Sider

søndag den 14. maj 2023

Anmeldereksemplar: Visum.

Visum

Titel: Visum. 

Original titel: The Visa. 

Forfatter: Lizzie O´Hagan.

Udgivet på dansk ved: Palatium Books. 

Udgivet på dansk den: 20/02-2023. 

Antal sider: 353.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Visum. 

Maya har en hemmelighed: Hun har arvet sin fars luksuslejlighed i London, selv om hun ikke har set ham, siden hun var to år gammel. Dengang forlod han Maya og hendes mor, og siden har Mayas mor lært hende at være selvstændig og uafhængig. Maya skriver ph.d. i kønsstudier, og hun ønsker ikke at tage imod noget fra nogen – og slet ikke en ukendt far – så hun fortæller ikke nogen om arven. Men da hun pludselig mangler et sted at bo, er den overdådige lejlighed måske den eneste løsning.
Jack er fra New Zealand. Han har hårdt brug for et visum for at kunne blive i London, for New Zealand er det sidste sted i verden, han har lyst til at være. Men at få et visum er ikke så ligetil – medmindre man da gifter sig med en englænder. Og da Maya alligevel ikke tror på ægteskabet som institution, virker et proformaægteskab som løsningen på alle problemer. Jack får sit visum, og Maya får en undskyldning for at flytte ind i luksuslejligheden sammen med Jack – for Jacks skyld, selvfølgelig.
De to lever i et lykkeligt, sexfrit ægteskab, indtil Jack en dag begynder at date en anden kvinde … og Maya opdager, at hun er faldet – ukontrolleret og ufatteligt upraktisk – for sin egen mand.






"Visum" Var en bog, som jeg var ret spændt på at gå i gang med. Det lød som en underholdende bog, men også som en der indeholdt spændende karakterudvikling, interessante karakterer og medrivende handling. 
Nu er den læst, og jeg må bestemt sige, at den levede op til alle forventningerne. 
Jeg var fanget fra start til slut, og glæder mig allerede til den dag jeg genlæser den. 
Dette er bestemt en anbefalingsværdi bog, så er i til romance bøger, hvor der er masser udvikling mellem parterne og det ikke går alt for stærkt, så vil denne bog være lige noget for jer. 

Da jeg begyndte på bogen, blev jeg hurtigt fanget og inden jeg så mig om havde jeg vendt sidste side, og dermed læst bogen i et hug uden pauser. 
Maya har en hemmelighed, og det er at hun har arvet sin fars luksuslejlighed, og dette er en hemmelighed, da hun ikke har set eller snakket med ham siden hun var to år og han forlod Maya og hendes mor. Siden da har hun lært at man altid skal være selvstændig og aldrig afhængig af andre. Derfor er hun også imod at skulle tage lejligheden i brug, da hun pludselig mangler et sted af bo. 
Hvert fald lige indtil Jack kommer ind i billedet, og hårdt får brug for et Visum. 
Inden hun ser sig om er hende og Jack gift, og lever lykkeligt i et sexfrit ægteskab. Alt går godt, lige indtil Maya indser hun er faldet for Jack. Hendes mand som er begyndt at date en anden... 

Bare ud fra bagsideteksten af blev jeg fanget med det samme. Jeg var virkelig ivrig efter at finde ud af, om de ville få det her ægteskab til at lykkes, specielt fordi det er ulovligt, men også fordi følelser så nemt kan komme i klemme, når man går op og ned af hinanden, og skal leve på så stor en løgn. 
Jeg faldt egentlig ret hurtigt for begge vores karakterer, men Jack var helt klart min favorit. Han var nede på jorden, forstående og omsorgsfuld. Generelt var han bare en man hurtigt faldt for, trods han da havde sine fejl og mangler. 
Maya kunne jeg sådan set også godt lide, hun er en skøn kvinde med ben i næsen og masser selvstændighed. Men det var nu også hendes selvstændighed der til tider irriterede mig. Specielt i tilfældet med lejligheden. Det irriterede mig virkelig, at hun ikke kunne se andet end, at hun ville være afhængig og uselvstændig, hvis hun tog imod den hjælp lejligheden kunne give hende. For man kan sagtens tage imod hjælp, og stadig være selvstændig, så det var sådan nogle små detaljer der lidt irriterede mig ved Maya. 
Handlingen var fantastisk, og jeg tog mig selv i flere gange at læse hurtigere og hurtigere for, at finde ud af mere om, hvad der ville ske mellem Maya og Jack. 
Maya og Jack er sådan set meget ens. Begge er svære at komme tæt på, og har svært ved at åbne sig over for hinanden. Med det sagt må jeg dog sige jeg er imponeret over, hvor let de kom tættere på hinanden, og hvor godt de matchede sammen. 
Med det sagt udfordrede de også hinanden, og det her karakterudviklingen specielt kommer ind i billedet. Begge karakterer udvikler sig meget, og det er bestemt ved hjælp fra hinanden. Jeg nød at følge deres udviklinger, og at se om de i sidste ende, ville ende sammen. 

Sproget var let, og med den medrivende samt underholdende handling, fløj jeg gennem bogen, og følte nærmest at den læste sig selv. 
Forfatteren bruger et tilpas rigt billedsprog, som gjorde det nemt, at leve sig ind i handlingen og føle, at man nærmest fulgte karaktererne på sidelinjen. Jeg havde hvert fald personligt let ved at leve mig ind i handlingen og forestille mig alt fra omgivelserne til personerne, deres følelser og handlinger. 
Vi møder ikke voldsomt mange karakterer udover hovedpersonerne, men dem vi mødte virkedde alle ægte og relaterbar. Så her vil jeg også rose forfatteren for at skabe fyldige bipersoner som hver især fangede min interesse. 
Så alt i alt var dette en fantastisk læseoplevelse, og jeg kan ikke andet end, at anbefale jer alle at give bogen en chance! 











Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar