Sider

tirsdag den 21. juni 2022

Anmeldereksemplar: Se mig nu #2. - Det du ikke ser.

Se mig nu. 

Titel: Se mig nu #2. - Det du ikke ser. 

Forfatter: Michella Rasmussen. 

Forlaget: Tellerup. 

Udgivet: 10/05-2022. 

Antal sider: 276. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren,
så tak til hende! 


Det du ikke ser. 

Frederikke havde styr på gymnasiet. Hun var en glad pige der elskede fester og at hænge ud med sine veninder til dans.
Men i 2. g begynder tankerne at tage overhånd. Tanker om at blive syg og dø.
Det hjælper ikke at hun konstant mærker forandringer på sin krop, og selvom hun går til lægen, forsvinder tankerne ikke.
Frederikke fortæller ingen om sine bekymringer. Tværtimod gør hun alt for at skjule dem.

En dag opdager Emil fra klassen at der er noget anderledes ved hende. Hun skubber ham væk, og først da han fortæller om en smertefuld oplevelse der har sat dybe spor i ham, tør Frederikke for første gang at åbne døren ind til de tanker og følelser hun har prøvet så ihærdigt at gemme.
Men tør hun vise dem til andre end Emil? Vil de kunne forstå hende når hun knap nok forstår sig selv?



Jeg læste tilbage i 2018 første bog i serien, som hedder "Jeg ser dig" og det efterhånden noget tid siden nu, men jeg husker at jeg elskede den. Så da jeg så at der udkom en selvstændig bog mere i den her serie, var jeg meget spændt. 
Jeg har nu læst den, og hold da helt ferie en hård bog, men også en velskrevet bog som jeg virkelig er imponeret over. 

Vi følger Frederikke som går i 2.g, hun er begyndt og blive plaget meget at frygten for at blive syg. Mærker hun noget på kroppen som virker forkert, begynder tankerne straks at køre der ud af, og bliver faktisk så voldsomme, at hun frygter at hun skal dø. 
En dag lægger Emil dog mærke til, at der er noget der plager Frederikke, at noget er anderledes. Dog skubber hun ham væk, for hun ønsker ikke nogen skal finde ud af hvad hun døjer med. 
Da han dog fortæller om en smertefuld oplevelse han selv har været ude for, får hun dog mod på at fortælle ham om det hun slås med. 
Da jeg begyndte på bogen her, slugte jeg den på ingen tid. Det er en følelsesmæssigt hård bog, og det en bog jeg bestemt kan relatere til.
Det her som Frederikke slås med, er nemlig ikke helt ukendt for mig, hvert fald ikke følelsen. Jeg slås nemlig med noget lignede når det gælder følelserne, så det var utroligt nemt for mig at sætte mig i hendes sted, og føle det hun gjorde. 
Jeg kunne virkelig godt lide Frederikke, hun virkede som en sød pige, der bare gerne vil passe ind i samfundet, og ikke blive set på som en der skal passes på. Derfor holder hun også meget sine følelser for sig selv, hvilket i sidste ende også resultere i, at hun skubber sine venner fra sig. Og jeg forstod faktisk godt hvorfor hun gjorde det, ingen ønsker at blive behandlet anderledes på grund af, at man måske ikke lige er helt som andre. 

Forfatteren har taget et ret vigtigt emne op, nemlig de mere usynlige sygdomme. Det jo ikke alle sygsomme der nødvendigvis kan ses, f.eks. med angst. Det ses ikke altid tydeligt, og kan skjules ret godt. Og her vil jeg sige at forfatteren formår at fremvise problematikkerne med respekt og på en rigtig fin måde. 
Hun har skabt en handling der er realistisk og fangende, samtidig med at hun har håndteret emnet med respekt, og det er jeg personligt vild med.
Frederikke kommer ud for en del i bogen, og personligt skal hun også til, at lære og acceptere det hun slås med, og finde en måde at klare hverdagen på. Jeg har hvert fald nydt at følge hende på sin rejse og i sin udvikling fra start til slut. 
Sproget er let, og forståeligt, samt med den fangende handling vender siderne nærmest sig selv, og bogen er læst på ingen tid. 
Forfatteren bruger et rigt billedsprog, der gjorde det let at forestille sig alt det der skete undervejs i bogen som en lille film. 
Samtidig møder vi lidt forskellige personer undervejs i bogen, og her vil jeg også sige at forfatteren har skabt levende og interessante personer. Jeg kunne bestemt godt lide Emil, han fangede virkelig min interesse. Og så var det da også skønt, at få et gensyn med Augusta og Oliver fra første bog. 
Alt i alt vil jeg sige at dette er en velskrevet ungdomsbog, som jeg virkelig kun kan anbefale alle, lige meget hvilken aldersgruppe man tilhøre, at give bogen en chance! 







Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar