Wrap-up for August.
Så er August slut! Jeg må indrømme lige i starten af måneden følte jeg virkelig det gik langsomt, og specielt med læsningen, men jeg startede så også allerede i skole igen den 4 Aug,
så lidt tidligere end så mange andre skoler, men jeg vil sige det var egentlig meget rart,
jeg har fået en mere struktureret og ens daglig dag igen.
Men! Jeg nåede at få læst alle bøgerne på min Tbr, plus et par ekstra bøger, hvilket jeg er helt tilfreds med.
Jeg fik også lyttet færdigt til den ene lydbog, men den anden nåede jeg ikke at lytte færdig til da den udløb på E-Reolen og jeg kunne ikke huske hvor langt jeg var nået, men istedet fandt jeg en ny at lytte til, en gammel genlæsning som jeg elsker!
Så det blev til 8 fysiske læste bøger, 1 lydbog,
1 bog jeg ikke fik læst færdig og 1 ny begyndt lydbog!
Men skal vi ikke komme igang med listen nu?!
- De udødelige #1, Evermore. Skrevet af Alyson Noël. - Jeg læste denne bog for rigtig mange år siden, og fik helt lyst til at lytte til den som lydbog. Selve historien og handlingen var lige så fantastisk som jeg huskede, men indlæseren var bestemt ikke god, følte lidt hun ødelagde historien.
- Affinity-Trilogy #1, Mørklagt. Skrevet af Linda Victoria. - Et anmeldereksemplar fra forlaget. - Dette var virkelig en skuffelse, den lød vildt spændende, men den var faktisk bare rigtig ubehagelig, og ikke særlig godt skrevet. Det desværre ikke en serie jeg har planlagt at læse videre på.
- Mæsker #1, Henretterlunden. Skrevet af Majbrit Ravnholt Cramer. - Et anmeldereksemplar fra forlaget. - HOLD DA OP en fantastisk bog, jeg simpelhen elskede denne bog, og slugte den på ingen tid. Jeg er virkelig imponeret over Majbrits debut bog, og er helt ked af der kun kommer to bøger i serien.
- Woodlake-serien #3, Hjem til stjernerne. Skrevet af Carey Heywood. - Et anmeldereksemplar fra forlaget. - Vildt fantastisk bog! Elskede virkelig at lære Abby og Spencer at kende, men jeg nød specielt at få tilfredsstillet min nysgerrighed omkring Abby. Håber virkelig der kommer flere bøger til denne serie!
- Øglejægerne #1, Kloens Klippe. Skrevet af Camilla Wandahl. - En overraskelses bog fra forlaget. - Virkelig spændende start på serien! Er imponeret over universet og dets racer, og sikke en slutning den havde?! Kan næsten ikke vente på en fortsættelse.
- Briar U #2, Chancen. Skrevet af Elle Kennedy. - Jeg fik jo endelig købt anden og tredje bog i serien, og nu har jeg fået læst anden bog! Det var virkelig en fornøjelse at være tilbage på Briar, og bestemt fedt af lære Brenna rigtigt at kende, og Jake selvfølgelig, glæder mig helt til tredje bog nu!
- Rødt hjerte, Blåt blod. Skrevet af Casey McQuiston. - Et anmeldereksemplar fra forlaget. - Virkelig underholdende og sød bog! Og så tager den nogle vigtige emner op, som jeg virkelig fandt interessante! Men læs endelig mere om det når jeg engang deler min anmeldelse.
- Will Trent serien #10, De tavse kvinder. Skrevet af Karin Slaughter. - Et anmeldereksemplar fra forlaget. - Dette er den første bog jeg læser af denne forfatter, og hold da op, hun slog virkelig benene væk under mig! Jeg er simpelhen så imponeret over hvor godt skrevet den var! Og jeg skal helt sikkert læse de andre 9 bøger i serien!
- Aru Shah og sjæledansen #2. Skrevet af Roshani Chokshi. - Et anmeldereksemplar fra forlaget. - Det var virkelig skønt at være tilbage og følg Aru og Mini på flere eventyrer, denne gang med en ny pandava søster! Og som første bog var den utroligt underholdende, er vildt spændt på hvad der nu skal ske i tredje bog.
- Duftapoteket #2, Den gådefulde sorte blomst. Skrevet af Anna Ruhe. - Et anmeldereksemplar fra forlaget. - Dette er den sidste fysiske bog jeg nåede at gå igang med inden måneden sluttede, nåede omkring til side 60, men den virker allerede virkelig spændende! Glæder mig til at læse den færdig i September!
- Shadow Falls #1, Født ved midnat. Skrevet af C. C. Hunter. - Jeg simpelhen elsker denne her serie, og ved ikke hvor mange gange jeg nu har genlæst den! Så nu måtte jeg bare prøve den som lydbog nu hvor jeg er begyndt at interessere mig for dem, og det virker som en okay oplæser, glæder mig til at lytte videre i September!
Det var så alle de læste og påbegyndte bøger i August måned!
Det var en måned med massere gode bøger, men desværre også en enkel mindre god bog, men man kan jo heller ikke synes om alt!
Har i læst nogle gode bøger fornyligt?
Tak til alle forlagene for anmeldereksemplarerne!
Straarup & Co: https://straarupogco.dk/
HarperCollins Nordic: https://harpercollins.dk/
Memoris: https://memoris.dk/
Gyldendal: https://www.gyldendal.dk/
Palatium Books: https://www.palatium.dk/
Forlaget Facet: https://forlaget-facet.dk/
Victoria Publisher: http://www.victoria-publishing.com/