Kongestenen.
Titel: Kongestenen #5. - Dronning Noras børn.
Forfatter: Hanne Lykke Rix.
Forlaget: Dreamlitt.
Udgivet: 27/11-2020.
Antal sider: 624.
Antal stjerner: 5/5.
Bogen er modtaget af forfatteren og forlaget,
så mange tak til dem!
Dronning Noras børn.
Fioron har bragt Kongestenen i sikkerhed i Det Sydlige Tvillingerige, og i mellemtiden har Ellin fundet en ny tilværelse langt derfra i Walangar.
Fælles for dem er, at de nærer et brændende ønske om at se den okenske kongeslægt tilbage som herskere på Kongsgården.
Men Ellin er kun femten år gammel, og uanset hvor hårdt hun træner, må hun ikke få lov at drage i krig. Fioron er til gengæld blevet udvalgt til at deltage i krigsforhandlinger på Ørneøerne. Men hvad vil der ske, hvis kongeslægtens allierede finder ud af, at han er søn af forræderen kong Flod?
Tynde skæbnetråde er trukket fra kongefamiliens fortid og væver dem begge ind i Okenos’ store historie og den ulmende krig.
Så har jeg også fået læst den femte bog i serien "Kongestenen" som bare bliver mere og mere spændende jo længere ind i vi kommer.
Dette er en serie der bliver ved med at overraske, og jeg glæder mig bestemt meget til at se hvad Hanne har i ærmet til os når den sjette bog engang udkommer.
Da jeg begyndte på bogen var jeg sådan set stadig i universet da jeg begyndte lige da jeg havde afsluttet fjerde bog, så jeg skulle ikke bruge tid til at finde tilbage til universet og huske alle detaljer.
Femte bog starter egentlig også fra hvor vi slap i femte, af Fioron nu er kommet frem til det Sydlige Tvillingerige, og har afleveret kongestenen til Kong Leos.
Jeg var med det samme fanget af bogen, og bogen her levede bestemt op til alle de høje forventninger jeg havde fået efter den utroligt spændende fjerde bog.
I femte bog her får vi også endelig lov til at følge Ellin's perspektiv igen, og hvor var det fantastisk! Der er også sket lidt for Ellin efter hun forlod Furien og tog mod Walangar med Sisken og prinserne af Walangar.
Jeg vil faktisk sige at jeg oplevede Ellin som en smule mere moden end i de første to bøger. Efter alt det hun har været udsat for og har set, er hun blevet en smule mere voksen, og ivrig efter at kæmpe for sit fædreland. Jeg nød endnu engang at få lov til at følge Ellin og hendes stærke personlighed og altid vilde kampgejst.
Ellin har ikke altid være min favorit person i denne serie, men jeg er helt sikker kommet til at synes bedre om hende i denne bog her!
Fioron er jo endelig kommet frem til sit mål med kongestenen, men det slutter jo ikke der for ham.
For nu skal han træne og gøre sig klar til at deltage i den her krig mod Demurgierne.
Igennem fjerde bog gennemgik Fioron lidt af en personlig udvikling, og det gør han altså fortsat igennem denne femte bog, og jeg synes han virker til at hvile mere i sig selv, og føre sig frem med stolthed og en moden tilgang til det meste nu.
Dog skal det nu siges at jeg da flere gange igennem bogen stadig havde lyst til at give ham et ordenligt drag over nakken.
Men det var igen en fornøjelse at følge Fioron, og jeg glæder mig til flere farlige rejser med ham!
Handlingen i bogen her var simpelhent bare spændende, og trods det tog mig en del dage at komme igennem bogen, var jeg fanget fra jeg begyndte til jeg sluttede.
Krigen kommer vi tættere og tættere på nu, men en stor del af bogen her starter ud med at de snakker strategi og lægger planer for hvordan de skal vinde over Demurgierne, men det blev aldrig kedeligt, og jeg sad hele tiden spændt på at se hvad de ville gøre, og hvordan det hele ville ende!
Men samtidig følger vi og Ellin og hendes kamp om at få lov til at være en del af krigen. Men vi følger også hendes kærlighedsliv og ser hvordan hun falder mere og mere for en vis person.
Der sker en del ting igennem denne fortsættelse her, men handlingen er godt spredt ud på de her 624 sider, og der er også pauser hvor vi følger både Ellin og Fioron i mere rolige tider, så det hele ikke bliver for meget og uoverskueligt.
Forfatter Hanne er fortsat super dygtig til at bruge masser detaljer til at beskrive og forklare alt hvad der sker, så det er let bare at læne sig tilbage og nyde hvad der sker. Samtidig er hun også fortsat fantastisk til at gøre alle de bipersoner vi møder undervejs levende og interessante.
Men den biperson der er min ynglings er nok helt klart Bert, han er sjov, loyal, og helt speciel.
Jeg tror altså ikke fortællingen ville have været det helt samme uden ham.
Igennem bogen møder vi altså en hel del mennesker, og det kan til tider blive lidt rodet med alle de navne, men bagerst i denne femte bog kan man nu finde en navne oversigt, så er du i tvivl om en bestemt person, kan man nu nemt gå derom og kigge listen igennem.
Denne femte bog var altså endnu en fantastisk og velskrevet fortsættelse, og jeg kan næsten ikke vente på at bog seks udkommer!
Dette er en serie jeg kun kan anbefale at give en rigtig chance, for når man først kommer rigtigt i gang, er det næsten ikke til at slippe den igen!
Bogen er tilsendt af forfatteren og forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar