Sider

søndag den 19. juli 2020

Anmeldereksemplar: Ramt af dig #2.

Ramt af dig. 

Titel: Ramt af dig. (2.)

Forfatter: Anne Thorogood.

Forlaget: Peoples`s press.

Udgivet: 01/06-2020.

Antal sider: 343.

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er modtaget af forfatteren,
så tusind tak til hende! 


Christel og Jack. 

Christel har ikke et eneste sekund fortrudt, at hun forlod Kolding til fordel for England. 
Hun er nu i gang med en lovende karriere hos den succesfulde ejendomsmæglerkæde Randalls and White. 
Men stik imod firmaets regler indleder hun en hed affære med sin charmerende chef og dette får store konsekvenser for hende. 
Hun mister ikke blot sit drømmejob og gode ry, men hun bliver også sendt direkte i armene på den selvsikre og tiltrækkende Jack Stanley, hendes nye chef, som er ejeren af Stanleys Heritage. 
Hans kølige og nærmest afvisende attitude burde gøre det nemt for hende at holde afstand, men Christel må snart indse, at hun er ved at begå samme fejl som før.



Så har jeg også fået læst - Ramt af dig. - som er anden bog i Anne Thorogood's serie, som sagtens kan læses uden af have læst etteren, og derfor ikke rummer nogle spoilers fra første bog! 
Men endnu engang har Anne formået at holde mig fanget fra start til slut, og givet mig en super læseoplevelse, jeg glæder mig til at læse meget mere fra denne forfatter en dag! 

Christel bor i Englang, hun fortrydder ikke det mindste at hun forlod Kolding den gang. 
Hun har godt gang i sin karriere hos ejendomsmæglerkæden Randalls and White, men bliver fyrret efter at det bliver opdaget at hun havde en affære med sin chef. 
Hun er fast besluttet på aldrig nogen sinde at indlede noget med nogle cheffer igen, men indser hurtigt at det bliver svært på sit nye job, for trods chefen er forlovet, stopper det hende ikke i langsomt at falde for ham. 

Christel er en karakter vi kort bliver præsenteret for i første bog, det er nemlig Hanna's veninde, så vi kender vi egentlig godt lidt til hende, men ikke meget, så det var en fornøjelse at lære hende rigtigt at kende i denne bog, og hun endte nu også med at blive en jeg holdt lidt af. 
Christel er stærk og stædig, hun er typen der går efter hvad hun vil! Men hun er også sød og følsom, og let at såre, og hun bliver bestemt også såret et par gange i løbet af de her 343 sider. 
Da jeg begyndte på bogen, gik der bestemt heller ikke lang tid før jeg var fanget, og jeg stoppede heller ikke før jeg var færdig, for jeg måtte bare vide hvordan det endte mellem Christel og Jack. 
Jack havde jeg faktisk det ret svært ved at bedømme, jeg vidste ikke helt hvor jeg havde ham, han var ret hurtigt til at melde ud over for Christel at han var forlovet, som om han bare forventede at hun straks ville overfalde ham, på grund af deres uheldige første møde (Læs bogen for at find ud af mere om det) og det virkede en smule overdrevet, så jeg var lidt skeptisk omkring ham det første stykke tid. 
Men nær slutningen, blødte jeg til sidst op over for ham, og jeg endte med at synes en smule om ham, dog med forbehold. 
Og jeg synes faktisk også at Christel og Jack er et ret godt match. Christel udfordre Jack på en måde der gør at han virker blødere, og mindre hård og arrogant, hvilket jeg virkelig godt kunne lide. 

Igen må jeg dog desværre sige at jeg synes deres romance gik for sent i gang, og endte med at blive en smule forhastet, for igen gik der omkring de 200 sider før det blev til mere en hede blikke og små intense øjeblikke, og jeg synes virkelig bare det trist, at den sidste del af deres forhold ender med at blive forhastet på den måde, så der havde jeg enten set at deres romance begyndte 100 sider før, eller at bogen måske var 100 sider længere. 

Sproget var igen dejligt let og nemt at nyde, og jeg lagde mærke til at den der "ok" forkortelse heldigvis var blevet ændret, og at der nu blev brugt "okay" hvilket jeg virkelig følte også gjorde dialogerne mellem Christel og de forskellige karakterer en smule mere seriøse. 
Men Anne er også fortsat super dygtig til at gøre sine bipersoner fantastisk spændende, specielt Justin og Rupert fangede mig i denne bog, fantastiske fyre der virkelig var med til at gøre bogen så meget bedre, jeg tror slet ikke det ville have været det samme uden de to. 
Så alt i alt vil jeg sige jeg virkelig havde en skøn læseoplevelse, og jeg nød virkelig at få lov til at lærer Christel bedre at kende og Jack selvfølgelig, fantastisk par, og spændende historie! 
Jeg kan kun anbefale disse to bøger i serien, så trods de kan læses uafhængig af hinanden, så læs da lige begge to! 
Og så vil jeg krydse fingre for der måske kommer flere bøger til serien. 




Bogen er tilsendt af forfatteren til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar