Opiumskrigen.

Poppy War. 

Titel: The Poppy War #1. - Opiumskrigen. 

Original titel: The Poppy War #1.  

Forfatter: R. F. Kuang. 

Udgivet på dansk ved: Falco.

Udgivet på dansk den: 05/03-2022. 

Antal sider: 557. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Opiumskrigen. 

Da Rin mod alles forventning optages på Sinegard – et akademi, som uddanner elitesoldater til Imperiets fremtidige krigsførelse – forvandles glæden hurtigt til frustration, da hun mødes med foragt på grund af sin sydlige dialekt, køn og mørke hudfarve. 
I sin kamp for at bevise sit værd, opdager protagonisten Rin, at hun besidder shamanske kræfter. Rin allierer sig med den finurlige, opiumsrygende professor i folketro, og hun erkender inden længe, at hun nok er den eneste, der kan redde Imperiet fra fjenderne, og at prisen for disse udødelige kræfter er højere end først antaget.



"Poppy War" Er en bog jeg først her fornyeligt har hørt om, så jeg havde faktisk ikke meget kendskab til serien eller universet da jeg begyndte på bogen. Derimod havde jeg op til den danske udgivelse, hørt sindssygt meget godt om den, så jeg må da også indrømme at forventningerne fra min side af blev skruet godt op. 
Heldigvis kan jeg allerede nu fortælle, at den bestemt levede op til forventningerne, faktisk var den meget bedre end jeg havde forventet, men også meget anderledes. 

Da jeg begyndte på bogen, vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle forvente af universet, så jeg gik i gang med den lidt uvidende om hvor brutalt den egentlig var. 
Bogen er delt op i 3 dele. Den første del er lidt roligere, det er her vi møder Rin, og hun bliver optaget på Sinegard. Første del er meget opbygning af universet, folket og omgivelserne, og sikke et univers... Det bestemt ikke behagelige omgivelser, og jeg må da sige, at jeg er meget glad for jeg ikke lever i det univers. 
De to sidste dele er noget voldsommere, og indeholder en del grafiske og brutale hændelser, så man skal måske også lige være lidt opmærksom inden man begynder på bogen, specielt hvis man ikke er til det brutale. 
Rin bliver til alles overraskelse optaget på Sinegard, akademiet der uddanner elitesoldater til Imperiets fremtidige krigsførelse. Da Rin kommer frem til akademiet er det noget lidt andet end hun havde forventet og hun møder en del modstand. Under sin tid på Sinegard, indser hun at hun har shamanske kræfter. For at lære og håndtere sine kræfter, allierer hun sig med en noget så finurlig opiumsrygende professor, som lærer hende om folketro og de shamanske kræfter. 
Inden de dog ser sig om, kommer krigen nær dem, og hun finder ud af at hun måske er den eneste der kan redde imperiet fra fjenderne, men prisen er meget høj. 
Jeg var meget fascineret af Rin, hun var ret sej, men hun skræmte mig ærligtalt også lidt. Hun er ambitiøs, stædig og frembrusende, og hun lader intet stoppe sig fra at nå sit mål. For at nå sit mål tager hun nogle vilde beslutninger, og nogle gange ret så heftige beslutninger. 
Hun er ikke som den klassiske heltinde, hun er faktisk lidt mere egoistisk og frembrusende. Det fascinerede mig virkelig, men hendes tankegang skræmte mig også lidt til tider. Men den var nu også med til, at gøre bogen det mere spændende. Jeg glæder mig hvert fald meget til at følge hende igen i næste bog. 

Handlingen var vild, skræmmende og brutal. På nogle måder virkede den også lidt genkendelig, og så alligevel vildt unik. 
Jeg kunne slet ikke få nok af, at høre om de shamanske kræfter og historien bag. Den er fascinerende og interessant, og også trist. Jeg vil selvfølgelig ikke spoile noget, jeg synes i skal læse bogen for at finde ud af mere. 
Den første del af bogen var nok den der fangede mindst da det var meget opbygning, men da jeg nåede til anden og tredje del, blev jeg mere og mere fanget, og siderne læste nærmest sig selv da handlingen først rigtigt gik i gang. Dog måtte jeg et par gange lige lægge bogen fra mig et par minutter, og sunde mig. For den bliver til tider ret grafisk når nogle af de voldelige og brutale detaljer blev beskrevet. Jeg greb den dog hurtigt igen, for jeg måtte bare vide mere. 
Sproget er let, men kan også til tider virke lidt tungt da der er meget militær snak. Dog vejer den spændende handling op for det, og gør læsningen lidt lettere. 
Forfatteren bruger utroligt mange detaljer, og det gør det så meget lettere at leve sig ind i handlingen og se det hele for sig som en lille film. 
Vi møder en del personer i bogen her, men jeg vil sige at forfatteren har formået at gøre det nemt at holde styr på dem alle. De virkede også alle så levende og ægte. En person der virkelig fangede min interesse fra professoren Jiang, han er virkelig underholdende. Han irriterede mig dog til tider, men jeg kunne ikke få nok af ham, og hans interessante kommentarer. Jeg håber virkelig, at vi kommer til at se mere til ham i næste bog. 
Så alt i alt, vil jeg sige, at denne bog var fantastisk, og har i læsere intet imod en ret brutalt, men utroligt spændende fantasybog som har et helt unikt univers, så skulle i virkelig give denne serie en chance! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

søndag den 15. maj 2022

Wrap-up April. - 2022.

 Wrap-up for april måned.

Så er det endnu engang blevet tid til en hurtig opsamling på måneden! 
April måned var nu ikke den bedste læsemåned for mig, jeg havde godt nok lidt over en uges ferie, men det var ikke fordi jeg fik læst særlig meget. Jeg havde bare ikke helt lysten. 
Samtidig gik der også bare en masse tid med, at stresse lidt over hvor tæt på eksamenerne begyndte at komme. 
Det var ikke engang fordi der skete synderligt meget i løbet af måneden, læselysten var bare lidt dårlig. 
Dog tog jeg beslutningen i april, at jeg ville begynde og læse mere engelsk. Derfor købte jeg også bogen "Crescent City #1, House of Earth and Blood." en bog på godt og vel 800 sider. Det normalt ikke meget for mig, men jeg læser virkelig langsomt på engelsk, derfor er jeg også lidt nød til at læse andet samtidig med bogen her. Derfor nåede jeg heller ikke, at læse bogen helt færdig. 
I alt fik jeg læst 8 bøger, og påbegyndt en ny. 6 af de læste bøger var fysiske og 2 af dem var lydbøger. 
Det blev til omkring 2560 læste sider. 

Men nu til listen over læste bøger! 



  1. A court of Thorns and Roses #3, Et rige af vinger og kaos. Skrevet af Sarah J. Maas. - De sidste 211 sider. - 5 Stjerner. 
  2. Poppy War-trilogi #1, Opiumskrigen. Skrevet af R. F. Kuang. - 5 Stjerner. 
  3. Ingen som os #1, Genlyd. Skrevet af Eva Munk. - 4 Stjerner. 
  4. Spektrum #2 Geminiderne. Skrevet af Nanna Foss. - Lydbog, 5 Stjerner. 
  5. Asgårds Døtre #3, Ísliljas Fortælling. Skrevet af Sidsel Katrine Slej. - 5 Stjerner. 
  6. Knuste æg og hjerter. En helt umulig påske. Skrevet af Maria Ernestam. - 4 Stjerner. 
  7. Six of Crows #2. Det korrupte rige. Skrevet af Leigh Bardugo. - 5 Stjerner. 
  8. Spektrum #3. Ursiderne. Skrevet af Nanna Foss. - Lydbog, 5 Stjerner. 
  9. Crescent City #1, House of Earth and Blood. Skrevet af Sarah J. Maas. - De første 475 sider. 

Det var så månedens læste bøger, som i kan se var der en masse 5 stjernede bøger i blandt dem. 
Denne måneds bedst læste bøger var nok "Et rige af vinger og kaos" samt "Opiumskrigen." 
Det er to bøger jeg virkelig ikke kan glemme. 
Et rige af vinger og kaos: Jeg er faldet pladask for denne serie, den er medrivende, romantisk og underholdende. Jeg elsker Feyre og Rhysand, de er virkelig fantastiske. Feyre er stædig, barks og alligevel skrøbelig samt omsorgsfuld. Universet er velopbygget og fascinerende. Jeg kan næsten ikke vente til jeg har tid til, at læse videre på serien! 
Opiumskrigen: Hold nu helt ferie, jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Denne bog var vild, brutal og ufatteligt medrivende. Rin er en vild hovedperson, og jeg kunne slet ikke slippe hendes fortælling da jeg først kom i gang. Denne serie glæder jeg mig helt sindssygt til at læse videre på. 

Har i læst nogle gode bøger i april måned? 







Tak til forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne! 

Sidsel Katrine Slej: Forfatterens Facebook side.
Palatium Books: https://www.palatium.dk/
Straarup & Co: https://straarupogco.dk/

 


fredag den 13. maj 2022

Anmeldereksemplar: Ingen som os #1. - Genlyd.

Ingen som os. 

Titel: Ingen som os #1. - Genlyd. 

Forfatter: Eva Munk. 

Forlaget: Straarup & Co. 

Udgivet: 31/03-2022.

Antal sider: 96. 

Lix: 18.

Antal stjerner: 4/5. 

Genlyd.

”Min største drøm er at indspille en sang.
Stå på en scene med et band bag mig. Mig i centrum.
Mig, der synger mit hjerte ud.
Lykken bobler i maven, bare jeg tænker på det.”

Cecilia elsker at synge og drømmer om at blive sanger. Men det er svært, for de andre piger forstår det ikke. De hvisker bag hendes ryg og kalder hende navne. Men Cecilia ønsker jo bare at følge sin drøm …




"Genlyd" Er en bog jeg blev meget overrasket over at modtage, og da jeg så at den var skrevet af Eva Munk, blev jeg virkelig spændt! Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er ret vild med forfatterens skrivestil. 
Jeg var dog også meget spændt på selve bogen, specielt fordi den er så kort, jeg fortrækker jo som oftest lidt større bøger, med lidt mere handling. Jeg kan dog fortælle nu, at jeg var vild med den, og skal da bestemt også læse med når der udkommer flere bøger i serien. 

Da jeg begyndte på bogen, gik der vidst ikke engang en time før jeg havde vendt sidste side, ikke kun fordi den er kort, men også fordi at jeg blev helt fanget af handlingen og vores skønne hovedperson Cecilia! 
Cecilia elsker at synge, og hendes store drøm er at blive sanger og indspille en sang, og at stå på en scene med et band bag sig. Problemet er bare at Cecilie føler sig lidt ensom, da de andre piger på skolen ikke rigtigt forstår hende. De har derimod travlt med at hviske bag hendes ryg og kalde hende navne. 
Jeg kunne virkelig godt lide Cecilie, hun er en sød ung pige, med store drømme og en intens kærlighed til sin musik. Jeg synes det er så dejlig at de unge har noget de virkelig brænder for, ligesom Cecilie gør. Hun er nem at synes om og forstå, og man har let ved at sætte sig ind i hendes tanker og følelser, hvilket bestemt var med til at man endnu nemmere kom til at synes om hende.
Cecilie vil jeg også sige står i en realistisk situation, en som mange af os vil kunne forstå og sætte os i, så jeg vil sige at forfatteren virkelig har formået at gøre handlingen realistisk. 
Selve handlingen var også virkelig fantastisk. Den fremviser det her med, at som ung skal man selvfølgelig også følge sin passion og sine drømme, også selvom dem omkring sig mener noget andet. Man skal gøre som man selv ønsker, og følge sine drømme, hvis det er hvad man ønsker. 

Sproget var let og og det var ikke fordi der stod vildt meget på siderne. Den vil passe perfekt til den yngre læser, og jeg er sikker på den vil passe perfekt til den mindre trænede læser. 
Selvom bogen er kort, vil jeg ikke sige der er sparet på detaljerne, det var let at forestille sig alt hvad Cecilie kom ud for. Det hjalp selvfølgelig også, at der var skønne illustrationer med i bogen, som jeg slet ikke kunne få nok af. 
Vi møder også lidt forskellige folk i bogen, og trods det er en kort bog, er de bestemt ikke blevet forsømt. De virkede livagtige, og blev aldrig flade. 
Alt i alt vil jeg sige at dette var en dejlig let fortælling, som jeg kun kan anbefale andre læsere, unge såvel som ældre, at giv en chance! 






Bogen er tilsendt til anmeldelse af forlaget som overraskelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

tirsdag den 10. maj 2022

Anmeldereksemplar: Knuste æg og hjerter - En helt umulig påske.

Knuste æg og hjerter. 

Titel: Knuste æg og hjerter. - En helt umulig påske. 

Original titel: Knäckta ägg och krossade hjätan - en alldeles omöjlig påske. 

Forfatter: Maria Ernestam. 

Udgivet på dansk ved: Palatium Books.

Udgivet på dansk den: 10/03-2022.

Antal sider: 324. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 

En helt umulig påske. 

Til jul sidste år var det, som om alt var på skinner for Lisbeth Cederström i Frillesås. Hun trivedes i sit job som lærer, boede godt i sit lille hus ved havet og havde en ny kærlighed i sit liv. Og det var lykkedes hende at overholde løftet til sig selv om aldrig at lade sig styre af andre.

Men lykken varer sjældent ved, og da påsken nærmer sig, flytter et nyt par ind i nabohuset. Snart er uenighederne i gang om skel, samvær og en hane, som galer om natten, mens naboen digter en anden virkelighed på de sociale medier. På skolen begynder der at gå rygter om, at Lisbeth har nydt godt af sin ekskærestes firma, der er under svindelanklage, og at hun er uegnet til at vikariere som rektor. Da også kærestens loyalitet svigter for at gøre ekskonen tilfreds, er krisen reel. Hvad sker der, når en gammel flamme så ubesværet dukker op med gode råd, støtte og måske et ønske om mere?





"Knuste æg og hjerter. - En helt umulig påske" Er den underholdende fortsættelse til "Brækkede ben og bristede hjerter. - En helt umulig jul" og jeg kan fortælle, at den er mindst lige så god som sin etter, og formåede at holde mig lige så underholdt. 
Det var en fornøjelse endnu engang at møde Lisbeth, og se hvordan det gik for hende efter den interessante jul hun havde haft! 

Da jeg begyndte på bogen, havde jeg intet problem med endnu engang at leve mig ind i bogen, dens handling og følge Lisbeth på sidelinjen igen. Trods det er noget tid siden jeg læste første bog, var det intet problem at huske alt det der var sket for hende i første bog, og jeg glædede mig faktisk bare virkelig til endnu engang at følge hende. 
Der er ikke gået lang tid fra vi slap hende i første bog, faktisk kun nogle måneder, og påsken er så småt begyndt at snige sig ind på Lisbeth, og det bliver bestemt ikke en rolig påske for hende. 
Pludselig bliver hun nød til at træde ind som vikar for deres rektor Margaretha, da hendes mand har fået det værre, samtidig får hun også nye naboer i ferskenhuset, og det bliver bestemt ikke en rolig start med dem, for sammen med de nye naboer flytter en flok høns ind sammen med en noget bestemt hane.
Den her hane begynder altså at vække Lisbeth noget så frygteligt tideligt, og sørger for at hun ikke får nok søvn, men da hun prøver at snakke med de nye naboer, er der ingen hjælp af hente der. Så Lisbeth må søge andre og ret så drastiske metoder, for at få noget søvn. Den del synes jeg dog i selv skal opleve, så der spoiler jeg intet. 
Oven i alt det, så er hun også kommet sammen med Tobbe, men det er ikke helt nemt for dem, da hans ekskone stadig er en del af billedet. 
Der sker altså en del for Lisbeth denne påske, men jeg vil sige at forfatteren har været utroligt god til at sprede handlingen ud, så den på intet tidspunkt kommer til at virke overvældende. 
Det at følge Lisbeth endnu engang var en fornøjelse. Det var fedt at se hvor hun var endt henne efter sin interessante jul, og se hvordan hun fortsat udvikler sig. Jeg er ret vild med Lisbeth, hun overrasker konstant, og jeg ved aldrig helt hvor jeg har hende, hvilket jeg må sige gjorde det så meget mere underholdende at følge hende. Faktisk så håber jeg da næsten der kommer en bog mere om hende og hendes liv. 
I denne del udvikles der også lidt på forholdet mellem Lisbeth og hendes søster, hvilket var en udvikling jeg virkelig nød. Det var dejlig at se, at deres forhold blev en smule bedre. 

Sproget i bogen er stadig dejligt let, og da jeg først rigtigt kom i gang med bogen, føltes det jo nærmest som om at siderne vendte sig selv. 
Forfatteren er også stadig dygtig til at bruge et rigt billedsprog, der gjorde det let at leve sig ind i handlingen og se det hele som en lille film. 
I bogen møder vi som sådan ikke mange nye karakterer ud over naboerne. Igen virkede de alle fyldige og interessante, og de gjorde mig bestemt nysgerrige, specielt de nye naboer var interessante, og bestemt ikke kedelige. Min yndlings biperson i denne bog var nok Jan, han var altså lidt charmerende, og man så lidt andre sider af ham i denne del. 
Så alt i alt vil jeg sige denne fortsættelse var fantastisk, og jeg kan kun anbefale alle læsere der søger en underholdende og romantisk roman, at give serien her en chance! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

søndag den 8. maj 2022

Anmeldereksemplar: Arias fortælling #3. - Lyset.

Arias fortælling.

Titel: Arias fortælling #3. - Lyset. 

Forfatter: Ida Søby Fogh. 

Forlaget: Facet.

Udgivet: 03/03-2022. 

Antal sider: 426.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er tilsendt af forlaget, 
så mange tak til dem! 


Lyset. 

Aria er Den Sidste Velsignede. Hendes opgave er at opfylde profetien. Hverken Thais’ tanker, Sullys kvæstelser eller Woots skæbne kan stå i vejen for, at Aria gør det, hun er født til.

De velsignedes og Arias liv afhænger af, at enderne samles, før Dexus’ kræfter bliver stærkere, og de evneløse bryder igennem Eoyerims ydreporte.




Så har jeg fået læst den tredje og sidste bog om Arias fortælling, og sikke en slutning...
Jeg havde høje forventninger til bogen, da jeg begyndte på den, og jeg kan nu fortælle at bogen levede op til dem alle, og var så meget bedre end forventet. 
Jeg er blevet ret glad for Aria, og er helt ked af at det allerede er slut, men jeg vil se frem til at genlæse hendes fortælling, og endnu engang blive grebet af handlingen. 

Da jeg begyndte på bogen, krævede det ikke lang tid før jeg endnu engang fordybede mig i handlingen og følte at jeg fulgte vores unge hovedperson på sidelinjen. 
Andet bind i serien sluttede jo med en ret vild cliffhanger, nemlig at Aria viste sig at være Den Sidste Velsignede, og det skal hun nu til at håndtere her i tredje bind. 
Der er som sådan ikke gået lang tid fra vi slap Aria i andet bind, til vi starter her i tredje. Det skal holdes hemmeligt at hun er den sidste udvalgte, og det er derfor ikke mange der ved at hun er den, som skal redde deres verden. 
Det er ikke en nem opgave, og Aria kommer ud på en hård opgave, men hun klarer den fantastisk, også selvom hun får knust sit hjerte undervejs. 
Aria har jo fået en stor opgave på sine skuldre, og det kræver også at hun tager sig sammen og modnes lidt mere, og det må man virkelig også sige at hun gør i denne del. Det har været en fornøjelse at få lov til, at følge hendes udvikling fra start af og til nu, det har været lidt af en rejse, men en spændende og medrivende rejse. Jeg er kommet til at holde meget af Aria og hendes stædige personlighed. Hun har stadig tendenser til at handle før hun tænker, men hun er også blevet mere moden med tiden. 
Denne tredje del starter roligt ud med, at Aria skal til og lære alle sine kræfter at kende. Hun skal kunne håndtere dem alle, for at overvinde de onde og redde alle de velsignede. Så første del af bogen er meget rolig, og der sker ikke det vildeste, men det var nu stadig spændende! 
For samtidig med at hun skal lære sine kræfter at kende, leder hun jo også stadig efter sin biologiske far, hvilket ikke er en nem opgave. Hun har ikke meget andet end de første tre bogstaver at gå efter, og det Des Terra-artefakt som har været sin fars. Hun håndterer altså en del opgaver, i en presset tid, for hun skal også stadig holde det hemmeligt at hun er halvblods, da det jo stadig ikke ses positivt på... 

Denne fortsættelse var jeg vild med, for som Aria begyndte at blive komfortabel med sine kræfter, og bliver mere og mere klar til at overvinde de onde og udføre profetien, trapper spændingen også op. Jeg tog mig selv i flere gange at sidde og holde vejeret i spænding, fordi jeg ikke helt vidste hvad der ville ske, om hun ville klare den eller om de velsignede ville være fortabte. 
Faktisk vil jeg sige, at forfatteren har været utroligt godt til at gøre handlingen uforudsigelig og medrivende. Jeg kunne ikke rigtigt gætte mig til hvad der ville ske, og det gjorde læsningen så meget mere spændende, og overraskende. 
Specielt slutningen snød mig lidt, jeg troede lige jeg havde regnet den ud, men så skete der noget andet, og jeg var vild med det. 
Dette er bestemt en serie jeg er blevet vild med, og jeg må også sige at Ida Søby Fogh har overgået sig selv endnu engang og har skrevet en slutning der overgår sine forgængere. Jeg vil bestemt gerne læse mere af Ida en dag! 
Sproget er stadig dejligt let, og man flyver simpelhent bare gennem teksten på ingen tid grundet det og den spændende handling. 
Forfatteren er også stadig dygtig til at beskrive og detaljere alt, så det var nemt at leve sig ind i fortælling og tydeligt forestille sig det hele. 
I løbet af bogen møder vi også lidt nye bipersoner, og jeg må sige at endnu engang har forfatteren skabt levende og interessante personer, som man ikke kan andet end at blive lidt nysgerrig på. 
Denne afsluttende bog er altså velskrevet og medrivende, og jeg kan kun anbefale alle fantasy elskere at give denne serie en chance, og så håber jeg i vil nyde den lige så meget som jeg gjorde!








Forlaget har tilsendt bogen til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

torsdag den 5. maj 2022

Anmeldereksemplar: En uforglemmelig sommer.

Sommer. 

Titel: En uforglemmelig sommer.

Original titel: A Forget-Me-Not Summer. 

Forfatter: Sophie Claire. 

Udgivet på dansk ved: Palatium Books. 

Udgivet den: 28/01-2022. 

Antals sider: 305. 

Antal stjerner: 3/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


En uforglemmelig sommer. 

Det har taget flere år, men nu er Natasha Browns liv endelig tilbage på sporet. Hun har sin egen blomsterforretning i den charmerende lille, engelske landsby Willowbrook, og hun har lagt sit korte mislykkede ægteskab med Luc Duval langt bag sig. Men en dag kommer Luc uventet ind ad døren til hendes forretning tre år efter, de er blevet skilt.

Luc afslører, at han aldrig har fået fortalt sin familie om skilsmissen. Nu er Lucs far imidlertid blevet alvorligt syg, og det eneste, han ønsker sig, er at møde Natasha. Derfor har Luc brug for, at hun tager med ham til Frankrig og lader, som om de stadig er lykkeligt gift. Lucs forslag chokerer Natasha, og hun er overbevist om, at hun ikke skal have noget som helst med Luc at gøre. Men da han giver hende et tilbud, hun ikke kan afslå, pakker hun alligevel sin kuffert.

Hun går med til at være to uger på familiens vingård, men vil Luc og Natasha være i stand til at lade, som om de er det perfekte ægtepar, efter de har været skilt så længe? Og er det muligt at ignorere de følelser, der vågner mellem dem i det smukke og stemningsfulde Provence?




En uforglemmelig sommer, var en bog jeg glædede mig meget til at begynde på. Den lød ret underholdende, og så håbede jeg virkelig den kunne sprede lidt sommer fornemmelse her i det kølige forår. 
Bogen var som sådan okay, men der var små detaljer undervejs jeg ikke brød mig om, og så fangede den bare ikke helt til tider. Dog vil jeg sige den fortjener en chance, så synes du den lyder interessant, så læs den endelig! 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg sådan set ret hurtigt fanget af handlingen og hovedpersonerne, men som jeg kom længere ind i bogen, og omkring halvvejs inde, begyndte den at tabe mig lidt. Jeg følte bare ikke rigtigt for handlingen, men jeg læste den færdig og det er jeg glad for. 
Natasha var nok den af vores hovedpersoner jeg var størst fan af. Hun var sød, og helt nede på jorden, men hun havde også lidt kant og noget af et temperament der gjorde hende interessant. Fra vi møder hende og til slutningen, kommer hun ud for lidt af en udfordring, men hun klarer den og på samme tid udvikler hun sig også personlighedsmæssigt. 
Generelt vil jeg sige, at det jeg bedst kunne lide ved bogen, var helt klart de personlige udviklinger, og deres forholds udvikling. 
Luc var jeg slet ikke fan af i starten, faktisk kunne jeg ikke fordrage ham. Han virkede stædig, arrogant og træls. Samtidig forvirrede han mig virkelig også, jeg kunne slet ikke finde ud af hvad han egentlig virkelig ville med Natasha. Så jeg var slet ikke fan af ham, men som med Natasha udvikler han sig nu også lidt med tiden, og han blev lidt mere tålelig nær slutningen, men jeg blev dog aldrig helt fan af ham, han blev bare mere acceptabel. 
Deres sammenspil og den splid der er mellem dem, gjorde bestemt bogen lidt mere interessant. Jeg nød at se det ikke gik let mellem dem, og at der rent faktisk var noget at arbejde på for dem. Så det at de ikke bare med det samme endte sammen, eller kom godt ud af det med hinanden hurtigt, trak virkelig op i min bedømmelse. Det gjorde læseoplevelsen lidt mere interessant. 

Det her koncept med at Luc i 3 år har fortiet sin skilsmisse fra familien, undrede mig virkelig meget, hvem fortæller ikke sådan noget til sin familie? Dog vil jeg sige at jo længere ind i bogen jeg kom, og jo bedre jeg kom til at lære Luc at kende, jo bedre forstod jeg ham også. 
Jeg kan ikke helt forklare præcist hvorfor bogen ikke fangede helt, men det gjorde den desværre bare ikke. 
Sproget var let og jeg følte bare jeg fløj gennem teksten på ingen tid, trods der alligevel står en del på siderne. 
Forfatteren var nogenlunde god til at beskrive det meste, men der var nu alligevel et par gange hvor jeg havde lidt svært ved enten at forestille mig nogle omgivelser, eller nogle af personerne vi mødte. Det er desværre en af grundene til jeg trak ned i min stjernebedømmelse. 
Vi møder også en del personer undervejs, desværre oplevede jeg bare, at en del af bipersonerne virkede en smule flade, eller generelt svære at forestille sig. Jeg følte godt der kunne være lagt lidt flere følelser i dem. 
Ser vi dog bort fra det med bipersonerne, detaljerne og det at jeg ikke var helt fan af Luc, så vil jeg alligevel sige det var en okay bog, og den fortjener bestemt en chance. 
Så står du og søger en romantisk bog som skaber lidt sommerstemning, så synes jeg bestemt du skulle prøve og læse denne bog! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

tirsdag den 3. maj 2022

Tbr Maj. - 2022.

 Tbr for Maj måned.

Så er det blevet tid til en ny Tbr! 
Maj er dog en måned hvor jeg frygter, at jeg måske ikke får læst særlig meget. 
Det er jo efterhånden blevet tid til mine eksamener. Jeg går på læseferie d. 12. maj, men jeg har allerede først eksamen d. 18 maj, og igen en d. 24. maj, så jeg har lidt at læse op til. 
Dog har jeg valgt at sætte 5 bøger på min tbr igen, og så vil jeg selvfølgelig læse lidt videre i "House of Earth and Blood." ved siden af, jeg gik jo i gang med den i april. 
Da den er på engelsk, læser jeg ikke så hurtigt igen, så den læser jeg lidt i når jeg har tid. 
Dog håber jeg da selvfølgelig at jeg får en masse tid til at læse, ved siden af studierne!

Men nu til min tbr! 


  1. Tre søstre #1, Asketræet. Skrevet af Anna Thorogood. - Et anmeldereksemplar. - Det er efterhånden længe siden jeg læste noget af Anna, men jeg husker jeg var vild med hendes bøger. Så jeg glæder mig meget til, at gå i gang med bogen her! Den lyder også utroligt spændende, så jeg har nu lidt forventninger til den allerede. - Mayas liv ligger i ruiner. Hun er knust over sin mors død, arbejdsmæssigt kæmper hun for sin overlevelse med sit nystartede webfirma, og et sted i kulissen spøger ekskæresten. Under sin bedste venindes polterabend fortsætter nedturen, da hun på pinlig vis kommer til at fornærme den flotte fotograf, Nicholas, som er hyret til lejligheden.
    Værre bliver det dog, da hendes far pludselig står på hendes dørtrin med morens dagbog. En dagbog, der med afslørende ord helt tilbage fra morens ungdom, vender op og ned på Mayas liv
  2. Kærlighedsgåder #3. Hvorfor ikke? Skrevet af Carey Heywood. - Et anmeldereksemplar. - Endelig er der kommet en tredje bog i denne fantastiske serie. Jeg er stadig ret stor fan af Heywoods bøger, så jeg glæder mig virkelig til at læse denne her. Jeg glæder mig virkelig til at følge Reilly, nu har vi jo mødt hende i de tidligere bøger, og hun har hele tiden gjort mig lidt nysgerrig! - Reilly er hende, alle piger gerne vil være venner med, og hende, alle mænd vil date. Men sådan har det ikke altid været. Da Reilly gik i high school, var hun stormende – og hemmeligt – forelsket i den lidt ældre Trip. Trip anede knap, at Reilly eksisterede, og da han blev færdig med skolen, flyttede han fra byen. Mens Trip uddannede sig i politiet, blev Reilly Ferncliffs feterede tv-journalist og ikke så lidt af en berømthed i det lille samfund.
  3. Grøn klode #3, Nordlys. Skrevet af Eva Munk. - Et anmeldereksemplar. - Så er tredje bog endelig endt i mine hænder! Jeg har været nysgerrig på A.K lige siden vi mødte hende i den første bog, så nu glæder jeg mig til endelig, at komme tættere på hende og lære hende bedre at kende. - A.K. har det fint i sin klasse, men kun fint, så derfor beslutter hun sig for at tage på efterskole efter sommerferien. Hun længes efter at finde et fællesskab, hvor ægte venskaber spirer som græsstrå i skoven.
    En dag opdager hun gruppen @grønklode på Instagram, hvor hun møder Pelle, Tenna, Tobias, Mark og Robert, som alle kæmper for klimaet.
    Tvivlen vokser i hende, for gør hun overhovedet sit for at hjælpe til? Vil det nogensinde være nok? Og hvad gør man egentlig, når den store drøm hele tiden har været lige foran én?
  4. Midsommerens Offer. Skrevet af Katrine Skovgaard. - Et anmeldereksemplar. - Denne bog hørte jeg en del godt om tilbage da den udkom, og nu har jeg endelig fået fingrene i et eksemplar, så jeg glæder mig meget til at gå i gang med den! Så håber jeg bare den kan leve op til alt den ros den har fået. - Magien er ved at forsvinde. Hvis Kajsa og resten af hendes heksesøstre ikke bringer et menneskeoffer til midsommer, vil Moderens magi forsvinde for altid. Heldigvis er Kajsas mor gravid med et drengebarn, som alligevel aldrig kan blive en del af deres verden. Men Kajsas mor skjuler barnet i verden udenfor, og Kajsa drager ud for at finde ham. Her møder hun Camilla, der introducerer hende for en verden af teknologi, fester og venskaber. Og så er der Mathias, der er uendeligt langt fra de skrækhistorier, hun har hørt om mænd. Kajsa må finde ud af, hvad sandheden er om denne nye verden. Men vigtigst af alt må hun finde sin lillebror inden midsommer, så de kan få magien tilbage, før deres samfund smuldrer.
  5. Pandava #4, Aru Shah og den gyldne by - Et anmeldereksemplar. - Endelig! Jeg har ventet utålmodigt på denne fortsættelse lige siden jeg vendte sidste side i tredje bog. Jeg er meget spændt på hvad der skal ske med den cliffhanger bogen sluttede med. Jeg har høje forventninger! - Aru Shah har fremsat et ønske foran Ønsketræet, men hun kan ikke huske, hvad hun ønskede. Hun er dog ret sikker på, at hun ikke ønskede sig en ny søster i form af Kara, som påstår at være Den Sovendes datter ligesom Aru. Men Kara er den eneste, som kan hjælpe Aru med at slippe ud af Den Sovendes hule, så hun kan komme hjem, og derfor har hun intet andet valg end at stole på hende.

Dette er så min Tbr for måneden, jeg håber selvfølgelig på at få læst meget mere, men i det mindste bare at få færdiggjort min tbr. 
Skal i læse noget bestemt her i maj?





Tak til forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne! 

Forlaget Zara: https://forlagetzara.dk/
Palatium Books: https://www.palatium.dk/
Forlaget Klippe: http://forlagetklippe.dk/
Katrine Skovgaard: Forfatterens Facebook side.
Straarup & Co: https://straarupogco.dk/

søndag den 1. maj 2022

Anmeldereksemplar: Flammen og Bølgen #2. - Den sorte drage.

Flammen og Bølgen.

Titel: Flammen og Bølgen #2. - Den sorte drage.

Forfatter: Sidsel Sander Mittet. 

Forlaget: Facet. 

Udgivet: 01/03-2022. 

Antal sider: 468. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem. 

Den sorte drage. 

Innovant-aspiranten Khalil, der nu går under navnet Mashal, og ildgøgleren Ignis er sammen endt på den sagnomspundne oprørsbase Broen. Men intet er, som de forventede.

Mens Ignis både forsøger at håndtere søskendeskænderier og de forventninger, Broens befolkning har til hende, udforsker Mashal kaosnettets muligheder i et forsøg på at drukne længslen efter sit gamle, privilegerede liv.

Snart dukker der nye udfordringer op, som får de to venners tidligere bekymringer til at virke som svage krusninger i vandet mod den sugende malstrøm, der trækker dem ind i både politiske, fysiske og mentale kampe på liv og død.




"Den sorte drage" Er en fortsættelse jeg har ventet utålmodigt på lige siden jeg vendte sidste side i seriens første bog, og nu har jeg endelig fået læst den, og sikke en fortsættelse! 
Denne serie bliver bare mere og mere nervepirrende, og jeg venter utålmodigt og spændt på tredje bind, med høje forventninger!

Da jeg begyndte på bogen, tog det mig ikke lang tid at falde ind i universet endnu engang, og følge vores to hovedpersoner på sidelinjen. 
I første bind formåede Ignis, Khalil og de andre at komme i sikkerhed ved oprørsgruppen på Broen, men det er jo langt fra slut for dem. Fortiden bliver langsomt afsløret, bl.a. finder man ud af, at de er i familie med hinanden. 
Andet bind starter lidt efter hvor vi slap dem i første bind, og det hele er lidt roligt her i starten, men dog stadig spændende og nervepirrende. 
Khalil går ikke længere under det navn, han kaldes nu Mashal, og skal nu til at forholde sig til noget anderledes vilkår end han har været vant til. 
Den første del af bogen foregår på Broen, hvor de begynder at finde ud af mere om deres fortid og familie. Der skabes mange spørgsmål, og der er en masse mystik over det, som gør at man bare ikke kan slippe bogen, for man må bare vide mere. 
Ignis kæmper en del med at få folk til at acceptere Mashal, for ingen stoler helt på ham der engang var Innovant-aspirant, for hvad nu hvis han bare er en spion. Samtidig skal hun også håndtere det pres der bliver lagt på hende, da de finder ud af at hun er barnebarn til Broens tidligere leder. Hun har det altså ikke helt nemt for tiden, men hun klarer den nu ret godt. 
Generelt er første del af denne fortsættelse ret rolig, men spændende. Halvt inde begynder handlingen at blive mere intenst, og der hele bliver lige en tand mere spændende, hvilket også gjorde bogen det svære at slippe. 
I løbet af bogen udvikler både Ignis og Mashal sig. De bliver begge kastet ud i drastiske forandringer, og der ligger et stort pres på dem begge, når det gælder deres og bølgens fremtid, og jeg vil sige at de håndterede det ret godt. 
Når vi følger Ignis, kan man tydeligt mærke frustrationerne, stressen og presset. Det virkede så ægte, som om man selv følte som hun gjorde. 
Det samme følte jeg med Mashal, alle de her forandringer han kommer ud for, gør ham jo også usikker og det var tydeligt at mærke. Man mærkede tydeligt frustrationerne og forvirringen, hvilket gjorde læseoplevelsen så meget bedre. 
Dette er jo ikke slutningen på deres rejse, så jeg er meget spændt på hvordan de videre udvikler sig i tredje bog. 
Jeg vil sige at forfatteren har formået at få det hele til at spille godt sammen, og faktisk vil jeg også sige at denne fortsættelse har overgået sin etter. Jeg er meget spændt på hvad forfatteren har i tankerne for tredje bog. 

Sproget er som altid let, og man flyver bare gennem teksten på ingen tid. Sammen med den spændende handling, går det stærkt, men man føler alligevel man har været i gang i længere tid, når man bare lever sig ind i teksten. 
Som altid er forfatteren fantastisk til at beskrive og detaljere alt fra omgivelserne, til personerne og deres følelser. Det var med til jeg endnu engang kunne leve mig ind i handlingen, og føle jeg var med på sidelinjen. 
I denne del møder vi lidt nye personer i forbindelse med de er kommet frem til Broen, og jeg må sige at forfatteren formår stadig at gøre dem livagtige og spændende. Jeg oplevede ikke at der var nogen af de nye bipersoner der faldt i et med tapetet eller blev kedelige, og jeg glæder mig helt til at møde dem igen i næste bog. 
Alt i alt vil jeg sige at denne fortsættelse er velskrevet, og medrivende. Dette er stadig en serie jeg kun varmt kan anbefale alle at give en chance! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.