Sider

søndag den 5. januar 2020

Tbr Januar - 2020.

Tbr for Januar. 

Så er December slut, vi er ovre nytåret og vi er nu i Januar 2020, sikke tiden går. Men det betyder sådan set også bare at jeg skal igang med en ny Tbr! 
December var en okay læsemåned for mig, dog fik jeg alligevel ikke læse særligt mange bøger i min juleferie, for jeg gik igang med en engelsk bog som alligevel tog mig noget tid at komme igennem trods jeg kendte historien, men det var nu også mine "lektier" for ferien, så den skulle jo læses, men den var nu også ret fantastisk at genlæse på det oprindelige sprog! 
Men nu min ferie snart slut, og det betyder skole igen, hvilket også betyder lidt mindre tid til læsning, men eftersom jeg stadig er på nedsat tid efter sygdom, så har jeg alligevel lidt tid. 
Derfor har jeg også satset med hele 5 bøger, dog er den ene en kort e-bog, men den gælder jo alligevel!

Men lad mig komme igang med listen! 


  1. Livets Blod. En ravnenes hvisken fortælling. Skrevet af Malene Sølvsten. - Denne bog modtog jeg af forlaget gyldendal til et fantastisk og spændende event i KBH på udgivelses datoen. Og eftersom vi jo allerede er et par dage ind i Januar når dette indlæg deles, har jeg faktisk allerede læse bogen, og hvor var den fantastisk! 
  2. Fønixens hjerte #6, Stjernens Skæbne. Skrevet af Christina Ramskov. - Bogen er et anmeldereksemplar modtaget af forfatteren, så tusind tak til hende! Dette er også min næste bog jeg vil gå igang med. Dette er helt klart en serie jeg er blevet glad for, men den er nu også ved at være ret lang, mon ikke snart der kommer en afslutning?
  3. Sjælealkymi #2, Sværm af måner. Skrevet af Katrine Williams. - Modtaget af forlaget og forfatteren som anmeldereksemplar. Dette er helt klart en fortsættelse jeg har været spændt på siden den første bog! Så dette bliver helt klart min tredje bog i Januar. 
  4. Under dig. Skrevet af Kis Baadsgaard. - Bogen er en e-bog som forfatteren har været så sød at sende mig på mail. Glæder mig sådan til at læse den, for det lyder som en super spændende novelle, og fra forfatterens anden udgivet roman er jeg sikker på den er god! 
  5. Et rigtigt håndværkertilbud. Skrevet af Carey Heywood. - Bogen er modtaget af Palatium books. Det slet ingen hemmelighed jeg elsker forfatterens tidligere værker, så dette er helt klart en bog jeg har høje forventinger til, så jeg krydser fingre for den kan leve op til dem! 

Dette er så bøgerne jeg har planlagt at få læst i Januar måned! Men som altid vil jeg jo håbe på så mange flere! 
Hvad med jer, nogle gode bøger i skal læse i Januar?



Tak til alle forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne. 

Gyldendal Ung & Malene Sølvsten: Gyldendal ung Fb. & https://www.facebook.com/malenesolvsten/
Palatium Books: https://www.palatium.dk/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar