Jeg har det fucking fint.
Titel: Jeg har det fucking fint.
Forfatter: Luna Harley.
Udgivet ved: Forlaget Klippe.
Udgivet den: 15/04-2024.
Antal sider: 332.
Antal stjerner: 5/5.
Bogen er modtaget af forlaget og forfattere,
så mange tak til dem!
Jeg har det fucking fint!
Siden Froya var 13 år, har psykiatrisk afdeling været hendes andet hjem.
Nu er hun fyldt 18, men de fleste dage følger stadig samme tjekliste: fest, barberblad, indlæggelse. Og hvorfor stoppe? Froya er fucked up. Det er det, hun er bedst til.
Selvskaden og indlæggelserne giver hende opmærksomhed på Priv, et hemmeligt Instagram-miljø for de syge og fortabte. Her forstår de hende. Her passer de på hinanden.
Lige indtil en ukendt bruger begynder at sprede løgne for at få Froya til at slette sin profil. Det kommer bare ikke til at ske! For Froya findes ikke uden Priv. Hun er ingenting, hvis hun ikke er fucked up. Eller hvad?
Da Froya møder den uretfærdigt lækre Elin, begynder hun at overveje, om der er bedre ting i livet end dødsdruk og blødende arme. Suget i maven når de er sammen? At røre Elins hud? At kysse hendes læber? Problemet er bare, at Froya ikke er den eneste, der kan lide Elin.
Det kan Mikkel også, og han er Froyas bedste ven.
"Jeg har det fucking fint" er en bog som jeg har været meget spændt på at læse, men også lidt nervøs omkring.
Jeg har tidligere været ret vild med Luna Harleys bøger, specielt fordi forfatteren er god til at forholde sig realistisk til tingene og skrive om unge med realistiske og relaterbare situationer.
Denne her virkede dog til at tage det et skridt længere og være seriøs på en helt anden måde end de andre, og det var jeg spændt på hvordan ville være.
Nu har jeg dog læst bogen og jeg elskede den. Den var følelsesmæssigt hård, og satte gang i tankerne, men den var godt skrevet og fangede virkelig ens opmærksomhed.
Det her er en bog som tager emnet som mental sundhed op, og hvordan det ikke altid er lige nemt, trods man måske kommer fra en kærlig familie som ellers virker til at være et trygt og behageligt miljø.
Bogen handler om Froya som siden hun var de 13 år har kæmpet med psykiatrisk afdeling, som nærmest er blevet hendes andet hjem.
Nu er hun 18 år gammel, og går ikke længere ind under børn og unge afdelingen, og hendes hverdag er blevet til fest, barberblad og så en indlæggelse på psykiatrisk afdeling.
Froya kæmper med følelsen af igen rigtig forstår hende, ingen udover fællesskabet på Priv - et hemmeligt instagram miljø - forstår hende og det hun kæmper med. Hun finder på en eller anden måde en vis ro og selvtillid i det selvskab, hvert fald indtil der er nogen som begynder at sprede rygter og prøver at få hende af Priv.
Som en som selv har og kæmper med sin mentale sundhed, så kan jeg på et vist plan godt sætte mig ind i nogle af de tanker som Froya kæmper med, også selvom det aldrig har været i så slem en grad som det hun kæmper med. Så at følge og læse om hendes kamp satte virkelig gang i tankerne og følelserne.
Her må jeg virkelig sige at forfatteren har gjort et super godt arbejde med at skabe Froya og beskrive det hun kæmper med.
Jeg læste Froyas fortælling på lige lidt over 3 timer, men det var 3 meget intense timer, hvor jeg virkelig var grebet af Froya og hendes fortælling, og jeg må sige den skar virkelig i hjertet.
Det var forfærdeligt at overværge det svigt som Froya går gennem. Trods hun har støttende forældre som ønsker det bedste for hende, så opleves der også et stort svigt fra sundhedssystemet så snart hun rammer de 18 år. Hun bliver indlagt og udskrevet konstant, men der er ingen rigtig støtte og opbakning omkring hende.
Selvfølgelig kan man ikke hjælpe en som ikke vil hjælpes, men dette svigt som bliver beskrevet i bogen her fra sundhedssystemet, er et jeg godt kan genkende fra virkeligheden. Det et svigt man desværre hører rigtig ofte om, og et som jeg må sige forfatteren har fået beskrevet ret så godt i sin bog.
Det trist at tænke på svigtet, men det vigtigt at tale om, så jeg vil sige at det også er et vigtigt budskab forfatteren får frem med sin bog. At gøre mere opmærksom på svigtet, få mere omtale omkring det og forhåbentligt få flere til at reflektere over hvad man kan gøre anderledes, så flere unge, også efter de 18 år, kan få den rette støtte og vejledning.
Generelt vil jeg sige dette er en velskrevet bog, med nogle karakter som står stærkt og er vel beskrevet. Men det er også en følelsesmæssigt hård bog, som kan sætte gang i noget i en, så begynder man på den skal man have i mente at den indeholder stort svigt, selvskade, mental usundhed og mange hårde refleksioner og tanker, men giver i den en chance, så håber jeg i synes den er lige så godt skrevet som jeg oplevede den!
Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne meninger og holdinger til bogen.