Sider

lørdag den 29. juli 2023

Anmeldereksemplar: Credokæden.

Credokæden. 

Titel: Credokæden. 

Forfatter: Lone Sole. 

Forlaget: Krabat.

Udgivet: 17/03-2023. 

Antal sider: 388. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så tak til dem! 



Credokæden og Stef. 

Credokæden er låsen til Det Gamle Arkiv, der gemmer på bøgerne om Håndtegnsmagi, og nu er den blevet stjålet. Embedsmanden i Det Statslige, Claes, bliver afhørt igen og igen, for han var der den aften. Han ved, at tyven blev dræbt, men hvorfor er kæden så ikke blevet fundet eller liget af Stef for den sags skyld?

Stef har styr på det med opalerne - det bedste våben mod Det Statslige. Hun kender London ud og ind. Hvis der bare ikke er nogen, der opdager hende, så skal det nok gå ...





"Credokæden" Er en bog jeg har haft mine øjne på siden lidt før udgivelsen, da den lød spændende og anderledes. 
Nu har jeg så endelig fået læst den, og jeg må bestemt sige at den var anderledes end noget af alt det andet fantasy jeg har læst. Med det sagt var den medrivende og super god. Og jeg vil glæde mig til at Lone Sole forhåbentligt udkommer med mere. 

Da jeg begyndte på bogen blev jeg egentlig hurtigt fanget, men også lidt forvirret, det vil jeg dog ikke gå for meget ind på, for det vil bare spoile handlingen for jer. Dog kan jeg fortælle forvirringen hurtigt gik over, og jeg blev bare mere og mere fanget af Stef og Claes. 
Credokæden som er låsen til Det Gamle Arkiv bliver en aften stjålet, og det sker på Claes vagt. Claes bliver gentagende gange afhørt, da han så tyven. Tyven dør dog den aften, men kæden er endnu ikke blevet fundet, samme gælder liget. 
Stef kender London ind og ud, og har totalt styr på opalerne. Hvis der dog bare ikke var nogen der havde opdaget hende den aften, så var det ikke gået galt... 

Selve handlingen og universet fangede mig virkelig meget under læsningen. Jeg har efterhånden læst en del fantasy gennem årene, men alligevel må jeg sige at bogen her virkelig virkede unik på sin egen måde. Forfatteren formår virkelig at fremvise og beskrive bogen på en speciel måde, som gjorde magien og universet medrivende, og svær at slippe. 
I løbet af bogen skifter vi meget mellem at følge Claes og Stef's synsvinkler, og her må jeg bestemt sige at Stef var min favorit gennem hele bogen. 
Claes kunne jeg virkelig ikke med. Han virkede virkelig bedrevidende, arrogant og som en der følte sig bedre end alle andre, og det irriterede mig virkelig. Der var enkle gange hvor jeg så andre sider af ham, men det var bare ikke nok til jeg kom til at synes om ham. 
Stef er en interessant pige, men også lidt mystisk. Hun åbner sig ikke så nemt op, og man skal grave lidt for at lære hende ordenligt at kende. Men bag den her stædige og lidt hårde overflade vi ser, oplever man en blød og sårbar pige. 
Handlingen var hæsblæsende. Bogen starter intenst ud med vi ser Stef stjæle kæden, og ellers går det hen og bliver lidt roligere. Men det er ikke lang tid det går roligt for sig. Hurtigt stiger tempoet igen, og med Claes og Stef bliver vi læsere trukket rundt i Londons mystiske gader, hvor vi oplever en masse dramatiske ting. Vi møder bl.a. en uhyggelig fyr som smugler opaler, og ham ville jeg egentlig gerne have hørt lidt mere til. Men sådan generelt sker der en masse spændende ting undervejs i bogen, som virkelig overraskede mig og holdt på min interesse! 

Sproget er let og forståeligt og sammen med den medrivende handling, fløj jeg gennem bogen på ingen tid! 
Forfatteren bruger også et detaljeret billedsprog, som gjorde at jeg som læser nemt kunne leve mig ind i handlingen og føle jeg nærmest gik på sidelinjen og fulgte Stef og Claes mere livagtigt! Det et stort plus. 
Samtidig vil jeg også sige at persongalleriet er detaljeret og fuld af interessante karakterer! En der virkelig fangede min nysgerrighed var Claes mærkelige ven i Det Statslige. Det var en som virkelig fangede min interesse meget.
Så alt i alt vil jeg sige dette er en utroligt medrivende bog, og jeg kan varmt anbefale andre fantasyelskere at give den en chance! 











Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

torsdag den 27. juli 2023

Anmeldereksemplar: Tågespind #1. - Ellekongen.

Tågespind. 

Titel: Tågespind #1. - Ellekongen. 

Forfatter: Signe Fahl. 

Forlaget: Uglen & Ulven. 

Udgivet: 11/05-2023. (Genudgivelsen)

Antal sider: 428. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 


Ellekongen. 

Hans hænder lå på hendes hofter og førte hende gennem de vilde trin. I hans øjne glimtede lygtemændene. Et farligt ønske om at fortabe sig for evigt i de øjne fyldte hendes hoved. Men nedenunder hviskede en lille stemme næsten ikke hørligt: Pas på. Pas på.

I 1731 har en malkepige ikke meget at se frem til. Hverdagen dikteres af madmoder og årets gang på gården, og kun gamle Anes historier om trolddom og overtro fremmaner et glimt af eventyr.
Men en dag møder Karen Daniel i skoven, og snart må hun spørge sig selv, om Anes historier mon er mere end blot ammestuesnak …




Tilbage i 2017 udkom "Ellekongen" for første gang, og det var også der jeg først læste bogen. Nu 5-6 år senere er den blevet genudgivet i det smukkeste nye cover, og derfor skulle den da også genlæses en gang. Nu skulle tredje bog i serien også forhåbentligt snart udkomme, så jeg må jo være klar til den udkommer. 

Da jeg begyndte på genlæsningen af bogen her, tog det mig som sådan ikke lang tid at fordybe mig i det gammeldags univers som Signe Fahl så dygtigt beskriver i bogen. Det er trods alt mange år siden jeg læste den første bog, så mange af detaljerne var desværre lidt vage. Derfor fik jeg faktisk også muligheden for næsten at føle, at det var første gang jeg læste bogen. 

I 1731 møder vi Karen, en malkepige som ikke har meget at se frem til. Det er den samme rutine dag ind og dag ud. Det er kun Anes historier om trolddom, overtro og ellepiger som skaber den mindste smule eventyr i den ellers gå hverdag. 
Lige indtil hun en dag møder Daniel i skoven. 
Karen må nu indse at Anes historier vidst ikke kun er ammestuesnak. For hvem er Daniel egentlig? 

I løbet af bogen følger vi kun Karens synsvinkel, hvilket er virkelig fint, for det her er jo trods alt Karens fortælling og start på en magisk rejse, hvor hun kommer til at bryde den normale hverdag, og følge sine følelser. 
Karen er en skøn pige, og en jeg virkelig nød endnu engang at følge på sidelinjen. Hun er stadig den stædige og modige pige jeg husker fra første læsning. Hun er standhaftig, og står typisk ret godt fast når hun først beslutter sig for noget. Med det sagt er hun også ung, og menneskelig, og hun har sine små fejl, som til tider irritere en under læsningen. 
Selve handlingen er utroligt medrivende. Jeg elskede virkelig at fordybe mig i det gamle danske landskab, og de gammeldages omgivelser som blev beskrevet. 
Samtidig elskede jeg det mystiske der kommer med Ellekongen og de mange små historier som gamle Ane kom med undervejs. Det gjorde det hele lidt mere magisk og farverigt. 
Samtidig elskede jeg virkelig den her mystik som Daniel kommer med. Man ved jo godt at der er noget anderledes over ham, og han nok ikke helt er så menneskelig igen, men er man førstegangs læser, fanger man måske ikke helt alle de små hints undervejen i starten. 
Generelt vil jeg sige at forfatter Signe Fahl, virkelig har formået at gøre hele bogen medrivende og mystisk med sine detaljerede beskrivelser, som virkelig gør det hele mere livagtigt. 

Sproget er præget af en gammeldags tone, og der er da undervejs et par gammeldags ord som man ikke bruger i dag, med det sagt følte jeg det var nemt at følge med og fange hvad der skete. Samtidig føles sproget egentlig let og flydende når man først kommer i gang. 
I løbet af bogen møder vi en pæn håndfuld karakterer, og her vil jeg også rose forfatteren for at gøre hver og en detaljeret, fyldig og ægte. Jeg oplevede ikke på noget tidspunkt følelsen af at en karakter virkede flad eller uinteressant, og jeg glæder mig meget til at møde nogle af dem igen i næste bog!
Så alt i alt vil jeg sige, at dette stadig er en fantastisk serie, og jeg kan varmt anbefale andre at give den en chance! 













Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

tirsdag den 25. juli 2023

Anmeldereksemplar: Vogternes fald #2. - Blodsbånd.

Vogternes fald. 

Titel: Vogternes fald #2. - Blodsbånd. 

Forfatter: Carsten Bossen Christiansen. 

Forlaget: Krabat. 

Udgivet: 01/05-2023. 

Antal sider: 448. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 



Blodsbånd. 

Guderne er vendt tilbage. Vores helte er nødt til at finde dem og overtale dem til at hjælpe, inden det onde Taratos vågner fra sin dvale og kaster kontinentet ud i et evigt mørke. 
Men krigsguden Gerrak arbejder stadig imod dem, og resultaterne af de desperate valg, heltene måtte tage for at redde verden, vender snart tilbage for at hjemsøge dem.




Tilbage i 2022 læste jeg den første bog i denne serie "Dødedans" som virkelig tog mig med storm, og jeg har ventet utålmodigt og ivrigt på denne fortsættelse lige siden! 
Nu har jeg endelig fået læst bogen, og hvor må jeg sige, at den bare bliver bedre og bedre. Jeg er virkelig spændt på hvordan forfatteren har tænkt sig at slutte denne medrivende serie i tredje og sidste bog. 

Da jeg begyndte på bogen, skulle jeg lige ind i handlingen og universet igen, for det er alligevel lidt over et halvt år siden jeg læste første bog. 
Men som jeg kom i gang, og kom gennem de første par kapitler, følte jeg også bare jeg endnu engang blev grebet af bogen og dens handling. Det føltes nærmest som om jeg selv var en del af handlingen, og fulgte vores mange fantastiske karakterer på sidelinjen igen. 
I første bog var mine favoritter at følge Raya og Aien, og de er stadig mindst lige så spændende som i første bog at følge, jeg vil dog sige at i denne fortsættelse, blev alle vores synspunkter lige en tand mere spændende, og jeg begyndte faktisk at hige efter, at følge dem alle lige meget. Når jeg fulgte en, tænkte jeg også på hvordan det gik ved den anden, for der var konstant noget nyt og spændende i gang, som gjorde mig ivrig efter at læse videre og finde ud af mere. 

Guderne er vendt tilbage, men de er ikke helt så nemme at får hjælp af, som først håbet på.. Raya, Hannah, Lynch, Aien og de andre må finde dem, og overtale dem til at hjælpe dem inden Taratos vågner fra sin dvale, og enden kommer... 
Krigsguden Gerrak arbejder dog imod dem, og resultater af valg taget i desperation hjemsøger dem alle... 
Når de at stoppe Taratos fra at vågne og ødelægge alt? Eller går det helt galt? 

Handlingen i denne fortsættelse er utroligt medrivende. Hvor første bog var meget opbygning og introduktion til universet og vores mange utroligt spændende karakterer, så er denne fortsættelse meget mere handling og intensitet. 
I denne del møder vi bl.a. guderne, som egentlig er ret så forfærdelige. Uden at spoile for meget, så er de utroligt egoistiske og kommanderende, slet ikke så guddommelige igen. 
Vores firemands gruppe - Aien, Hanna, Raya og Lynch -, skilles for at finde guderne, som kom tilbage efter at Valen og hans prinsesse åbnede for porten til Taratos i første bog, og det er egentlig meget det første del af bogen handler om. Samtidig følger vi også Valens synsvinkel, og ser hvordan han og prinsessen kæmper for overlevelse, efter at hendes krigserklæring mislykkedes i første bog, og hun nu er en jagtet kvinde. Vi oplever altså en del forskelligt, og det egentlig okay roligt i starten. 
Som vi dog kommer længere ind i bogen, og vores karakterer kommer i mål med nogle af deres missioner, begynder intensiteten også at stige, og det blev bare endnu svære for mig som læser at slippe bogen før jeg var færdig. 
Jeg må sige, at jeg har virkelig intet dårligt at sige om denne bog, jeg oplevede virkelig en velskrevet handling og et velopbygget univers, som er helt umuligt at slippe. 
Med det sagt, må jeg virkelig sige, at forfatteren her har klaret sig fantastisk med den "svære" toer, og jeg har høje forventninger til den tredje bog, som forhåbentligt giver svar på nogle af de ubesvarede og mystiske spørgsmål som er dukket op under læsningen igen! 

Sproget er endnu engang let, og med dem utroligt spændende handling, fløj jeg gennem bogen på ingen tid. 
Endnu engang oplevede jeg også et detaljeret billedsprog, som gjorde det let at leve sig ind i handlingen og have nemt ved at forestille sig alt fra omgivelserne til karaktererne. 
I løbet af denne bog møder vi også en del nye karakterer i form af f.eks. guderne, og her må jeg også sige, at forfatteren har klaret den fantastisk med at gøre dem detaljerede og nemme at forestille sig som ægte. 
Alt i alt er denne bog en fantastisk fortsættelse, og jeg kan virkelig kun varmt anbefale bogen til alle jer fantasy elskere! Og så håber jeg i vil nyde den ligeså meget som jeg har gjort! 







Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

søndag den 23. juli 2023

Anmeldereksemplar: En god piges guide til mord.

Pippa Fitz-Amobi. 

Titel: En god piges guide til mord #1. 

Original titel: A Good Girls Guide to Murder #1. 

Forfatter: Holly Jackson. 

Udgivet på dansk ved: Gyldendal forlag. 

Udgivet på dansk den: 10/02-2023.

Antal sider: 426. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 


En god piges guide til mord. 

Sagen er lukket. For fem år siden blev skolepigen Andie Bell myrdet af Sal Singh. 
Politiet ved, han gjorde det. Alle i byen ved, han gjorde det. 
Men Pippa Fitz-Amobi er ikke så sikker. Hun sætter sig for at bevise, at det var den forkerte, der fik skylden for mordet. 
Men der er mange, der prøver at spænde ben for hendes projekt. 
Og hvis den rigtige morder stadig er derude, hvor langt vil vedkommende så gå for at afholde Pip fra at finde sandheden …?




Tidligere på året udkom "En god piges guide til mord" på dansk, og fik egentlig ret hurtigt meget ros fra andre bloggere, som jeg følger. 
Samtidig lød det også lige præcis som en bog for mig, så jeg vidste bare at den måtte læses. Nu har jeg så læst den, og jeg må sige at den helt bestemt levede op til forventningerne! 
Jeg skal bestemt læse mere af denne forfatter, og heldigvis er mere på dansk af Holly Jackson. 

Bogen her formåede virkelig at fange mig hurtigt. Allerede første aften fik jeg læst et godt stykke ind i bogen, og jeg havde virkelig svært ved at lægge den fra mig, for jeg måtte bare vide hvad Pippa kom frem til. 
Pippa Fitz-Amobi er overbevist om at politiet for fem år siden tog fejl da de lukkede Andie Bells sag, og konkluderede at Sal Singh var hendes morder. 
Så da Pippa er på sit sidste år og skal skrive en bestemt års opgave, bliver Andie Bells sag temaet for opgaven. 
Hurtigt får hun Sal's bror med på ideen, og sammen begynder de at undersøge sagen. Dog går der ikke lang tid før der er nogen som prøver at spænde ben for hendes projekt, og få hende til at stoppe med at undersøge sagen yderligere. 
Så hvis det ikke var Sal som myrdede Andie dengang, hvem gjorde det så? Og betyder det så at den rigtige morder stadig er på fri fod?

Jeg blev som sagt rigtig hurtigt fanget af bogen, Andie Bell sagen og vores forunderlige hovedperson Pippa. 
Pippa er en speciel pige, som virkelig ikke giver op, når hun sætter sig for at finde ud af noget bestemt, hvilket også sætter hende i lidt af nogle specielle situationer engang i mellem. Men Pippa er også en skøn pige, og hun går virkelig meget op i at dem omkring sig har det godt, hvilket også betyder, at hun sætter sig i nogle akavede og til tider farlige situationer. 
Jeg var dog helt vild med hendes ivrighed efter at finde ud af sandheden, og det faktum at hun var så åben over for at Sal kunne være uskyldig, trods en del kunne tyde på, at han ikke var. 
Flere beviser rettede sig nemlig imod Sal, og da han begik selvmord bare få dage efter Andies selvmord, virkede det også bare som et tegn på skyld. Selv jeg troede et par gange på, at han helt sikkert var den skyldige. 
Dog må jeg også sige jeg mange gange tvivlede. Generelt vil jeg sige, at forfatteren virkelig har formået at skabe en uforudsigelig handling. Som der kom flere og flere tegn på, at Sal ikke var morderen, begyndte der også at ske mystiske ting om Pippa, som gjorde stemningen mystisk og ubehagelig. Flere blev mistænkelige, men alligevel følte jeg ikke, at jeg kunne gætte mig til hvem der havde gjort det, og jeg blev ærligtalt også ret så overrasket da morderen blev afsløret. 
Som Pippa også graver mere og mere i sagen, bliver en helt anden side af Andie også afsløret, hvilket virkelig også overraskede meget, og gjorde læsningen det mere intens. Jeg måtte bare vide mere, både om Andie, men også om dem omkring hende. For forfatteren har nemlig ikke bare skabt en medrivende handling, forfatteren har også skabt utroligt medrivende bipersoner, som virkede fyldige, ægte og utroligt mistænklige. Jo mere Pippa rippede op i de forskelliges alibier, blev hemmelighederne nemlig også afsløret, og det gjorde mig utroligt nysgerrig på hvordan de forskellige hver især var blandet ind i sagen. 
Alt i alt vil jeg virkelig sige at handlingen var fantastisk medrivende, og det er en bog jeg vil kunne læse igen og igen og blive lige overrasket over hver gang.

Sproget er let, og bogen er bygget op på en speciel måde, som gør man flyver gennem nogle af siderne på ingen tid. Det nemlig ikke alle sider, som der står lige meget på, og med den intense handling, oplevede jeg bare som læser, at det gik utroligt hurtigt. 
Dette er min første gangs oplevelse af Holly Jacksons skrivestil, og jeg er virkelig vild med den! Den er medrivende, og fuld af detaljer som gjorde det let, at leve sig ind i handlingen og føle at man fulgte Pippa på sidelinjen i hendes søgen på retfærdighed. 
Så søger du en krimi som er fangende, fuld af mysterier og en underholdende hovedperson, så kan jeg helt bestemt anbefale denne her! Så håber jeg bare I bliver ligeså fanget af handlingen som jeg gjorde! 










Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

torsdag den 20. juli 2023

Uopfordret anmeldereksemplar: Havet kalder.

Havet kalder. 

Titel: Havet kalder. 

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes. 

Forlaget: Alvilda. 

Udgivet: 04/05-2023. (genudgivet)

Antal sider: 274. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 



En ny chance. 

Vanja begik selvmord for to år siden ved at kaste sig i havet. 
Nu får hun en ny chance for at leve. Men al den smerte, hun forlod, er der stadig, og havet kalder på hende. 
Mens Vanja kæmper for ikke at miste sig selv igen, møder hun Frederik, og livet får pludselig ny betydning. 
Kan kærligheden blive hendes redning






Havet kalder er en smuk bog om identitet, myter, kærlighed, sorg og selvmord. Det er en bog som indeholder mange hårde, men utroligt vigtige emner, og som slet ikke er til at slippe når man først kommer i gang. 
Dette er en genudgivelse, bogen gik tidligere under navnet "Livet tilbage" som forlaget også udgav tilbage i 2019, dette er dog første gang jeg læser Vanja og Frederiks fortælling. 

Jeg læste bogen i forbindelse med et readalong der kørte på instagram kort efter genudgivelsen, så derfor må jeg sige at jeg læste bogen over længere tid end jeg normalt ville have. Havde jeg læst den selv, så ved jeg bare, at jeg med sikkerhed havde læst den i et hug, da den virkelig er svær at slippe. 
I løbet af bogen følger vi Vanja, men vi får også kapitler fra hendes søster og Frederik, og kapitlerne skifter ligeligt mellem de tre parter. Normalt har jeg oftest en favorit at følge, men i denne her var jeg fanget af alle vores tre hovedpersoner lige meget. 
De slås hver især med noget, Vanja er dog nok lidt den der er hårdest ramt, hun har jo trods alt begået selvmord en gang og ikke ved om hun vil blive denne gang... 

Vanja begik selvmord for 2 år siden, da hun kastede sig i havet. Ingen ved hvorfor hun forlod dem, men nu er hun tilbage, og har fået en ny chance for at leve.
Smerten er dog ikke væk, og havet kalder på hende. Skal hun give livet en ordentlig chance? Eller skal hun lytte til havets kalden? 
Da hun dog møder Frederik, den nye tilflytter, får livet dog en anden betydning for hende, men er kærligheden nok til at holde hende på land? 

Jeg vil ikke spoile for meget om den her myte som bogen drejer sig omkring, og hvordan havet spiller ind og "kalder" på Vanja, det er noget i selv hurtigt får et indblik i, hvis i giver bogen en chance. 
Jeg kan dog fortælle at det er en interessant myte, som virkelig overraskede mig meget da jeg begyndte på bogen. Starten var nemlig meget anderledes end jeg havde regnet med, generelt var hele bogen noget andet end forventet, men bestemt ingen skuffelse. 
Vanja er en plaget pige, og man kan mærke at hun kæmper hårdt med tankerne, skyldfølelsen og sin fortid da hun vender tilbage til sin familie. Det også tydeligt at hun udvikler sig efter hun kommer tilbage, og det en udvikling jeg virkelig nød at se, og som varmede meget. 
Vi følger jo også Frederik og Vanjas søster. Frederik er en knægt med mange tanker og frustrationer i starten, og var en som gjorde mig meget nysgerrig. Hans hemmeligheder gjorde mig nysgerrig, og jeg var ivrig efter, at finde ud af hvorfor hans far bragte ham til Odinsøerne, og hvad der var sket siden de måtte flytte fra København. 
Ligesom Vanja, gennemgår han også lidt af en udvikling, og bliver lidt mere åben overfor fremtiden og sin nye hverdag. Samtidig er han virkelig også god for Vanja, og omvendt gjorde hun også noget godt for ham. 
Søsteren er en vred pige, men her sker der også en udvikling, men jeg vil dog ikke afsløre for meget om hende, det synes jeg selv i skal opleve. Hun gjorde mig dog nysgerrig, og var en der rent faktisk var nem at relatere til og forstå. 
Handlingen var super spændende, og endnu engang har forfatter Nicole Boyle Rødtnes, skabt en fantastisk velskrevet historie, med stærke følelser som griber læserne. Jeg kan helt bestemt anbefale bogen her, hvis i søger en medrivende læsning, som indeholder vigtige men hårde emner, og som virkelig sætter gang i tankerne og følelserne under læsningen. 









Bogen er tilsendt af forlaget som overraskelse til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

tirsdag den 18. juli 2023

Anmeldereksemplar: Stav til sorg.

Sorg. 

Titel: Stav til Sorg. 

Forfatter: Eva Munk. 

Forlaget: Klippe. 

Udgivet: 21/04-2023.

Antal sider: 528.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren, 
så mange tak til Eva Munk. 



Stav til Sorg. 

Jeg går i en millard stykker. Eksploderer som stjerner i atmosfæren. Forsvinder i et sort hul af tårer og snot. Mine knæ kollapser under mig. Det værker i kroppen, da jeg rammer jorden. Men jeg kan ikke gøre noget, end ikke røre mig. Er lammet af sorgen, der indhenter mig med katapultkraft.

Gustavs bedste ven Benjamin døde i en trafikulykke. Rasmus' far faldt om med hjertestop. Ofelias mor gik bort efter et længere sygdomsforløb. Sidsels mormor har svær demens og er på en måde allerede væk.

I august mødes de fire unge i en sorggruppe. Sammen skal de undersøge, hvad sorg egentlig er og gør ved en. Hvorfor kan sorgen være så svær at sætte ord på? Og hvordan får den så meget magt?




Det er ingen hemmelighed at jeg elsker Eva Munks bøger, og forfatterens evne til at skabe en medrivende handling, fuld af stærke følelser, som stort set alle på en måde vil kunne genkende og sætte sig ind i. Så da jeg hørte om denne bog her, vidste jeg uden tvivl, at den skulle læses.
"Stav til Sorg" er endnu en følelsesmæssig bog, som er spækket med en masse følelser og en medrivende handling, og endnu engang har forfatteren imponeret mig! 

Da jeg begyndte på bogen, havde jeg en del forventninger til den. Heldigvis kunne jeg hurtigt fornemme at den levede op til dem alle. 
Jeg blev hurtigt fanget, og utroligt rørt af vores fire hovedepersoners fortællinger, som hver især er rørende og hårde, men genkendelige og forståelige. 

Fire unge begynder i en sorggruppe. Her skal de sammen undersøge hvad sorg er, og hvad den gør ved en. 
Gustavs bedste ven døde i en trafikulykke. Rasmus far faldt om med hjertestop. Ofelias mor er gået bort efter et sygdomsforløb, og Sidsels mormor har svær demens, og forsvinder mere og mere fra hende. 
Hver især skal de bearbejde sorgen der kommer med tabene, men kan de gøre det alene?

Sorg er noget de fleste af os kan sætte os ind i, men alligevel kan det nogle gange være svært at sætte sig helt ind i, hvordan andre folk håndterer sorgen og påvirkes af den. 
Her i denne bog kommer vi utroligt tæt på fire unge, som hver især har mistet eller er på vej til at miste en som står dem nært, og jeg må sige, at mange af følelserne de kommer gennem er utroligt relaterbare og forståelige, men gav alligevel også et mere dybdegående indblik i sorgens processer. 
Generelt kommer vi jo tæt på dem alle, og vi ser hvordan de langsomt åbner sig overfor hinanden, hvilket er en virkelig smuk proces. Her lærer de hinanden og at sorgen er acceptabel og en del af livet, og at det samtidigt også er okay at støtte sig op af hinanden. 
Selve handlingen er smuk, og medrivende, og jeg slugte bogen på ingen tid. 
Vores fire karakterer er også utroligt relaterebare og spændende at følge. Det er fire utroligt forskellige individer, som finder trøst og hjælp i hinanden, og jeg må sige det var interessant at følge dem gennem den proces de skal gennem. 
Samtidig vil jeg også sige at hvis man ikke selv har oplevet tabet af en, eller sorg generelt, så vil jeg sige dette er en smuk bog som sætter en udefra ind i, hvordan det kan påvirke den der står tilbage og skal bearbejde sorgen. 

Sproget er let, kapitlerne er korte og handlingen medrivende, så endnu engang tog jeg mig selv i at flyve gennem handlingen på ingen tid. 
Endnu engang formår Eva Munk at skabe en bog med en handling og omgivelser som er utroligt nemme at forestille sig livagtigt, som var man selv med på sidelinjen. 
Samtidig er der også skabt et livagtigt og ægte persongalleri, hvor det er let at forestille sig alle bipersonerne, som ægte personer. Ikke en eneste virkede flad eller malplaceret for bogens handling, så det er endnu et stort plus. 
Så alt i alt er det en smuk bog, som jeg varmt kan anbefale til alle, som søger en følelsesmæssig bog som virkelig rør en under læsningen! 











Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

lørdag den 15. juli 2023

Wrap-up Juni. - 2023.

 Wrap-up for juni måned. 

Juni måned er nu slut, og vi er gennem første halvår af 2023. 
Læsningen har været blandet det første halvår, og lidt sløvere end sidste år, men jeg har så også haft en del mere at se til. 
Med det sagt er jeg tilfreds og godt med i mit læsemål for 2023. 
Men nu til det indlægget egentlig skal handle om, nemlig juni måneds læste bøger! 
Jeg fik læst hele 7 bøger og påbegyndt en enkel, som jeg dog ikke lige nåede at få læst færdig. 
Så i alt blev det til ca. 3140 sider læst i løbet af juni. 
Det lidt mindre end jeg havde håbet på, men med det sagt så havde jeg også lige et par eksamener der skulle overstås, og så var jeg bare virkelig træt den første uges tid efter. 
Men nu er jeg så klar til sommerferie og meget mere læsning i juli måned! 

Men nu til listen over de læste bøger! 

  1. Vogternes fald #2, Blodsbånd. Skrevet af Carsten Bossen Christiansen. - 5 Stjerner. 
  2. Stav til sorg. Skrevet af Eva Munk. - 5 Stjerner. 
  3. Himmelkrystallens børn #3, Kampen for verdensbalancen. Skrevet af Mette Østergaard. - 1 Stjerne. 
  4. Credokæden. Skrevet af Lone Sole. - 4 Stjerner. 
  5. Jeg har kysset Shara Wheeler. Skrevet af Casey McQuiston. - 5 Stjerner. 
  6. Tågespind #1, Ellekongen. Skrevet af Signe Fahl. - 5 Stjerner. 
  7. Stjernekrønikerne #6, Kalanthas hjerte. Skrevet af Mads Schack-Lindhardt. - 5 Stjerner. 
  8. Legendens ridder #3, Kongens hemmelighed. - Her fik jeg kun læst de første 136 sider. 


Det er så min korte oversigt over de læste bøger i juni måned! 
Der var en masse fantastiske bøger på min liste, men en bestemt bog rørte mig lidt ekstra. 
Bogen der gjorde det var "Stav til sorg" som er en følelsesmæssig bog, som jeg virkelig kunne relatere til, og sætte mig ind i. 
Den er velskrevet, har et fyldigt persongalleri og en rørende handling, og jeg kan virkelig ikke anbefale den nok. Læs den og elsk den forhåbentligt lige så meget som jeg gør! 









Mange tak til forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne! 

Forlaget Klippe: http://forlagetklippe.dk
Forlaget Krabat: https://forlagetkrabat.dk
Forlaget Memoris: https://memoris.dk
Forlaget Uglen og Ulven: https://www.ulvenoguglen.dk
Forlaget Straarup & Co: https://straarupogco.dk

tirsdag den 11. juli 2023

Anmeldereksemplar: Darcy & Rachel #2. - I Tykt og Tyndt.

Darcy & Rachel. 

Titel: Darcy & Rachel #2. - I Tykt og Tyndt. 

Original titel: Darcy & Rachel #2. - Something Blue. 

Forfatter: Emily Giffin. 

Udgivet på dansk ved: Forlaget Memoris. 

Udgivet på dansk den: 09/05-2023. 

Antal sider: 395. 

Antal stjerner: 4/5

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 



I tykt og tyndt. 

Darcy havde det perfekte liv: Hun skulle giftes, og hendes bedste veninde var der til at dele alle livets fantastiske stunder med hende. Folk omkring hende syntes, at hun var det smukkeste og mest vidunderlige, der kunne gå på to ben.
Men bedsteveninden stjal den forlovede, og for første gang i sit liv står Darcy nu mutters alene. Og så er hun tilmed gravid. Darcy flygter til London for at genfinde sig selv. Men måske er det på tide at lægge stilen om og finde ud af, hvad der virkelig betyder noget her i livet.




Jeg læste fornyeligt "Min bedste venindes forlovede" som er en forgænger til denne her. Jeg vil dog mene, at man godt kan læse dem uafhængigt af hinanden, da meget af foregående bogs handling bliver nævnt i denne her. 
Dog anbefaler jeg da helt klart at læse dem begge, da de begge er utroligt underholdende og gode læseoplevelser. 

Da jeg begyndte på bogen her, var jeg meget spændt på at skulle følge Darcy tæt på. I første bog kunne jeg nemlig på ingen måder fordrage hende. Hun var overfladisk, egoistisk og utroligt dobbeltmoralsk, generelt irriterede hendes personlighed mig virkelig meget, så jeg var spændt på om jeg også ville synes det i denne her. 
Og det må jeg bestemt sige, at jeg gjorde! Faktisk synes jeg det var endnu værre at følge hende tæt på, end at høre om hende fra en andens synsvinkel. 
Darcy er en kvinde som virkelig sætter pris på sit udseende, hvilket også lidt virker som alt hvad hun har. Det hvert fald lidt det hun selv føler. Bare hun er smuk, så alt godt. Hvert fald lige indtil veninden stjæler hendes forlovede, og hun ender med at blive gravid, med manden hun selv var sin forlovede utro med... 

Darcy havde det perfekte liv. Hun havde en lækker forlovet, og hendes bedste veninde var der altid for hende, og til at dele alle de perfekte stunder med. Pludselig manglede hun både den forlovede og veninden, og står alene og gravid med en helt anden mands barn... 
For at flygte fra det hele tager hun til London, hvor hun vil genfinde sig selv, og måske endda lægge hele stilen om, og finde ud af hvad hun virkelig gerne vil. 
Men hvad betyder det for hende at lægge stilen om, og hvad kræver det? 

Jeg må sige at gennem de første 300 sider, kunne jeg virkelig ikke fordrage Darcy. Selve handlingen var jeg da fanget af, og jeg var da også fanget af den måde som Darcy konstant pålagde alle andre skylden for, hvor forfærdeligt hun havde det, og hvordan hun ikke kunne se sine egne fejl. 
Gennem det meste af bogen nægter hun nemlig at tage ansvar for sin del af bruddet med Dex. Hun ser det som Dex og Rachels fejl, og at hun intet har gjort forkert, hvilket i min verden er meget dobbeltmoralsk, for hun gjorde jo egentlig det samme. 
Samtidig er det egentlig også lidt som om hun ikke helt vil acceptere faktummet, at hun er gravid og nu har et andet liv at tænke på end sit eget. Hendes verden centrerer stadig meget om sit udseende, shopping og at finde en ny rig mand som kan tage sig af hende. 
Jeg kunne dog egentlig godt forstå, hvorfor hun er blevet som hun er, med den opvækst hun har haft. Hendes familie har ikke støttet op om hendes faglige viden eller opførsel overfor andre, men derimod kun kommenteret og rettet på hendes udseende, hvilket jo gør, at det giver mening, at det er det eneste hun går op i. 
Med det sagt, så sker der noget da hun ender i London. Efter noget tid, får hendes "roommate" nok af hendes attitude og opførsel, og giver hende et indblik i virkeligheden. Hun begynder så småt at acceptere sine egne fejl og dummerter, og begynder at lægge sin attitude om. Jeg så faktisk en tydelig ændring i hende, og en udvikling til noget positivt, og begyndte dermed at synes lidt mere om hende, da hun begynder at tage ansvar over for sig selv, sine fejl og sin graviditet. 
Grunden til jeg ikke kunne give bogen den sidste stjerne, var dog at den her virkelig fine udvikling kom alt for sent i bogen efter min mening, og virkede derfor ret forhastet. Var udviklingen begyndt måske 50-70 sider før den gjorde, så tror jeg bestemt den havde trukket den sidste stjerne i land, for den gjorde virkelig noget skønt for bogen, og gjorde både handling og hovedperson skøn.
Så alt i alt vil jeg siger at selvom jeg ikke kunne fordrage Darcy i over halvdelen af bogen, var der bestemt noget ved handlingen som virkelig fangede mig, og med tiden vandt Darcy også lidt af min interesse. 
Så har du læst første bog i serien, eller bare søger en underholdende bog, med lidt af en karakterudvikling, så kan jeg bestemt anbefale bogen her! 










Bogen er tilsendt af forlaget til en anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

torsdag den 6. juli 2023

Anmeldereksemplar: Legenden om Agrat #2. - Hævnens broderskab.

Legenden om Agrat. 

Titel: Legenden om Agrat #2. - Hævnens Broderskab. 

Forfatter: Anne Mette Asp. 

Forlaget: Facet. 

Udgivet: 07/04-2023. 

Antal sider: 402. 

Antal stjerner: 4/5. 


Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Hævnens Broderskab. 

Jeg hørte suset fra en pil, der hvislede tæt forbi mig. Så var jeg inde mellem de første træer og satte farten op. Blodet pumpede hidsigt i min krop, men vagten ville ikke få noget ud af at bruge buen nu. Hvis han ville fange mig, måtte han løbe … 

Da Agrat modtager en uventet besked, bliver det starten på en hård kamp for at slippe ud af det net af had og ondskab, som en hævngerrig fjende vikler ham ind i. Og ikke nok med, at han slås for sit eget liv og frihed … han må også forsøge at få rede på Sias uvisse skæbne. 




"Hævnens broderskab" Er den spændende fortsættelse til "Jernstaven", som er starten på Agrats rejse og kampe. 
Denne bog har jeg ventet meget spændt på, specielt i håbet om at få svar på nogle af alle mine spørgsmål fra første bog i serien. 
Nu har jeg dog læst den, og sidder med endnu flere ubesvarede spørgsmål. Jeg er bestemt utålmodig efter tredje bog i serien nu. 

Denne fortsættelse starter som sådan roligt ud. Vi møder endnu engang Agrat, og ser hvordan hans liv sammen med Sia har udviklet sig, efter hele kaosset fra tidligere bog om jernstaven. 
Agrat og Sia lever som sådan et stille liv i Agrats hjemby. Dog er de ikke helt velkomne, da mange føler at  Agrat begik landsforræderi i krigen med jernstaven. 
Der går dog ikke lang tid før kaosset omkring Agrat endnu engang bryder ud. En dag får han nemlig en besked om, at hans bror har brug for ham. En besked der ender ud i Sias kidnapning, og at han endnu engang må kæmpe hårdt for sit eget og sine kæres liv og fremtid. 

Jeg må sige at denne to'er virkelig overraskede mig, og var meget bedre end forventet. Mange af de små detaljer som irriterede mig fra første bog synes jeg virkelig var blevet forbedret. 
F.eks. oplevede jeg at Agrats udvikling virkelig var gået i gang, og at han ikke længere bare var den unge naive knægt fra første bog, som bare sprang i med begge ben. 
Han virkede mere velovervejet, samtidig med han stadig var den betænksomme fyr, som helt gerne sætter alle andres velfærd før sit eget. 
Samtidig oplevede jeg også at han udviklede sig meget i løbet af denne bog, og blev til en fyr jeg virkelig kom til at synes om og håbe på alt det bedste for i fremtiden. 
Handlingen var bestemt også fangede, og bestemt mystisk. 
Mystiske fjender dukker op, og forbindelsen mellem dem og Agrat er længe om at blive klar, hvilket også gjorde at jeg som læser virkelig blev fanget. Jeg måtte bare vide, hvorfor de var så meget efter Agrat, da de ikke rigtigt havde været inde i billedet før. 
Det var bestemt også en af grundene til at jeg ikke slap bogen før jeg havde vendt sidste side. 
Dog kunne jeg ikke give bogen, den sidste stjerne, og det er fordi jeg stadig føler den mangler lidt. Bogen lægger meget op til at skulle handle om fantasy og magi, men jeg synes næsten ikke vi får noget at vide om denne del heller. Samtidig føler jeg også at vi stadig mangler noget mere baggrundsviden omkring "det" som Agrat stadig slås med. Første bog lagde nemlig op til at det var en stor del af handlingen, men jeg synes ikke rigtigt vi får nok at vide om hvad "det" er. 
Så det er to detaljer jeg håber på mere af i tredje bog. Mere magi, og mere viden om "det". 

Sproget er stadig let, og tekstsstørrelsen er en behagelig og lækker størrelse for øjnene. Så sammen med det, og den utroligt medrivende handling, som virkelig ikke er til at slippe, så følte jeg endnu engang, at jeg bare fløj gennem bogen på ingen tid. 
Endnu engang bruger forfatteren et detaljeret billedsprog, som gjorde det let at leve sig ind i handlingen og føle man nærmest fysisk fulgte Agrat på sidelinjen. 
I denne del møder vi endnu engang en pæn håndfuld nye karakterer, og her vil jeg faktisk rose forfatteren denne gang. Jeg oplevede et mere fyldigt og medrivende persongalleri. Bipersonerne virkede fyldige og ægte, og gjorde mig rent faktisk nysgerrig efter at vide mere om dem. Så det et stort plus, at jeg ser fremskidt i forfatterens skrivestil her. 
Alt i alt glæder jeg mig meget til at læse videre på serien, og kan varm anbefale serien til jer fantasylæsere som elsker middelalderuniverset, karakterudvikling, action og drama, at give den en chance! 













Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

søndag den 2. juli 2023

Tbr juli. - 2023.

 Tbr for juli måned. 

Sommerferie = Læsning!!!
Jeg fik sommerferie i sidste måned, og det betyder, at jeg bestemt har planer om at læse meget mere end jeg har gjort de sidste par måneder! 
Nu har jeg nemlig mulighed for at læse og evt træne lidt mere uden at få dårlig samvittighed over at sætte tid af til andet end skole og lektier. 
Jeg er allerede i gang med månedens første bog, da jeg ikke lige nåede at afslutte den inden juni sluttede. 
Men ellers har jeg planer om at læse en masse dansk fantasy, da jeg igen i år har fået æren af at være en del af Dansk Fantasy's bogbloggerpanel i forbindelse med priserne der skal uddeles i september til Esbjerg fantasyfestival. 
Jeg har allerede fået læst en del af dem der er nomineret i år, men har stadig en pæn stak til gode, som jeg virkelig glæder mig til at komme i gang med! 

Men nu til min tbr!

  1. Legendens ridder #3, Kongens hemmelighed. Skrevet af Jeanette Sigtenborg. - Anmeldereksemplar. - Jeg begyndte på bogen i slutningen af juni måned, og er virkelig blevet fanget! Har været spændt på slutningen her længe, og er virkelig spændt på hvordan serien ender! - Kraften fyldte hver en afkrog af mig. Den var ren og ældre end verden selv, og for første gang, siden jeg havde forladt mit hjem, fordampede al min usikkerhed om Legenden og mig selv. 
    Fredsmødet nærmer sig, og alt imens Elna prøver at få sin bror ud af fjendens kongestad, strammer kong Lukas grebet om byen. Oprør lurer i gaderne, og den kongelige garde er på sporet af dem. Samtidig hjemsøges Elena af skræmmende drømme om legendens sværd og en hvid bjørn. Med livet som indsats beslutter hun sig for at finde ud af mere om Legenden om den hætteklædte ridder, for måske er det nøglen til at stoppe krigen?
  2. Awen #3, Flænger i tiden. Skrevet af Nathali & Bettina Liane. - Anmeldereksemplar. - Tilbage i maj modtog jeg denne smukke bog, som jeg har været ved at gå til af utålmodighed efter at læse! Bog 2 sluttede jo med noget af en cliffhanger, og jeg har næsten lige lyttet til den igen for at blive klar til denne spændende fortsættelse. Er dog også virkelig nervøs for hvor det hele leder hen nu. - Aia er i sorg. I flere måneder har hun lukket sig inde i sin kahyt på vogternes skib Galathea, men ved Sigøjnernes Midnatsgilde opdager hun, at der måske findes en måde at genoplive de døde på. På trods af risikoen for at det ender galt, gennemfører Aia et tvivlsomt ritual, men kort efter breder mystiske tidsforstyrrelser sig på Galathea, og folk begynder at forsvinde. Har det noget med ritualet at gøre? Og findes der en måde at stoppe det på?
  3. Sharmanens hemmelighed. Skrevet af Kristine Camille Sommer. - Anmeldereksemplar. - For lidt tid siden modtog jeg et eksemplar af bogen her, og den lyder virkelig spændende. Så nu er det tid til at få læst den! Det er også en af bøgerne som er nomineret til priserne i år. - 4500 år før vores tidsregning. Om få dage afholdes årets største forårsfest med ritualer, ofringer og sanseløs fest under fuldmånens første stråler. Andrak har levet hele sit liv isoleret som nomade med sin mor, der er shaman. Nu er de på vej til festpladsen, og hans egen indvielse som shaman kommer nærmere. Det er hans skæbne. Men Andrak bærer på en stor hemmelighed. Inderst inde drømmer han om at leve et helt almindeligt liv på en af de mange bopladser. Et liv med familier, mandefællesskaber – og piger. 
    Da fremmede begynder at hærge og plyndre bopladser i deres område, må Andrak og hans mor flygte. Det vender op og ned på deres liv, og pludselig får Andrak helt nye muligheder. Hvis han kan skjule sin hemmelighed... 

  4. Magismondo #1, Fangen fra Ulvmarken. Skrevet af Lene Dybdahl. - Anmeldereksemplar. - Da jeg hørte forfatteren udkom med noget nyt blev jeg virkelig nysgerrig! Jeg har nemlig været vild med forfatterens tidligere serie "Skyriel", og er spændt på om denne her bliver mindst lige så spændende! Så den glæder jeg mig virkelig til at begynde på. - I Magismondos verden er magiske evner sjældne og eftertragtede. Formskiftere, tankehviskere, aromatikere, vanddrivere og ildmagere er værdsatte juveler i de kongeliges samling. Når de altså bliver fundet. Alt dette ved 17-årige Pil intet om. Hun vokser op i en skovhytte nær landsbyen Bøgene i kongeriget Ulvmarken langt væk fra hoffet. Pil har dog opdaget at hvis hun ikke passer på, bliver den lille gnist i hendes håndflade til flere når hun mindst ønsker det. En mørk aften kommer hun op at slås med sin ærkefjende Fenri, og hun kan ikke længere holde vreden og magien inde. Rygterne om Pils ustyrlige ildkræfter breder sig til kongens slot, og hun må flygte over hals og hoved med kongens soldater i hælene. Hun ender i hovedstaden, Rimskjold, hvor slåskampe og uorden straffes med forvisning til fangelejren Golgutu i landet på den anden side af havet. Pil må lære at styre sit temperament hvis hun ikke vil havne blandt Ulvmarkens værste forbrydere ...
  5. De glemte vogtere #2, Tidsdyret. Skrevet af Andreas Boeskov. - Anmeldereksemplar. - Jeg blev egentlig inviteret til et event da bogen her udkom, men jeg kunne desværre ikke deltage, da jeg havde nogle eksamener som jeg skulle være klar til. Jeg var dog så heldig at forlaget ville sende mig bogen, så nu kan jeg få læst videre på denne medrivende serie, hvilket jeg virkelig glæder mig til! - Asger nyder at være medlem af vogterne. Han bliver hele tiden bedre til at bruge sine drømmekræfter og beskytte verden – selvom han indimellem oplever at blive unødigt rasende og aggressiv, når de er i kamp …
    En mystisk hændelse sætter vogterne på sporet af det gådefulde Tidsdyr. Det bringer dem på en vild mission rundt i verden for at redde menneskeheden – og en ny ven. Men pludselig er det svært at vide, hvem der er ven, og hvem der ikke er. 
    Måske kræver denne mission mere, end deres evner kan bære.

Det er så de bøger som jeg har planer om SKAL læses i løbet af måneden. 
Jeg har dog også planer om at få læst videre på "The Black Dagger Brotherhood" serien, da jeg simpelhent er nød til at læse videre på serien nu hvor jeg har mere tid! 
Nu har jeg jo heller ikke mange tilbage som er oversat, men så er det jo heldigt der snart udkommer et par stykker mere, hvilket jeg også glæder mig meget til! 

Skal i læse noget specielt i juli? 










Mange tak til forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne! 

Forlaget Straarup & Co: https://straarupogco.dk
Forlaget Turbine: https://turbine.dk
Kristine Camille Sommer: Forfatterens Facebook side.
Gyldendal forlag: https://www.gyldendal.dk
Andreas Boeskov: Forfatterens Facebook side.
Nathali & Bettina Liane: Forfatternes Facebook side.

lørdag den 1. juli 2023

Anmeldereksemplar: Ellen Knivsbærer #1. - Den skibbrudne.

Ellen Knivsbærer. 

Titel: Ellen Knivsbærer #1. - Den Skibbrudne. 

Forfatter: Alexandra Vinther. 

Forlaget: Krabat. 

Udgivet: 25/01-2023.

Antal sider: 214.

Antal stjerner: 3,5/5.

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Den Skibbrudne. 

Ellen er tjenestepige hos fattige fiskere. En ganske almindelig pige. Næsten.

Ellen er nysgerrig og interesserer sig for videnskab, og hvordan verden hænger sammen.

En stormfuld nat forandrer hendes liv sig for altid. Et fremmed skib kommer i havsnød, og en overlevende bringes i land. 
En overlevende, der er såret og ejer af en magisk kniv. En kniv, der for alt i verden ikke må falde i de forkerte hænder.





"Ellen Knivbærer" Er en serie jeg først hørte om kort efter udgivelsen, men den fangede hurtigt min nysgerrighed med sit middelalderagtige univers og utroligt medrivende bagsidetekst, som lagde op til en mystisk handling præget af fantasy. 
Nu er den læst og hvor må jeg sige, at det var en utroligt interessant start på serien. Jeg venter spændt og utålmodigt på næste bog i serien. 

Da jeg begyndte på bogen, indså jeg hurtigt at handlingen og bogens tempo var lidt anderledes end jeg lige havde forventet. 
Bogen starter som sådan intenst nok ud, med det fremmede skib som kommer i havsnød, og en mystisk fremmede overlever og bringer en magisk kniv med sig. 
Derefter falder tempoet også lidt igen og er meget jævnt frem mod slutningen.
Ellen kommer i besiddelse af den magiske kniv, og finder hurtigt ud af hvordan den fungerer. Da nogen kommer for at lede efter kniven, gør hun også alt hvad hun kan for at skjule den, så den ikke ender i forkerte hænder. 
Som sådan sker der ikke voldsomt meget på de her lidt over 200 sider. Bogen starter roligt ud med, at vi bliver præsenteret for Ellen, kniven og nogle karakterer som jeg kan forestille mig senere får stor betydning for Ellens videre rejse med den magiske kniv. 
Samtidig bliver vi også så småt sat ind i hvordan universet fungerer. Det er præget af et middelalder vi kender, samt genkendelige magiske træk, jeg kunne dog fornemme at den magiske del vil udvikle sig endnu mere i en kommende fortsættelse, hvilket jeg er meget spændt på at høre mere om. 
Forfatteren har efter min mening skabt en spændende start på serien, som sætter gang i en masse spørgsmål og tanker hos os læsere. 
Jeg sidder hvert fald med mange spørgsmål til den sidste del af fortællingen, hvor Ellens rejse rigtigt begynder, og hun ikke længere bare er en tjenestepige ved fattige fiskere. 
Ellen er en interessant karakter. På mange måder virkede hun en smule flad i starten, lidt kedelig i sin personlighed. Dette ændre sig dog meget som vi kommer længere ind i bogen, og hun kommer i besiddelse af kniven. 
Vi ser flere sider af hende, bl.a. en meget betænksom side. Hun går meget op i at hendes venner har det godt, og det elskede jeg ved hende. 
Hun går gennem lidt af en karakterudvikling mens hun presses til at tage svære beslutninger, og som kan sætte hendes eget liv i fare. Karakterudviklingen er en del jeg specielt glæder mig til at opleve mere af i næste bog. 
Så alt i alt vil jeg sige at med den rolige start på handlingen, og den allerede interessante karakterudvikling, er jeg virkelig blevet fanget af Ellens historie. 

Sproget er super let, og med den smule tekst der står på siderne og den interessante handling, flyver man gennem bogen på ingen tid. 
Forfatteren bruger et let billedsprog, som utroligt nok stadig er detaljeret i en grad, som gjorde det let at leve sig ind i handlingen og forestille sig alt fra omgivelserne til personerne og handlingen som en lille film. 
Vi møder en pæn håndfuld bipersoner i denne første bog, og trods Ellen virkede lidt flad i starten, så vil jeg sige at forfatteren er super god til at gøre bipersonerne interessante, fyldige og relevante for handlingen. Jeg er meget spændt på forhåbentligt, at høre mere om den mystiske smeds baggrund i næste bog. 
Jeg er altså positivt stemt omkring denne start på serien, og kan varmt anbefale den til alle fantasyelskere, og specielt til jer der måske ikke er de stærkeste læsere, da den er let og medrivende. 











Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.