mandag den 31. august 2020

Wrap-up August - 2020.

 Wrap-up for August. 

Så er August slut! Jeg må indrømme lige i starten af måneden følte jeg virkelig det gik langsomt, og specielt med læsningen, men jeg startede så også allerede i skole igen den 4 Aug, 
så lidt tidligere end så mange andre skoler, men jeg vil sige det var egentlig meget rart, 
jeg har fået en mere struktureret og ens daglig dag igen.
Men! Jeg nåede at få læst alle bøgerne på min Tbr, plus et par ekstra bøger, hvilket jeg er helt tilfreds med.
Jeg fik også lyttet færdigt til den ene lydbog, men den anden nåede jeg ikke at lytte færdig til da den udløb på E-Reolen og jeg kunne ikke huske hvor langt jeg var nået, men istedet fandt jeg en ny at lytte til, en gammel genlæsning som jeg elsker! 
Så det blev til 8 fysiske læste bøger, 1 lydbog, 
1 bog jeg ikke fik læst færdig og 1 ny begyndt lydbog! 

Men skal vi ikke komme igang med listen nu?!



  1. De udødelige #1, Evermore. Skrevet af Alyson Noël. - Jeg læste denne bog for rigtig mange år siden, og fik helt lyst til at lytte til den som lydbog. Selve historien og handlingen var lige så fantastisk som jeg huskede, men indlæseren var bestemt ikke god, følte lidt hun ødelagde historien. 
  2. Affinity-Trilogy #1, Mørklagt. Skrevet af Linda Victoria. - Et anmeldereksemplar fra forlaget. - Dette var virkelig en skuffelse, den lød vildt spændende, men den var faktisk bare rigtig ubehagelig, og ikke særlig godt skrevet. Det desværre ikke en serie jeg har planlagt at læse videre på. 
  3. Mæsker #1, Henretterlunden. Skrevet af Majbrit Ravnholt Cramer. - Et anmeldereksemplar fra forlaget. - HOLD DA OP en fantastisk bog, jeg simpelhen elskede denne bog, og slugte den på ingen tid. Jeg er virkelig imponeret over Majbrits debut bog, og er helt ked af der kun kommer to bøger i serien. 
  4. Woodlake-serien #3, Hjem til stjernerne. Skrevet af Carey Heywood. - Et anmeldereksemplar fra forlaget. - Vildt fantastisk bog! Elskede virkelig at lære Abby og Spencer at kende, men jeg nød specielt at få tilfredsstillet min nysgerrighed omkring Abby. Håber virkelig der kommer flere bøger til denne serie! 
  5. Øglejægerne #1, Kloens Klippe. Skrevet af Camilla Wandahl. - En overraskelses bog fra forlaget. - Virkelig spændende start på serien! Er imponeret over universet og dets racer, og sikke en slutning den havde?! Kan næsten ikke vente på en fortsættelse.
  6. Briar U #2, Chancen. Skrevet af Elle Kennedy. - Jeg fik jo endelig købt anden og tredje bog i serien, og nu har jeg fået læst anden bog! Det var virkelig en fornøjelse at være tilbage på Briar, og bestemt fedt af lære Brenna rigtigt at kende, og Jake selvfølgelig, glæder mig helt til tredje bog nu! 
  7. Rødt hjerte, Blåt blod. Skrevet af Casey McQuiston. - Et anmeldereksemplar fra forlaget. - Virkelig underholdende og sød bog! Og så tager den nogle vigtige emner op, som jeg virkelig fandt interessante! Men læs endelig mere om det når jeg engang deler min anmeldelse. 
  8. Will Trent serien #10, De tavse kvinder. Skrevet af Karin Slaughter. - Et anmeldereksemplar fra forlaget. - Dette er den første bog jeg læser af denne forfatter, og hold da op, hun slog virkelig benene væk under mig! Jeg er simpelhen så imponeret over hvor godt skrevet den var! Og jeg skal helt sikkert læse de andre 9 bøger i serien! 
  9. Aru Shah og sjæledansen #2. Skrevet af Roshani Chokshi. - Et anmeldereksemplar fra forlaget. - Det var virkelig skønt at være tilbage og følg Aru og Mini på flere eventyrer, denne gang med en ny pandava søster! Og som første bog var den utroligt underholdende, er vildt spændt på hvad der nu skal ske i tredje bog. 
  10. Duftapoteket #2, Den gådefulde sorte blomst. Skrevet af Anna Ruhe. - Et anmeldereksemplar fra forlaget. - Dette er den sidste fysiske bog jeg nåede at gå igang med inden måneden sluttede, nåede omkring til side 60, men den virker allerede virkelig spændende! Glæder mig til at læse den færdig i September! 
  11. Shadow Falls #1, Født ved midnat. Skrevet af C. C. Hunter. - Jeg simpelhen elsker denne her serie, og ved ikke hvor mange gange jeg nu har genlæst den! Så nu måtte jeg bare prøve den som lydbog nu hvor jeg er begyndt at interessere mig for dem, og det virker som en okay oplæser, glæder mig til at lytte videre i September! 

Det var så alle de læste og påbegyndte bøger i August måned! 
Det var en måned med massere gode bøger, men desværre også en enkel mindre god bog, men man kan jo heller ikke synes om alt! 
Har i læst nogle gode bøger fornyligt? 




Tak til alle forlagene for anmeldereksemplarerne! 

Straarup & Co: https://straarupogco.dk/
HarperCollins Nordic: https://harpercollins.dk/
Palatium Books: https://www.palatium.dk/


søndag den 30. august 2020

Anmeldereksemplar: Langt væk fra Asgård #1.

Langt væk fra Asgård. 

Titel: Langt væk fra Asgård #1. 

Forfatter: Thea Astrid. 

Forlaget: Brændpunkt. 

Udgivet: 24/06-2020.

Antal sider: 310. 

Antal stjerner: 3,5/5. 

Bogen er modtaget af forfatter og forlag,
så mange tak til dem! 


Midgård.

"Hendes mørke blik så ud til at have lyst til at splitte ham ad. Selvfølgelig kom Ingrid og hidsede sig op, det burde han have forudset. Deres søn fortalte hende alt. Sådan havde det altid været.
“Jeg har meddelt ham, at jeg har affundet mig med min skæbne. Jeg er klar til at møde Hel.” Han lod sine hænder glide hen over hinanden. “Jeg ville ønske, at jeg kunne se Røskva en sidste gang.”
Ingrid skar ansigt i gru.
“Hun ser dig som en kriger, der er så modig, så uselvisk og opofrende, at han på ingen måde kan fejle. Ønsker du virkelig, hun finder ud af, at det hele er en stor løgn?”

I menneskenes verden, Midgård, ankommer fire mænd en mørk aften til den gård, hvor attenårige Tjalfe og sekstenårige Røskva bor. Mændene bringer nyt om Tore, søskendeparrets far, der forsvandt sporløst for år tilbage. Tore sidder fængslet på Gotholm, de udstødtes ø, efter et drab på øens høvdingedatter. De fire mænd vil tage Tjalfe og Røskva med til Gotholm, da Tores sidste ønske er at tage afsked med sine børn. Men det skal snart vise sig, 
at der er en anden og mere mørk grund til at bringe dem over til øen.




Så har jeg fået læst den første bog i denne serie - Langt væk fra Asgård. - og jeg må sige at efter al den ros den nåede at få før jeg gik igang med den, så havde jeg alligevel bygget en del forventninger op til bogen, og jeg må sige den levede næsten op til dem alle, der var dog nogle små detaljer jeg ikke følte helt med, men det kommer vi til længere nede i anmeldelsen. 

Da jeg begyndte på bogen her, gik der egentlig ikke lang tid før jeg var fanget af universet og vores karakterer. Igennem bogen følger vi en del forskellige karakterer, men jeg følte at vores store hovedpersoner var Tjalfe og Røskva, det var hvert fald dem der strålede mest igennem i løbet af bogen, og også dem jeg så mest frem til at læse om.
Igennem denne bog vil jeg sige der sker rigtig meget, der går bestemt ikke lang tid før handlingen rigtigt går igang, og dramaet begynder, hvilket jeg egentlig fandt meget rart.
Nordisk mytologi er det helt store tema i denne bog, og det sådan set ikke en mytologi der siger mig meget i min normale hverdag, men jeg vil sige at forfatteren Thea har formået at gøre det spændende og livligt, jeg nød faktisk at høre om guderne, jætterne og hvad der nu ellers tilhøre den nordiske tro, det var meget spændende, og var med til at gøre bogen en tand mere spændende! 
Jeg nød bestemt at jætterne har fået en ret stor rolle i bogen, og uden at afsløre for meget nød jeg at se hvordan Røskva færdes iblandt dem i en periode i bogen, det var utroligt spændende! 
Der er rigtig mange detaljer at holde styr på i bogen, men jeg synes at Thea har formået at gøre det overskueligt og spændende, så det er et rigtigt stort plus, og jeg ser helt frem til en fortsættelse i dette univers! 

Sproget i bogen er okay let, nemt at forstå, men til tider følte jeg godt at sproget kunne gå hen og blive lidt stift og professionelt, det manglede ligesom bare en vis energi og følelse til tider, ikke i hele bogen, men til tider, og det håber jeg selvfølgelig bliver lidt bedre til næste bog. 
Igennem bogen føler vi som sagt også en masse personer, hvilket jeg som sådan er okay med, men mit problem i denne bog var desværre at jeg følte det skiftede alt for hurtigt mellem de forskellige synsvinkler, vi kunne nemt komme op på 2-4 forskellige karakterer i et kapitel, og da jeg ikke følte at kapitlerne i forvejen var særligt lange, blev det ærligtalt bare lidt for meget, og nogle gange til at blive forpustet af, der kunne jeg godt have brugt at synsvinklerne var delt lidt bedre op, og der var mere fokus på hver enkle person, eller at man højst så 2 forskellige synsvinkler i et kapitel. 
Men ser vi bort fra lige de her to ting der trækker ned i mine stjerner, vil jeg sige det var en rigtig spændende bog, jeg tror ikke jeg har nydt den nordiske mytologi så meget siden Ravnenes hvisken bøgerne, så jeg vil sige at Thea har skabt en god bog, og en serie jeg glæder mig til en fortsættelse på! 
Så har du endnu ikke læst bogen her, vil jeg helt klart anbefale jer læsere at give den en chance! 



Bogen er tilsendt. af forlaget og forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

fredag den 28. august 2020

Anmeldereksemplar: Children Of blood and bone #2 - Hævnen.

Hævnen. 

Titel: Children of blood and bone #2 - Hævnen. 

Original titel: Legacy of Orïsha #2 - Children of Virtue and Vengeance. 

Forfatter: Tomi Adeyemi. 

Udgivet på dansk ved: Politikens forlag.

Udgivet på dansk den: 23/06-2020.

Antal sider: 400. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Hævnen. 

Efter at have besejret en næsten uovervindelig fjende, har Zélie og Amari endelig fået magien tilbage til landet Orïsha. Men ritualet var mere kraftfuldt, end de kunne have forestillet sig, og magien er ikke kun vagt hos dem… Kan Zélie forene sit folk i en verden, hvor fjenden er lige så stærk som dem selv?

Da kongefamilien indgår en farlig alliance med militæret, må Zélie kæmpe for Amaris ret til tronen, men med en lurende borgerkrig uden for murene er der ingen vej tilbage: Zélie må finde en måde at forene kongeriget på, inden Orïsha falder fra hinanden.


Anmeldelsen her indeholder en smule spoilers. 


Så er anden bog i den populære serie Children of blood and bone altså også blevet læst, og hvor må jeg sige jeg var spændt på at gå igang med den, for efter den spændende etter, havde jeg en god del store forventninger til toeren, og heldigvis levede den op til dem alle sammen! 
Og jeg krydser virkelig fingre for at der kommer en tredje bog, for ellers bliver jeg nok lidt skuffet, da denne toer sluttede noget så vildt, og ret så åbent, jeg har bestemt ikke fået en slutning på Zélie, Amari og Inan's rejse og krig endnu! 

Da jeg begyndte på denne toer, gik der ikke lang tid før jeg var tilbage i universet og på sidelinjen ved vores tre hovedpersoner, for jeg var nemlig så heldig at have toeren at begynde på med det samme da jeg blev færdig med første bog! 
Nu jeg så bare ked af ikke at have en tredje bog at begynde på, for sikke en slutning, selv mens jeg skriver denne anmeldelse, er jeg stadig chokeret over slutningen, det var bestemt en overraskelse jeg ikke havde set komme. 
Efter det sidste slag i slutningen af etteren, som gjorde at magien kom tilbage, er der også kommet flere af Inan's slags, og de kaldes Titaner. Jeg tænkte det måske ville gøre at folk blev mere venlig stemte over for magikerne, men nej de er stadig undertrykte og nedgjorte. 
Zélie kæmper stadig hårdt for rettighederne for magikerne, men det ikke let, og det en lang kamp for hende, og det gør det bestemt ikke lettere at de andre magikere lægger et pres på hende. Men hun formår at klare den, og trods hun flere gange har lyst til at give op, gør hun det ikke, og det synes jeg er fedt.
Zélie er stadig en af mine ynglings karakterer. 
Amari har faktisk ændret sig lidt siden første bog, jeg fik fornemmelsen af at hun har fået mere selvtillid og er blevet mere stædig efter hun selv har fået magiske kræfter. Det var en skøn forandring, men jeg vil sige jeg var lidt trist over at se hvor meget tiltro hun stadig havde til sin bror efter alt det han har gjort mod hende, Zélie og de andre magikere. 
Inan, ham er jeg bare stadig ikke fan af, men jeg har stadig forståelsen over for hans handlinger, han tror jo bare han gør hvad der er bedst for sit land, det er trods alt sådan at han er opdraget, så selv om jeg ikke brød mig om ham, har jeg en vis forståelse over for ham endnu. 

Jeg vil sige at igennem denne fortsættelse, kommer vores tre hovedpersoner bare ud for endnu mere pres, og jeg nød at følge dem, og se hvordan de hver især klarede presset, og deres indre kampe. 
Sproget i bogen er også stadig lige så let at komme igennem som i første bog, dog ville jeg stadig ikke ture at udtale deres navne og besværgelser højt i frygt for at udtale det forkert, håber ikke jeg er den eneste der har det sådan. 
Forfatteren er også fortsat rigtig god til at få sit budskab ud omkring det her med racisme og undertrykkelse af sorte, som jeg nævnte i anmeldelsen af første bog, og det vil jeg sige er stadig rigtigt fedt. 
Men forfatteren er også fortsat utroligt dygtig til at gøre sine karakterer og bipersoner levende, og mere end bare tekst på et stykke papir, hvilket også bare var med til at gøre læsningen så meget bedre. 
Og det samme med mængden af detaljer, jeg havde heller intet problem med at forstille og fornemme alt fra omgivelser til følelser, hvilket jeg jo altid sætter stor pris på. 
Dog vil jeg også stadig sige at denne serie egner sig bedst til 13+ alderen og ældre, men ikke yngre, da den godt vil kunne virke barsk for de helt yngre.
Og så der slutningen, den har jeg nævnt et par gange nu, men den var altså bare chokerende, jeg krydser alt jeg kan for at der kommer en tredje bog, for det var virkelig noget af en cliffhanger, en rigtig god en hvis der altså kommer en fortsættelse, og hvis ikke, en skuffende en, men ved jeg ikke kan være den eneste der sidder med den følelse nu! 
Men alt i alt så vil jeg sige fantastisk fortsættelse, så jer der har læst etteren, kom endelig igang med denne toer, og hvis i endnu ikke har læst første bog, så se at kom igang, den er fantastisk! 




Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

onsdag den 26. august 2020

Anmeldereksemplar: Pigen fra månehøjen #2 - Heksens storm.

Pigen fra månehøjen.

Titel: Pigen fra månehøjen #2 - Heksens storm. 

Forfatter: Lene Krog. 

Forlaget: Ulven & Uglen. 

Udgivet: 21/06-2020. 

Antal sider: 416.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 

Heksens storm. 

Vidar Baltzer er overvundet, men Caris Bellis er ikke. Hendes fortsatte søgen efter den ønskede marling trækker et spor af ødelæggelse gennem landet, godt hjulpet på vej af udøde og sorte ånder. Men Merian vil finde marlingen først, og hun håber, at Caris’ død kan hæve forbandelsen over Kord.

Mens Aia kæmper for at få sin hukommelse og sin magi tilbage, samles hekseklanerne for at styrke hende. Leander satser på den oprindelige plan og har ikke meget til overs for spøgelser, der fører Aia på afveje.

Men planen er i fare, for ældgammelt fjendskab har påvirket skæbnetrådene, og når gudinder begår fejl, kan det ende med hele Bragimarks undergang.




Så har jeg endelig fået læst Heksens storm, og hvor må jeg sige at den virkelig levede op til alle forventningerne der var kommet efter den spændende etter! 
Dette er virkelig en bog der lever op til sin forgænger, og jeg er virkelig spændt på hvad forfatteren har af planer for den tredje bog nu! 

Da jeg begyndte på denne anden del, gik der bestemt ikke lang tid før jeg var tilbage i universet og følte jeg fulgte vores tre hovedpersoner på sidelinjen, og jeg var fanget og nysgerrig fra første kapitel af! 
Kampen mod Vidar Baltzer og de grå er ovre, men Caris Bellis er stadig på fri fod, så landet er ikke i sikkerhed. 
Caris har igennem nogle år raget en masse forskellige magiske evner til sig, men hun har endnu ikke fundet den hun i virkeligheden søger, og den opgave sætter hun Marian, Leander og Aia på. 
Aia lider stadig under hukommelsestab, og prøver ihærdigt på at finde ud af hvordan hun bruger sine kræfter, og på at finde info om hvad der skete dengang hun bandt dem i første omgang.
Leander arbejder ihærdigt på at få Aia tæt på Caris så hun kan bruge det mystiske våben på hende, og vinde krigen helt.
Og Marian prøver ihærdigt at finde den her Marling med den evne som Caris vil have, da guderne har vist hende hvad der vil ske hvis Aia bruger våbnet på Caris, eller hvad der vil ske hvis Caris får fat i evnen. 
Men trods de tre har deres egne mål i løbet af denne anden del, arbejder de stadig mod det samme mål, at få fred og vinde over Caris. 

Der sker rigtig mange spændende ting i denne anden del, men Lene Krog har formået at sprede det ret godt ud over de her 400 sider så det ikke virker overvældende, hvilket jeg vil sige er imponerende, for der sker en masse! 
Jeg nød virkelig endelig at få en fortsættelse, hvor vi både får en masse mere interessant info omkring de her guder der er i universet, men vi får også svar på en masse spørgsmål som der blev stillet i løbet af første bog, men der blev til gengæld også stillet en masse nye spørgsmål, som jeg virkelig håber vi får svar på i tredje bog, som vidst nok også er det afsluttende bind i serien! 
Denne anden bog slutter utroligt spændende, sikke en cliffhanger! Jeg var faktisk så overrasket over slutningen at jeg havde lyst til at kaste med bogen, fordi jeg ikke havde en tredje bog at fortsætte på, men det et godt tegn, det betyder bare at den slutning har altså ramt rigtigt, for jeg vil med sikkerhed læse videre nu! 

Sproget er fortsat dejligt let og forståeligt, meget nemt at følge med i efter min mening. 
Lene er også fortsat rigtig dygtig til at forklare alt i en god mængde detaljer, og samtidig gøre sit sprog livligt og spændende, dog vil jeg sige der manglede en smule af den sarkasme og humor som var i den første bog, det krydser jeg lige fingre for kommer tilbage i tredje bog, for det trækker lige lidt op i den dystre stemning der er til tider i denne mørke krig. 
Jeg vil sige at kapitel antallet er også fint opdelt mellem vores 3 hovedpersoner, ingen strålede mere igennem end andre, hvilket var rigtig fint, for de har alle tre lige vigtig en rolle i bogen. 
Men en ting jeg lagde meget mærke til i denne del var faktisk hvor god Lene er blevet til at få sine bipersoner til at stråle igennem, der var bestemt flere forskellige karakterer der fangede min opmærksomhed, fx blev jeg meget mere nysgerrig på Nelas og Roan, de er mystiske og spændende, og stråler virkelig igennem og sætter gang i spørgsmålene i denne del, håber på at få flere svar i tredje bog! 
Nu blev denne anmeldelse lidt lang, men der var bare så meget at sige om denne fantastiske fortsættelse! Men alt i alt fantastisk bog jeg ikke kan andet end varmt anbefale alle jer fantasy elskere der ude! 



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne mening er og holdninger til bogen. 

mandag den 24. august 2020

Anmeldereksemplar: Pigen fra månehøjen #1 - Grå magi.

Grå magi. 

Titel: Pigen fra månehøjen #1. - Grå magi. 

Forfatter: Lene Krog.

Forlaget: Ulven & Uglen. 

Genudgivet i nyt cover: 21/06-2020.

Antal sider: 406. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Pigen fra månehøjen. 

Et svagt minde fortalte Aia, at det ikke var første gang, hun havde oplevet at dø. Pludselig dukkede det op ud af tågen. En blodrød genspejling af himlen og en fortabt erkendelse af, at det var sådan, det endte. Ligesom nu.

På Vidar Baltzers ordrer har De Grå taget kontrol over Bragimark og ransager landet for magiske evner. Hekse og marlinger forsvinder på stribe, men i skyggerne hviskes der om oprør.

Aia ved knap, hvem hun selv er. Uden minder eller familie kender hun kun sit vante arbejde i skoven og sin egen isolerede hverdag. Men verden omkring hende kan ikke lade Aia glemme, for uden hendes fortid har Bragimark ingen fremtid.



Dette er en bog jeg har haft anmeldt før, men nu hvor den er udkommet i nyt cover, syntes jeg lige den skulle genlæses og have en ny kort anmeldelse! Jeg linker også lige til den gamle anmeldelse her.

Det var virkelig en fornøjelse at genlæse denne etter, for det er alligevel et lille stykke tid siden jeg læste den sidst, og jeg må indrømme jeg havde glemt en masse detaljer, så det var næsten som at få lov til at læse den på ny! 
Eftersom det anden gang jeg læste den, havde jeg lettere ved at huske hvilken tidsalder den ca skulle forstille at forgå i, så det var let bare at glide ind i universet på ny og nyde handlingen, som bestemt var lige så spændende som første gang! 
Jeg nød endnu engang at høre alt det spændende om universet og dets guder, mange af lige de detaljer havde jeg desværre glemt en masse om, men nu de genopfrisket! Hvilket var meget godt, for tror ikke jeg kunnet have fulgt særligt godt med i toeren hvis ikke jeg havde gjort det! 
Men det var virkelig også en fornøjelse at møde Aia, Merian og Leander igen! 
Merian er altså bare min favorit person, hun er speciel, stædig og sin egen person, jeg kan slet ikke få nok af hende, og hun har virkelig fået en speciel plads i mit hjerte. 
Aia var jeg faktisk lidt skeptisk omkring denne gang jeg læste bogen, ved ikke helt hvorfor, men der var bare noget over hende jeg ikke brød mig helt om, dog skal det siges jeg blødte lidt op over for hende jo længere ind i bogen jeg kom, dog ikke helt, gør jeg nok i toeren! 
Leander, ja han er Leander, træls og ligner egentlig lidt sin søster Merian på nogle punkter, jeg syntes både om ham og var træt af ham til tider, men han var nu alligevel med til at gøre historien bedre! 

Jeg nød virkelig at genlæse denne historie, og glæder mig virkelig til at læse videre på serien! (Hvilket jeg nok allerede har når jeg deler denne anmeldelse) 
Sproget er dejligt let, og forfatteren bruger en masse dejlige detaljer til at beskrive sit univers, sine karakterer og sine omgivelser, jeg havde virkelig ingen problemer med denne gang bare at læne mig tilbage og nyde historien! 
Dette er helt klart en fantasy serie jeg kan anbefale jer fantasy elskere! 

Læs den gamle anmeldelse her - Den gamle anmeldelse.




Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

torsdag den 20. august 2020

Anmeldereksemplar: Når jeg ser dig.

Når jeg ser dig.

Titel: Når jeg ser dig. 

Original titel: The Sight Of You #1. 

Forfatter: Holly Millers. 

Udgivet på dansk ved: Palatium Books. 

Udgivet på dansk den: 10/07-2020.

Antal sider: 425.

Antal stjerner: 5/5

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Joel & Callie. 

Ville du vælge kærligheden, hvis du vidste præcis, hvordan det ville gå?

For Joel er kærligheden ikke længere en mulighed. Men da han møder Callie, kan han ikke undgå at føle sig tiltrukket af hende. 
I Callie ser han den mulighed for alligevel at tage del i livet, som han ellers havde opgivet. Og i Joel opdager Callie den slags kærlighed, hun altid havde håbet på var mulig. 
De udfordrer hinanden til at tage chancer, til at le og til at stole på, at lige meget hvor meget man slår sig, vil den anden altid være der til at samle én op.

Men Joel har en hemmelighed. Han drømmer om de mennesker, han elsker, og drømmene bliver altid til virkelighed. 
En nat drømmer Joel den drøm om Callie, som han har frygtet mest, og de må hver især beslutte, hvad de vil. 
Vil Callie blive sammen med Joel, selvom hun kender sin skæbne? Og hvis man kender sin fremtid, hvordan kan man så være fri til at påvirke sit liv?




Når jeg ser dig, var en bog jeg var ret spændt på at gå igang med, for trods det en romantisk bog, så lød den alligevel noget anderledes end hvad jeg plejer at læse, men jeg kan nu sige jeg er rigtig glad for jeg valgte at give denne bog en chance, for den er simpelhen fantastisk skrevet, rørende, smuk og trist på samme tid. 
Dette er en forfatter jeg med sikkerhed gerne vil læse mere af en dag! 

Da jeg begyndte på bogen her, gik der ikke lang tid før jeg var fanget af både Joel og Callie, de er begge personer der er endt med at få en lille plads i mit hjerte, og jeg glæder mig til at genlæse deres fortælling igen en dag.
Callie er en rolig og varm kvinde. Da vi møder hende første gang er hun ikke igang med sine fremtidsdrømme, hun leder en café som hun overtog da hendes veninde døde, men meget ændre sig for hende da hun møder den lidt specielle mand Joel. 
Og selv da hun finder ud af hvad hans problemer indebærer bliver hun ved hans side så længe hun kan, og det vil jeg sige er virkelig smukt og modigt af hende! 
Joel er en plaget mand, han drømmer om dem han elsker og holder af, og det er desværre ikke altid gode drømme, og desværre bliver de næsten altid til virkelighed hvis ikke han gør noget ved det, og da han drømmer om Callie, bliver det endnu sværere for ham.. 
Igennem bogen her følger vi faktisk Callie og Joel igennem omkring 8-9 år sådan ca, men med spring i tiden, så det føles ikke overvældende på nogen måder, og så er bogen delt op i fire dele, som alle starter ret rørende, de trak hvert fald et par tårer fra mig af. 
Og selv om vi følger dem i så mange år er de altså ikke sammen i alle årene, men nu vil jeg ikke spoile for meget, jeg synes næsten selv i skal læse bogen for at finde ud af hvad der sker igennem alle de år. 
Callie og Joel er et skønt par, og jeg vil sige de er virkelig gode sammen, de hjælper og støtter hinanden rigtig godt, samtidig med de udfordre hinanden. 

Sproget i bogen er dejligt levende og nemt bare at læne sig tilbage og nyde. 
Forfatteren er samtidig også rigtig god til at bruge massere af detaljer, både til at beskrive sine karakterer, men også omgivelserne vi oplever, jeg havde utroligt let ved at forstille mig alt, lidt ligesom hvis jeg havde været med Callie og Joel på sidelinjen, hvilket var skønt. 
Men hun er også super dygtig til at gøre sine bipersoner levende, og få dem til at træde frem selv om det ikke rigtigt er deres historie, så nød jeg virkelig at møde dem alle sammen. 
Slutningen i denne bog var virkelig tåretrækkende, for trods jeg egentlig på en måde havde set den komme på grund af små hint i løbet af bogen, kom den alligevel som et chok, og jeg må sige der kom en del tårer, men på en måde var det alligevel en rigtig smuk slutning, trods den var trist, jeg kunne nu alligevel ikke have forstillet mig den anderledes. 
Men alt i alt vil jeg sige dette virkelig var en fantastisk bog, og jeg glæder mig virkelig til at læse mere fra denne forfatter af. 
Men jeg vil altså også lige anbefale jer læsere denne bog, specielt hvis i elsker en rørende, lidt sjov og romantisk bog! 




Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

tirsdag den 18. august 2020

Anmeldereksemplar: Undskyld men jeg har ingen andre steder at gå hen.

Undskyld.

Titel: Undskyld men jeg har ingen andre steder at gå hen. 

Forfatter: Sofie Riis Endahl. 

Forlaget: Byens forlag.

Udgivet: 25/05-2020. 

Antal sider: 316. 

Antal stjerner: 3,5/5 stjerner. 

Bogen er modtaget af forfatter og forlag,
så mange tak til dem! 

Undskyld men jeg har ingen andre steder at gå hen. 

Hvert år mødes fem unge to uger i Sydfrankrig. Resten af året mødes de i gruppechatten Le crossiant squad.

Provinsprinsessen Rachel frygter aldrig at slippe væk fra provinsen. 
Økofreaken Malene får afslag på afslag fra skuespilskolerne og ville ønske, Moder Jord ikke var ­hendes eneste veninde. 
Holtekid Freja er træt af at gå i stykker ved ethvert lille vindpust, fordi hendes opvækst som plejebarn har givet hende ar på sjælen. 
Klogeåge Kåre frygter studenterhuen og forventning­erne om, at han skal fra Bornholm til København for at studere. 
Grønlænderen Piil vender efter et år på efterskole tilbage til Arktis, hvor intet har forandret sig. Det har Piil til gengæld. 
Hvordan skal han nogensinde fortælle sin familie, at han er blevet kærester med en dreng?

Og hvorfor svarer Freja ikke på Rachels beskeder? Hvad skete der den sidste aften, da de drak nede ved stranden



Denne bog var jeg rigtig spændt på at gå igang med, for ikke nok med dette er første bog jeg læser af denne forfatter, så er det også den første chatroman jeg læser, faktisk vidste jeg ikke der fantes chatromaner før jeg hørte om denne bog, så det var noget jeg var meget nysgerrig på, og spændt på om det overhovedet ville give mig nok, jeg har altid været typen der fortrak tykke bøger med massere af detaljer osv, men jeg vil nu sige at denne chatroman var nu helt okay, og jeg er glad for at have læst den. 

Da jeg begyndte på bogen her, gik der ikke lang tid før jeg var færdig med bogen igen, der er jo ikke meget på siderne, da det jo egentlig kun er beskeder mellem de her 5-6 personer vi følger, men det var interessant, og jeg var faktisk imponeret over hvor meget jeg fik ud af bogen, og at jeg alligevel følte jeg kendte personerne bare lidt. 
Jeg vil ikke lyve og sige "Jeg ved bare alt om de her personer nu, og kender dem virkelig godt" for det følte jeg dog alligevel ikke, men jeg følte jeg kom til at kende dem lidt som de nu var når de kommunikerede med hinanden, og da de er meget personlige i deres beskeder hjalp det også lidt, jeg tror ikke jeg ville have haft følelsen af at kende dem hvis ikke det var fordi at forfatter Sofie havde gjort det så personligt og råt. 
Igennem bogen fik jeg fornemmelsen af at de her 5 hovedpersoner vi følger (Rachel, Malene, Freja, Piil, og Kåre) alle havde hver deres at slås med, men jeg følte nu at der var ekstra meget fokus på Rachel og Freja's skænderi og problemer, og at de andre røg lidt i baggrunden og bare blev lidt en form for "hjælpere" i deres problemer, jeg ville fx gerne have haft lidt mere fra Malene, hun virkede som en ret interessant person, som også havde lidt at slås med, ville jeg gerne have hørt mere om. 
Jeg vil sige det var en fornøjelse at møde alle 5 personer, men jeg vil faktisk sige at den person jeg bedst kunne lide var Piil, han virkede meget nede på jorden, ret neutral og prøvede at undgå skænderier og drama, samtidig med han bare var en god ven for alle de andre. 

Sproget vil jeg sige rammer rigtig godt den måde de unge snakker i dag, hvert fald hvad jeg oplever, nu er jeg jo ikke helt så langt fra den alder igen, så det var let bare at læne mig tilbage og nyde det. 
Sofie's skrivestil er meget rå i denne bog, og nu har jeg jo ingen erfaring med hendes skrivestil fra andre bøger, så ved selvfølgelig ikke om den er anderledes i hendes andre bøger, men jeg kunne hvert fald godt lide det jeg oplevede i denne bog, og jeg vil helt sikkert gerne stifte bekendtskab med hendes skrivestil igen en dag. 
Men altså, jeg kan kun give den 3,5 stjerner (Hvilket også er super godt) da jeg ikke følte jeg klingede med hovedpersonerne, men det nok fordi jeg ikke følte jeg kom til at kende dem 100%, men jeg nød bogen, og jeg ville godt ture at læse flere chatromaner efter denne, så jeg siger "godt arbejde Sofie!" 
Så hvis i læsere gerne vil læse en letlæselig, men rå, interessant og lidt anderledes roman, så giv endelig denne en chance! 





Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til en anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

fredag den 14. august 2020

Wrap-up Juli. - 2020.

Wrap-up for Juli måned.

Juli har været en rigtig fin læsemåned for mig, men det har jo nok også lidt at gøre med at jeg har haft 3 ugers ferie til bare at læse. 
Faktisk blev det til hele 14 bøger, og to jeg næsten er færdig med. 
Faktisk er 3 af dem lydbøger! De to af dem jeg ikke er færdige med er to af lydbøgerne, 
men dem regner jeg med at blive færdig med i løbet af August måned, for trods jeg skal tilbage på skolebænken, har jeg stadig daglige gåture at lytte til dem på! 
Men de 13 fysiske bøger jeg nåede at få læst er alligevel ca 4429 sider, det da alligevel ret okay, har valgt ikke at tælle lydbøgerne med da jeg jo ikke rigtigt selv har læst de sider, så dette antal sider er kun for mine fysisk læste bøger! 

Men skal vi ikke komme igang med listen?



  1. Afstanden mellem dig og mig. Skrevet af Camilla Ørsum. - En overraskelses bog fra Gyldendal ung. - Dette var jo bogen jeg ikke nåede at læse færdig i Juni måned, men den blev jeg heldigvis hurtigt færdig med i Juli måned, og virkelig god bog! 
  2. Riverdale #1, Dagen før dagen. Skrevet af Micol Ostow. - Et anmeldereksemplar fra Alvilda forlag. - Jeg var ret vild med serien, og jeg må sige bogen levede bestemt også op til forventningerne! En serie jeg skal have læst videre på. 
  3. Aru Shah og tidens ende #1. Skrevet af Roshani Chokshi. - Et anmeldereksemplar fra Straarup & Co. - Meget speciel, men utroligt underholdende bog, kan næsten ikke vente med at læse videre og finde ud af hvad der vil ske for Aru og de andre i fortsættelsen! 
  4. Mørkt bedrag. Skrevet af Colleen Hoover. - Et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof. - Vild bog! Jeg er stadig helt chokeret over den vilde handling, var bestemt ikke noget jeg havde set komme da jeg begyndte på den! - Anmeldelsen.
  5. Duftapoteket #1, Der er en hemmelighed i luften. Skrevet af Anna Ruhe. - Et anmeldereksemplar fra Straarup & Co. - Speciel men helt udmærket bog, det hvert fald en serie jeg godt kunne tænke mig at læse videre på. 
  6. Children of Blood and Bone #1, Solstenen. Skrevet af Tomi Adeyemi. - Et anmeldereksemplar fra Politikens forlag. - Fantastik fantasy bog, jeg slugte den på ingen tid, og var virkelig glad for jeg havde en fortsættelse at begynde på dagen efter! 
  7. Children of Blood and Bone #2, Hævnen. Skrevet af Tomi Adeyemi. - Et anmeldereksemplar fra Politikens forlag. - Vild fortsættelse, og sikke en cliffhanger den sluttede med! Jeg forventer og kræver en fortsættelse! Lad det ikke blive afslutningen på en fantastisk serie! 
  8. Ravnenes hvisken #1. Skrevet af Malene Sølvsten. - Lyttede til den som lydbog, og vil sige indtaleren var helt okay, det var en fed "genlæsning" og kunne helt sikkert lytte til resten af serien som lydbog. 
  9. Pigen fra månehøjen #1, Grå magi. Skrevet af Lene Krog. - Et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven & Uglen. - Dette var endnu en bog jeg har genlæst, synes lige der skulle genopfriskes lidt før jeg begyndte på toeren i serien, og så skulle den nye udgave da lige læses! (Bare nyt cover, samme fortælling)
  10. Pigen fra Månehøjen #2, Heksens storm. Skrevet af Lene Krog. - Et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven & Uglen. - Virkelig fantastisk fortsættelse, den levede virkelig op til sin etter, hvis ikke den faktisk overgik den! 
  11. Når jeg ser dig. Skrevet af Holly Miller. - Et anmeldereksemplar fra Palatium Books. - Dette var virkelig en fantastisk bog, jeg vil faktisk sige at det en af de bedste bøger jeg læste i Juli måned! 
  12. Undskyld men jeg har ingen steder at gå hen. Skrevet af Sofie Riis Endahl. - Et anmeldereksemplar fra forfatteren og byen forlag. - Dette var den første chatroman og bog at denne forfatter jeg har læst, og jeg vil sige den var nu helt okay! 
  13. Langt væk fra Asgård #1. Skrevet af Thea Astrid. - Et anmeldereksemplar fra forfatter og forlaget Brændpunkt. - Spændende bog! Indeholder mange gode kvaliteter, og så vil jeg sige at forfatteren har formået at gøre temaet nordisk mytologi spændende! 
  14. Tidsvogterne #1, Heksen og liljen. Skrevet af Leif Jacobsen & Mats Lerneby. - Et anmeldereksemplar fra forlaget Hoi. - Spændende bog! Til tider manglede jeg lidt interesse, men den havde en spændende handling, og det en serie jeg gerne vil læse videre på! 
  15. Ravnenes hvisken #2. Skrevet af Malene Sølvsten. - En af de lydbøger jeg ikke nåede at læse færdig. 
  16. De udødelige #1, Evermore. Skrevet af Alyson Nöel. - Den anden lydbog som jeg ikke nåede at blive færdig med, men snart er! 

Det var så de læste bøger, både dem jeg blev færdig med og ikke gjorde! 
Det var en helt fin måned, som jeg er helt tilfreds med! 
Fik i læst nogle gode bøger? Nogle jeg måske selv skulle prøve?



Tak til alle forlagene og forfatterne for anmeldereksemplarerne! 


Straarup & Co: https://straarupogco.dk/
Palatium Books: https://www.palatium.dk/
Sofie Riis Endahl: Sofies facebooks side.
Forlaget Brændpunkt: Brændpunkt.

Anmeldereksemplar: Vaals Hær #1 - Genkomsten.

Vaals Hær.

Titel: Vaals Hær #1. - Genkomsten. 

Forfatter: Eva Egeskjold. 

Forlaget: Dreamlitt. 

Udgivet: 26/06-2020.

Antal sider: 572.

Antal stjerner: 4/5.

Bogen er modtaget af forlaget, 
så mange tak til dem! 




Genkomsten. 

Lugh så sig vagtsomt omkring og lænede sig længere frem over bordet. „Du ved, der er lange fængselsstraffe til dem, der er tilhængere af den mørke magi,“ sagde han lavmælt. „Dem som forsøger at fremelske den igen. Senere bliver man sendt til Nordkronen.“ Han tøvede. „Men det, du har gjort.” Lugh sænkede stemmen yderligere. „Det giver dødsstraf, Jack. Dødsstraf.“


Jack Tasaarvo har levet et dobbeltliv, siden han var fjorten år gammel. Indebrændt og utilnærmelig lever han sit liv i skyggen af barndommens dæmoner; et liv, hvis eneste lyspunkt er søsteren Wenge og til dels den farbror, der har taget sig af dem, siden de som børn mistede deres forældre.

Omkring Jack eskalerer de politiske spændinger mellem landets forskellige klaner, og ældgamle kræfter rører på sig; noget fra fortiden er på vej tilbage til Næslandet.




Dette var en bog jeg var meget spændt på at gå igang med, for som nogen måske ved, så var jeg ret vild med forfatterens forrig serie Næslandet, som forgår i samme univers, men det gjorde også at jeg havde høje forventninger, og jeg må sige den levede op til alle forventninger og så meget mere til, jeg kan næsten ikke vente på de næste to bøger udkommer! 
Dette er en serie der sagtens kan læses uden kendskab til Næslandet serien, men jeg anbefaler da helt klart også at læse den fantastiske serie. 

Da jeg gik igang med bogen her, gik der bestemt ikke lang tid før jeg bare var fanget og følte at siderne vendte sig selv, jeg vil nu også sige at jeg kom ret hurtigt igennem den trods det noget af en mursten. 
Jeg kender jo dette univers i forvejen, og trods det er lang tid siden jeg har læst Næslandet, så tog det mig ikke lang tid at falde ind i universet og huske de små detaljer, jeg var dog i starten i tvivl om den forgik før det der skete i Næslandet serien, eller efter, men den forgår altså efter. 
Vi følger flere forskellige karakterer i denne bog, men jeg vil sige af Jack Tasaarvo var den mere ledene karakter, men han var bestemt ikke min ynglings. 
Jack er en bestemt mand, stædig og lidt umoden, men også til tider bare træls. I starten brød jeg mig ikke rigtigt om ham, men jo længere ind og jo mere jeg kom til at kende ham, jo mere blødte jeg egentlig også lidt op, og følte for ham, for han kommer igennem virkelig meget. 
Jeg kunne rigtig godt lide at vi følger flere forskellige karakterer, for det gav et super fint indblik i hvad der sker de forskellige steder i riget, både ved kongen, de forskellige klaner og i Nordkronen ved heksene, og ja vi kommer faktisk også til at møde enkle karakterer fra den anden serie, det vil jer der har læst den nok lægge mærke til, det var faktisk ret skønt. 

I løbet af bogen sker der faktisk generelt bare en masse spændende hele tiden, men med måde så det ikke bliver for voldsomt, men jeg vil også sige at det var en tilpas mængde handling, for dette er jo bare starten på serien, der kommer to bøger mere, og jeg er spændt på hvad der skal ske nu, det var en ret vild slutning som jeg ikke havde set komme, generelt synes jeg faktisk at Eva har været rigtig god til at være uforudsigelig, jeg følte faktisk ikke jeg kunne forudse hvad der ville ske. 
Jeg var faktisk et øjeblik ved at kyle bogen ud af vinduet da to af mine ynglings karakterer døde, for den havde jeg slet ikke set komme, men må hellere lade vær med at spoile hvem det er, men dem der har læst bogen allerede ved måske hvem jeg hentyder til. 
Men trods det nød jeg virkelig bogen, også selv om jeg mistede mine ynglingskaraktere for hurtigt. 
Sproget i bogen er egentlig dejligt let, og der står egentlig ikke for meget på siderne, det var hvert fald ret let at følge med i hvad der sker, og så kan jeg godt lide længden på kapitlerne skifter meget mellem korte og lange. 
Jeg vil også sige jeg er imponeret over at Eva har kunnet holde styr på alle detaljerne igennem bogen, for som sagt forgår denne bog i samme univers som næslandet serien, og vi får små hints fra hvad der skete i den tidligere serie undervejs, samtidig med alt det nye og alle de nye karakterer, dog uden sådan rigtige spoilers fra Næslandet serien. 
Alt i alt vil jeg sige dette var en fantastisk på serien, og jeg glæder mig til mere fra dette univers, og kan kun anbefale jer læsere, der elsker fantasy, at give den en chance! 



Bogen er modtaget af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.  

onsdag den 12. august 2020

Anmeldereksemplar: Children of blood and bone #1 - Solstenen.

Solstenen. 

Titel: Children of blood and bone #1 - Solstenen. 

Original titel: Children of Blood and Bone #1. 

Forfatter: Tomi Adeyemi. 

Udgivet på dansk ved: Politikens forlag.

Udgivet på dansk den: 26/04-2018. 

Antal sider: 510. 

Antal stjerner: 5/5.

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Children of blood and bone. 

Zélie kan huske, da Orïsha var et land fuld af magi. Man kunne fornemme magien i hvert eneste træ, i hver en flamme og på hver eneste vej. Sådan er det ikke længere. Den hensynsløse konge har udslettet både magien og de mennesker, der beherskede den.

Som barn så Zélie på, mens kongens vagter hængte hendes mor i et træ uden for hendes hjem, og nu er der ikke mange af magiens folk tilbage i Orïsha. Men Zélie har én chance for at kæmpe for at gøre Orïsha til et magisk land igen. Prinsesse Amari er flygtet, og sammen med hende beslutter Zélie at gøre et forsøg på at vinde over den skumle kronprins, som er fast besluttet på at holde magien nede og udrydde den helt.

Zélie bliver stillet over for store vanskeligheder. Hun skal lære at styre sine egne kræfter – og hvad føler hun egentlig for sin fjende?



Dette var en bog jeg var meget spændt på at gå igang med, for dette er en bog jeg har hørt utroligt meget godt om, både for dens spændende handling, og de emner bogen indeholder, og hvor må jeg sige at jeg havde nu alligevel en del forventninger til den efter al den ros den har fået, og heldigvis levede den virkelig også op til dem og så meget mere! 
Dette er en serie jeg hvert fald er meget spændt på at fortsætte på! 

Da jeg ført begyndte på bogen her, gik der bestemt ikke lang tid før jeg bare var fanget af hovedpersonerne og deres univers, der sker så meget spændende, og jeg fandt virkelig universet fangende og interessant! Jeg nød virkelig at høre om de her magikerklaner, og alle typerne af magi, og hvordan det var før magien forsvandt og hvordan det var i Orïsha efter. 
Vi følger jo tre personers synsvinkler i denne bog, Zélie, Amari og Inan, alle tre personer med spændende og mystiske baggrunde. 
Zélie er gudbenådet / magiker, men hun har ingen magi, for den forsvandt da kongen myrdede alle magikere med kræfter. Zélie er en karakter jeg hurtigt kom til at synes om, hun finder sig ikke i noget, hun er stædig og stærk og ved hvad hun vil, men til tider handler hun også før hun tænker og kommer i problemer, hvilket var med til at gøre hende mere menneskelig og nede på jorden. 
Amari er kongelig, prinsesse af Orïsha, hun har intet imod de gudbenåde, faktisk er hendes bedsteven gudbenådet. Amari er en stille og rolig person, en smule uvidende om sit kongerige og hvad der forgår. I starten brød jeg mig ikke så meget om hende, men jo længere hende og Zélie kom på deres rejse, jo mere ændrede hun sig, og jo mere blødte jeg op over for hende. 
Inan er også kongelig, han er kronprins af Orïsha, og han er vokset op til at havde magikere/maddiker. Jeg brød mig aldrig rigtigt om ham, men han var med til at fuldende den her bog. Men trods jeg ikke brød mig om ham, forstod jeg ham og hans baggrund, jeg forstod at som han var vokset op, var grunden til hans handlinger. 

Igennem bogen bliver der taget nogle seriøse emner op som undertrykkelse, racisme, og oprør, i bogen er der nemlig ikke fokus på hvide personer, det er nemlig sorte karakterer vi følger. Og jeg har også hørt at det var forfatterens mening med bogen, at få folk til at åbne øjne for racismen og undertrykkelsen vi stadig lever med den dag i dag, hvilket jeg synes er fedt! Jeg oplever ikke mange bøger med fokus på dette emne i dag, og det kan sagtens være det bare er mig der har det sådan, men jeg synes det var en skøn forandring, og jeg vil rigtig gerne læse flere af den slags bøger en dag. 
Sproget i bogen er dejligt let det meste af tiden, men jeg skal da være helt ærlig, jeg ville bestemt ikke ture at skulle læse deres besværgelser og navne højt i frygt for at udtale det forkert. Men trods det følte jeg bare at jeg fløj igennem bogen på ingen tid, jeg følte ligepludselig ikke at 500 sider var særligt meget trods der faktisk alligevel står en del på siderne. 
Jeg havde eller intet problem med at forstille mig alt i løbet af bogen fra følelserne de forskellige karakterer følte, til deres omgivelser og handlinger, for forfatteren er super dygtig til at beskrive med massere af detaljer, hvilket gjorde det hele så livligt og fyldigt! 
På grund af de her emner bogen rummer, vil jeg ikke anbefale bogen til de helt yngre altså under 13 år, det kan godt virke en smule voldsomt vil jeg sige, så 13+ ca, måske endda gerne de lidt ældre. 
Men alt i alt vil jeg sige dette virkelig var en fantastisk start på en fed fantasyserie, som jeg håber på mange flere bøger af! 





Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

søndag den 9. august 2020

Anmeldereksemplar: Duftapoteket #1 - Der er en hemmelighed i luften.

Duftapoteket. 

Titel: Duftapoteket #1 - Der er en hemmelighed i luften. 

Original titel: Die Duftaoitheke: Ein Gheimnis Leigt ind der luft. 

Forfatter: Anna Ruhe. 

Udgivet på dansk ved: Straarup & Co. 

Udgivet på dansk den: 08/05-2019.

Antal sider: 278. 

Antal stjerner: 3,5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Der er en hemmelighed i luften. 

Det luger mærkeligt i den gamle villa – af tusind ting på samme tid.
Det er det første, Luzie lægger mærke til ved deres nye hjem den kedelige landsby.
Men ingen ved, hvor lugtene kommer fra.

Sammen med sin lillebror Benno og nabodrengen Mats begynder Luzie at undersøge villaen.
Men børnene har ingen anelse om, hvad huset gemmer på af hemmeligheder.
I et skjult rum med reoler fra gulv til loft finder de et hav af flasker med farverige, mystiske dufte.
Men i flaskerne bobler ikke bare dejlige overraskelser.
De er også fulde af farer.
Og en af dem skulle de aldrig have åbnet…




Dette var en bog jeg var ret spændt på at gå igang med, det lød både som en super spændende bog, og så har den fået meget ros, og nu har jeg endelig fået læst den, og jeg må sige den var okay, den levede ikke helt op til alle forventninger, men det er da helt klart en serie jeg godt kunne tænke mig at læse videre på!

Da jeg begyndte på bogen her gik der egentlig ikke vildt lang tid før jeg var godt igang og var godt fanget af det her eventyr som Luzie, Benno og Mats kommer på, dog vil jeg sige der var tider hvor jeg blev lidt tabt. 
Luzie er en pige jeg havde det ret svært i løbet af det meste af bogen, hun var meget umoden, og tænkte sig ikke særlig ofte om før hun gjorde noget, og det gik mig lidt på nerverne, dog vil jeg sige at jo tættere på slutningen kom, der ændrede hun sig lidt, hun er dog stadig ikke min favorit. Men ærligtalt havde jeg også lidt svært ved at forstille mig hende, jeg følte ikke vi fik nogen rigtig beskrivelse af hendes udseende, og vi fik heller aldrig hendes alder at vide, og det irriterede mig lidt. 
Benno vil jeg sige er rigtig godt beskrevet, jeg havde lettere ved at forstille mig ham, og så fik vi også en alder på ham, som den eneste faktisk, hvilket undrede mig meget.
Mats var endnu en person jeg havde det lidt svært ved at forstille mig, der var heller ikke rigtigt nogen beskrivelse af ham, ud over han vidst var lidt ældre end Luzie. 
Generelt vil jeg sige at grunden til jeg kun har kunnet give den 3,5 stjerne, er at jeg føler virkelig der er blevet sparet for meget på beskrivelserne af vores hovedpersoner, og det gjorde jeg havde rigtig svært ved at forstille mig dem i løbet af bogen, jeg måtte forstille mig dem som de personer der blev vist på tegningerne der kommer i løbet af bogen, og det føltes bare ikke som det samme som en skriftlig beskrivelse. 
Men ser vi bort fra denne ting, så vil jeg sige bogen var spændende og underholdende. Jeg kan rigtig godt lide det her mysterium om de specielle lugte i huset, og det her mysterium som Luzie, Mats og Benno vil opklare omkring duftapoteket, gartneren William og Hanne som var tidligere ejer af huset Luzie og hendes familie købte, og jeg glæder mig helt til at læse mere om alt det i toeren! 

Sproget i bogen er meget let, og det ikke alle sider der står lige meget på da der også er blevet gjort godt plads til tegninger undervejs, hvilket jeg nød, og jeg må virkelig også side det var nogle smukke tegninger. Det godt nok længe siden jeg sidst har læst en bog med tegninger i, og jeg glæder mig til flere af den slags i de næste bøger! 
Jeg vil nu egentlig også sige at denne bog godt kunne egne sig godt til de mindre stærke læsere, da sproget er meget let, og der ikke er for meget tekst på siderne kunne den være god og spændende træning! Men jeg er nu også helt sikker på at denne bog kunne falde i rigtig god smag for de yngre læsere i 9+ års alderen! 
Dette er også første bog jeg læser af denne forfatter, jeg er faktisk i tvivl om hvorvidt hun har skrevet andet end denne serie, men det helt bestemt ikke sidste bog jeg vil læse af hende, jeg glæder mig til mere fra hendes hånd, eventuel også andet end duftapoteket serien! 
Trods hun ikke har været den bedste til at beskrive sine hovedpersoner, vil jeg sige at hun har været dygtig til at bruge massere af detaljer omkring deres omgivelser og følelser, det var to ting jeg på intet tidspunkt havde svært ved at forstille mig og fornemme, hvilket var dejligt, måske får jeg nemmere ved at kunne se vores hovedpersoner for mig i toeren, det håber jeg hvert fald. 
Så trods denne bog ikke levede helt op til alle forventninger, er det helt klart en serie jeg skal have læst videre på, og så kan jeg da også godt anbefale jer læsere der endnu ikke har læst den, at gå igang med den! 



Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

fredag den 7. august 2020

Anmeldereksemplar: Pandava #1. - Aru Shah og tidens ende.

Aru Shah. 

Titel: Pandava #1. - Aru Shah og tidens ende. 

Original titel: Pandava #1. - Aru Shah and End of Time. 

Forfatter: Roshani Chokshi. 

Udgivet på dansk ved: Straarup & Co. 

Udgivet på dansk den: 08/05-2019. Ros

Antal sider: 393. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Tidens ende. 

Aru Shah har det med at fordreje sandheden en lille smule,
for at passe ind blandt de rige børn på skolen, hvor hun går.
Mens hendes klassekammerater flyver til eksotiske rejsemål,
skal hun selv tilbringe efterårsferien på Museet for Indisk Kultur og Oldtidskunst,
hvor hendes mor arbejder.

En dag dukker tre af hendes klassekammerater op på museet for at afsløre en af Arus løgne.
De tror ikke på, at en af lamperne på museet er forbande.
Ved en fejl slipper Aru en ældgammel dæmon fri,
hvis eneste mission er at vække guden Shiva – Ødelæggeren.

Hendes klassekammerater og mor er fastfrosset i tiden, og nu er det op til Aru at redde dem.



Dette var en bog jeg var ret spændt på at gå igang med, for jeg har hørt ret meget godt om den lige siden den udkom tilbage i 2019 på dansk, men jeg vil nu også sige at den lød generelt bare ret spændende, så jeg havde nu fået en del forventninger til den, og hvor må jeg sige den levede næsten op til alle! 
Dette er bestemt en serie jeg skal læse videre på en dag!

Da jeg begyndte på bogen, gik der egentlig ikke lang tid før jeg var fanget og underholdt. 
Aru Shah er en speciel 12 årig pige, pynter måske lidt for meget på sandheden, og har sig en livlig fantasy og skarp mund. 
Aru formåede virkelig på de næsten 400 sider at vinde sig en plads i mit hjerte.
Der sker ret meget for Aru her i denne første bog, og jeg vil sige jeg er utroligt overrasket over hvor godt hun klare sig igennem bogen, hvis jeg var 12 år og fik at vide jeg var en pandava og skulle redde verdenen, ville jeg nok være gået en hel del i panik, men det gør Aru faktisk ikke, hun formår på en eller anden måde at holde hovedet koldt og tage et skridt af gangen, men det gør det måske også lidt lettere at hun ikke er alene, for hun skal nemlig sammen med Mini redde verdenen, men det kræver lidt og de kommer ud på noget af en rejse. 
Igennem bogen får vi desværre ikke Mini's synsvinkel på deres rejse, vi følger kun Aru's vinkel, jeg ville nu gerne have haft at par kapitler fra Mini også, men alligevel vil jeg nu sige at jeg følte jeg kom til at lære Mini ret godt at kende. 
Mini er skøn! Virkelig en god partner for Aru, de er to modsætninger af hinanden, men virkelig gode for hinanden, og sammen formåede de at komme langt, og glæder mig til at følge dem i næste bog! 
Pigerne får dog også lidt hjælp af en tredje part, nemlig Boo, eller Sabula som han præcenter sig som, en lille Due. Jeg simpelhen elskede Boo, også selv om han ikke er den sødeste, men han var altså bare fantastisk på sin egen specielle måde! 

Bogen her indeholder meget af den hinduistiske mytologi, og det er virkelig intet jeg kender til, men jeg vil sige det var et utroligt spændende emne, som jeg vil sige jeg glæder mig til at lærer noget mere om i næste bog, for jeg tænker vi nok skal komme længere ind på emnet. 
Sproget i bogen her vil jeg sige er faktisk okay let, der er ord og navne jeg ikke ville ture at udtale i frygt for at gøre det forkert, og der er nogle ord jeg ikke kender, men der vil jeg sige forfatteren har været super godt til at få en masse af de ukendte ord ind i ordlisten bagerst i bogen, som jeg vil sige godt kan læses undervejs i bogen uden at spoile noget af handlingen.
Jeg har aldrig læst noget fra denne forfatter før, men jeg elskede hendes skrivestil, elskede hvordan sproget var let og humoristisk, jeg fik mig virkelig et godt grin flere gange under læsningen, og ser frem til flere! 
Men jeg er også imponeret over forfatterens univers, der er utroligt mange detaljer at holde styr på, men jeg synes virkelig hun har formået at klare den godt og gjort det overskueligt for læseren. 
Dette er altså bare en bog jeg virkelig godt kan anbefale, og så vil jeg håbe at i vil nyde den lige så meget som jeg gjorde! 




Bogen er tilsendt til anmeldelse af forlaget, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

onsdag den 5. august 2020

Anmeldereksemplar: Riverdale #1. - Dagen før dagen.

Riverdale.

Titel: Riverdale #1 - Dagen før dagen. 

Original titel: Riverdale #1 - The Day Before. 

Forfatter: Micol Ostow. 

Udgivet på dansk ved: Alvilda. 

Udgivet på dansk den: 05/03-2019. 

Antal sider: 283. 

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Dagen før dagen. 

I de tidlige morgentimer den 4. juli runger et pistolskud gennem skoven ved Sweetwater River og sætter hele RIVERDALE på den anden ende. 
Men hvordan så livet i byen egentlig ud, før tragedien ramte?
Dagen før Jason Blossom forsvinder, er fire teenagere godt i gang med at nyde sommeren. 
Archie er forelsket, Betty er i praktik i LA, Veronica lever det søde liv på Manhattan, og Jughead forsøger bare at klare sig igennem.
Kom med til Riverdale, og hør fire af seriens hovedpersoner fortælle om dagen før dagen, hvor alting ændrede sig.



Så har jeg altså endelig også fået læst den første bog i Riverdale serien, og hvor må jeg sige den var spændende! Dette er bestemt en serie jeg er interesseret i at læse videre på! 
Jeg har jo set serien, og jeg var da også ret nysgerrig på bogen da den udkom sidste år, dog er jeg altid skeptisk med at læse bøgerne hvis jeg har set filmene/serierne for jeg er altid bange for at få ødelagt min oplevelse af filmene/serierne, og det samme omvendt, men jeg vil nu sige at denne her levede nu ret meget op til forventningerne, og gav mig en super god læseoplevelse. 

Da jeg begyndte på bogen, var jeg ret spændt, og der gik ikke lang tid før jeg var fanget, og bare ikke kunne slippe bogen igen, jeg følte nærmest at siderne vendte sig selv, og inden jeg så mig om, så var jeg færdig med bogen! 
I bogen følger vi de sædvanlige fire karakterer vi alle bare kender - Betty, Jughead, Archie og Veronica. - Men vi får faktisk også kapitler fra Cherryl, Jason og en Dilton. 
Dilton må jeg ærligt indrømme at ham kan jeg ikke huske fra serien, så ham var jeg en smule blank på igennem hele bogen, på intet tidspunkt kom jeg i tanke om hvem han var, og gør jeg stadig ikke mens jeg skriver denne anmeldelse. 
Men alle de andre karakterer kunne jeg selvfølgelig tydeligt godt huske, og de var alle hver især spændende at følge. 
Jeg synes bestemt det var spændende at følge Betty og Veronica, jeg følte jeg fik nogle helt andre sider af de to, end dem jeg havde set i serien, hvilket var fedt. Jeg sad sådan og glædet mig hver gang jeg fik noget fra lige de to personer. 
Resten var også super spændende at følge, og jeg følte jeg fik lidt overraskelser fra alle karakterene som jeg ikke kendte til fra serien, hvilket virkelig var et stort plus, for det var også med til at holde mig fanget, for jeg var virkelig bare nysgerrig på hvad der ville ske! 

Jeg kender ikke til denne forfatter, så dette er også første bog jeg læser af hende, så jeg var egentlig også bare lidt spændt på hvordan hendes skrivestil ville være, men jeg kan sige jeg nød virkelig det lette og levende sprog, der blev brugt massere af detaljer til at gøre det livligt og nemt at forstille sig, så det var også bare let at læne mig tilbage og bare nyde bogen. 
Igennem bogen er der også de her sms bobler, så man kan se hvad de forskellige skriver om med hinanden, hvilket bare var med til at give bogen noget ekstra spænding. 
Dette er bestemt heller ikke den sidste bog jeg gerne vil læse af denne forfatter, jeg vil helt klart også gerne læse noget andet end Riverdale fra hende en dag. 
Så hvis i ikke allerede selv har læst denne bog, kan jeg kun anbefale jer den, bestemt hvis i elsker mysterier og teenager drama! 



Bogen er modtaget til anmeldelse af forlaget, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

søndag den 2. august 2020

Tbr August. - 2020.

Tbr for August!


Så er Juli ovre, og det er min ferie også snart, så det betyder jeg skal tilbage på skolebænken, og desværre får lidt mindre tid til bøgerne igen...
Jeg har virkelig nydt min ferie, jeg fik læst en masse gode bøger, og selv om jeg lidt har savnet noget mere struktur i min hverdag, så kommer jeg alligevel til at savne lidt ikke bare at stå op og begynde på bøgerne med det samme! 
 Men selv om skolen begynder igen, og jeg skal til at se mod mine eksamener til jul, vil jeg altså alligevel få presset noget tid ind til bøger! Og jeg håber som altid på en masse læsning, dog har jeg trods den manglende tid, satset på at få læst hele fem bøger i August! Måske når jeg at få læst et par af dem inden skolen begynder den 4. Aug. 
Men jeg satser stærkt på alle nok skal blive læst, og måske lidt mere, faktisk begyndte jeg jo på lydbøger i sidste måned, hvilket jeg er begyndt at synes lidt bedre om, det stadig ikke min favorit type bog, men den er udmærket til når jeg går ture, så mon ikke der bliver lyttet lidt også?

Men nu til listen! 



  1. Mørkelagt #1. Skrevet af Linda Victoria. - Dette er et anmeldereksemplar fra forfatter og forlaget. - Dette er første bog i en trilogi, og jeg er virkelig spændt på den, den lyder utroligt spændende, så jeg vil glæde mig til at møde Martin og Daniella i denne mystiske bog! 
  2. Mæsker #1, Henretterlunden. Skrevet af Majbrit Ravnholt Cramer. - En bog jeg modtog som overraskelse af forlaget og forfatteren! - Dette lyder som en virkelig spændende fantasy bog med massere af potentiale, så jeg glæder mig virkelig til at læse den! 
  3. Woodlake-serien #3, Hjem til stjernerne. Skrevet af Carey Heywood. - Et anmeldereksemplar fra Palatium Books. - Ihhhh! Jeg glæder mig sådan til at læse videre på denne serie, er så spændt på at møde Abby Thompson sådan rigtigt, og høre mere om hendes historie! 
  4. Ørkenjægerne #1, Kloens klippe. Skrevet af Camilla Wandahl. - En overraskelses bog fra Gyldendal ung. - Det lyder som en super interessant bog, og den har allerede fået massere god omtale, så glæder mig til at læse mere fra Camilla! 
  5. Briar U #2, Chancen. Skrevet af Elle Kennedy. - Jeg fik endelig købt anden og tredje bog i Juni måned og kan endelig se mit snit til at fortsætte på denne fantastiske serie, elsker virkelig Elle's skrivestil! 

Det var så alle de bøger jeg har planer om SKAL læses i August måned, meen jeg håber selvfølgelig på mange flere bøger. 
Hvad med jer, hvad skal i læse i August? :-) 



Tak til alle forlagene for anmeldereksemplarerne! 

Palatium Books: https://www.palatium.dk/