Anmeldelse: Briar U #3. - Spillet.

Briar U. 

Titel: Briar U #3. - Spillet. 

Original titel: Briar U #3. - The play. 

Forfatter: Elle Kennedy. 

Udgivet på dansk ved: Flamingo. 

Udgivet på dansk den: 01/05-2020. 

Antal sider: 396. 

Antal stjerner: 4,5/5. 

Spillet. 

”Hun er fantastisk, og vi har det sjovt sammen. Som venner.
Jeg vil ikke have, at vores venskab går i stykker.
Men Demi virker fast besluttet på at sætte ild til det.”

Hvis Hunter Davenport har lært noget af sidste års elendige hockeysæson, så er det, at han må stoppe med at fucke op. Der er ikke plads til distraktioner. Som holdkaptajn må han prioritere hockey først og sætte romantik på standby. 
Det betyder dog ikke, at han ikke kan være venner med kvinder og hans nye læsemakker, Demi Davis, er virkelig cool og så lækker, at det burde være ulovligt. Heldigvis har hun en kæreste… eller det havde hun i hvert fald, indtil de slog op. Nu er hun på udkig efter en rebound.
Og nu lægger hun an på ham.
De kan ikke undgå hinanden, så han må bare stå imod. Det ville virkelig ikke være en god idé at være sammen, men hvordan kan han få overbevist sin krop – og sit hjerte – om det? 

Så har jeg også endelig fået læst den tredje bog i den fantastiske serie Briar U af Elle Kennedy, og hvor må jeg sige jeg nød den! Faktisk vil jeg sige at Hunter og Demi er dem jeg har nydt mest at følge indtil videre, også selv om bogen ikke har fået fulde 5 stjerner. Men det kommer der en forklaring på længere nede i anmeldelsen. 

Da jeg begyndte på bogen her, gik der bestemt ikke lang tid før jeg var opslugt af Hunter og Demis specielle venskab/forhold, og hvor nød jeg den virkelig også. Og inden jeg så mig om, var jeg desværre færdig med deres historie, og jeg savner dem allerede lidt. 

Demi er en kvinde jeg både hadet og elskede. Jeg elskede at hun ikke var perfekt, men alligevel var selvsikker, stærk og klar. Hun lod sig ikke gå i gulvet da hun fandt ud af bedraget fra sin ekskæreste, hun holdt hovedet højt og kom videre trods sorgen og vreden. 

Men jeg hadet hvordan hun ikke kunne acceptere et nej. Igennem bogen siger Hunter gentagende gange nej når hun prøvede at gøre ham til sit rebound, men hun forstod det ikke, og pressede på. Og det irriterede mig lidt, for et nej er et nej, ikke et "Pres mig til jeg knækker" Men ud over det, var Demi en karakter jeg syntes om at følge. 

Jeg var faktisk lidt spændt på at skulle følge Hunter, for jeg har jo mødt ham før i de første to bøger, og der brød jeg mig virkelig ikke om ham. Han var træls og arrogant, men jeg vil faktisk sige at nu hvor jeg har fulgt ham og lært ham at kende, synes jeg faktisk ret godt om ham. Han var anderledes end jeg lige troede, en ret så skøn fyr, men også ret speciel. 

Jeg har nydt at følge Hunter meget mere end jeg lige troede var muligt! 

Sproget i bogen er lige så let og livligt som i de to første bøger. Og Elle er stadig lige så god til at få en masse detaljer med som gør det nemt at læne sig tilbage og bare nyde bogen! 

Samt er hun også fortsat god til at gøre sine karakterer spændende og ægte, og jeg nød virkelig at møde alle de nye bipersoner vi kom til at møde i denne tredje bog. De var alle så interessante, og gjorde mig nysgerrig og ivrig efter at læse videre. 

Igennem bogen følger vi Demi og Hunter, men jeg synes desværre at Elle har været lidt dårlig denne gang til at fordele ligeligt så den ene ikke overstrålede den anden. Jeg følte at Hunter blev skubbet i baggrunden, og at Demi fik for meget opmærksomhed. For eksempel får vi lov til at se Demi sammen med sin familie flere gange, hvor vi faktisk aldrig så Hunter med sin, trods han flere gange var hjemme? Og de flere gange snakker om hvor forfærdelig hans far er? Jeg synes det lidt trist der ikke er blevet prioriteret at han også skulle have den form for kapitler. Det savnede jeg hvert fald en del. 

Men ellers vil jeg sige bogen her var skøn, og formåede virkelig at holde mig fanget og underholdt. Jeg venter hvert fald rigtig spændt på fjerde bog i serien nu!