Layna.
Titel: Layna #1. - Guldstenen.
Forfatter: Anne Mette Asp.
Forlaget: Tellerup.
Udgivet: 07/02-2025.
Antal sider: 216.
Antal stjerner: 4/5.
Bogen er modtaget af forlaget og forfatteren,
så mange tak til dem!
Guldstenen.
Jeg var som frosset fast. Hjertet dunkede helt oppe i halsen, og jeg stirrede blindt ned i rygsækken. Det måtte være tilfældigt at han gik hen mod mig. Det skulle være tilfældigt. Ellers …
Trettenårige Layna elsker sin frihed. Hun elsker at løbe barfodet over engen, og hun elsker tanken om at følge den snoede landevej ud i verden.
Men Laynas frihed er i fare da en fremmed dukker op på hendes hjemegn, og snart er hun på flugt ud i det ukendte.
Trettenårige Layna elsker sin frihed. Hun elsker at løbe barfodet over engen, og hun elsker tanken om at følge den snoede landevej ud i verden.
Men Laynas frihed er i fare da en fremmed dukker op på hendes hjemegn, og snart er hun på flugt ud i det ukendte.
Jeg har tidligere læst forfatterens anden fantasy serie "Legenden om Agrat", som jeg egentlig gik hen og blev ret glad for, så da jeg så forfatteren kom ud med en ny fantasy serie, som også foregår i en lidt ældre tid, vidste jeg bare den måtte læses!
Nu har jeg læst den første bog i serien, og jeg venter spændt på en fortsættelse, for sikke en spændende bog!
Vi følger den unge Layna, som bor i en lille landsby med sin mor. Hun har aldrig kendt sin far, og ved intet andet end at hun har arvet sit mystiske lilla hår fra ham.
Layna elsker sin frihed i den lille landsby, men hun ønsker i virkeligheden også at rejse og se hvad verdenen gemmer på.
En dag dukker en fremmed mand op og leder efter hende, og inden hun ser sig om er hun på flugt alene ud i det ukendte. Med intet andet end sin hest, mad og en mystisk guldsten som hun har arvet fra sin far.
Jeg blev ret hurtigt fanget af universet Layna lever i. Der er mange mysterier og en del spørgsmål som dukker op under læsningen, og som bestemt er med til jeg også bare må læse videre når der kommer en fortsættelse.
Man kan godt mærke det her er første bog i serien, for der er brugt en god mængde tid på worldbuilding, med det sagt synes jeg personligt også vi fik en god mængde handling og spænding. Faktisk blev jeg selv så fanget af handlingen, at jeg læste bogen på få timer, for jeg måtte bare vide hvad der ville ske for Layna.
Jeg kunne virkelig godt lide Layna. Hun er en ung pige, naiv, nysgerrig og bestemt også modig. Man kan tydeligt mærke hun kun er 13 år gammel og har masser at lære, og jeg må sige på de få sider vi får med Layna i denne første bog, så udvikler hun sig også en del, bliver lidt mere moden, mens hun stadig holder på noget af sin barndomlighed og naivitet. Generelt vil jeg sige Layna er en man nemt kan relatere til og virker virkelig ægte.
Samme vil jeg sige med de fleste karakter vi støder på i bogen. De virker ægte, interessante og fangende på hver deres måde, og der er da flere af dem jeg håber og glæder mig til et gensyn med i fremtidige bøger!
Overordnet set vil jeg sige det her var virkelig en spændende start på Laynas fantasy rejse, hvor magi og mysterier så småt dukker op, og jeg håber vi får endnu mere magi og info om de gyldne sten i næste bog!
Så står du og mangler en let fantasy serie, som er spændende og slet ikke til at slippe, så kan jeg varmt anbefale bogen her!
Bogen er tilsendt af forlaget og forfatteren til anmeldelse og er blevet anmeldt efter egne holdninger og meninger om bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar