Sider

fredag den 4. august 2023

Tbr August. - 2023.

 Tbr for august måned.

Vi har nu ramt august måned, og det derfor blevet tid til en ny tbr. 
August er dog også den måned hvor jeg begynder på skole igen, og faktisk starter mit tredje og sidste HF-år. 
Det vildt at tænke på. Jeg føler næsten lige jeg har fortalt jer om at jeg ville starte på min HF, men det er jo så 2 år siden nu. 
Nå, men med skolestart, bliver der nok også lidt mindre tid til læsningen, med det sagt har jeg stadig sammensat en tbr, af bøger som jeg bare må læse i denne måned! 
Jeg har dog allerede læst en enkel bog, jeg blev nemlig i slutningen af juli virkelig fanget af, "The Black Dagger Brotherhood" serien igen, og har lige afsluttet bog nr. 35, som også er den sidste som på nuværende tidspunkt er oversat til dansk.
HELDIGVIS udkommer der allerede her d. 8. august 2 mere på dansk, som jeg glæder mig helt sindsygt til!!
Men nu er det tid til min tbr! 

  1. God pige, ondt blod #2. Skrevet af Holly Jackson. - Et anmeldereksemplar. - Det her er en jeg virkelig har glædet mig til at læse! Det er fortsættelsen til, "En god piges guide til mord" som virkelig tog mig med storm tidligere på året. Jeg glæder mig virkelig også til at følge Pippa Fitz-Amobi endnu engang, og se hvilke vilde teorier hun kaster sig ud i denne gang! - Jamie Reynolds forsvinder på seks-årsdagen for Andie Bell og Sal Singhs død. Politiet gør intet ved det, så endnu engang må Pip afsøge de skumle afkroge af byen og løse mysteriet. Denne gang lytter alle dog med i hendes nye, populære podcast – men når hun frem til morderen, før det er for sent?Andet bind i Holly Jacksons nervepirrende YA-krimi-serie fortsætter, hvor En god piges guide til mord slap, og holder med et effektivt plot læseren fuldstændig fanget.
  2. Den vigtigste rolle. Skrevet af Sinus Reuss. - Et anmeldereksemplar. - Dette er en bog som jeg ikke har hørt så meget om. Den lyder dog super interessant, og som en bog der indeholder vigtige budskaber, så da forfatteren tilbød mig et eksemplar, kunne jeg ikke sige nej! Glæder mig til at fordybe mig i bogen, og se om den er lige så god som den lyder. - William har alt og får alt. Selvfølgelig skal han også have hovedrollen som prins i niendeklassernes årlige teaterstykke. Men så dukker Michael op, skolens værste bølle, og han spiller, så verden går i stå og stjæler Williams rolle. I raseri melder William sig til stykkets eneste anden hovedrolle prinsessen. Der er bare lige det, at prinsessen skal kysse prinsen til sidst. William er tvunget til at arbejde tæt sammen med Michael for at gøre stykket til skolens bedste nogensinde, og han opdager, at Michael slet ikke er, som han troede. Men han opdager også, at Michael slæber rundt på en rystende hemmelighed.
  3. Nøglen til fortiden #2, Arternes oprustning. Skrevet af Pernille Van Dijk. - Et anmeldereksemplar. - I 2022 læste jeg den første bog i serien her, og må sige den virkelig fangede mig. Den har et unikt plot, som virkelig var anderledes og fangende. Er spændt på hvor det hele leder hen, og hvordan de her mystiske arter vil opruste sig! - Dyrene opruster til kamp for at udslette menneskeheden. De har stjålet nøglerne fra menneskene og fordelt dem på seks verdensdele. Freja og Elias må skaffe nøglerne tilbage, inden dyrene fører deres plan ud i livet. De uddødes verden er et barskt sted fuldt af farer, og nøglevogterne opgiver ikke uden kamp.
  4. 78 grader. Skrevet af Kenneth Bøgh Andersen. - Et anmeldereksemplar. - Jeg tror faktisk aldrig jeg har læst noget af denne meget populære forfatter før. 78 grader er en meget tynd grafisk fortælling, og jeg må sige jeg tvivlede lidt da jeg tog imod den, men efter lige at have skimmet den hurtigt, så må jeg sige den virkelig virker interessant! Glæder mig til at gå i kast med den. - 78 grader er en dystopisk, tankevækkende og smuk graphic novel om den unge dreng Artem og hans forsøg på at overleve i en verden, der bogstaveligt talt er ved at brænde ned til grunden. Vand og mad er en mangelvare, og man skal ikke bevæge sig ud i den bagende sol for lang tid ad gangen. Alligevel gør Artem alt, hvad han kan for at holde sammen på sin familie og sig selv. Men måske er der slet ikke nogen vej uden om. Måske er det slet ikke meningen, at man skal overleve.
  5. Nøglen til fortiden #3, Arternes kamp. Skrevet af Pernille Van Dijk. - Et anmeldereksemplar. - Sammen med andet bind i serien, modtog jeg også den tredje, så den har jeg også planer om at få læst i løbet af august! Bliver spændende at finde ud af hvordan serien slutter. - Dyrene er på vej til jorden for at hævne sig på mennesket én gang for alle. Freja og Elias får brug for al deres mod og kræfter, hvis det skal lykkes dem at forhindre invasionen og redde menneskeheden. Men vil det være nok mod de sidste og stærkeste af nøglevogterne?

Det er så de 5 bøger jeg har planer om at læse i løbet af august måned! 
Med det sagt så har jeg da bestemt også planer om at læse de næste 2 brotherhood bøger, for tro mig, jeg vil ikke kunne lade vær! Samtidig udkommer der også snart en ny bog i Karin Slaughters populære serie "Will Trent", hvis ikke jeg tager helt fejl udkommer den d. 22. august, så mon ikke jeg også får læst den? 
Jeg har hvert fald et godt læseprogram for mig. 
Skal i læse noget bestemt?






Mange tak ti forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne og de kommende læseoplevelser! 

Forlaget Gyldendal: https://www.gyldendal.dk
Forlaget Klippe: http://forlagetklippe.dk
Sinus Reuss:
Forlaget Krabat: https://forlagetkrabat.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar