Sider

torsdag den 21. september 2023

Anmeldereksemplar: Nøglen til fortiden #2. - Arternes oprustning.

Nøglen til fortiden. 

Titel: Nøglen til fortiden #2. - Arternes oprustning. 

Forfatter: Pernille Van Dijk. 

Forlag: Krabat. 

Udgivet: 17/08-2023. 

Antal sider: 297. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er tilsendt af forlaget, 
så mange tak til dem! 



Arternes oprustning. 

Dyrene opruster til kamp for at udslette menneskeheden. De har stjålet nøglerne fra menneskene og fordelt dem på seks verdensdele. 
Freja og Elias må skaffe nøglerne tilbage, inden dyrene fører deres plan ud i livet. 
De uddødes verden er et barskt sted fuldt af farer, og nøglevogterne opgiver ikke uden kamp.




For et lille årstid siden begyndte jeg på serien "Nøglen til fortiden", og fornyeligt modtog jeg endelig de sidste to bøger i serien, så jeg kunne læse videre og finde ud af hvordan serien ville slutte. 
Det var bestemt også nogle fortsættelser jeg havde glædet mig til, for jeg var ivrig efter, at finde ud af om Freja og Elias ville få nøglerne tilbage inden dyrene gik i krig. 

Som sagt er det et års tid siden jeg læste første bog, så da jeg begyndte på denne fortsættelse, skulle jeg lige huske alle de små detaljer igen, før jeg kunne læne mig helt tilbage og leve mig ind i universet igen. Heldigvis tog dette ikke lang tid, og hvor må jeg sige jeg nød læsningen! 

Dyrene er ved at opruste til kampen mod menneskeheden så de kan få deres hævn. De har stjålet 6 nøgler og fordelt dem på forskellige verdensdele, hvor bestemte dyr skal beskytte dem indtil de går i krig. Dette er dog ikke nemt, da menneskerne Freja og Elias kommer for at skaffe nøglerne tilbage. 
Freja og Elias arbejder ihærdigt på at få nøglerne tilbage inden dyrene går i krig, men dette er ikke nemt, da de ikke ved hvilke dyr der har nøglerne. 
De må derfor begive sig ind i de uddødes verden, som er et barsk sted fuld af farer og farlige nøglevogtere som ikke giver op uden kamp. 

Jeg må sige jeg var ret nysgerrig efter at finde ud af, hvordan de forskellige dyr ville vogte over deres nøgler, for det var ikke alle der var lige intelligente, så jeg var spændt på om de nu kunne gemme dem for Freja og Elias. 
Jeg var virkelig også spændt på at finde ud af, hvordan de to unge ville finde nøglerne, for Elias er bestemt en interessant fyr med mange underlige eksperimenter i baghånden. 
I denne del sker der lidt forskelligt. Vi følger både dyrene og Frejas synsvinkler, hvor vi ser dem vogte og lede efter nøglerne, hvilket bestemt ikke er en nem sag for de to! Det altså meget det samme handlingen centrer omkring, med det sagt så var det aldrig kedeligt, for det var jo ikke ligefrem nemt for dem at få nøglerne tilbage. De må virkelig kæmpe for dem, og det ikke uden skader. 
I løbet af bogen kommer vi også tættere på de forskellige dyrearter, og vi lære dem bedre at kende. Vi får også deres historie, og mere info om, hvorfor de hader mennesker så meget at de bare må hævne sig. Det var interessant, og jeg følte virkelig med nogle af de her dyr! Specielt sådan en som Mala fangede min interesse, og hendes historie skar virkelig i hjertet. 
Jeg var ikke Frejas største fan i første bog, og det er jeg sådan set heller ikke endnu. Dog vil jeg sige jeg bløder op over for hende, og synes så småt lidt bedre om hende. Hun er stadig ret kølig i sin udstråling, og til tider virker hun meget irritabel, men hun har udviklet sig en del siden vi mødte hende i starten, og jeg kan virkelig godt lide den udvikling. 
Elias udvikler sig også. Han er stadig den her frie person, som ikke rigtigt bekymre sig om noget, men bare kaster sig ud i udfordringerne, men jeg oplevede også at han blev mere seriøs og overvejende i denne del, hvilket jeg virkelig godt kunne lide. Jeg er dog stadig trist over vi ikke fik et par kapitler fra hans synsvinkel, for han kunne virkelig være interessant at følge helt tæt på. 

Sproget er stadig let, og der står ikke voldsomt meget på siderne. Så med det og den spændende handling, oplevede jeg man fløj gennem bogen på ingen tid. Faktisk fik jeg også læst den på få timer, fordi jeg bare blev så fanget af handlingen. 
Der bliver også stadig fyldigt og detaljeret billedsprog  som gør det let, at leve sig ind i handlingen og forestille sig alle de fantastiske og smukke naturområder som dyrene befinder sig i. 
I løbet af denne fortsættelse møder vi lidt nye dyr, når vi føler nøglevogterne tage tilbage til sine levesteder og flokke. Her vil jeg også sige forfatteren har klaret sig godt med fortsat at gøre nye karakterer fyldige og interessante. 
Så alt i alt vil jeg sige dette var en super find fortsættelse, og jeg kan stadig varmt anbefale serien, specielt til den yngre læser som måske skal træne lidt læsning, eller måske til dem der virkelig elsker dyr og at høre om anderledes racer! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldte efter egne holdninger og meninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar