Sider

mandag den 3. oktober 2022

Anmeldereksemplar: Vølvens vej #2. - Misteltenen.

Vølvens vej. 

Titel: Vølvens vej #2. - Misteltenen. 

Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen. 

Forlaget: Lindhardt og Ringhof.

Udgivet: 31/08-2022.

Antal sider: 408.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget og forfatteren, 
så mange tak til dem!   


Misteltenen.

Efter at være blevet udsat for runemagi af sin ærkerival Ragnfrid, drager Snehild ud på endnu en rejse. 
Dødssyg klamrer hun sig til sin hest på vejen mod det iskolde, stormfulde Niflheim, hvor dragen Nidhug regerer, og videre til Helheim, hvor en evig regn siler ned. 
Her opsøger Snehild dødsrigets herskerinde Hel for at opnå indsigt i den gådefulde runemagi. 
En medrivende page-turner om stærke skæbner, jalousi og ære.





Jeg læste fornyeligt den første bog i serien "Vølvens vej" og jeg blev vild med den med det samme. Anden bog udkom her d. 31. august, og jeg har har nu læst den. 
Denne serie må jeg sige, bliver bare bedre og bedre. Det tog mig ingen tid, at læse anden bog, nu venter jeg bare utålmodigt på at tredje bog skal udkomme.

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg med det samme fanget igen. Da det ikke er længe siden jeg afsluttede første bog, havde jeg intet problem med endnu engang at leve mig ind i handlingen og føle at jeg fulgte Snehild og de andre på sidelinjen. 
Der er gået lidt tid siden vi slap Snehild i første bog, og hun er så småt begyndt at få en del magt i Himlinge, da hun ligger med den nye konge Aslak. Himlinge er dog så småt begynde at blive en mere ustabil by at bo i efter kongeskiftet. Aslak døjer med slemme mareridt, og er begyndt at blive paranoid. 
Samtidig er Ragnfrid stadig ypperstepræstinde, og stadig utroligt jaloux over Snehilds stigende magt. 
Endnu engang forsøger hun sig med at komme af med Snehild, hvilket næsten lykkes.
Da Snehild bliver skrækkeligt syg, må hun drage mod Niflheim hvor hun søger runernes magi. 
Det bliver en rejse der gælder livet, og imens udnytter Ragnfrid, Snehilds fravær i Himlinge. 
Hvor første bog var meget opbygning og præsentation af universet og dets karakterer, må jeg sige at denne bog er meget mere handling. 
Der sker en masse, og når det gælder det nordiske, kommer det også meget mere ind i billedet, da Snehild må drage imod Niflheim, hvor hun skal forbi dragen Nidhug, og videre mod Helheim, hvor hun bl.a. møder Hel. 
Samtidig udvikler hendes kræfter sig også, da hun søger runemagien, hvilket også vil sige at hendes magt udvikler sig. Det var en del jeg virkelig var spændt på at se, hvordan ville påvirke Snehild. Ville magten stige hende til hovedet? Eller ville hun mon håndtere den med respekt? 
Med det sagt, kommer Snehild altså på lidt af en prøve, når det gælder at skulle håndtere den magt der bliver hende givet. Hun bliver sat på prøve, og det gør også at hun med tiden udvikler sin personlighed endnu mere. Det bedste ved hende er dog, at hun ikke er perfekt. Hun er godt til at styre sine vølve kræfter, men hun er alligevel stadig menneskelig og har sine fejl, hvor hun lader sig påvirke af magten og blive guidet af den. Hun tager måske ikke altid de rigtige valg, og det er det der gør hende jordnær og menneskelig. 

Som sagt bliver det nordiske en endnu større del af handlingen i løbet af denne bog. Faktisk kommer vi jo sammen med Snehild til Helheim, hvor vi møder dødsrigets herskerinde Hel. Jeg synes det var fedt at følge Snehild på den rejse, hvor hun lærer sine magiske kræfter bedre at kende, og at guderne så småt bliver en større del af Snehilds liv og omgivelser. Jeg er meget spændt på, hvor stor en del de bliver at hendes omgivelser i næste bog. 
Vi bruger også stadig en stor del tid i Himlinge, for vi får jo også kapitler fra henholdsvis Ragnfrid, Brynulf, Aslak og Roald. Vi ser hvordan Aslak med tiden mister forstanden, og hvordan det bliver mere og mere ustabilt i Himlinge. Ragnfrid er bestemt også fremme, i det at hun stadig prøver at blive mere magtfuld end Snehild, og jeg vil sige det var ret interessant endnu engang at følge hende og hendes tankegang. Jeg er meget spændt på hvordan det ender for hende i sidste omgang. 
Så der Roald, ham er jeg begyndt at synes rigtig godt om. Han er interessant, og sin brors modsætning. På mange måder er han hård og stålfast, men han er også blød og virkelig sød. Er spændt på hvordan hans historie udvikler sig videre i serien! 
Vi møder jo også lidt nye i løbet af bogen, men jeg vil sige at forfatteren fortsat formår at gøre dem fyldige og interessante. 
Generelt vil jeg bare sige, at denne fortsættelse er velskrevet, medrivende og jeg kan ikke få nok, jeg glæder mig meget til tredje bog! Og så kan jeg kun varmt anbefale alle nordiske fantasy elskere at give den en chance. 









Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar