mandag den 16. juni 2025

Anmeldereksemplar/Reklame. - Vølvens Vej #4 - Ormehavet.

Vølvens Vej.

Titel: Vølvens vej #4. - Ormehavet. 

Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen.

Udgivet ved: Lindhardt og Ringhof. 

Udgivet den: 13/09-2024

Antal sider: 400. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget og forfatteren,
så mange tak til dem! 



Ormehavet. 

Noget er galt i Yggdrasils ni verdner. Slanger myldrer frem fra deres skjul, oversvømmelser, hedebølger og jordskælv hærger, og i havet pisker Midgårdsormen med halen. Mens stormvejr og skybrud tager til, må Snehild sejle over havet i et forsøg på at genfinde sin mor, som hun har hørt befinder sig i Vanaheim, de vilde naturkræfters ursted. 
Samtidig vakler magtbalancen i menneskenes verden, og høvdingedatteren Berghild vokser i styrke. Kan hun udfordre sin tidligere elskede, kong Roald i Himlinge?




Det efterhånden lidt over et år siden jeg læste den tredje bog i denne spændende serie, og jeg må sige jeg virkelig havde ventet i spænding på denne fjerde bog i om Snehild. 
Nu har jeg endelig fået læst den, og sikke en fortsættelse! Man kan virkelig mærke vi snart ender os en slutning på serien, og jeg er virkelig spændt på at se hvordan det hele ender.

Det som sagt noget tid siden jeg begik mig i dette univers sidst, men jeg oplevede det ikke svært endnu engang at leve mig ind i det nordiske gamle univers, hvor vi følger en masse spændende individer. 
Ragnarok er på vej. Snehild fik i sidste bog bundet Fenrisulven igen, og er nu videre på vej ud for at finde sin mor, som hun forlængst troede var død.
Men Loke har afsløret at Adis stadig er i live, så Snehild har gjort det til sin mission at finde hende. 
Men mens Snehild søger sin mor, er magtbalancen dog ved at vælte i menneskernes verden. 
Ragnfrid er efter Snehilds bortvisning så småt ved at genvinde sin magt i Himlinge, som altid er hun god til at finde snavs på de magtfulde mænd, og bruge det til sin fordel. Jeg kan virkelig ikke lide denne kvinde, men jeg må nu alligevel sige jeg er fascineret af hvordan hun altid formår at finde sin vej til magt trods mange tilbageslag. Det imponerende på en eller anden måde.
Og så der Bjerghild, den fredløse krigerkvinde som nu er ved at finde magt mellem røverbanden. Dog har hun endnu ikke fundet fred i sit sind, efter hun har mistet sin elskede. 
Jeg kan virkelig godt lide Bjerghild. Selvom hun er en krigerkvinde med kampgejst, så er hun alligevel en rolig kvinde, med et fornuftigt sind og en leders ånd. Hun har været en der har gået som en af de mindre ledende synsvinkler i de andre bøger, men kommer mere og mere frem i denne her. Det betyder også vi ser en større udvikling i hendes personlighed, en udvikling som jeg virkelig må sige jeg nød at følge. Snehild vil nok altid være min favorit karakter at følge tæt på, men med det sagt har Bjerghild virkelig formået at vinde en plads i mit hjerte, og blive en af dem jeg foretrækker at følge tæt på, og se udvikle sig. 

Selve handlingen kan man virkelig også mærke bliver mere og mere intens. Guderne kommer tættere på, og Ragnarok raser. Naturkatastrofer rammer alle 9 verdener og ingen ved helt hvad der sker, ikke udover guderne og Snehild. 
Snehild kommer endnu engang vidt omkring i de forskellige verdner, men denne gang begår hun sig mest i Vanaheim, hvor hun leder efter sin mor, men samtidig opstøver hun også flere vølvekræfter og bliver en endnu stærkere vølve. Med det finder hun også ud af mere om sin far. Dette var lidt af et plot twist, og alligevel en lille mistanke som blev bekræftet. Med så stærke kræfter kunne hendes far næsten ikke være hvem som helst, men mere vil jeg ikke sige. Dette er noget i næsten selv skal læse jer til.

Med alt dette i tanke, vil jeg sige at Anne-Marie formår endnu engang at fange mig som læser, med sin fantastiske skrivestil som er fuld af detaljer, hvor jeg nemt kan leve mig ind i den verden hun har skabt, og forestille mig det hele som en lille film i hovedet. 
Jeg har endnu engang nydt at følge vores mange synsvinkler og få et stort overblik over hvad der sker i de forskellige verdner og karakterers liv. 
Nogle bøger kan blive rodet med for mange synsvinkler, men det synes jeg virkelig ikke den her gør. Det nemt og overskueligt og jeg har godt styr på alle vores karakterer. 
Jeg kan næsten ikke vente til den femte og sidste bog udkommer, så jeg kan få svar på hvordan det hele ender! 

Så elsker du nordisk mytologi, drama, kærlighed og store karakterudviklinger, så dette bestemt en serie jeg kan anbefale jer at give en chance! 












Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, øger blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

mandag den 9. juni 2025

Anmeldereksemplar/Reklame - Sjælebundet #1. - Med døden på slæb.

Sjælebundet. 

Titel: Sjælebundet #1. - Med døden på slæb. 

Forfatter: Clara-Amalie Vorre-Grøntved. 

Forlaget: Ulven og Uglen. 

Udgivet: 14/09-2024.

Antal sider: 356.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget og forfatteren,
så mange tak til dem! 


Med døden på slæb.

“Jeg ved godt at det er svært for din ynkelige menneskehjerne at rumme, men jeg er Døden. Du kender vel smøren: Manden med leen dukker op når folk dør, bla bla bla og alt det der.”

Irene overlever at blive kørt ned af en lastbil, men Døden, Kaun, synes at det er alt andet end et mirakel. Faktisk er det decideret forfærdeligt. Nu hænger de på hinanden indtil hun dør, og de er ikke just enige om hvornår det skal ske. For at gøre det hele endnu værre, så er Irenes menneskelighed lidt som en sygdom … Den smitter.

Mens et alt for koldt efterår raser, prøver Irene og Kaun at finde ud af hvordan de slipper af med hinanden. Undervejs falder de over det mystiske narkotikum angel, og Irene indser at det måske – bare måske – er okay at have Døden på slæb?




"Med døden på slæb", var en bog jeg faktisk var ret meget i tvivl om. Jeg tvivlede på den ville være noget for mig, for den lød ikke helt som noget jeg normalt ville læse, dog var der noget ved den som talte til mig alligevel, måske forsiden, måske bagsideteksten, det er lidt uvist. 
Dog er jeg glad for jeg besluttede mig for at sige ja tak til den! For nu har jeg læst den og sikke en bog! 
Den var noget anderledes end først regnet med, men uroligt medrivende, og jeg kan næsten ikke vente til der kommer en fortsættelse, jeg har nemlig mange spørgsmål! 

I "Med døden på slæb", følger vi Irene som på mystisk vis overlever at blive kørt ned af en lastbil, men ingen ved hvordan. Dog har det gjordt at hun nu har Døden på slæb, som også kan kaldes Kaun.
Hverken Irene eller Kaun synes det er spor morsomt, for Kaun kan ikke gøre sit job før Irene enten dør eller de finder en løsning. 
Problemet er bare Irene vil ikke dø, og Kaun ved ikke hvordan kan skal løse problemet og komme videre. 
Imens de prøver at finde en løsning på deres problem, støder de på et andet problem, nemlig narkotikummet Angel, som er i omløb. 
Der er dog noget mystisk ved stoffet, og pludselig skal de ikke bare finde en løsning på deres problem, men også stoffet...

Irene er en interessant karakter. På mange måder en som jeg tror en del vil kunne relatere lidt til på en eller anden måde. Om det så er usikkerheden ved sig selv, ensomheden i ikke at have mange venner, behovet for at leve optil gode karakterer og studiet. Det kan være mange ting, for Irene er en helt almindelig pige, som bare lever sit liv. 
Jeg kan nu godt lide Irene, hun er en skøn pige, nede på jorden og en jeg personligt godt kan se noget af mig selv i. Det egentlig ikke fordi Irene gennemgår den store personudvikling i bogen, men lidt sker der for hende og jeg nød at se den smule udvikling der var. 
Kaun er en interessant karakter. Døden, og hvordan forholder man sig egentlig lige til den karakter? Han er nu meget underholdende, for jeg kunne virkelig præcist forestille mig døden have en personlighed som Kauns. Uforstående, umenneskelig og presset. Jeg kunne nu godt lide at følge ham, hans observationer var underholdendel. Kaun sker der dog en del med, og det fascinerede mig virkelig at se hvordan det påvirkede ham at være forbundet med Irene. Jeg er meget spændt på hvor det hele leder hen i næste bog, både ham personligt, men også hvordan det udvikler sig mellem Irene og Kaun. 
Sker der mere? Eller forbliver det bare et samarbejde om at slippe af med hinanden? 
Der er mange spørgsmål der. 

Slutningen af bogen skabte virkelig også andre spørgsmål, for der er jo også hele dilemmaet med narkotikummet Angel, hvor kommer det fra? hvem skaber det? Hvad gør det egentlig og hvorfor? Så mange spørgsmål. 
Handlingen her i bogen er virkelig bare interessant og opbygningen af bogen er jeg vild med. På mange måder genkender jeg nogle af elementerne fra andre bøger, men de er dog stadig unikke på sin egen måde. Forfatteren har virkelig taget elementerne og formet dem efter sin egen lyst, og jeg kan virkelig ikke vente med at se hvordan universet bliver videre udviklet! 
Med det sagt så det også et interessant persongalleri vi støder på, det let, genkendeligt og så bi-personerne nemme at forholde sig til samtidig med de virker ægte og interessante! 

Bogen starter egentlig meget roligt ud, men som vi nærmer os slutningen, måske de sidste 100 sider, så sker der virkelig en del, og jeg kunne virkelig ikke slippe bogen før sidste side var vendt.
Så søger i en interessant og anderledes fantasy bog, så synes jeg virkelig i skulle give bogen her en chance, for den er virkelig spændende! 






Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen.