Dronningens udvalgte.
Titel: Dronningens udvalgte #2. - Maskespil.
Forfatter: Julie Midtgaard.
Udgivet hos: Tellerup.
Udgivet den: 05/04-2024.
Antal sider: 506
Antal stjerner: 5/5.
Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem!
Maskespil.
Attenårige Kasmi dyster som Udvalgt i dronning Soras skyggespil.
Hun forstår til fulde at læretiden på slottet er et spil – og at livet uden for slottet også er det.
Hun forstår til fulde at læretiden på slottet er et spil – og at livet uden for slottet også er det.
Alle er brikker på spillepladen, og hun har planer om at være brikken der slår de andre hjem.
Det har hun i sinde at gøre via skyggespillet og det hemmelige netværk, Reden, hvor hun dybt under hovedstadens gader handler med landets kostbareste og farligste valuta:
Det har hun i sinde at gøre via skyggespillet og det hemmelige netværk, Reden, hvor hun dybt under hovedstadens gader handler med landets kostbareste og farligste valuta:
Hemmeligheder.
Når selve livet er et spil, er der så grænser for hvor langt man bør gå for at vinde?
Når selve livet er et spil, er der så grænser for hvor langt man bør gå for at vinde?
"Maskespil" har jeg glædet mig til lige siden jeg lagde "Skyggespil" fra mig, spændt på at se hvad der ville ske hvor det hele sluttede i forrige bog.
På en eller anden mystisk måde, havde jeg dog sjovt nok overset, at bogen skiftede synsvinkel i denne bog, og blev derfor meget forvirret i starten. Med det sagt, blev jeg dog hurtigt fanget igen, og meget investeret i den mystiske Kasmi, som vi kun kort og overfladisk har gjort bekendtskab med i "Skyggespil"
Vi følger den unge Kasmi, som også dyster i dronningens farlige skyggespil, kæmper om at blive dronningens nye rådsmedlem, ligesom de andre udvalgte gør.
Kasmi har dog også andre ting på dagsplanen, nemlig at skaffe informationer og dele dem videre til Reden.
I springer bogen lidt frem og tilbage i tidsperioder, hvor vi følger en ung Kasmi som bliver draget ind i skyggespillet, og hvordan hun udvikler sig og deler informationer hun får videre.
I starten skulle jeg lige holde tungen lige i munden, og være opmærksom på når vi skiftede i perioderne, for trods de er tydeligt beskrevet i kapitelskift, så var det nogle gange lidt svært ikke at rode perioderne sammen i farten, når man som læser er investeret og ivrig efter at finde ud af mere.
Med det sagt gik læsningen hurtigt, da jeg først helt blev fanget af Kasmi og handlingen igen.
Kasmi er en interessant pige. På mange måder er hun observant, rolig og fremme, men alligevel kan hun godt virke lidt naiv og godtroende.
Uden at spoile for meget, så er hun en del af Reden, et netværk som er under slottet og som udveksler informationer med en leder, en som ingen kender til ved ansigt eller navn. Faktisk kender ingen udover lederen til medlemmernes identiteter.
Det satte gang i en masse spørgsmål for mig. Hvordan kan man stole på en man ikke ved hvem er? Heller ikke selvom det er en som har hjulpet og reddet en som lille. Der er stadig bare så mange spørgsmål til personens identitet og intensioner.
Det går dog så småt op for Kasmi at der er noget råddent ved reden jo længere ind i bogen vi kommer, og her begynder man virkelig at se en karakterudvikling i hende.
Hun vokser, bliver mere spørgerende, nysgerrig og ivrig efter at finde ud af mere om Redens leder. Og den Kasmi kunne jeg virkelig godt lide.
Handlingen er generelt spændende, som alle de andre bøger i Luscuro universet har været. Men jeg mærker endnu mere til skyggespillet i denne her, og hvordan det udvikler sig efter vi tog afsked med Akela i første bog.
Flere spørgsmål dukker op, og man kan næsten ikke slippe bogen som læser, fordi man ivrigt bare læser videre i håb om at finde ud af mere om Dronningen, spillet, krigen, Akela, Reden og egentlig også lidt om Gry.
Jeg har endnu den sidste bog i "Sprækken til Luscuro" til gode, og håber jeg får nogle svar på alle mine spørgsmål i den.
Men sidder i endnu ikke og har læst nogle af bøgerne, eller bare ikke er kommet i gang med Maskespil endnu, så kan jeg kun anbefale jer at komme i gang. Dette er seriøst en fantastisk velskrevet dansk fantasy serie, som virkelig fortjener alt ros!
Selv elsker jeg virkelig serien, så jeg håber i også vil det.
Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen.