Anmeldereksemplar/Reklame - The City of Fantome #1. - Skyggespillet

Fantome. 

Titel: The City of Fantome #1. - Skyggespillet. 

Original titel: The City of Fantome #1, The Dagger and the flame. 

Forfatter: Catherine Doyle. 

Udgivet på dansk ved: Politikens Forlag. 

Udgivet på dansk den: 12/06-2025.

Antal sider: 572

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem! 

Skyggespillet. 

Da den 17-årige Seraphines mor bliver myrdet, må hun flygte for sit liv og søge skjul hos Kappeordenen – en hemmelig gruppe af tyve i byen Fantome. 

Fast besluttet på at hævne sin mors død kaster hun sig ud på en mission, der hurtigt bringer hende tættere på fjenden. 

Men intet har forberedt Sera på mødet med Ransom, arvingen til den rivaliserende Daggertorden. Men da han og Sera tvinges til at samarbejde, opstår der mere end bare magi imellem dem. 

Mens gamle alliancer smuldrer, og en ny trussel vokser i skyggerne, står Sera over for et dødeligt valg: Tilgivelse eller hævn? Kys eller drab? Skygge eller flamme? 

Selvom denne her bog udkom for et år siden på dansk, er det faktisk ikke en jeg må erkende jeg har hørt særlig meget om før jeg så anden bog udkom her tidligere på året. 

Dog lød den utroligt spændende, og da jeg først begyndte at kigge på den opdagede jeg også, at den fik ret gode anmeldelser, så jeg må sige jeg nåede at få en god sjat forventninger til den. 

Nu har jeg endelig selv fået læst den første bog i serien, og hold da helt fast den var næsten ikke til at slippe. Havde jeg ikke haft eksamensforberedelse da jeg begyndte på bogen, så havde jeg helt klart slugt den meget hurtigere. 

På en måde følte jeg lidt jeg kunne genkende lidt af plottet og universet da jeg påbegyndte den. Den mindede mig lidt om shadow and bones, eller måske også lidt om powerless universerne, måske også lidt andre bøger som jeg virkelig elskede at læse, hvilket nok var med til at jeg blev så meget hurtigere grebet af den stemning bogen lagde. 

I Fantome fylder skyggerne gaderne, og Seraphines mor var en af de større skyggesmuglere, lige indtil hun bliver dræbt. 

Vi møder Seraphine i starten, hvor hun hurtigt mister alt, sit hjem og sin mor, alt hvad hun kender, og her har hun ikke tid til at sørge, hun må hurtigt flygte for sit liv og søge sikkerhed ved Kappeordenen, som hendes mor altid har sagt hun skulle gøre hvis der skete hende noget.

Kappeordenen er en gruppe af tyve i Fantome, de lister og gemmer sig i skyggerne og sjæler alt hvad deres kapper og samvittighed kan bære. De er Daggertordenens modsætninger. 

Daggerterne drikker skyggerne, og lader dem langsomt fortærer kroppen og sindet, for at kunne bruge skyggernes evner. 

Her møder vi Ransom, arvingen til Daggertordnenen, Ransom er sendt ud for at dræbe Seraphine, men det viser sig ikke at blive helt så nemt en opgave som han havde regnet med. 

Det her er første bog i serien, så der bliver brugt en del tid på at sætte os læsere ind i universet og karakterernes baggrunde. Der bliver kræset om worldbuilding, og forfatteren giver et super godt billede af hvordan Fantome er bygget op, hvordan det fungere i både kappe- og daggertordenerne, samt hvilket stof skyggerne udgør og hvilken magt det kan give. For mig var det hvertfald nemt og læne mig tilbage og nemt forestille mig hele universet. 

Samtidig skifter kapitlerne regelmæssigt mellem Sera og Ransom, så vi får lidt fra begge sider i den her enemies-to-lovers fortælling. 

Jeg elskede virkelig at følge dem begge, Sera som er trukket ind i ordnen for at overleve, og Ransom som er vokset op ved daggerterne, og ikke ser det moralske forkerte i at dræbe. 

Sera og Ransom er utroligt forskellige, men alligevel passer de utroligt godt sammen. Deres dynamik og væremåde sammen er så let og flydende, og man kunne ikke andet end bare håbe de ville ende sammen på et tidspunkt.

Selvom romancen mellem de to fylder en del, så skete der også meget andet, og kaosset i Fantoms gader fangede hurtigt min nysgerrighed. Som Sera også graver i sin mors død, opdager hun også hemmeligheder moren havde, og som har stor betydning for byen. Mere kan jeg dog ikke afsløre uden at spoile bogen, men overrasket kan jeg dog fortælle jeg var. 

Der sker en masse i bogen, dog uden det virker overvældende, samtidig er bogen også skrevet i et let og humoristisk sprog, som gør man bare flyver gennem bogen på ingen tid. 

Så stor du og mangler en god enemies-to-lovers fortælling, som har masser af handling, drama, kærlighed, og hemmeligheder, så kan jeg varmt anbefale denne her en chance! 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

Anmeldereksemplar/Reklame - Nattens skygger #3 - Khessa

Nattens skygger

Titel: Nattens Skygger #3 - Khessa. 

Forfatter: Mads Schack-Lindhardt. 

Forlag: Dreamlitt. 

Udgivet: 19/09-2025. 

Antal sider: 352. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 

så mange tak til dem! 

Khessa 

I MØRKET KENDER INGEN SIN SKÆBNE På flugt og eftersøgt for mord befinder Tian sig i et ensomt mørke, hvor desperationen er ved at tage over. 

Efter at have kæmpet sig op i hierarkiet hos Nattens Skygger er Tian nu blevet for stor en trussel, og nogen ønsker at se ham død. Det tvinger Tian til at danne nye alliancer for at sikre sin overlevelse. Hvem vil have ham ryddet af vejen? 

I sin søgen efter sine forældres mordere er uventede spor dukket op, som skubber Tians personlige vendetta i baggrunden. Noget stort er ved at udspille sig i Vakyria, og profetiens ord virker til at gå i opfyldelse. 

I en kamp mod kræfter, han ikke kender størrelsen på, må Tian forsøge at opklare, hvem der prøver at overtage magten i TorBarfu og hvorfor. Samtidig river tørsten i halsen, og intet lader til at kunne slukke den ...

Det er efterhånden et årstid siden jeg fik læst den anden bog i "Nattens skygger", en spændende fortsættelse hvor vores hovedperson bliver presset til det yderste og vipper på grænsen mellem det rigtige og det forkerte. 

Nu har jeg endelig haft tid til endnu engang at fordybe mig i det fantastiske univers og følge den unge Tian igen i den tredje bog, og endnu engang var jeg solgt fra start af. 

Trods det er lang tid siden jeg afsluttede den anden bog, så oplevede jeg ikke det var svært at huske eller leve mig ind i universet igen. Tian er på flugt og eftersøgt for mord, og hviler på grænsen til måske ikke at overleve hvis han ikke får modgiften. I sin desperation er han nu nød til at danne nye alliancer for at få modgiften hver uge og fortsætte sin søgen efter sine forældres morder. 

I den her bog vil jeg både sige der sker en del, og så alligevel ikke. Rigtig meget af tiden går på at Tian er eftersøgt, og skal holde lav profil. Men samtidig ser vi ham alligevel gennemgå en del, for selvom han skal holde lav profil, så har skal han stadig leve op til sin del af aftalen med skyggesværdet som hungre efter blod. 

Så selvom han er på flugt, er han alligevel ret aktiv i Skyggernes omgangskreds, og på en måde sad jeg heletiden nervøs for om han pludselig blev fanget, for hvordan skal han så få sin modgift og kunne søge efter flere spor når det galt hans forældres morder, som stadig er et stort mysterium.

Samtidig er profetiens ord så småt ved at gå i opfyldelse, og magien er ikke lige så sikker som den har været. 

Tian udvikler sig også stadig. Efter han er blevet en del af Nattens skygger, så har han kæmpet meget med sit moralske kompas, og det tydeligt det stadig er noget som går ham på i denne fortsættelse. For han har indgået en pagt med skyggesværdet, og det kræver blod, enten frivilligt eller ufrivilligt, blod kræver det. Det som om at i desperationen for at overleve og finde flere svar på alle hans spørgsmål, så han også villig til at gå langt. Det tydeligt her i den tredje bog, at Tian ikke er den samme nervøse og lidt usikre dreng vi mødte i første bog, han er så småt blevet hærdet og han taget hurtigere de hårde beslutninger uden så meget omtanke. Med det i mente kan man også fornemme han kæmper med sin moral, og hvad der er rigtigt og forkert. Det en interessant udvikling, og jeg er virkelig spændt på hvad der sker i den fjerde og sidste bog, for endnu engang slutter den utroligt spændende! Forhåbentligt er jeg hurtigere til at gribe den fjerde bog, end jeg var om at komme i gang med denne her. 

Så står du og mangler en fantasy, hvor hovedpersonen måske ikke altid er den som tager de bedste eller rigtige beslutninger, men bestemt kæmper for det han søger, så er den her måske noget for dig. Der er hvertfald masser drama, magi og karakterudvikling, som gør det utroligt svært at slippe bogen når man først kommer i gang. 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdinger og meninger om bogen. 

Anmeldereksemplar/Reklame - Hvepsefælden.

Hvepsefælden

Titel: Hvepsefælden 

Original titel: The Wasp Trap. 

Forfatter: Mark Edwards. 

Udgivet på dansk ved: Straarup & Co.

Udgivet på dansk den: 10/10-2025

Antal sider: 439

Antal stjerner: 4/5. 

Bogen er modtaget af forlaget, 

så mange tak til dem! 

Hvepsefælden

Det var sidste fredag i juli, og jeg forsøgte
ihærdigt at lade være med at gå i panik over
vores forestående deadline, da Lily kom med
det forslag, der ændrede alt. ”Jeg har en idé,”
sagde hun med sin rolige stemme.
”Jeg vil opfinde en test, der kan vise, om man
er psykopat.”

Et dødsfald genforener Will med fem venner. De vil hylde deres tidligere arbejdsgiver, en professor, der i 1999 samlede dem for at udvikle en datingside baseret på psykologiske tests. Men det, der skulle have været en nostalgisk aften, forvandler sig hurtigt til et dødeligt spil, da de gamle venner pludselig bliver holdt fanget.
De bliver stillet over for et ultimatum: Afslør jeres mørkeste hemmeligheder for gruppen, eller udryd hinanden en efter en.
Snart står det klart for Will, at mareridtet har rødder i deres fælles fortid. Det kærlighedsskema, de i sin tid udviklede til datingsiden, blev også brugt som et redskab til at afsløre psykopater: Hvepsefælden. Dette eksperiment, og andre tragiske begivenheder den sommer for længe siden, kan være nøglen til at afsløre sandheden om en morder, der har skjult sig for øjnene af dem.

"Hvepsefælden" modtog jeg for et lille stykke tid siden, men i en periode hvor jeg ikke havde tid til at læse den med det samme, dog har jeg set den omtalt en del gange siden da på de sociale medier, med gode anmeldelser. 

Nu har jeg endelig fået tid til at læse den selv, og se om den levede op til forventningerne. 

Jeg må sige det var virkelig en interessant læseoplevelse, og meget anderledes end jeg lige havde regnet med, men den var bestemt spændende! 

Bogen starter interessant nok ud med at give os et lille indblik i vennegruppen tilbage i 1999, hvor vi møder de 6 venner og får en lille fornemmelse af dynamikken mellem dem. Herefter springer vi en del år frem, hvor et dødsfald genforener dem efter mange år hvor de ikke har talt sammen. 

Det tydeligt at man kan mærke at der er sket noget mellem vennerne tilbage i 1999, for stemningen mellem dem er underligt akavet, og vores primære hovedperson Will er meget anspændt og nervøs over at være sammen med dem alle igen. 

Det tror jeg nok var det som fangede mig mest i starten, hvorfor han var så stille og anspændt. Det satte gang i en masse spørgsmål om hvad der skete den sommer, og hvorfor de ikke har talt sammen siden. 

Dog går der ikke lang tid før vennerne er samlet og middagen starter, før kaoset begynder. 

En udefrakommende sætter dem i gang med et dødeligt spil. Et spil om at afsløre de mørkeste hemmeligheder for gruppen. 

Da de pludselig er låst inde og tvunget til at afsløre hemmeligheder de ellers ikke har ønsker om at dele, blev jeg virkelig fanget. For hvad var det virkelig den udefrakommende ønskede at vide siden det handlede om liv og død? 

Generelt er det hvad bogen primært centrerer omkring, men samtidig med vi følger de 6 venner ved middagen i deres farlige spil, så får vi også flere kapitler fra sommeren. Her skifter vi lidt mellem Will og de andre, hvor vi langsomt bliver indviet i alle deres hemmeligheder, store såvel som små. 

Jeg kunne egentlig godt lide den måde spændingen så småt blev bygget op på. Det starter ud med de mildere hemmeligheder, som ikke interessere den fremmede det mindste, til at det gradvist bliver mere og mere mørkt. 

Jeg vil ikke spoile for meget, men jeg kan sige bogen endte på en måde jeg ikke helt havde set komme, og plottwistet var virkelig med til at jeg synes det var en god bog! For som sagt sker der ikke meget, og det ikke fordi jeg vil sige der var den vilde karakterudvikling i Will eller de andre. Det var mere selve plottet og spændingen der for mig gjorde at bogen var en god læseoplevelse. 

Søger du en krimi som ikke er ekstremt kompliceret, men alligevel har et godt plot, med en tilpas mængde handling og udvikling, hvor man ikke med det samme regner alt ud, så kan jeg klart anbefale jer at give "Hvepsefælden" en chance! 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen. 

Anmeldereksemplar/Reklame - Dødemagersken #3. - Hersker.

Dødemagersken.

Titel: Dødemagersken #3. - Hersker.

Forfatter: Mette Mika Werner. 

Forlaget: Krabat. 

Udgivet: 20/09-2025

Antal sider: 274. 

Antal stjerner: 5/5. 

Bogen er modtaget af forlaget,

så mange tak til dem! 

Hersker. 

“Fa’atal har ikke givet mig mine gaver, så jeg kan sidde og læse om dem i en gammel bog. Jeg har fået dem for at bruge dem.” Jeg bliver mere ivrig, mens jeg taler, og jeg prøver at huske mig selv på, hvor bange jeg var, da vi kæmpede mod soldaterne i skoven uden for Kantager. Det var ikke en sjov oplevelse, og Upion kom til skade. Men måske havde jeg kunnet gøre en forskel, hvis jeg havde vidst, hvad jeg var. Vidst, at jeg var en dødemagerske.
Arnina prøver at få en hverdag til at fungere og give mening, men hun har svært ved at finde en plads, der er hendes. Magtløsheden bliver for meget og med støtte fra elveren Silik, beslutter Arnina sig for, at det er tid til at blive en rigtig dødemagerske.

"Hersker" er den trejde og sidste bog i serien om Arnina. Det en afslutning som jeg har været meget spændt på at læse, men også nervøs for om ville give mig svar på alle mine spørgsmål og binde en fin løkke på alle de løse tråde. 

Nu har jeg læst den, og sikke en fantastisk slutning som gav mig de svar jeg havde håbet på, og bestemt levede op til forventningerne! 

Bogen starter spændende ud, og jeg var fanget fra start til slut. To'eren sluttede meget dramatisk, og jeg husker den som en bog med masser handling og fart over sig, så jeg var meget spændt på hvordan det hele ville ende.

Fa'atallerne er på flugt og har måtte forlade Malenoi, og selvom Arnina har gjort meget for dem er hun stadig ikke helt accepteret blandt dem. 

I sin rastløshed har hun besluttet sig for at blive en rigtig dødemagerske og bruge sine evner mest muligt til at hjælpe dem hun holder af. Med støtte fra elveren Silik, begynder hun at dykke dybere i sine evner og udfordre sig selv endnu mere. Jeg må sige jeg var meget spændt på hvor det hele ville lede hen. 

En detalje der specielt fangede min nysgerrighed, det var elverne. I de andre bøger har vi kun kort mødt dem som sovende kilder til energi og magi, men nu er de vågne, og det stiller en masse spørgmål. 

Her vil jeg sige at forfatteren formår at skabe en masse mystik omkring dem, men også tilfredsstille og give os en masse informationer om dem på kort tid mens Arnina arbejder med Silik. 

Silik var en interessant karakter, som både fascinerede mig og irriterede mig. Hun var mystisk på en måde man ikke helt kunne regne ud, men det var med til at holde mig fanget og læse det hurtigere for at finde ud af mere om elverne og deres viden om guderne og magien. 

Jeg vil sige det en rigtig fin og tilfredsstillende slutning på serien. Nogle dele i slutningen virkede måske en smule forhastet, men udover det så synes jeg virkelig forfatteren formår at at binde en fin knude på alle de løse ender. 

Her efter læsningen føler jeg hvert fald ikke jeg har alt for mange ubesvarede spørgsmål. Vi fik en masse karakterudvikling i Arnina, vi fik svar på en masse om elverne og der blev lagt op til en masse spændende plot twists omkring kongen og hans mål.

Selve delen med kongen kunne jeg nok godt have set lidt mere uddybet, men selve twistet der, havde jeg ikke set komme, så derfor er jeg ikke skuffet, for det gav mig bestemt en masse spænding. Overordnet set så synes jeg virkelig det var en spændende slutning, som heller ikke tog mig mange timer at læse. 

Har du endnu ikke selv læst "Dødemagersken", så kan jeg varmt anbefale den, dog med omtanke da der trods alt er en del vold, død og stærkere emner undervejs. Men er den lidt mere dystre danske fantasy noget for dig, så kan jeg virkelig kun varmt anbefale at give den her en chance! 

Bogen er tilsendt af forlaget til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen.