torsdag den 15. januar 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - Fornyerens øje #1. - Enden på begyndelsen.

Fornyerens øje. 

Titel: Fornyerens øje #1. - Enden på begyndelsen

Forfatter: Sidsel Sander Mittet

Forlaget: Facet

Udgivet: 16/05-2025

Antal sider: 416.

Antal stjerner: 5/5. 

Bogene er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 

Enden på begyndelsen.

“Hvad regnede kællingen med, når hun havde bragt en flok som dem sammen?”

En mystisk fange skal reddes fra et uindtageligt fængsel, helst uden for store blodsudgydelser. Heldigvis har prinsesse Jehanshani, udenrigsminister i landet Im Kah, samlet den helt rette gruppe til opgaven … hvis de altså ikke slår hinanden ihjel først.

• En giftmorderske, der begik sit første drab, inden hun fyldte seksten, men som nu ved, at ikke al gift dræber.

• En svindler, der ikke er så kvik, som han selv tror. Men hvad skal man også med klogskab, når man har held?

• En lejesoldat, der ved, at hun skal frygte en geds forside og en hests bagside – men at det er nødvendigt at frygte alle sider af en adelsmand.

• En fyrstesøn, som ifølge pålidelige kilder er nødt til at dræbe en mand for hver kærlighedsaffære, han har – eller måske er det omvendt?

“Blodgudinden selv kunne ikke have ønsket sig en mere alsidig bande af mordere.”




"Enden på begyndelsen", er første bog i en ny intens serie af Sidsel Sander Mittet, en af mine favorit forfattere når det kommer til dansk fantasy, for med forfatterens bøger, er jeg altid grebet og kan næsten ikke lægge dem fra mig før jeg er færdig. 
Det gjaldt bestemt også dette første bind i serien, hold nu helt fast hvor var den medrivende. 

Jeg havde op til læsningen hørt en del forskelligt godt om bogen, så da jeg begyndte havde jeg en del forventninger til hvad den indeholdte, og hvor må jeg sige den levede op til det hele.
Jeg blev hurtigt grebet af vores fire hovedpersoner. Vi skifter regelmæssigt mellem de fire personer, som jeg må sige var spændende på hver deres måde. 
Det er fire meget forskellige individer, nogle fra alle samfundsklasser, og med meget forskellige personligheder, så jeg var meget spændt på hvordan det ville blive at se dem samarbejde. 
Samtidig kæmper de også med hver sit, og har hver sine udfordringer som sætter hele deres mission i fare. Det var derfor virkelig også interessant at se, hvordan de kunne støtte hver især, og på en måde hjælpe hinanden gennem de svære dele, trods de ikke nødvendigvis brød sig om hinanden. 
Især giftmordersken og fyrstesønnen var der spændinger imellem, men det vil jeg ikke gå for meget ind på, for så spoiler jeg bare for meget, men jeg kan dog sige jeg var fanget af deres forbindelse og intensitet. 

Selve handlingen var medrivende også. Den var lidt genkendelig og kunne måske sammenlignes en smule med "Six of Crows" serien, men jeg vil også sige at forfatteren her formår at sætte sig eget præg med magi, mystik, religion og samfundet. Så selvom noget virkede genkendeligt, var det alligevel sin helt egen unikke fortælling med sit eget spændende univers. 
Nogle gange i bogen var tempoet lidt lavt, men det gav meget god mening ift. worldbuilding. Der var brugt en god mængde tid på at beskrive universet, dets religion, samfundsklasserne og ikke mindst det magiske og mystiske aspekt til bogen. Så selvom det ikke altid var voldsomt højt tempo og drama der fyldte, så var bogen konstant spændende. 
Samtidig formår forfatteren også med et simpelt men alligevel detaljeret sprog at få skabt et univers som er let at forestille sig og navigere i. Det hjælper selvfølgelig også at der er et smukt kort i bogen, som gør det endnu nemmere at forestille sig hvor i landet man er, når steder nævnes. 
Vi følger som sagt fire synsvinkler, og det har jeg selv erfaring med nogle gange bliver for mange, og man derfor ikke kommer helt tæt nok på alle personlighederne, men det oplevede jeg slet ikke i denne her. Det tydeligt der måske er mere fokus på nogle personligheder frem for andre, men jeg følte alligevel jeg fik en god forbindelse og oplevelse af alle fire karakterer. De fyldige, interessante og har en baggrund som gør mig nysgerrig efter at lære mere. 

Så alt i alt vil jeg sige det her var en virkelig fantastisk og velskrevet første bog i serien, og jeg glæder mig meget til en fortsættelse! 
Så søger du en god dansk fantasy, spækket med intens handling, drama, fyldige personligheder og humor, er det her bestemt en bog jeg kan anbefale! 












Bogen er tilsendt af forlaget til en anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar