Sider

søndag den 7. maj 2023

Tbr Maj. - 2023.

 Tbr for Maj. 

Ny måned, ny tbr! 
Vi har nu ramt maj måned, og for mig betyder det læseferie, og eksamener. 
Men læsemånederne betyder også, at jeg forhåbentligt får mere tid til at læse, hvilket jeg virkelig håber, da jeg den seneste måneds tid har modtaget en masse spændende bøger! 
Jeg har denne gang sat 6 bøger på min tbr, da den ene er utroligt kort. 
Med det sagt, er jeg stadig ikke færdig med "Crescent City #2, House of Sky and Breath", så den vil jeg selvfølgelig også læse videre på i løbet af måneden. Jeg mangler ca 330 sider, så måske bliver jeg færdig, når nu jeg får lidt ekstra tid hjemme! 

  1. Min bedste venindes forlovede. Skrevet af Emily Giffin. - Et anmeldereksemplar. - Har kigget på bogen her et stykke tid, men egentlig ikke tænkt over at begynde på den, før jeg fik tilbudt bogens to'er. Det lyder dog som en interessant og underholdende bog, så jeg glæder mig til at læse den! - Rachel er den pæne pige, der altid har gjort, hvad omverdenen forventede, men på sin 30-års fødselsdag ender hun med at være sammen med sin bedste venindes forlovede. Rachel forsøger at lægge affæren bag sig, men det viser sig at være nemmere sagt end gjort. Mens bryllupsdagen nærmer sig, må Rachel træffe et valg mellem kærligheden og venskabet med sin bedste veninde.
  2. Ellen Knivsbærer #1, Den skibbrudne. Skrevet af Alexandra vinter. - Et anmeldereksemplar. - Jeg har her på det seneste manglet lidt dansk fantasy, så da jeg opdagede denne her blev jeg virkelig nysgerrig! Den lyder utroligt spændende, så det håber jeg også den er. Jeg har dog endnu ikke hørt meget om den, så forventningerne er lave, med det sagt tror jeg dog den er god! - Ellen er tjenestepige hos fattige fiskere. En ganske almindelig pige. Næsten.
    Ellen er nysgerrig og interesserer sig for videnskab, og hvordan verden hænger sammen.
    En stormfuld nat forandrer hendes liv sig for altid. Et fremmed skib kommer i havsnød, og en overlevende bringes i land. En overlevende, der er såret og ejer af en magisk kniv. En kniv, der for alt i verden ikke må falde i de forkerte hænder.
  3. Jeg er Gud. Skrevet af Malin Karim. - Et anmeldereksemplar. - Det her lyder som en utroligt underholdende bog, men også som en vigtig og interessant bog. Jeg glæder mig hvert fald til at begynde på den. - Hermine har fået nok – nok af at være den perfekte hustru for sin selvoptagede mand og den altopofrende mor for de forkælede børn. Hun er træt af at høre folk fortælle hende, hvor heldig og privilegeret hun er. 
    Da det en dag slår klik for hende, beslutter hun sig for at gå linen ud. På vegne af alle kvinder vil hun gøre regnskabet op. Derfor vil hun i løbet af en uge udleve alle de syv dødssynder inden den ultimative finale.
  4. Legenden om Agrat #2, Hævnens broderskab. Skrevet af Anne-Mette Asp. - Et anmeldereksemplar. - Tilbage i 22 læste jeg den første bog i serien, som jeg må sige at selvom den havde sine små mangler, så var den god. Jeg er meget spændt på hvilke udfordringer Agrat kommer ud for i denne del, og hvordan forfatterens skrivestil videre har udviklet sig! - Jeg hørte suset fra en pil, der hvislede tæt forbi mig. Så var jeg inde mellem de første træer og satte farten op. Blodet pumpede hidsigt i min krop, men vagten ville ikke få noget ud af at bruge buen nu. Hvis han ville fange mig, måtte han løbe … 
    Da Agrat modtager en uventet besked, bliver det starten på en hård kamp for at slippe ud af det net af had og ondskab, som en hævngerrig fjende vikler ham ind i. Og ikke nok med, at han slås for sit eget liv og frihed … han må også forsøge at få rede på Sias uvisse skæbne.
  5. I Tykt og Tyndt. Skrevet af Emily Giffin. - Et anmeldereksemplar. - Sammen med "Min bedste venindes forlovede" modtog jeg også fortsættelsen. Så vidst jeg kan forstå, kan de sagtens læses uafhængigt af hinanden, jeg har dog bestemt tænkt mig at læse begge, da de lyder som nogle bøger der falder lige i min smag! - Darcy havde det perfekte liv: Hun skulle giftes, og hendes bedste veninde var der til at dele alle livets fantastiske stunder med hende. Folk omkring hende syntes, at hun var det smukkeste og mest vidunderlige, der kunne gå på to ben.
    Men bedsteveninden stjal den forlovede, og for første gang i sit liv står Darcy nu mutters alene. Og så er hun tilmed gravid. Darcy flygter til London for at genfinde sig selv. Men måske er det på tide at lægge stilen om og finde ud af, hvad der virkelig betyder noget her i livet.
  6. Livsfarlig Hverdag. Skrevet af Tenna Vagner. - Anmeldereksemplar. - Jeg har efterhånden læst alt som Vagner har udgivet, og faktisk været vild med det hele. Dette er dog en lidt anderledes type bog end jeg normalt læser, da den måske rækker ud til en lidt anden aldersgruppe end min. Med det sagt, skal jeg selvfølgelig læse, hvad Vagner denne gang har udgivet! - Har du nogensinde tænkt over hvor mange forskellige måder børn kan komme til skade på en helt almindelig hverdag? De kan blive flået indefra, hjemsøgt af spøgelser i forklædning og blive deres egen værste fjende. I SUSHI bliver fejringen af Alenas fødselsdag både slimet, brændende og kvælende.SELFIE er historien om Asger og Jasmin som vækker en grusom spøgelseshistorie til live.I SPEJL er Magnus kun i sikkerhed når han ikke er alene med sig selv.

Dette er så de bøger jeg har planlagt at læse i løbet af maj måned. 
Med det sagt har jeg bl.a. også modtaget "Vogternes Fald #2, Blodsbånd" som jeg virkelig er spændt på at læse, så jeg håber jeg får tid nok til også af presse den ind i planen. 
Samtidig ved jeg også der kommer et readalong på "Havet kalder" skrevet af Nicole Boyle Rødtnes, som jeg også overvejer at deltage i. 
Så jeg håber bestemt på mere læsning end kun min tbr. 






Mange tak til forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne! 

Forlaget Memoris: https://memoris.dk
Forlaget Krabat: https://forlagetkrabat.dk
Forlaget Facet: https://forlaget-facet.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar