Sider

mandag den 6. januar 2020

Wrap-up December 2019.

Wrap-up for December. 

Så er det blevet tid til en wrap-up over de læste bøger i December, jeg ville have nået at lave den inden vi gik ud af året, men tiden løb fra mig, og derfor bliver den så først delt her i Januar. 
Men December var bestemt en udmærket læsemåned for mig, jeg fik læst hele 10 bøger, 9 danske og 1 engelsk. Jeg læser normalt meget meget sjældent på engelsk, for jeg føler ikke jeg har tiden til det med alle de spændende danske bøger der strømmer ind af døren konstant. Men jeg havde aftalt med min engelsk lærer inden jeg gik på ferie, at jeg ville læse mindst en engelsk bog eller lytte til en engelsk lydbog inden jeg kom tilbage, så den skulle jo læses! 
Men ud over det, så har der jo også være julestressen, juleaften, og ting der har stjålet tiden i December. 
Men jeg er nu meget tilfreds med de 10 bøger og ca 3000 sider jeg fik læst! 
Men lad mig komme med en kort liste over bøgerne jeg læste, og evt link til dem der allerede er anmeldelser oppe på! 




  1. 24 Gode gerninger. Skrevet af Jenny Fagerlund. - Modtaget af Palatium books. Bogen var den første jeg læste i december, og det var med vilje, for jeg havde nemlig lyst til en julebog, og det var den bestemt også. Jeg har før læst en bog af denne forfatter, som jeg ikke var så vild med, så var faktisk ret nervøs for om den her nu var noget, men den var rigtig god! Anmeldelsen.
  2. Manden der glemte. Skrevet af K. B. Assenholm. - Modtaget bog til anmeldelse af forfatteren. Dette er faktisk også lidt en julebog, selv om den som sådan ikke omhandler julen, så foregår den i December måned. Det var en super underholdende bog, og jeg glæder mig da lidt til den næste. 
  3. Bare os to. - Skrevet af Kåre Bluitgen. - Modtaget af forfatteren til anmeldelse. Bogen her havde jeg faktisk troet ville være noget lige for mig, men desværre viste det sig den var ikke helt så god som jeg havde håbet på. Der var en del ting ved den jeg ikke brød mig om. Men læs mere om det i anmeldelsen når den bliver delt. 
  4. An Ember in the Ashes #2, En Flamme i Natten. & An Ember in the Ashes #3, Døden bag portene. Skrevet af Sabaa Tahir. - Begge modtaget af Alvilda til anmeldelse. Jeg læste bøgerne lige efter hinanden, jeg kunne slet ikke få nok og måtte bare vide mere om hvad der ville ske! Nu venter jeg bare vildt utålmodig på fjerde bog som ellers skulle være udkommet i efteråret 2019, men nok først kommer her i 2020, i hvert fald ifølge forlaget. Vi krydser fingre for den snart udkommer! 
  5. Sandrytteren #1, Ørkendrømme. & Sandrytteren #2, Byzonens skæbne. Skrevet af Tenna Vagner. - Begge bøger er modtaget af forfatteren til anmeldelse. Bøgerne var virkelig spændende, måske synes jeg dog godt de kunne have været lidt længere, men jeg blev bestemt hold fanget og givet en spændende læseoplevelse. Glæder mig til tredje bog! 
  6. Briar U #1, Jagten. Skrevet af Elle Kennedy. - Modtaget om overraskelse fra Flamingo forlaget. Dette var virkelig en spændende start på en serie jeg helt sikkert er klar på at læse videre med når der udkommer flere! Jeg havde virkelig svært ved at slippe bogen da jeg først var kommet igang! 
  7. Chance of a Lifetime #2. Held i Uheld. Skrevet af Kate Clayborn. - Også modtaget som overraskelse fra Flamingo, og hele to gange endda. Selv om bogen er anden i serien, kan den sagtens læses, for dette er en serie der skifter personer fra bog til bog, men den holder sig inde i den her vennekreds vi møder. Den var virkelig god, jeg er helt sikker klart på en tredje og første bog også. 
  8. Red Queen #1. Skrevet af Victoria Aveyard. - Dette var sidste bog jeg læste i 2019, og den jeg havde valgt at læse på engelsk som mine lektier. Jeg elsker simpelhent det her univers, og det blev bare bedre da jeg læste om det på det oprindelige sprog, overvejer helt at læse videre på serien på engelsk. 
Det var så bøgerne jeg fik læst i December! Ved godt der kun står 8 tal der, men det fordi jeg har læst nogle bøger hvor det var flere i samme serie og så bare lige har lagt dem sammen i samme linje/tekst. 
Fik i læst nogle fantastiske bøger i December? 



Tak til alle forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne. 

Palatium Books: https://www.palatium.dk/
Alvilda forlag:http://www.alvilda.dk/


Ingen kommentarer:

Send en kommentar