fredag den 28. august 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - The City of Fantome #1. - Skyggespillet

Fantome. 

Titel: The City of Fantome #1. - Skyggespillet. 

Original titel: The City of Fantome #1, The Dagger and the flame. 

Forfatter: Catherine Doyle. 

Udgivet på dansk ved: Politikens Forlag. 

Udgivet på dansk den: 12/06-2025.

Antal sider: 572

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Skyggespillet. 

Da den 17-årige Seraphines mor bliver myrdet, må hun flygte for sit liv og søge skjul hos Kappeordenen – en hemmelig gruppe af tyve i byen Fantome. 
Fast besluttet på at hævne sin mors død kaster hun sig ud på en mission, der hurtigt bringer hende tættere på fjenden. 
Men intet har forberedt Sera på mødet med Ransom, arvingen til den rivaliserende Daggertorden. Men da han og Sera tvinges til at samarbejde, opstår der mere end bare magi imellem dem. 
Mens gamle alliancer smuldrer, og en ny trussel vokser i skyggerne, står Sera over for et dødeligt valg: Tilgivelse eller hævn? Kys eller drab? Skygge eller flamme? 





Selvom denne her bog udkom for et år siden på dansk, er det faktisk ikke en jeg må erkende jeg har hørt særlig meget om før jeg så anden bog udkom her tidligere på året. 
Dog lød den utroligt spændende, og da jeg først begyndte at kigge på den opdagede jeg også, at den fik ret gode anmeldelser, så jeg må sige jeg nåede at få en god sjat forventninger til den. 
Nu har jeg endelig selv fået læst den første bog i serien, og hold da helt fast den var næsten ikke til at slippe. Havde jeg ikke haft eksamensforberedelse da jeg begyndte på bogen, så havde jeg helt klart slugt den meget hurtigere. 

På en måde følte jeg lidt jeg kunne genkende lidt af plottet og universet da jeg påbegyndte den. Den mindede mig lidt om shadow and bones, eller måske også lidt om powerless universerne, måske også lidt andre bøger som jeg virkelig elskede at læse, hvilket nok var med til at jeg blev så meget hurtigere grebet af den stemning bogen lagde. 
I Fantome fylder skyggerne gaderne, og Seraphines mor var en af de større skyggesmuglere, lige indtil hun bliver dræbt. 
Vi møder Seraphine i starten, hvor hun hurtigt mister alt, sit hjem og sin mor, alt hvad hun kender, og her har hun ikke tid til at sørge, hun må hurtigt flygte for sit liv og søge sikkerhed ved Kappeordenen, som hendes mor altid har sagt hun skulle gøre hvis der skete hende noget.
Kappeordenen er en gruppe af tyve i Fantome, de lister og gemmer sig i skyggerne og sjæler alt hvad deres kapper og samvittighed kan bære. De er Daggertordenens modsætninger. 
Daggerterne drikker skyggerne, og lader dem langsomt fortærer kroppen og sindet, for at kunne bruge skyggernes evner. 
Her møder vi Ransom, arvingen til Daggertordnenen, Ransom er sendt ud for at dræbe Seraphine, men det viser sig ikke at blive helt så nemt en opgave som han havde regnet med. 

Det her er første bog i serien, så der bliver brugt en del tid på at sætte os læsere ind i universet og karakterernes baggrunde. Der bliver kræset om worldbuilding, og forfatteren giver et super godt billede af hvordan Fantome er bygget op, hvordan det fungere i både kappe- og daggertordenerne, samt hvilket stof skyggerne udgør og hvilken magt det kan give. For mig var det hvertfald nemt og læne mig tilbage og nemt forestille mig hele universet. 
Samtidig skifter kapitlerne regelmæssigt mellem Sera og Ransom, så vi får lidt fra begge sider i den her enemies-to-lovers fortælling. 
Jeg elskede virkelig at følge dem begge, Sera som er trukket ind i ordnen for at overleve, og Ransom som er vokset op ved daggerterne, og ikke ser det moralske forkerte i at dræbe. 
Sera og Ransom er utroligt forskellige, men alligevel passer de utroligt godt sammen. Deres dynamik og væremåde sammen er så let og flydende, og man kunne ikke andet end bare håbe de ville ende sammen på et tidspunkt.
Selvom romancen mellem de to fylder en del, så skete der også meget andet, og kaosset i Fantoms gader fangede hurtigt min nysgerrighed. Som Sera også graver i sin mors død, opdager hun også hemmeligheder moren havde, og som har stor betydning for byen. Mere kan jeg dog ikke afsløre uden at spoile bogen, men overrasket kan jeg dog fortælle jeg var. 

Der sker en masse i bogen, dog uden det virker overvældende, samtidig er bogen også skrevet i et let og humoristisk sprog, som gør man bare flyver gennem bogen på ingen tid. 
Så stor du og mangler en god enemies-to-lovers fortælling, som har masser af handling, drama, kærlighed, og hemmeligheder, så kan jeg varmt anbefale denne her en chance! 










Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

torsdag den 20. august 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Nattens skygger #3 - Khessa

Nattens skygger

Titel: Nattens Skygger #3 - Khessa. 

Forfatter: Mads Schack-Lindhardt. 

Forlag: Dreamlitt. 

Udgivet: 19/09-2025. 

Antal sider: 352. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 


Khessa 

I MØRKET KENDER INGEN SIN SKÆBNE På flugt og eftersøgt for mord befinder Tian sig i et ensomt mørke, hvor desperationen er ved at tage over. 
Efter at have kæmpet sig op i hierarkiet hos Nattens Skygger er Tian nu blevet for stor en trussel, og nogen ønsker at se ham død. Det tvinger Tian til at danne nye alliancer for at sikre sin overlevelse. Hvem vil have ham ryddet af vejen? 
I sin søgen efter sine forældres mordere er uventede spor dukket op, som skubber Tians personlige vendetta i baggrunden. Noget stort er ved at udspille sig i Vakyria, og profetiens ord virker til at gå i opfyldelse. 
I en kamp mod kræfter, han ikke kender størrelsen på, må Tian forsøge at opklare, hvem der prøver at overtage magten i TorBarfu og hvorfor. Samtidig river tørsten i halsen, og intet lader til at kunne slukke den ...





Det er efterhånden et årstid siden jeg fik læst den anden bog i "Nattens skygger", en spændende fortsættelse hvor vores hovedperson bliver presset til det yderste og vipper på grænsen mellem det rigtige og det forkerte. 
Nu har jeg endelig haft tid til endnu engang at fordybe mig i det fantastiske univers og følge den unge Tian igen i den tredje bog, og endnu engang var jeg solgt fra start af. 

Trods det er lang tid siden jeg afsluttede den anden bog, så oplevede jeg ikke det var svært at huske eller leve mig ind i universet igen. Tian er på flugt og eftersøgt for mord, og hviler på grænsen til måske ikke at overleve hvis han ikke får modgiften. I sin desperation er han nu nød til at danne nye alliancer for at få modgiften hver uge og fortsætte sin søgen efter sine forældres morder. 
I den her bog vil jeg både sige der sker en del, og så alligevel ikke. Rigtig meget af tiden går på at Tian er eftersøgt, og skal holde lav profil. Men samtidig ser vi ham alligevel gennemgå en del, for selvom han skal holde lav profil, så har skal han stadig leve op til sin del af aftalen med skyggesværdet som hungre efter blod. 
Så selvom han er på flugt, er han alligevel ret aktiv i Skyggernes omgangskreds, og på en måde sad jeg heletiden nervøs for om han pludselig blev fanget, for hvordan skal han så få sin modgift og kunne søge efter flere spor når det galt hans forældres morder, som stadig er et stort mysterium.
Samtidig er profetiens ord så småt ved at gå i opfyldelse, og magien er ikke lige så sikker som den har været. 

Tian udvikler sig også stadig. Efter han er blevet en del af Nattens skygger, så har han kæmpet meget med sit moralske kompas, og det tydeligt det stadig er noget som går ham på i denne fortsættelse. For han har indgået en pagt med skyggesværdet, og det kræver blod, enten frivilligt eller ufrivilligt, blod kræver det. Det som om at i desperationen for at overleve og finde flere svar på alle hans spørgsmål, så han også villig til at gå langt. Det tydeligt her i den tredje bog, at Tian ikke er den samme nervøse og lidt usikre dreng vi mødte i første bog, han er så småt blevet hærdet og han taget hurtigere de hårde beslutninger uden så meget omtanke. Med det i mente kan man også fornemme han kæmper med sin moral, og hvad der er rigtigt og forkert. Det en interessant udvikling, og jeg er virkelig spændt på hvad der sker i den fjerde og sidste bog, for endnu engang slutter den utroligt spændende! Forhåbentligt er jeg hurtigere til at gribe den fjerde bog, end jeg var om at komme i gang med denne her. 

Så står du og mangler en fantasy, hvor hovedpersonen måske ikke altid er den som tager de bedste eller rigtige beslutninger, men bestemt kæmper for det han søger, så er den her måske noget for dig. Der er hvertfald masser drama, magi og karakterudvikling, som gør det utroligt svært at slippe bogen når man først kommer i gang. 







Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdinger og meninger om bogen. 

fredag den 14. august 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Hvepsefælden.

Hvepsefælden

Titel: Hvepsefælden 

Original titel: The Wasp Trap. 

Forfatter: Mark Edwards. 

Udgivet på dansk ved: Straarup & Co.

Udgivet på dansk den: 10/10-2025

Antal sider: 439

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 

Hvepsefælden

Det var sidste fredag i juli, og jeg forsøgte
ihærdigt at lade være med at gå i panik over
vores forestående deadline, da Lily kom med
det forslag, der ændrede alt. ”Jeg har en idé,”
sagde hun med sin rolige stemme.
”Jeg vil opfinde en test, der kan vise, om man
er psykopat.”

Et dødsfald genforener Will med fem venner. De vil hylde deres tidligere arbejdsgiver, en professor, der i 1999 samlede dem for at udvikle en datingside baseret på psykologiske tests. Men det, der skulle have været en nostalgisk aften, forvandler sig hurtigt til et dødeligt spil, da de gamle venner pludselig bliver holdt fanget.
De bliver stillet over for et ultimatum: Afslør jeres mørkeste hemmeligheder for gruppen, eller udryd hinanden en efter en.
Snart står det klart for Will, at mareridtet har rødder i deres fælles fortid. Det kærlighedsskema, de i sin tid udviklede til datingsiden, blev også brugt som et redskab til at afsløre psykopater: Hvepsefælden. Dette eksperiment, og andre tragiske begivenheder den sommer for længe siden, kan være nøglen til at afsløre sandheden om en morder, der har skjult sig for øjnene af dem.







"Hvepsefælden" modtog jeg for et lille stykke tid siden, men i en periode hvor jeg ikke havde tid til at læse den med det samme, dog har jeg set den omtalt en del gange siden da på de sociale medier, med gode anmeldelser. 
Nu har jeg endelig fået tid til at læse den selv, og se om den levede op til forventningerne. 
Jeg må sige det var virkelig en interessant læseoplevelse, og meget anderledes end jeg lige havde regnet med, men den var bestemt spændende! 

Bogen starter interessant nok ud med at give os et lille indblik i vennegruppen tilbage i 1999, hvor vi møder de 6 venner og får en lille fornemmelse af dynamikken mellem dem. Herefter springer vi en del år frem, hvor et dødsfald genforener dem efter mange år hvor de ikke har talt sammen. 
Det tydeligt at man kan mærke at der er sket noget mellem vennerne tilbage i 1999, for stemningen mellem dem er underligt akavet, og vores primære hovedperson Will er meget anspændt og nervøs over at være sammen med dem alle igen. 
Det tror jeg nok var det som fangede mig mest i starten, hvorfor han var så stille og anspændt. Det satte gang i en masse spørgsmål om hvad der skete den sommer, og hvorfor de ikke har talt sammen siden. 
Dog går der ikke lang tid før vennerne er samlet og middagen starter, før kaoset begynder. 
En udefrakommende sætter dem i gang med et dødeligt spil. Et spil om at afsløre de mørkeste hemmeligheder for gruppen. 
Da de pludselig er låst inde og tvunget til at afsløre hemmeligheder de ellers ikke har ønsker om at dele, blev jeg virkelig fanget. For hvad var det virkelig den udefrakommende ønskede at vide siden det handlede om liv og død? 

Generelt er det hvad bogen primært centrerer omkring, men samtidig med vi følger de 6 venner ved middagen i deres farlige spil, så får vi også flere kapitler fra sommeren. Her skifter vi lidt mellem Will og de andre, hvor vi langsomt bliver indviet i alle deres hemmeligheder, store såvel som små. 
Jeg kunne egentlig godt lide den måde spændingen så småt blev bygget op på. Det starter ud med de mildere hemmeligheder, som ikke interessere den fremmede det mindste, til at det gradvist bliver mere og mere mørkt. 
Jeg vil ikke spoile for meget, men jeg kan sige bogen endte på en måde jeg ikke helt havde set komme, og plottwistet var virkelig med til at jeg synes det var en god bog! For som sagt sker der ikke meget, og det ikke fordi jeg vil sige der var den vilde karakterudvikling i Will eller de andre. Det var mere selve plottet og spændingen der for mig gjorde at bogen var en god læseoplevelse. 
Søger du en krimi som ikke er ekstremt kompliceret, men alligevel har et godt plot, med en tilpas mængde handling og udvikling, hvor man ikke med det samme regner alt ud, så kan jeg klart anbefale jer at give "Hvepsefælden" en chance! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

lørdag den 8. august 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Dødemagersken #3. - Hersker.

Dødemagersken.

Titel: Dødemagersken #3. - Hersker.

Forfatter: Mette Mika Werner. 

Forlaget: Krabat. 

Udgivet: 20/09-2025

Antal sider: 274. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Hersker. 

“Fa’atal har ikke givet mig mine gaver, så jeg kan sidde og læse om dem i en gammel bog. Jeg har fået dem for at bruge dem.” Jeg bliver mere ivrig, mens jeg taler, og jeg prøver at huske mig selv på, hvor bange jeg var, da vi kæmpede mod soldaterne i skoven uden for Kantager. Det var ikke en sjov oplevelse, og Upion kom til skade. Men måske havde jeg kunnet gøre en forskel, hvis jeg havde vidst, hvad jeg var. Vidst, at jeg var en dødemagerske.
Arnina prøver at få en hverdag til at fungere og give mening, men hun har svært ved at finde en plads, der er hendes. Magtløsheden bliver for meget og med støtte fra elveren Silik, beslutter Arnina sig for, at det er tid til at blive en rigtig dødemagerske.






"Hersker" er den trejde og sidste bog i serien om Arnina. Det en afslutning som jeg har været meget spændt på at læse, men også nervøs for om ville give mig svar på alle mine spørgsmål og binde en fin løkke på alle de løse tråde. 
Nu har jeg læst den, og sikke en fantastisk slutning som gav mig de svar jeg havde håbet på, og bestemt levede op til forventningerne! 

Bogen starter spændende ud, og jeg var fanget fra start til slut. To'eren sluttede meget dramatisk, og jeg husker den som en bog med masser handling og fart over sig, så jeg var meget spændt på hvordan det hele ville ende.

Fa'atallerne er på flugt og har måtte forlade Malenoi, og selvom Arnina har gjort meget for dem er hun stadig ikke helt accepteret blandt dem. 
I sin rastløshed har hun besluttet sig for at blive en rigtig dødemagerske og bruge sine evner mest muligt til at hjælpe dem hun holder af. Med støtte fra elveren Silik, begynder hun at dykke dybere i sine evner og udfordre sig selv endnu mere. Jeg må sige jeg var meget spændt på hvor det hele ville lede hen. 

En detalje der specielt fangede min nysgerrighed, det var elverne. I de andre bøger har vi kun kort mødt dem som sovende kilder til energi og magi, men nu er de vågne, og det stiller en masse spørgmål. 
Her vil jeg sige at forfatteren formår at skabe en masse mystik omkring dem, men også tilfredsstille og give os en masse informationer om dem på kort tid mens Arnina arbejder med Silik. 
Silik var en interessant karakter, som både fascinerede mig og irriterede mig. Hun var mystisk på en måde man ikke helt kunne regne ud, men det var med til at holde mig fanget og læse det hurtigere for at finde ud af mere om elverne og deres viden om guderne og magien. 

Jeg vil sige det en rigtig fin og tilfredsstillende slutning på serien. Nogle dele i slutningen virkede måske en smule forhastet, men udover det så synes jeg virkelig forfatteren formår at at binde en fin knude på alle de løse ender. 
Her efter læsningen føler jeg hvert fald ikke jeg har alt for mange ubesvarede spørgsmål. Vi fik en masse karakterudvikling i Arnina, vi fik svar på en masse om elverne og der blev lagt op til en masse spændende plot twists omkring kongen og hans mål.
Selve delen med kongen kunne jeg nok godt have set lidt mere uddybet, men selve twistet der, havde jeg ikke set komme, så derfor er jeg ikke skuffet, for det gav mig bestemt en masse spænding. Overordnet set så synes jeg virkelig det var en spændende slutning, som heller ikke tog mig mange timer at læse. 

Har du endnu ikke selv læst "Dødemagersken", så kan jeg varmt anbefale den, dog med omtanke da der trods alt er en del vold, død og stærkere emner undervejs. Men er den lidt mere dystre danske fantasy noget for dig, så kan jeg virkelig kun varmt anbefale at give den her en chance! 






Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

torsdag den 30. juli 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Zanzara #2 - Skæbnerytterne.

Zanzara

Titel: Zanzara #2. - Skæbnerytterne.

Forfatter: Mette Mika Werner 

Forlaget: Krabat.

Udgivet: 20/09-2025. 

Antal sider: 309.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 

Skæbnerytterne. 

Zanzara har bestået sin første sjælerejse, men overlevelsesinstinkt og ørkenkendskab er ikke længere nok. 
Da hun vender hjem til den skjulte by Attawa, er Kong Haddox’ frygtede monsterhær allerede på vej. Nu begynder den virkelige træning – og tiden er knap! Uden kontakt til forfædrene må Zanzara lære at stå på egne ben – og følge sin egen vej. 
Men mørket vokser i hende, mens hun drager ud på en farefuld rejse med den mystiske Loran og de vilde ørkenryttere.





Zanzara er en serie jeg begyndte på sidste sommer og virkelig blev grebet af, trods jeg var i tvivl om den var noget for mig. 
Jeg fik faktisk også relativt hurtigt fat i bog 2, men grundet travlhed med studie og en længere praktikperiode, har jeg bare ikke haft tid til at læse den før nu. 
Nu har jeg dog fået læst den anden bog, og jeg må sige at endnu engang formåede forfatteren at holde mig fanget fra start til slut med sit spændende univers og den medrivende karakterudvikling vores hovedperson gennemgår. 

I og med der er gået næsten et år siden jeg afsluttede første bog, så var nogle af detaljerne lidt vage, men som jeg kom igang og var et par kapitler inde følte jeg bestemt at alle de små detaljer så småt blev vækket i hukommelsen, hvilket gjorde jeg endnu engang kunne fordybe mig i fortællingen hvor den slap i første bog. 
En detalje jeg lagde mærke til i første bog som virkelig imponerede mig var forfatterens evne til at bruge få ord, men alligevel skabe et fuldendt univers, som man som læser kan leve sig ind i og nemt forstå. Det detaljeret, og velopbygget, og det fortsætter det virkelig med at være i denne fortsættelse. 
Zanzara har bestået sin første sjælerejse, men hun er ikke som de andre mere, hun føler sig afskåret og alene, og skal nu lære sig selv at kende efter at have mistet sin familie og alt hun kender. 
Jeg oplevede vi så en stor udvikling i hende i den første bog under sin sjælerejse, men hold da op hvor hun vokser og bliver mere og mere stærk i denne fortsættelse. 
På hendes rejse med Skæbnerytterne lærer hun en masse om alliancer og at stole på andre, samtidig med at lære og stole på sig selv også. Hun gennemgår en masse, men uden det virker overdrevet eller urealistisk, og jeg følte virkelig det var nemt at leve sig ind i hendes situation og forstå hende. Jeg er meget spændt på hvordan hun videre vil udvikle sig. 

I første bog blev vi også præsenteret for de her mystiske fremmede, som tog næsten alt fra Zanzara. Jeg havde virkelig mange spørgsmål til dem, og det har jeg stadig, men alt det vi får at vide om dem i denne fortsættelse var virkelig spændende. Selvom jeg fik svar på nogle spørgsmål, så har denne fortsættelse bestemt skabt flere. 
I løbet af bogen sker der en del, men jeg følte aldrig det blev for meget. Handlingen er endnu engang spredt godt ud, og samtidig med vi får en masse karakterudvikling, får vi også masser spænding, drama og aktion. Man kan bestemt godt mærke at der er lagt mere vægt på handling i denne fortsættelse, og at der er mere drama, og jeg elskede hvert et øjeblik. 

Jeg venter hvert fald spændt på en fortsættelse, og vil mens varmt anbefale jer at give denne spændende serie en chance hvis i ikke allerede har læst den! 













Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

søndag den 12. juli 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Magiens alfabeter #1 - Drageskjoldene

Magiens Alfabeter. 

Titel: Magiens Alfabeter #1. - Drageskjoldene. 

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes. 

Forlaget: Alvida. 

Udgivet: 01/11-2024. 

Antal sider: 429. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget
så mange tak til dem! 

Drageskjoldene. 

I LANDET ASINDRA BLIVER SPÆDBØRN OFRET TIL DRAGENS FLAMMER...

MAGIENS HOF tager imod de spædbørn, der overlever ilden, og oplærer dem som magikere.

FRIYAS nyfødte søster skal ofres, men Friya har allerede set for mange børn dø, og hun nægter at følge reglerne.

AZACK er den dygtigste unge magiker i årtier. Alligevel bliver han fravalgt af Magiens hof. Men Azack vil gøre alt for at ændre sin skæbne, så han lægger en farlig plan...






Er der en forfatter hvis bøger jeg stort set altid har været stor fan af, så er det Nicoles. Hun formår altid at skrive i et let, men utroligt medrivende sprog, som gør det svært at slippe bøgerne før sidste side er vendt, og normalt er jeg klar med det samme når der kommer nyt fra forfatteren.
Dog har jeg været ret længe om at starte på "Magiens Alfabeter", uden rigtigt at vide hvorfor, men nu er den læst og endnu engang har forfatteren formået at holde mig fanget i flere timer uden pause. 
Jeg er endnu engang solgt, og glæder mig til at læse videre på serien! 

Da jeg begyndte på bogen fik jeg faktisk i første omgang kun læst de første 2 kapitler, og så tror jeg der gik en uge før jeg fik mulighed for at læse videre, trods de første 2 kapitler var spændende. Da jeg dog fik tid til at sætte mig med bogen igen blev jeg ellers også bare grebet, og jeg stoppede faktisk heller ikke før sidste side var vendt, for jeg måtte bare vide hvad der ville ske for Friya og Azack. 

Jeg blev ret hurtigt grebet af universet og plottet, dog virkede det en smule genkendeligt, for nogle af detaljerne mindede om universet i forfatterens tidligere bogserie "Rød og blå", som jeg virkelig også var grebet af, men i den her virker det som en mildere version og med præg af sine egne unikke detaljer som gjorde bogen meget mere spændende og ikke alt for genkendelig. 
Landet er beskyttet bag usynlige magiske skjolde som skal beskytte folket fra dragerne, og i de forskellige små og store byer omkring i landet er det forventet at beborerne skal ofte spædbørn til Ilden, så de forhåbentligt kan blive store og stærke magikere, som fortsat kan beskytte landet. 
Det betyder også at kvinder er forventet at bære så mange børn som muligt, som på sigt kan oftes til ilden. 
Friya kommer fra fattige kår, hvor mange af hendes søskende er blevet udvalgt som ofring til idel, og hendes nyfødte lillesøster er også blevet udvalgt, men det nægter hun at lade ske igen, hun har set alt for mange søskende blive ofret til ilden. Hun tager derfor sagen i egen hånd, men ikke uden store konsekvenser. 
Azack er Friyas modsætning, han er vokset op som magiker, og har hele sin ungdom trænet til at blive udvalgt af magiens hof, ender med at blive fravalgt. Det sårer hans stolthed utroligt meget, men ender også med at åbne hans øjne for at alt er måske ikke så fantastisk i magiens hof som forventet. 

Endnu engang må jeg sige at Nicole virkelig har formået at opbygge et fantastisk fantasy univers som er fuldendt og nemt at leve sig ind i. 
Der bruges masser tid til worldbuilding, så vi får et godt billede af hvilken type univers vi begiver os i, og hvordan det magiske system fungere, men samtidig er der også lagt en masse i selve handlingen og vores to hovedpersoner Friya og Azack. 
De meget forskellige, og kommer også fra henholdsvis fattige og rigere vilkår. Friya er vokset op i en lille landsby, hvor pengene og maden er små, og uden det magiske hof tæt på, hvorimod Azack er vokset op i hoffet, uden at mangle noget som helst mens hans er blevet oplært, og her var jeg spændt på at se deres dynamik, da de er meget forskellige. 
Fra kapitel til kapitel skifter vi mellem de to synsvinkler, og kapitlerne slutter næsten altid med en lille cliffhanger, som gør det umuligt ikke lige at sige "bare et kapitel mere", for at finde ud af mere. For som sagt oplever Azack også at alt ikke er helt som det skal være, og det satte gang i en masse spørgsmål. 

Jeg er hvert fald grebet af dette magiske univers, og meget spændt på at læse videre og finde ud af hvad der nu vil ske for Friya og Azack, for denne første bog sluttede utroligt spændende! 
Så står I her over sommeren og mangler en magisk fortælling som er fuld af drama, magi, drager og hemmeligheder, så kan jeg kun varmt anbefale at give den her en chance! 













Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

søndag den 5. juli 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Vølvens Vej #5 - Flammesværdet

Vølvens Vej. 

Titel: Vølvens Vej #5. - Flammesværdet. 

Forfatter: Anne-Mette Vedsø Olesen. 

Forlaget: Lindhardt & Ringhof. 

Udgivet: 19/09-2025.

Antal sider: 447. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren,
så mange tak til dem! 


Flammesværdet. 

Synerne er ved at tage magten over Snehild, der må opsøge asegudernes konge Odin i Asgård, for at genvinde kontrollen over sine vølveevner. 
Imens tiltager opløsningen i Yggdrasil, fimbulvinteren strammer sit knugende greb, og i dybet bobler essen hos ildjætterne. Den lovløse kragedronning Berghild samler røverklanen til strid under sit hævnsværd, i Alflev opfostrer høvding Une den dræbte kong Aslaks søn, og i Himlinge smeder ypperstepræstinden Ragnfrid rænker mod det nye kongepar. 
Hver niende dag skælver verden, når den lænkede Loke skriger af smerte. Men hvad er asernes rolle i den forestående undergang? Og hvilken skæbne venter Snehild?





Jeg har haft denne femte og afsluttende bog liggende på min reol siden den udkom, klar til at blive læst, jeg har dog bare ikke været helt klar til at slippe dette fantastiske univers endnu.
Nu har jeg dog endelig fået taget mig sammen til at læse den, og sikke en fantastisk slutning. 
Forfatteren formår virkelig at få samlet alle de løse tråde op og give os læsere en fantastisk medrivende slutning, som giver svar på alle de spørgsmål de første fire bøger skabte. 

I denne femte og afsluttende bog raser Ragnarok. Fimbulvinteren raser, og synerne er ved at tage magten over Snehild.  
Snehild er derfor tvunget til at opsøge asegudernes konge Odin, i håb om han kan hjælpe hende med genvinde kontrollen over sine vølveevner, men dette er ingen nem rejse. 
Samtidig er Bjerghild ved at samle sin røverklan så hun kan få sin hævn over Ørnen. 
I Himlinge smeder Ragfrid stadig sine planer for at få mest muligt magt. 
Generelt sker der rigtig meget i denne afsluttende bog, men det hele er spredt god ud, så det aldrig bliver overvældende. 

Som i de andre bøger skifter vi flittigt mellem Snehild, Ragnfrid, Berghild, og Brynulf, og vi kan virkelig mærke spændingen stige fra hvert kapitel vi kommer gennem. 
I sidste bog var min interesse for Berghild virkelig steget, og endnu engang var det en fornøjelse at følge hende gennem hendes lederskab og rejse for at finde ro og tilfredstillelse i verdenen. Hun er så småt ved at finde sin rolle som Kragedronning, men hun plages stadig at sin iver efter at få hævn, og det var interessant at se hendes rejse til hvor hun ender i slutningen, hvilket jeg vil sige var en super fin udvikling. 
Snehild er nok den karakter som udvikler sig mest fra start til slut. Hun kommer gennem rigtig meget fra vi møder hende som en ung pige i starten, til vi følger hende som en ung stærk vølve i denne sidste bog. Hun har været gennem en masse på sin rejse gennem de ni riger. Hun har lært en masse som har gjort hende til en stærk vølve, men ikke mindst har hun også lært en masse om sig selv, og hvilken vej hun rent faktisk vil gå. Så det var en fornøjelse at følge hende til sin slutning, og selvom det måske ikke var den slutning jeg havde regnet med, så var den bestemt tilfredstillende for mig som læser. 
Vi følger også stadig Ragnfrid og Brynulf, to som primært har holdt sig i Himlinge og holdt os opdaterede på hvad der sker i Snehilds hjemby. 
Jeg tog mig selv i flere gange at ønske vi fik flere kapitler fra disse to, for jeg må sige selvom de ikke var mine favoritter, så havde de gang i en masse interessante ting. Og jeg vil sige deres slutning var bestemt også anderledes end regnet med. 

Som tidligere nævnt sker der en masse, vi ser Snehild gå sine egne veje imod Aserne, vi ser Berghild finde sin rette rolle som kragedronning, og vi ser Brynulf og Ragnhild smede sine egne planer hjemme i Himlinge, og samtidig raser Ragnarok. Jeg ved egentlig ikke helt hvad jeg havde forventet der ville ske i denne slutning, men bestemt intet at det som rent faktisk skete, men jeg elskede alt ved det. 
Forfatteren formåede at skabe en helt fantastisk slutning, som på intet tidspunkt for mig som læser virkede forudsigelig eller kedelig! Og jeg kan kun tale godt om serien generelt. 

Så står du og leder efter en fantasy serie som tager udgangspunkt i den nordiske mytologi, og samtidig stadig har en masse strid, drama og romance, og ikke bliver alt for overdrevet, så er den her serie lige noget for jer! 
Så håber jeg bare i vil nyde den ligeså meget som jeg gjorde! 










Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen! 

onsdag den 1. juli 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Skæbnetråde #1. - Maskespil

Skæbnetråde

Titel: Skæbnetråde #1. - Maskespil.

Forfatter: Kira Axelsen & Anna Toftdahl-Olesen 

Forlag: HiReader. 

Udgivet: 24/10-2024.

Antal sider: 518.

Antal stjerner: 3,5/5. 

Bogen er modtaget af forfatterne,
så tak til dem! 

Maskespil.

Alliancen.

Den mere end 2.000 år gamle pagt, der har beskyttet de overnaturlige racer mod menneskene, slår revner. Hybridernes leder, Drashk Rah, truer med at udfordre racernes skjulte levevis til fordel for en åben jagt efter føde. Det eneste, der står mellem Drashk og hans plan, er De Tre. Som verdens ældste vampyrer og magthavere er Wohali, Ngoni og Varuun ikke interesseret i at opgive magten. Men vil et opgør med Drashk føre til fred – eller en ny martyr? 

Med beannaithes ledende magikere indgår De Tre et maskespil i forsøget på at opretholde deres hemmelige eksistens. Men efterhånden som skæbnens tråde slår knuder, må alle racer spørge sig selv, hvad de vil stille op, når skjulte dagsordener kommer for dagen. Hvad gør man, når venner og familie bliver dræbt eller mishandlet? 

Kan man forlade et maskespil, når ofrene bliver for mange? Og hvor langt rækker kærlighed og loyalitet, når man ikke længere har de samme værdier og ønsker for fremtiden?




"Maskespil", er den første bog i en ny serie af de to forfattere, og jeg må sige jeg har hørt virkelig meget godt om den op til jeg selv startede min læsning. 
Derfor havde jeg nok også lidt for høje forventninger til bogen, for selv om det en fyldig bog med en masse handling, så fangede den desværre ikke 100%. 
Med det i mente, så vil jeg bestemt give den en anbefaling, for jeg tror på den vil fange mange læsere, da den bestemt har en masse gode ting! 

Det ikke nogen lille bog, og jeg må erkende med alle de ting jeg har haft på tapetet på det seneste, så virkede den en smule tung at komme igang med. 
Den første bog her i serien kan man godt mærke er en etter. Den er fuld af worldbuilding og karakteropbygning, så der bliver brugt meget tid på at lære alle karaktererne og stederne at kende. 
Bogen tager sted i en normal verden vi kender, bare fyldt med overnaturlige væsner som vampyrer og hybrider, hvilket var rigtig spændende. 
I løbet af bogen følger vi rigtig mange karakterer, og det var nok en detalje som tabte mig lidt. Jeg følte vi skiftede meget synsvinkel og at det blev en smule rodet for mig under læsningen. Der er dog et rigtig fint persongalleri bagerst i bogen, desværre ødelagde det bare lidt mit læseflow at skulle slå op i det så ofte. Så jeg kunne måske godt have ønsket mig lidt mindre synsvinkler og lidt mere fokus på en mindre gruppe synsvinkler for at bevare mit læseflow. 

I løbet af bogen kommer vi også vidt omkring i verdenen, hvilket var en interessant detalje. Det gav et billede af at det var et verdensproblem bogens handling centrerede omkring, fremfor bare et lille bestemt område. Det eneste der lige forstyrrede mig en smule var at når vi befandt os i Stockholm f.eks, så blev der skrevet lidt på Svensk, hvilket personligt er et sprog jeg ikke er særlig stor fan af, jeg havde måske foretrukket bogen blev skrevet på bare et sprog, og igen det mest fordi jeg personligt oplevede at mit læseflow blev forstyrret. Men jeg tror gerne på at mange synes det en spændende detalje! 

Selve handlingen i bogen var virkelig interessant, og nok også det som gjorde jeg holdt fast i læsningen og ikke gik helt død. 
Den her 2.000 år gamle alliance fangede min opmærksomhed, og oprøret imod det. Waow siger jeg bare, der skete en masse, og jeg elskede hvordan flere generationer blev blandet sammen, og at se måden de forskellige holdninger til alliancen blev udfordret. 
Generelt synes jeg forfatterne har gang i noget virkelig interessant med deres plot, og hvis jeg en dag læser videre, så jeg spændt på at se hvilken retning de trækker fortællingen! 


Så alt i alt selvom jeg ikke altid var jordens største fan af bogen, så synes jeg bestemt den er en anbefaling værd, for jeg kan virkelig godt se en masse potientiale i den! 
Så synes i den lyder som noget for jer, så giv den endelig en chance! 













Bogen er tilsendt af forfatterne til en anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

onsdag den 24. juni 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Mørkt Paradis #2. - Utæmmet.

Mørkt paradis. 

Titel: Mørkt Paradis #2. - Utæmmet.

Originalt sprog: Svensk. 

Forfatter: Maria Hernius. 

Udgivet på dansk ved: HiReader. 

Udgivet på dansk den: 19/03-2026. 

Antal sider: 384. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Utæmmet. 

Jaget. Vilde. Undertrykte.

Efter udfordrende prøvelser og voldsomme kampe har Ild og Måneklanen opnået det umulige. Men fjenden er konstant på jagt. Væsnernes aktivitet stiger, og selv den dybeste vildmark er ikke længere et sted at gemme sig.

I håb om at finde hjælp til at befri andre mennesker fra væsnernes gårde - og få svar på, hvor hun kommer fra - begiver Ild og hendes venner sig gennem det forfaldne Europa. Sammen skal de krydse et landskab af ruiner og forræderisk smuk, men dødbringende natur.

Er søgen efter svar de ofre værd, som det mørke paradis kræver? Og hvem er egentlig den virkelige fjende i en verden, hvor alle gør alt for at overleve?




"Utæmmet", er fortsættelsen til "Mørkt Paradis" som tog mig med storm og var umulig at lægge fra sig når man først kom i gang. 
Jeg må sige at efter den vilde start på serien havde jeg utroligt høje forventninger til denne fortsættelse, som jeg må sige jeg også måtte begynde på ligeså snart jeg havde læst den første færdig. 
Nu er jeg så færdig med den, og kan fortælle den levede op til alle forventningerne, hvis ikke mere. Det var bestemt en medrivende fortsættelse, og nu må jeg vente tålmodigt på den tredje udkommer på dansk, forhåbentligt skal vi ikke vente alt for længe på den! 

Som sagt begyndte jeg på denne to'er lige da jeg havde afsluttet første bog, så alle detaljerne sad friskt i hukommelsen da jeg begyndte på den. 
Ild, som tidligere var M24 formåede sammen med Falk og måneklanen at befrie nogle af sine kære fra forskningsfarmen i slutningen af første bog, og her fandt Ild M03, en hun ellers troede hun havde mistet mange år tidligere. 
Men ikke nok med det så har de fundet et redskab som viser dem hvor der er flere farme og muligvis et sted hvor der slet ikke lever væsner, hvor menneskerne kan leve i det frie. 
I håb om at finde et sted hvor de kan leve i det fri begiver Ild og hendes venner sig gennem Europa, som bestemt ikke bliver en fredelig rejse. 

Første bog var meget worldbuilding, men denne fortsættelse fokuser lidt mere på selve handlingen og væsnerne selvom vi stadig får små informationer her og der som giver et bedre billede af den verden Ild lever i. 
Med Ild og hendes venner kommer vi væk fra måneklanen og oplever lidt mere af omverdenen, men det ikke uden farer. Vi oplever en stigning i væsner som jagter dem i håb om at få fat i det som de stjal fra forskningsfarmen, men med det i mente er væsnerne stadig et ret stort mysterium. Som håbet får vi lidt flere svar på hvem væsnerne er, og hvad de vil, men samtidig er der også dukket flere spørgsmål op, for vi ved stadig ikke hvor de stammer fra, men som læser er jeg begyndt at få en lille ide om det, men det må jeg vente spændt på at lære mere om i tredje bog. 
Udover væsnerne, så møder vi faktisk også en anden klan, men den vil jeg ikke spoile for meget af. Men jeg kan fortælle de meget anderledes end måne og vindklanen er. Jeg var ikke altid lige stor fan af dem, men de var interessante på deres egen måde. 

I denne fortsættelse er det stadig Ild/M24's synsvinkel vi følger, og vi oplever hende udvikle sig en del i løbet af den her bog. Alt den traume hun har gennemgået på mælkefarmen med voldtægten og frihedsberøvelsen berør hende stadig meget, men hun er så småt ved at lade nogle af sårene hele, og begynder bl.a. også at vise en smule mere interesse for kærlighed, specielt Hav vækker hendes nysgerrighed. Dog opstår der sig også lidt af et trekantsdrama, da hun begynder at se M03 som andet end den lille dreng hun voksede op med i Opfostringen, og det skaber lidt indre kaos for Ild. 
Men det var interessant at se andre sider end bare kampen mod væsnerne og flugten fra dem, og det giver fortællingen et godt flow at der så småt bliver blandet lidt almindeligt som kærlighed og venskaber ind i handlingen. Der var lidt i første bog, men det udvikler sig meget mere i denne fortsættelse, og jeg er spændt på hvilken retning Ilds kærlighedsliv vil udvikle sig i den næste bog!


Jeg vil sige at alt i alt er den her fortsættelse velskrevet og ligesom sin etter næsten ikke til at slippe når man kommer i gang, og med den cliffhanger som bog 2 sluttede med, så har jeg utroligt høje forventninger til den tredje bog! 













Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

søndag den 21. juni 2026

Anmeldelse: Alfabetserien #2. - B, Se dig om ved alle døre.

Alfabetserien B.

Titel: Alfabetserien #2. - B, Se dig om ved alle døre.

Forfatter: Lars Thomassen 

Forlaget: Falco.

Udgivet den: 05/06-2023

Antal sider: 360. 

Antal stjerner: 5/5. 


B - Se dig om ved alle døre. 

Da en kvinde på sin morgentur finder en torso på Assistenskirkegården i Odense, kastes Rejseholdets Efterforskningsteam ud i en gruopvækkende sag. Med en morder på fri fod er kriminalkommissær Iben Brahms og hendes nærmeste kollega og ven, Asger Hartvig, tvunget til at gå på jagt efter en dødbringende gerningsmand med en farlig besættelse af nordisk mytologi.

Asger, der plages af både ludomani og spirende PTSD, kæmper indædt med sine indre dæmoner, mens han forsøger at hjælpe Iben med at løse den bestialske sag.
De to efterforskere kastes ud i en livsfarlig kamp mod en modstander, der er villig til at dræbe igen for at nå sit endelige mål.


Jeg læste i efteråret 25 den første bog i "Alfabetserien", efter jeg havde deltaget i et event med forfatteren. Jeg var solgt efter første bog, og vidste bare dette var en serie jeg måtte læse videre på! Hold nu helt ferie den var fantastisk medrivende.

Derfor havde jeg også høje forventninger til denne fortsættelse, og jeg kan fortælle den levede op til dem alle! 

 

Rejseholdet er samlet, men Asger kæmper stadig med sine dæmoner. Dog går der ikke lang tid før en ny sag dukker op. I Odense er en morder på fri fod. Her må holdet på jagt efter en morder som er farligt besat af nordisk mytologi. 

Det er ikke de længste bøger, men alligevel sker der en masse når man følger Asger og Iben som de skal opklare de her mystiske og farlige sager. Dog formår forfatteren at bygge bøgerne op på en måde hvor man aldrig føler det bliver for meget eller urealistisk selvom det ikke er mange sider handlingen foregår over. I Denne fortsættelse følger vi både Asger og Iben, men faktisk primært Iben. Vi kommer tættere på Iben og ser andre sider af hende end i den første bog og jeg må sige det faktisk er ligefor hun er min favorit at følge, selvom Asger da også stadig trækker i min opmærksomhed. 

 

Ligesom med første bog så får vi fortid og nutid. Denne gang er fortiden dog lidt anderledes, for vi ser ikke offerets synsvinkel denne gang som vi gjorde i første bog. Her følger vi en helt anden, og jeg må sige det byggede op til der lå mere bag det end først regnet med. Med den her vinkel troede jeg virkelig jeg vidste hvem morderen var fra start af, men der snød forfatteren mig virkelig, og jeg elskede alt ved det. 

Med det kom der plot twists jeg ikke havde set komme, og morderen var en helt anden end jeg havde regnet med, og det gjorde også jeg var så meget mere fanget da det blev afsløret. 

Samtidig følger vi jo også stadig Iben og Asgers privatliv. Asger som kæmper med at få styr på sit liv og sin økonomi, og Iben som føler sig forfulgt i sit eget hjem, og her har slutningen på denne bog gjort mig endnu mere fanget. For sikke en cliffhanger! jeg skal helt bestemt snart læse videre, og finde ud af hvad der sker nu! Men mere kan jeg ikke sige uden at spoile for meget. 

 

Det her er dog en serie jeg helt bestemt kan anbefale! Specielt hvis du er til krimi som ikke er alt for langtrukken, men stadig har masser plot twist og drama med sig! 

 

onsdag den 17. juni 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Mørkt paradis #1. - Kun den stærkeste overlever

Mørkt paradis. 

Titel: Mørkt Paradis #1.  - Kun den stærkeste overlever.

Originalt sprog: Svensk.

Forfatter: Maria Hernius. 

Udgivet på dansk ved: HiReader. 

Udgivet på dansk den: 31/10-2024

Antal sider: 408.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Kun den stærkeste overlever.

Indespærret. Dehumaniseret. Dødsdømt. 

Den menneskelige verden, som vi kender den, er kollapset. En ny, ukendt art har indtaget Europa, og resten af ​​menneskeheden holdes fanget i forskellige gårde. 

På gården kendt som Opfostringen vokser M24 op under brutale og forfærdelige forhold. Hun ved ikke, hvem hun er, eller hvor hun kommer fra, men flygtige erindringer minder hende om, at hun engang levede i frihed. Nu er hun forvist til et liv, hvor overlevelse er det eneste mål. Bliver man først fragtet væk fra gården, er man død. 

Da tiden løber ud, må M24 træffe et valg. Ønsker hun at acceptere sin skæbne og dom, eller vil hun gøre et sidste desperat forsøg på at genfinde friheden udenfor? Hvor langt er hun parat til at gå for sin og andres frihed? Og hvad er der egentlig tilbage af menneskeheden uden for fjendens gårde? Én ting er sikkert i det mørke paradis: Kun den stærkeste overlever.




Jeg hørte en del om "Mørkt Paradis", da den første bog i serien udkom tilbage i 2024, men var ikke helt solgt på ideen om de her mystiske ubehagelige væsner og den verden som M24 levede i, så jeg glemte egentlig ret hurtigt bogen trods den fik en masse gode anmeldelser.
Da bog 2 så udkom her for ikke så lang tid siden blev jeg faktisk nysgerrig, jeg læste nogle flere af anmeldelserne og læste bagsideteksten igen, og vurderede den fortjente måske alligevel en chance.
Hold da helt op hvor er jeg glad for det nu! For sikke en vild start på serien, som bygger en masse spørgsmål op, som jeg håber vi får flere svar på i næste bog, som jeg heldigvis har liggende klar til at blive læst! 

Da jeg begyndte på bogen var jeg lidt skeptisk, for det ikke altid den her form for dystopiske bøger fanger min interesse, men jeg blev faktisk utroligt hurtigt fanget. 
M24 er en interessant karakter. Da vi møder hende i starten er hun en ung pige som lever i Opfostringen, hvor børn vokser op uden voksenkontakt og brutale levevilkår. 
Her er det nemlig Væsnerne som styrer den daglige gang, hvor børnene hver morgen bliver vurderet og muligvis udvalgt til noget de ikke ved hvad er. 
M24 er en omsorgsfuld og reflekterende pige, hun har sine to nærmeste i Opfostringen som hun vil gøre alt for at beskytte, også selvom hun realt ved hun ingen chance har overfor væsnerne. 
Jeg var meget fascineret af hendes udvikling, og vil sige forfatteren virkelig har fået skabt en interessant rejse for M24. Den virker realistisk når man tænker på alt det M24 kommer ud for i sin tid i Opfostringen og de steder hun oplever. Jeg oplevede hvert fald at jeg følte hendes vej gav mening og fangede mig som læser. 
Så der væsnerne. Sikke nogle ubehagelige og klamme væsner der bliver beskrevet. Jeg vil ikke afsløre for meget, men jeg vil sige denne første bog har virkelig lagt op til mange spørgsmål.
Hvem er de? Hvor kommer de fra? Hvad vil de? Hvorfor holder de menneskerne fanget i lejre? 

Den første bog er meget worldbuilding og karakterudvikling, men den er samtidig også spækket med en masse handling og drama. 
Det tydeligt at mærke der er meget forklaring og fokus på væsnerne og M24, samtidig med der sker en masse. Her vil jeg dog sige forfatteren formår at skabe en fyldende fortælling, hvor vi med M24 lærer en masse om væsnerne, uden vi får alle svarene på en gang, og dermed bliver holdt fanget af fortællingen. 
Uden at afsløre for meget kommer M24 nemlig videre fra Opfostringen, til en anden lejer, hvor hun må tage beslutningen om hun vil leve i det miljø mere, eller om hun skal tage chancen og prøve at flygte. 
Det er nemlig utroligt brutalt hvad de væsner udsætter børnene og ikke mindst alle menneskerne for. Der er også en triggerwarning i starten af bogen, som advarer om grov vold, voldtægt og mere, så jeg var heldigvis forberedt på det ikke var den blideste fortælling, uden den selvfølgelig afslørede alt hvad der ville ske. 
Så jeg vil helt klart anbefale at tænke sig om før man begynder på bogen, og nok ikke ligefrem anbefale den til børn eller unge. Med det i mente, så det en utroligt velskrevet bog, som har en spændende handling, et fyldigt karaktergalleri som man ikke kan undgå at blive fanget af, og et univers som er medrivende. Så står i og mangler en god bog her til sommer, og i ikke allerede har læst denne her, så kan jeg klart anbefale jer at give den en chance! 









Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

onsdag den 10. juni 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Sang #1. - Sang.

Sang. 

Titel: Sang #1. - Sang. 

Forfatter: Elina Pitkäkangas. 

Udgivet på dansk ved: Straarup & Co. 

Udgivet på dansk den: 20/03-2025

Antal sider: 536

Antal stjerner: 4/5.

Bogener modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Sang. 

Så længe Qiu flyver i bjergpasset,
har jeg en mulighed for stadig at
mærke antydningen af et hjem.

Sekstenårige Kong Dawei lever i en fattig bjerg-landsby i Namla-provinsen og betaler sin borger-gæld ved at smugle illegale varer i nattens mulm og mørke. For det menneske, der ikke betaler sin borgergæld, bliver statens ejendom og ender i arbejdslejren Naraka. En dag går det galt, og sammen med sin storebror, Ren, havner Dawei i Sang-provinsen, som regeres af Den Hvide Tigers klans grusomme herskerinde. Her ændrer livet sig drastisk for de to drenge.





"Sang", er en bog jeg var ret spændt på at læse. Den lød spændende, men også som noget lidt andet end hvad jeg plejer at læse. Samtidig kunne jeg se efter den udkom, at den begyndte at få en del gode anmeldelser, dog vidste jeg stadig ikke helt om den ville fange mig 100%. 
Nu har jeg dog læst den, og jeg må sige jeg er glad for jeg gav den en chance, også selv om den ikke fangede 100% på alle måder. 
Men det var nu alligevel en interessant læseoplevelse! Og bestemt en serie jeg kunne finde på at læse videre på, hvis jeg er så heldig at den næste bog udkommer på dansk, for den sluttede alligevel med lidt af en cliffhanger. 

Kong Dawei lever i en fattig bjergby, hvor han tjener og betaler sin borgergæld ved at smule illegale varer om natten.
For betaler han ikke sin gæld ud inden han bliver 18, så bliver han statens ejendom og skal i arbejdslejeren Naraka. En dag går det dog galt, og sammen med sin bror Ren havner de i klørerne på Den Hvide Tigers Klans herskerinde. En grusom kvinde.
Dawei ender som hendes ejendom, en soldat i hendes hær, hvor han dagligt kæmper med sin samvittighed og ønske om at finde sin bror igen. 
Jeg kunne som sådan godt lide handlingen og konceptet, men jeg oplevede også bare der ofte var sektioner af bogen hvor der bare ikke rigtigt skete noget, hvor jeg følte der var en del sider uden handling, men bare en masse fylde. Det tabte nogle gange min interesse, og er derfor grunden til jeg ikke kunne give den sidste stjerne.
Men ser vi bort fra det, og kigger på den del af bogen og handlingen hvor jeg følte der skete noget, så var jeg virkelig fanget. Generelt de sidste 200 sider var dem som fangede mig mest. Her skete en masse for Dawei som gjorde jeg fik svært ved at slippe bogen, og bare gerne ville have mere.

Dawei er en interessant dreng. Da vi møder ham har han indgået et tavshedsløfte. Han taler ikke, og kommunikerer kun gennem tegnesprog. Det er den han er, men efter han bliver taget af herskerinden, må han gå imod alt hvad han tror på, og tale igen. Uden at spoile for meget kan jeg fortælle det virkelig ændre ham, og han gennemgår en stor karakterudvikling fra vi først møder ham, til vi slipper ham i slutningen af bogen. 
Det var en fornøjelse at følge ham, og jeg håber da vi får lov at følge ham lidt igen i næste bog. 
Og så der Ren, Daweis bror. Han er også en interessant en, og en som til tider irriterede mig. Han er ikke meget med, men fylder alligevel en stor del af bogen. Ham håber jeg virkelig også vi møder i næste bog. 

Det var en spændende bog med mange elementer, såsom asiatisk historie, et presset folkefærd og queer elementer, så en masse man kan relater til og se virkelighedsnære elementer selvom det en fantasy bog. 
Selvom den ikke altid fangede min interesse, så vil jeg dog alligevel anbefale den, for den havde utroligt mange gode ting ved sig, og udviklede sig til en bog jeg næsten ikke kunne slippe til sidst. Så giv den endelig en chance! 






Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

søndag den 31. maj 2026

Anmeldereksemplar/reklame - Cerulean Cronicles #2. - Tilbage til eventyrhuset

Cerulean Conicles 

Titel: Cerulean Cronicles #2. - Tilbage til eventyrhuset.

Forfatter: T. J. Klune. 

Udgivet på dansk ved: Memoris forlag. 

Udgivet på dansk den: 22/04-2025.

Antal sider: 462.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 


Tilbage til eventyrhuset. 

Arthur Parnassus er forstander på et særligt børnehjem på en fjern ø. Sammen med sin store kærlighed, den tidligere sagsbehandler Linus Baker, arbejder han hver dag hårdt for at give hjemmets seks magiske børn den kærlighed, han selv manglede som barn. Men spøgelser fra Arthurs mørke fortid truer med at vælte hans verden, og snart må han kæmpe for sin families fremtid. 

Oven i det flytter et barn ind, som med stolthed i stemmen omtaler sig selv som netop et monster. Arthur står ved en skillevej. Enten vil han og hans familie komme styrket ud på den anden side, eller også vil alt gå op i ild og røg.





Jeg husker første gang jeg læste en bog af T. J. Klune, det var nemlig "Eventyrhuset", en fantastisk fortælling om Linus Baker, som arbejdede for staten, og egentlig ikke havde noget spændende at se frem til i livet, ikke før han skulle ud på den fjerne ø, hvor Arthur Parnassus tog sig af seks fantastiske og magiske børn. 
Jeg elskede alt ved den bog og nød hver en side, og nu har jeg endelig været tilbage i universet og genbesøgt øen. Sikke et fantastisk genbesøg med det univers. Jeg havde høje forventninger til "Tilbage til Eventyrhuset" og den levede op til dem alle! 

Da jeg begyndte på bogen var jeg virkelig spændt. For denne gang skifter vi Linus ud med Arthur. En karakter jeg virkelig havde håbet man fik lov at følge på et tidspunkt. 
Arthur er forstander på børnehjemmet, men han har også en mørk fortid som presser på. En fortid som bureaukratiet bruger imod ham for at kunne fjerne børnene. 
Første halvdel af bogen er lidt langtrukken og der sker ikke så meget. Vi bliver møder børnene, Linus og Arthur igen, men bliver også langsomt sat ind i sagen imod Arthur og hans fortid som spænder ben. Samtidig kommer et nyt barn også til, et barn som bureaukratiet ikke har sagt god for. 
Der bliver altså sendt en ny sagsbehandler ud til øen for at vurdere om Arthur er egnet som forstander og værge. 
Det sådan set også det primære emne i bogen, hvor vi ellers bare oplever en masse af hvordan børnene lever på øen og det store press der er fra bureaukratiet. 
Genrelt var det også fantastisk med et gensyn og se hvordan de magiske børn klarede sig og deres trivsel. Det var vidunderligt at se dem trives i Arthur og Linus selvskab og se hvor meget de udvikler sig som de bliver ældre. 

Men selvom sagsbehandleren kommer for at vurdere Arthur og hans evner som forstander, så er det også hurtigt tydeligt at de kommer med et andet formål, og det er nemlig at få fat i et at børnene, nemlig Lucifer, antikrist. En sød dreng på 7 år som bare gerne vil elskes og accepteres. Men Bureaukratiet har andre planer med ham, som de først kan få udført hvis de får Arthur af vejen. 
Vi følger kun Arthurs synsvinkel, så vi kommer virkelig tæt på ham og lærer ham endnu bedre at kende, og man kan virkelig mærke han er den perfekte far for de her børn, for selvom han bliver presset af de bruger hans fortid imod ham, så gør han virkelig alt hvad han kan for at beskytte de her børn, og det så smukt. 
Jeg kom virkelig til at holde af ham. 

Selvom Eventyrhuset sluttede smukt i første bog og man måske ikke behøvede den her fortsættelse, så var den alligevel fantastisk underholdende, smuk og medrivende. Det var vidunderligt med et gensyn og se vores karakterer udvikle sig endnu dybere. Virkelig en velskrevet bog, og en serie jeg kun varmt kan anbefale! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

onsdag den 27. maj 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Clairmont College #2. - Dronningen af Campus.

Clairmont College 

Titel: Clairmont College #2. - Dronningen af Campus. 

Forfatter: L. Sherman, 

Forlaget: Falco. 

Udgivet: 11/02-2025. 

Antal sider: 359. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Dronningen af Campus. 

Valentina DiMaggio var Clairmonts ubestridte dronning, indtil hun blev smidt ud af det søsterskab, hun var formand for. 

Som om det ikke var nok, opdager hun, at hun er gravid. Hendes barndomsven Asher kunne ikke finde på at svigte det barn, der måske er hans. Kan han og Valentina lægge fortiden bag sig og indse, at kærligheden venter på den anden side?





Jeg var virkelig fan af forfatterens første bog i serien her "Kongen af Campus", og her møder vi bl.a. også vores hovedeperson af i denne bog. 
Så jeg var virkelig spændt på at begynde på denne selvstændige fortsættelse, for selvom den er en del af en serie, giver den os nok fra første bog til at kunne forstå handlingen i denne anden bog. Dog vil jeg da helt klart anbefale at starte med den første bog og få den fulde og fantastiske oplevelse af serien her! 

Valentina DiMaggio er en kvinde vi møder i den første bog, men også en kvinde som satte gang i min nysgerrighed. Da vi møder hende ser man hende meget som en snobbet pige, som har alt hvad hun kunne ønske sig, dog ændre det syn sig en del tættere på slutningen i første bog, der kan man godt begynde at fornemme der er mere til den facade hun sætter op. 
Så jeg var spændt på at møde hende og komme tættere på hende i denne fortælling.
Faktisk kom jeg til at synes så godt om Valentina, at denne to'er i serien er min favorit af de to bøger jeg har læst indtil videre! 
Valentina har nemlig en meget dybere personlighed bag den snobbede facade vi ser i første bog. Hun er sårbar og faktisk utroligt omsorgsfuld over for dem hun har sig kær. 
Valentina kæmper med sin ordblindhed, og det har hun gjort siden hun var helt lille. Desværre har hun ikke kunne få den rette hjælp i familien, da det hele der handler om facade og at alt skal se perfekt og godt udefra. Der må absolut ikke være nogle sprækker i facaden, derfor er det også en stor skændsel at hun pludselig er gravid, og ikke med den mand som familien havde udset til hende. 

Valentina skal altså lære at stå på egne ben, og finde ud af om hun kan åbne sit hjerte for Asher, hendes barndomsven og faren til hendes kommende barn. 
Jeg kunne virkelig godt lide Asher, han har virkelig et hjerte af guld, og kæmper hårdt og længe for at få Valentina til at acceptere ham. 
Gennem bogen skifter vi mellem nutiden og fortiden, hvor vi ser hvordan Asher hjælper Valentina utroligt meget gennem de yngre år. Her får vi også en dybere forståelse for deres fortid, og hvorfor det er så svært for dem. 
Jeg nød den del af fortællingen, for det gav virkelig hele bogen en dybere mening, som jeg virkelig nød. Jeg endte virkelig med at forelske mig i de her to, og håbede på det bedste for dem, selv i deres mørkeste perioder, 

Jeg vil altså sige at forfatteren har klaret den fantastisk med denne fortsættelse, og jeg kan næsten ikke vente med at læse den tredje bog i serien! 
Har i endnu ikke læst den første, eller denne her, så kan jeg kun anbefale den. Specielt hvis du er til spice og hed romance! 








Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen.