Sider

torsdag den 29. maj 2025

Anmeldereksemplar/Reklame - Madeline og alt det der kunne gå galt.

Madeline. 

Titel: Madeline og alt det der kunne gå galt. 

Forfatter: Eva Munk. 

Forlag: Calibat. 

Udgivet den: 01/05-2024

Antal sider: 144

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forfatteren og forlaget,
så mange tak til dem! 

Madeline og alt det der kunne gå galt. 

"Jeg har nu indset, at jeg har hovedrollen i min egen film. Jeg mangler bare lige en streamingaftale.” 
Madeleine er en helt almindelig pige, der bor på en kedelig villa­vej. Der er faktisk alle gode grunde til, at hun burde vokse op på helt normal vis, men alligevel er det, som om alting går galt. 
Med en pinlig far, en mor i Teletubbie-kostume, katten Torben, der opfører sig mere som en hund end en kat, en lillesøster, som elsker TikTok-danse, og en mormor, der for nylig er begyndt med yogadating for ældre, er det ikke altid nemt. … og så er der det der med kærligheden, for i 7. klasse har alle kærester. 
Man er åbenbart upopulær, hvis man ikke har en. Det hjælper lidt på sagen, da ham Lukas starter i klassen. Så er Madeleine jo nødt til at give det et forsøg, ik’? 
Madeleine og alt det der kunne gå galt er en hyggelig, varm og skør fortælling, hvor vi følger Madeleine gennem et helt år med hendes til tider meget pinlige familie.




Det ikke særlig ofte jeg læser bøger der mere målrettet er til den yngre generation, men Eva Munk er så fantastisk en forfatter, at jeg bare må læse hvad hun skriver. 
Derfor fik "Madeline og alt det der kunne gå galt" en chance, og sikke en fantastisk underholdende og kort bog! 
Munk formår aldrig at skuffe, ligemeget hvilken aldersgruppe eller generation hun skriver til, så formår hun altid at fange med sine temaer og rammende ord. 


Madeline er en ung pige, lige startet i 7. klasse, og er lige i den alder hvor popularitet, kærester og venner begynder at betyde mere. 
Det her er en meget kort bog, men vi formår alligevel at følge Madeline over en fin periode, og komme tæt nok på hende til man virkelig bare føler man kender hende helt ind til kernen. 
Madeline er en skøn pige, og en man virkelig kan relatere til. 
Nu det efterhånden en del år siden jeg selv var på Madeline´s alder, men den her oplevelse og det kaos jeg fornemmede Madeline navigerede rundt i, i løbet af den her bog, er helt sikkert noget jeg kan sætte mig ind i og huske fra min egen barndom/ungdom. 
Tiden hvor man får fra børneårene til teenagerårene og så småt skal til at udforske sig selv, sine grænser og interesser. Det er lige præcist det Madeline gennemgår i denne fine bog, og jeg kunne 100% relatere til hende. 
Forvirringen, kaoset, og de nye oplevelser der er med til at udvikle ens personlighed, men samtidig er det også bare en let bog med masser humor. 
Selvom Madeline går gennem en forvirrende tid, så formår hun altid at holde hovedet højt og finde noget sjovt i situationerne, og det gjorde det så meget mere underholdende for mig som læser. 

Er der en ting jeg virkelig elsker ved Eva Munks bøger, så er det at de altid har en dybere mening, samtidig med de skrevet i en let tone, hvor man føler sig underholdt, samtidig med man bliver berørt og lærer noget. 
Det også den oplevelse jeg fik da jeg læste Madelines fortælling. 

Dette er selvfølgelig også en bog der er skrevet til den lidt yngre læser, og det kan mærke. Sproget er meget let, samt er teksten stor, så man kommer hurtigt gennem teksten hvis man er en øvet læser. 
Dermed vil jeg også sige den er super god som letlæsning og til at øve sig, samtidig med man er underholdt. 
Så alt i alt vil jeg sige dette var en vidunderlig læseoplevelse, og jeg kan kun varmt anbefale den! 












Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar