fredag den 23. januar 2026

Anmeldereksemplar/Reklame - The powerless trilogy #1. - Powerless.

Powerless 

Titel: The powerless trilogy #1. - Powerless

Orignial sprog: Engelsk

Forfatter: Lauren Roberts 

Udgivet på dansk ved: Politikens forlag. 

Udgivet på dansk den: 30/10-2024

Antal sider: 576. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,
så mange tak til dem! 


Powerless 

I årtier har Eliten besiddet særlige kræfter, som Pesten har skænket dem, mens De almindelige er forvist fra kongeriget og udstødt af samfundet.

Det kender Paedyn Gray alt til. Hun er Almindelig, men giver sig ud for at være Elite, da hun ved et uheld redder Kai Azer. Han viser sig at være en af Ilyas prinser, og hun bliver kastet ud i Udrensningen, en brutal konkurrence, hvor hun skal vise sine ”Elite”-kræfter.

Hvis hun ikke bliver slået ihjel i prøverne eller af sine modstandere, vil prinsen, som hun ikke kan holde op med at tænke på, med garanti gøre det, når han finder ud af, at hun blot er fuldkommen Almindelig.





"Powerless" er en serie jeg har haft mine øjne på før den egentlig udkom på dansk. Jeg så den på flere bogelskeres instagram sider, og da den blev udgivet på dansk dukkede den bare oftere og oftere op på min side. 
Så jeg har længe været nysgerrig på hvad den egentlig lige indeholdt, specielt fordi jeg egentlig kun har hørt godt om den. Så derfor var jeg nysgerrig på om den egentlig levede op til alt det gode jeg havde hørt, og hold da helt fast, det gjorde den bestemt! 
Jeg var fanget fra de første sider af, og er helt solgt. 

Eliten er dem der sikker på magten, det er dem som har de særlige kræfter og styre riget. Dem uden kræfter, de almindelige er ikke accepterede. Kongen har forvist dem og sørget for de er udstødt af samfundet. 
Så Paedon Gray må gøre alt for ikke at blive opdaget. Paedon er helt almindelig, men udgiver sig for at være Elite for at overleve. 
Uheldigt nok støder hun på Kai Azer, Ilyas prins. Ikke nok med det redder hun ham, og gør de andre Eliter opmærksom på sig. 
Det får hende udvalgt til Udrensningen, en brutal konkurrence der fremviser deres Elite-kræfter. Men udrensningen er netop også hvad det lyder som, en udrensning, og døden er tilladt, så Paedon skal kæmpe for at holde sig i live over for magtfulde og dødelige kræfter, mens hun ingen selv har. 

På visse punkter mindede bogen her mig lidt om Hunger Games serien. Det her med at overleve, kæmpe og vinde en dødelig konkurrence, men den har alligevel også en stor del unikke træk. For her kan flere også godt overleve, man behøver nemlig ikke dræbe sine modstandere, men det giver bestemt en større chancer for at stå med flest point og dermed større chance for at vinde. 
Det her er jo første bog, så der er også investeret en god sjat tid på worldbuilding, og her vil jeg rose forfatteren for at gøre det spændende, underholdende og detaljeret uden det på noget tidspunkt blev rodet eller for meget. 

Vi bliver sat godt ind i kongeriget og hvordan "Eliten" styre riget og hvordan de almindelige uden kræfter er udstødt. Vi får en fin baggrundshistorie for hvorfor de almindelige ikke er acceptable, samtidig med der bygger sig mysterier op omkring hvorfor det egentlig er, at "Eliten" frygter dem så meget. 
Så udover en medrivende fortælling, magiske kræfter, interessante karakterer, så får vi også en fortælling som egentlig godt lidt kan relateres til vores eget samfund, nemlig frygten for det som er anderledes, hadet og udstødelse af det som er anderledes. 

I løbet af bogen skifter vi regelmæssigt mellem Paedon og Kai, hvilket gjorde vi får både den rige Elite's synsvinkel, samtidig med vi får den fattige vinkel. Det tydeligt at der er en stor forskel på hvordan de forskellige klasser lever, og det får Kai virkelig øje på efter at han møder Paedon. 
Normalt har jeg typisk en favorit vinkel når jeg læser, men her må jeg sige, at jeg blev virkelig grebet af dem begge. De ligner på visse punkter lidt hinanden, men er alligevel også meget forskellige, og jeg nød at se deres modspil og hvordan de udviklede sig, samt hvordan deres forhold udviklede sig. For sikke en intens energi der er mellem dem. Med den slutning bogen havde, er jeg dog spændt på at se hvor det efter lader dem, for sikke en cliffhanger! Det var bestemt en vild slutning! 

Jeg er hvert fald solgt, og jeg glæder mig virkelig til at læse videre på serien. I mellemtiden vil jeg da helt klart anbefale bogen videre til andre læsere som elsker fantasy, drama, magi, og intens kærlighed at give den en chance! 










Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger til bogen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar