Sjælebundet.
Titel: Sjælebundet #1. - Med døden på slæb.
Forfatter: Clara-Amalie Vorre-Grøntved.
Forlaget: Ulven og Uglen.
Udgivet: 14/09-2024.
Antal sider: 356.
Antal stjerner: 5/5.
Bogen er modtaget af forlaget og forfatteren,
så mange tak til dem!
Med døden på slæb.
“Jeg ved godt at det er svært for din ynkelige menneskehjerne at rumme, men jeg er Døden. Du kender vel smøren: Manden med leen dukker op når folk dør, bla bla bla og alt det der.”
Irene overlever at blive kørt ned af en lastbil, men Døden, Kaun, synes at det er alt andet end et mirakel. Faktisk er det decideret forfærdeligt. Nu hænger de på hinanden indtil hun dør, og de er ikke just enige om hvornår det skal ske. For at gøre det hele endnu værre, så er Irenes menneskelighed lidt som en sygdom … Den smitter.
Mens et alt for koldt efterår raser, prøver Irene og Kaun at finde ud af hvordan de slipper af med hinanden. Undervejs falder de over det mystiske narkotikum angel, og Irene indser at det måske – bare måske – er okay at have Døden på slæb?
Irene overlever at blive kørt ned af en lastbil, men Døden, Kaun, synes at det er alt andet end et mirakel. Faktisk er det decideret forfærdeligt. Nu hænger de på hinanden indtil hun dør, og de er ikke just enige om hvornår det skal ske. For at gøre det hele endnu værre, så er Irenes menneskelighed lidt som en sygdom … Den smitter.
Mens et alt for koldt efterår raser, prøver Irene og Kaun at finde ud af hvordan de slipper af med hinanden. Undervejs falder de over det mystiske narkotikum angel, og Irene indser at det måske – bare måske – er okay at have Døden på slæb?
"Med døden på slæb", var en bog jeg faktisk var ret meget i tvivl om. Jeg tvivlede på den ville være noget for mig, for den lød ikke helt som noget jeg normalt ville læse, dog var der noget ved den som talte til mig alligevel, måske forsiden, måske bagsideteksten, det er lidt uvist.
Dog er jeg glad for jeg besluttede mig for at sige ja tak til den! For nu har jeg læst den og sikke en bog!
Den var noget anderledes end først regnet med, men uroligt medrivende, og jeg kan næsten ikke vente til der kommer en fortsættelse, jeg har nemlig mange spørgsmål!
I "Med døden på slæb", følger vi Irene som på mystisk vis overlever at blive kørt ned af en lastbil, men ingen ved hvordan. Dog har det gjordt at hun nu har Døden på slæb, som også kan kaldes Kaun.
Hverken Irene eller Kaun synes det er spor morsomt, for Kaun kan ikke gøre sit job før Irene enten dør eller de finder en løsning.
Problemet er bare Irene vil ikke dø, og Kaun ved ikke hvordan kan skal løse problemet og komme videre.
Imens de prøver at finde en løsning på deres problem, støder de på et andet problem, nemlig narkotikummet Angel, som er i omløb.
Der er dog noget mystisk ved stoffet, og pludselig skal de ikke bare finde en løsning på deres problem, men også stoffet...
Irene er en interessant karakter. På mange måder en som jeg tror en del vil kunne relatere lidt til på en eller anden måde. Om det så er usikkerheden ved sig selv, ensomheden i ikke at have mange venner, behovet for at leve optil gode karakterer og studiet. Det kan være mange ting, for Irene er en helt almindelig pige, som bare lever sit liv.
Jeg kan nu godt lide Irene, hun er en skøn pige, nede på jorden og en jeg personligt godt kan se noget af mig selv i. Det egentlig ikke fordi Irene gennemgår den store personudvikling i bogen, men lidt sker der for hende og jeg nød at se den smule udvikling der var.
Kaun er en interessant karakter. Døden, og hvordan forholder man sig egentlig lige til den karakter? Han er nu meget underholdende, for jeg kunne virkelig præcist forestille mig døden have en personlighed som Kauns. Uforstående, umenneskelig og presset. Jeg kunne nu godt lide at følge ham, hans observationer var underholdendel. Kaun sker der dog en del med, og det fascinerede mig virkelig at se hvordan det påvirkede ham at være forbundet med Irene. Jeg er meget spændt på hvor det hele leder hen i næste bog, både ham personligt, men også hvordan det udvikler sig mellem Irene og Kaun.
Sker der mere? Eller forbliver det bare et samarbejde om at slippe af med hinanden?
Der er mange spørgsmål der.
Slutningen af bogen skabte virkelig også andre spørgsmål, for der er jo også hele dilemmaet med narkotikummet Angel, hvor kommer det fra? hvem skaber det? Hvad gør det egentlig og hvorfor? Så mange spørgsmål.
Handlingen her i bogen er virkelig bare interessant og opbygningen af bogen er jeg vild med. På mange måder genkender jeg nogle af elementerne fra andre bøger, men de er dog stadig unikke på sin egen måde. Forfatteren har virkelig taget elementerne og formet dem efter sin egen lyst, og jeg kan virkelig ikke vente med at se hvordan universet bliver videre udviklet!
Med det sagt så det også et interessant persongalleri vi støder på, det let, genkendeligt og så bi-personerne nemme at forholde sig til samtidig med de virker ægte og interessante!
Bogen starter egentlig meget roligt ud, men som vi nærmer os slutningen, måske de sidste 100 sider, så sker der virkelig en del, og jeg kunne virkelig ikke slippe bogen før sidste side var vendt.
Så søger i en interessant og anderledes fantasy bog, så synes jeg virkelig i skulle give bogen her en chance, for den er virkelig spændende!
Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar