Sider

torsdag den 23. juli 2020

Anmeldereksemplar: Sagakvartetten #1 - Af blod og støv.

Sagakvartetten.

Titel: Sagakvartetten #1. - Af blod og støv. 

Forfatter: Julie M. Day. 

Forlaget: Turbine. 

Udgivet: 25/05-2020. 

Antal sider: 433.

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 



Af blod og støv.

BEGYNDELSEN PÅ ET FANTASTISK EVENTYR!

YARA skal indvies i heksenes kreds, men noget går grueligt galt under ritualet. 
ZOLA står til at blive sin stammes overhoved, men hendes landsby bliver brutalt overfaldet af fremmede mænd på jagt efter slaver. 
Imens fører PHILIP og TARAN en rolig tilværelse i en lille landsby, men snart vender beslutninger truffet i hovedstadens hjerte op og ned på alting. 
Kongen af Kalos forhandler sig til en aftale med dværgenes konge og sender sin eneste søn, KRONPRINS CASSIUS, over Salthavet til en skæbne, han ikke selv har valgt. 
Imens finder den fordrukne eksløjtnant RULF et nyt formål med sin eksistens, da han får et tilbud fra kongen selv, som han ikke kan sige nej til ...



Der er jo ingen hemmelighed at jeg er ret stor fan af Julie's tidligere bøger - Grænsen til Trafallas. - så da jeg skulle begynde på denne her bog, havde jeg altså også ret store forventninger til bogen, og hvor må jeg sige at næsten alle forventningerne  blev levet op til, og bogen her tog mig med ud på en spændende start på et nyt fantasy univers, som jeg glæder mig til at lærer endnu mere om i næste bog! 

Da jeg begyndte på bogen her, skal jeg være ærlig og indrømme, jeg var lidt forvirret, og det tog mig lige lidt kapitler og finde hoved og hale i det hele. For igennem denne første bog, følger vi en stor del karakterer, og hvis jeg ikke talte helt forkert, nåede vi faktisk op på 8 forskellige personers synsvinkler, og der havde jeg nok set der var lidt mindre synsvinkler og mere fokus på hver enkelte, og dette er også  grunden til den manglende stjerne. 
Men eftersom der er mange karakterer, følte jeg heller ikke helt jeg har mine totale favoritter endnu, men jeg vil sige jeg tog mig selv i at glæde mig lidt mere til Yara og Zola's kapitler, og dem glæder jeg mig virkelig til at se hvad der vil ske for nu. 
Men så var der egentlig også en karakter jeg brød mig mindre om, og det var kronprins Cassius, en karakter jeg har hørt en del synes godt om, jeg synes faktisk bare han var en smule arrogant og træls, men det ville nok også blive kedelig uden sådan en i bøger. 
Denne etter vil jeg sige at jeg fik meget fornemmelsen af mest var introduktion til universet og dets karakterer, hvilket var rigtig fint, for trods det nåede den også at give en god del spænding og drama, som gjorde jeg er ekstra spændt på en fortsættelse nu! 

Universet vil jeg sige er virkelig spændende, og vi kommer vidt omkring og møder en masse personer, og der vil jeg sige at Julie er som altid fortsat super dygtig til at gøre alt spændende og livagtigt. 
Hun bruger massere af detaljer til at beskrive både karakterene og deres omgivelser, jeg havde det lidt som om jeg fulgte hver og en på sidelinjen og så alt der skete, på intet tidspunkt havde jeg problemer med at forstille mig noget, jeg havde bare lidt problemer med alt for mange karakterer. 
Men jeg tror at nu hvor jeg har læst bogen, så jeg mere klar på toeren, hvor jeg er sikker på der kommer til at ske en masse mere, for jo nærmere vi kom slutningen, jo mere følte jeg virkelig at handlingen begyndte. 
Jeg vil sige dette var en virkelig fin start på en spændende fantasy der har potentiale til at blive lige så god som hendes Debut trilogi, og jeg kan virkelig ikke anbefale denne serie nok, jeg kan kun sige til jer alle LÆS den, og nyd den forhåbentligt lige så meget som jeg gjorde! 



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar